Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMPB
Sagsnr.: 2201643
Dok. nr.: 2130350
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
320 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 320:
”Vil
det efter ministerens vurdering være relevant med et overordnet Hygiejneinstitut
med viden og kompetencer inden for hygiejne og smitteforebyggelse m.m.?”
Svar:
Ministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om et svarbidrag,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
og Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) finder, at denne
rolle udfyldes af CEI. CEI har siden 1978 varetaget den centrale koordinering af det in-
fektionshygiejniske arbejde på nationalt plan. CEI har et veletableret samarbejde med
både de kommunale og regionale aktører, statslige myndigheder og øvrige enheder
på SSI og besidder den nødvendige ekspertise og kapacitet til at kunne rådgive sund-
hedsvæsenet og andre myndigheder i hygiejniske forhold på højt niveau.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mads-Peter Birkelund