Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPNSLA
Sagsnr.: 2201865
Dok. nr.: 2171191
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
309 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 309:
”I
forlængelse af artiklen i Ekstra Bladet 18/1-22
”Læge kyler patient ud
- ville ikke
støtte sønnens parti” bedes ministeren:
–
Redegøre for reglerne for lægers brug af patienters kontaktoplysninger.
–
Svare på, hvordan patienter er beskyttet mod, at læger (uden grund) benyt-
ter patienters kontaktoplysninger til fremsendelse af uvedkommende hen-
vendelser f.eks. en anmodning om at underskrive en vælgererklæring for et
konkret parti?
–
Svare på, om ministeren vil anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at un-
dersøge sagen refereret i Ekstra Bladet”
Svar:
Jeg bemærker indledningsvist, at spørgsmålet er delt op i tre delspørgsmål. De to før-
ste spørgsmål vil blive besvaret samlet, og det sidste besvares separat.
Lægers brug af patienters kontaktoplysninger
Ift. de to første delspørgsmål kan jeg ikke kommentere på den konkrete sag, som er
omtalt i artiklen, men kan generelt oplyse, at lægers behandling af bl.a. patienters
kontaktoplysninger
–
forstået som oplysninger om personens navn, adresse, mail-
adresse og telefonnummer
–
er reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige reg-
ler og sundhedslovens regler om tavshedspligt, indhentning og videregivelse af oplys-
ninger.
En privatpraktiserende læge vil således i forbindelse med behandling af en patients
kontaktoplysninger skulle iagttage de databeskyttelsesretlige regler, herunder de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det følger bl.a.
heraf, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål,
og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(formålsbegrænsningsprincippet).
En patient kan klage til Datatilsynet, hvis vedkommende mener, at f.eks. en privat-
praktiserende læge har behandlet personoplysninger i strid med de databeskyttelses-
retlige regler.
Praktiserende lægers behandling af oplysninger om patienters helbredsforhold og an-
dre fortrolige oplysninger er desuden reguleret af reglerne i sundhedslovens kapitel 9
om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.