Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKRHJ
Sagsnr.: 2202414
Dok. nr.: 2157217
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
334 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 334:
”Hvad
vil ministerens gøre for, at hudsygdomme prioriteres på lige fod med andre
kroniske sygdomme som f.eks. KOL eller diabetes, og hvordan påtænker ministeren
at fremme arbejdet med at få udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedrørende
hudsygdomme?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg pointere, at det er helt afgørende, at de borgere, der er pla-
get af hudsygdomme, kan få den rette hjælp i vores sundhedsvæsen. Derfor skal vi
vedblive at prioritere, udvikle og dygtiggøre os inden for området.
Til brug for min besvarelse, er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
”Kliniske
anbefalinger, herunder anbefalinger om hudsygdomme udarbejdes i regi af
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer (NKR). Siden projektets start i
2012 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet 585 evidensbaserede anbefalinger af høj kva-
litet. Der er udgivet to nationale kliniske retningslinjer, der omhandler hudsyg-
domme. Retningslinjerne omfatter tilsammen 12 anbefalinger om udredning og be-
handling af håndeksem og 10 anbefalinger om behandling af psoriasis.
Sundhedsstyrelsen prioriterer at udarbejde nationale kliniske anbefalinger på områ-
der, hvor et eller flere af nedenstående kriterier er opfyldt:
-
Stor sygdomsbyrde
-
Tvivl om evidensen på tværs af faglige miljøer
-
Betydelig praksisvariation i og mellem regioner og kommuner
-
Indikationsskred
-
Nye teknologier
-
Områder hvor dansk praksis afviger fra international praksis
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger omhandler én afgrænset klinisk
problemstilling i et patientforløb, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække
evidensen. Anbefalinger dækker således et eller få nedslagspunkter i et patientforløb,
fx inden for diagnostik, behandling, pleje eller rehabilitering for konkrete patient-
grupper. Anbefalingerne er derfor ikke dækkende for hele patientforløb og beskriver
ikke fulde behandlingsalgoritmer. Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan derfor ikke
stå alene men er et supplement og input til landsdækkende, regionale og kommunale
retningslinjer. Formålet med de nationale kliniske anbefalinger medvirker til, at der
kommer ensartede tilbud om undersøgelse og behandling af høj faglig kvalitet på
tværs af landet. Retningslinjerne er primært rettet til sundhedsprofessionelle.