Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2533484_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 24‐02‐2022 
Enhed: SPOLD 
Sagsbeh.: DEPTLAN 
Sagsnr.: 2202602 
Dok. nr.: 2133397 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
331 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra Pernille Skipper (EL). 
 
Spørgsmål nr. 331:  
”Vil ministeren kommentere Jordemoderforeningens notat fra januar 2022 om udvik‐
ling i svangreomsorgen og jordemødres ansættelse, hvor det fremgår, at arbejdsbe‐
lastningen i svangreomsorgen har ændret sig markant, og at der derfor er langt mere 
pres på bl.a. fødegangene, selvom antallet af fødsler pr. ansat jordemoder end tidli‐
gere? https://jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Aktuelt/Rapporter/Notat_Udvik‐
ling_i_svangreomsorgen_og_jordemoedres_beskaeftigelse_jan._2022.pdf ” 
 
Svar: 
Jeg er enig med Jordemoderforeningen i, at udviklingen i svangreomsorgen er mere 
kompleks end blot et spørgsmål om antallet af fødsler i forhold til antallet af jorde‐
moderstillinger. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at Sundhedsministeriet 
også ser på antallet af jordemødre i forhold til forskellige faktorer, herunder udviklin‐
gen i deres beskæftigelse, opgaveportefølje samt den generelle udvikling i svangre‐
omsorgen.  
 
Der er ingen tvivl om, at der er sket en udvikling i jordemødrenes arbejdsfelt, og at 
opgaverne løbende har ændret sig. Hertil kommer, at vi har set en stigning i kompli‐
cerede og komplekse graviditeter og fødsler, som ofte er mere ressourcekrævende. 
Og jeg anerkender fuldt ud, at der er pres på flere af fødegangene rundt omkring i 
landet. Derfor ser jeg også frem til de videre drøftelser med aftalepartierne om ud‐
møntningen af de i alt 475 mio. kr. i perioden 2022‐2025, som regeringen, Socialistisk 
Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Kristendemokraterne og Enhedslisten har 
prioriteret i forbindelse med finansloven for 2022 til fødselsområdet og flere jorde‐
mødre.   
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Trine Lasson Andreasen