SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om kommentar til præsentation fremvist under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis foretræde for udvalget 18/1-22, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-03-2022

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPMPB

Sagsnr.: 2201643

Dok. nr.: 2130253

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

316 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 316:

”Vil

ministeren kommentere præsentation fremvist under Dansk Selskab for Klinisk

Mikrobiologis foretræde for udvalget 18/1-22, jf. SUU alm. del

–

bilag 165? Ministe-

rens bedes kommentere de 3 problemstillinger og løsningsforslag hertil, som fremgår

af præsentationen: 1. Eksperter på hygiejneområdet bliver ikke altid benyttet. 2. Lov-

givning umuliggør nødvendigt udbrudsoverblik og effektiv smitteopsporing m.m. 3.

Videns- og kompetenceniveauet er for lavt i alle sektorer.”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og

Statens Serum Institut om et svarbidrag, som oplyser følgende:

”

1. Suboptimal brug af eksperter på hygiejneområdet

Der kan være lokale variationer og sagsgange som i visse tilfælde ikke sikrer relevant

og rettidig involvering af infektionshygiejnisk kompetence. Dette kan imødegås ved at

sikre / nedskrive / aftale hensigtsmæssige sagsgange. I en række af de Nationale In-

fektionshygiejniske Retningslinjer er påpeget vigtigheden af at etablere lokale organi-

satoriske forhold som sikrer at infektionshygiejne inddrages i de praktiske sagsgange

med eksempler herpå.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til organiseringen af hygiejneområdet

i kommunerne i Forebyggelsespakke om hygiejne

. Formålet med anbefalingerne er

at understøtte en hensigtsmæssig organisering, så kommunale medarbejdere på alle

niveauer er bekendt med basale principper og retningslinjer om smitteforebyggelse

og har adgang til mere specialiseret rådgivning. De centrale anbefalinger er som føl-

ger:

•

Etablering af en formel, tværgående og ledelsesforankret hygiejneorganisa-

tion.

•

Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, pleje-

centre, botilbud mv.

•

Indgåelse af samarbejdsaftaler med regionernes infektionshygiejniske enhe-

der om infektionshygiejnisk rådgivning.

•

Adgang til rådgivning ved sygdomsudbrud.

‐

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om kommentar til præsentation fremvist under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis foretræde for udvalget 18/1-22, til sundhedsministeren

En rapport

udarbejdet i 2021 af CEI viste, at implementeringen af anbefalingerne er

meget varierende på tværs af kommunerne. Eksempelvis kan følgende nævnes:

•

Mere end en tredjedel (36 af 98 kommuner) havde ikke etableret en hygiej-

neorganisation.

•

Mindre end halvdelen (41 af 98 kommuner) havde nedsat et koordinations-

udvalg på kommunens strategiske niveau.

•

70 af 98 kommuner havde udpeget hygiejnekoordinatorer på udøvende ni-

veau, men kun 44 af disse havde afholdt undervisning i infektionshygiejne til

hygiejnekoordinatorerne indenfor de sidste 12 måneder.

•

79 af 98 kommuner havde indgået en fælles-regional samarbejdsaftale med

regionernes infektionshygiejniske enheder om infektionshygiejnisk rådgiv-

ning.

•

Under halvdelen (40 af 98 kommuner) havde etableret et samarbejde med

andre kommuner på hygiejneområdet.

Rapporten identificerer følgende barrierer for at implementere de centrale anbefalin-

ger i

Forebyggelsespakken:

•

Manglende kontinuerlig opbakning fra kommunens ledere og politikere

•

Manglende infektionshygiejniske kompetencer og inspiration, herunder

manglende ansættelse af hygiejneansvarlige

•

Manglende erkendelse af, at der er et behov for kontinuerlig forebyggelse

inden for hygiejneområdet, herunder et behov for nedsættelse af et koordi-

nationsudvalg, vedtagelse af en hygiejnepolitik, samarbejde med andre kom-

muner på hygiejneområdet, samt udvælgelse af hygiejnekoordinatorer på

det udøvende niveau.

2. Lovgivning umuliggør nødvendigt udbrudsoverblik og effektiv smitteopsporing

m.m.

Sundhedsstyrelsen og CEI opfatter spørgsmålet som primært omhandlende adgangen

til at registrere forhold vedr. smitterisiko hos ansatte i sundhedsvæsenet i forbindelse

med udbrudshåndtering. Spørgsmålet om arbejdsgivers behandling af helbredsoplys-

ninger er reguleret af helbredsloven

, hvorefter arbejdsgivere kun med særlig tilla-

delse fra Beskæftigelsesministeren kan indhente helbredsoplysninger om, hvorvidt

ansatte eksempelvis frembyder smittefare.

Dette kan potentielt være en barriere for effektiv udbrudshåndtering på et behand-

lingssted, såfremt personale ikke frivilligt oplyser arbejdsgiver om, at de er eller har

været smittet med en smitsom sygdom. Det er imidlertid Sundhedsstyrelsens og CEIs

vurdering, at der i disse overvejelser bør lægges vægt på hensynet til den enkelte

medarbejders ret til beskyttelse af helbredsoplysninger. Såfremt man ønsker at ud-

vide adgangen til, at arbejdsgivere i sundhedsvæsenet kan indhente oplysninger om

smitsomme sygdomme hos medarbejdere uden disses samtykke, ønsker Sundheds-

styrelsen og CEI at blive involveret i overvejelserne for at sikre, at dette sker på bag-

grund af nøje overvejelser om proportionalitet og nødvendighed.

Krav i medfør af databeskyttelseslovgivningen vedr. etablering af databaser med hel-

bredsoplysninger kan besværliggøre udbrudshåndtering, men udbrudsoverblik vurde-

res fortsat at være muligt.

https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/organisering/120531_final_rapport_kortlgning-

kommunal-hygiejne-2020.pdf?la=da

LOV nr 286 af 24/04/1996,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1996/286

Side 2

3. Videns- og kompetenceniveauet er for lavt i alle sektorer

Det er de berørte driftsorganisationers opgave at sikre at personale tilbydes de rette

og ønskede kompetencer. Der er sporadiske undersøgelser om vidensniveau vedr. in-

fektionshygiejne, men en sikker konklusion kan ikke gives. En undersøgelse udført i

fællesskab mellem SSI og Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker (FSFH) i 2017

pe-

ger på, at infektionshygiejne ikke er et selvstændigt fag på relevante undervisningsin-

stitutioner (professionsbachelor i sygepleje). Endvidere blev der ej heller afholdt spe-

cifik eksamen for emneområdet på disse uddannelser. Det vurderes, at tilstrækkelig

basisviden opnået i grunduddannelser er en forudsætning for at kunne supplere med

tilstrækkelig viden og kompetencer i forbindelse med udførelse af sundhedsmæssige

opgaver.

Det er CEI’s og Sundhedsstyrelsens vurdering, at der i hospitalssektoren generelt er

en større grad af viden om infektionshygiejniske principper og lettere adgang til råd-

givning end i den kommunale sundheds- og ældresektor. Jf. punkt 1 ovenfor har

Sundhedsstyrelsen formuleret anbefalinger til kommunernes hygiejneindsats i fore-

byggelsespakken om hygiejne. Som ovenfor nævnt er implementeringen af disse an-

befalinger meget varierende, og i tilfælde hvor der er udpeget hygiejnekoordinatorer

er der ikke nødvendigvis organiseret uddannelse af dem.

Det skal bemærkes, at den kommunale sundheds- og ældresektor har ansvar for bor-

gere, der er nogle af dem der er mest udsat for smitte med smitsomme sygdomme og

for alvorlige konsekvenser heraf, navnlig beboere på plejehjem og i plejeboliger. Co-

vid-19 pandemien har understreget behovet for at styrke den kommunale organise-

ring og rådgivning inden for smitteforebyggelse og hygiejne, samt øge den generelle

viden om smitteforebyggelse og hygiejne hos personalet.

Det er Sundhedsstyrelsens og CEI’s vurdering på baggrund

af bl.a. erfaringer fra co-

vid-19 pandemien, ovennævnte undersøgelser af hygiejneområdet i kommunerne og

infektionshygiejne i sygeplejerskeuddannelsen samt mangeårigt kendskab til området

og løbende dialog med relevante aktører, at der er udfordringer med at sikre et hen-

sigtsmæssigt niveau for kompetencer inden for infektionshygiejne, særligt i den kom-

munale sundheds-

og ældresektor.”

Jeg kan henholde mig til styrelsernes bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mads-Peter Birkelund

Temadag 2017 om Generelle Infektionshygiejniske Retningslinjer samlede præsentationer (ssi.dk)

Side 3