Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2201809
Dok. nr.: 2125804
Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
328 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 328:
”Sundhedsstyrelsen
skriver i svar til ME-foreningen 20/1-22 (sagsnr. 05-9999-67), at
det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den individuelle behandling med fysisk træ-
ning og aktivitetstilpasning, som tilbydes patienter med kronisk træthedssyndrom
(ME/CFS) på de specialiserede tværfaglige centre for funktionelle lidelser i Danmark,
er i overensstemmelse med anbefalingerne i retningslinjen fra NICE. Hvordan kan den
behandling, der tilbydes på centrene for funktionelle lidelser være i overensstem-
melse med anbefalingerne i retningslinjen fra NICE, når NICE eksplicit skriver, at per-
soner med ME ikke skal tilbydes fysiske aktivitets- eller træningsprogrammer, som er
baseret på teorier om, at dekonditionering og undgåelse af træning vedligeholder
ME, og det fremgår eksplicit af behandlingsmanualerne fra centret i Århus, at så-
danne teorier er udgangspunktet for behandlingen?
https://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/til-behandlere/behandlings-
manualer-og-kliniske-vejledninger/”
Svar:
Som det fremgår af min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S 207, så har jeg bedt
Sundhedsstyrelsen om at foretage en vurdering af de nye retningslinjer fra NICE.
Sundhedsstyrelsen er herunder blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning de nye
anbefalinger har for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.
Jeg kan oplyse om, at mit ministerium har bedt Sundhedsstyrelsen om at uddybe en
række elementer i deres vurdering, hvorefter den endelige vurdering vil blive over-
sendt til sundhedsordførerne. Det er min forventning, at Sundhedsstyrelsens ende-
lige vurdering også vil kunne svare på ovenstående spørgsmål.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar