Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2201282
Dok. nr.: 2107431
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
308 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 308:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at unge, der har ret til gratis psykologhjælp, ikke er
nødt til at vente til 2023, før de kan få en tid hos en psykolog?”
Svar:
Regeringen og aftalepartierne har med Aftale om Finansloven for 2021 finansieret en
permanentgørelse og udvidelse af den vederlagsfri del af psykologordningen for unge
mellem 18 og 24 år, der er henvist til psykologbehandling som følge af let til moderat
angst eller depression.
Herefter har det været op til overenskomstparterne, Danske Regioner og Dansk Psy-
kolog Forening, at indgå en tillægsaftale til overenskomsten, som fastlægger de nær-
mere detaljer for ordningen. Før jul indgik parterne en permanent tillægsaftale, som
trådte i kraft ved årsskiftet. I lighed med andre praksisoverenskomster indeholder til-
lægsaftalen også styringselementer, herunder en omsætningsgrænse, for den enkelte
ydernummerpsykolog fsva. det vederlagsfri tilbud.
Det er således overenskomstens parter, der har valgt dette instrument og har der-
med ansvar for en hensigtsmæssig forvaltning af det. Det er i øvrigt væsentligt at be-
mærke, at man ikke er bundet til at benytte en bestemt psykolog. Man kan altid rette
henvendelse til en anden psykolog, hvis der af den ene eller anden årsag er ventetid
eller lukket for tilgang, hos den psykolog man i første omgang har udset sig.
Jeg noterer mig, at det fremgår af tillægsaftalen, at parterne er enige om at sænke
ventetiderne til psykologhjælp, og at de løbende vil være i dialog for at sikre, at de
falder som forventet. Det fremgår desuden af aftalen, at parterne vil vurdere behovet
for en justering af omsætningsloftet, som kan være årsag til, at enkelte psykologer
ikke tager flere patienter ind lige nu. Det er derfor også nærliggende, at parterne i
samarbejde drøfter og finder løsninger og justeringer i nødvendigt omfang.
Jeg anerkender dog også, at der er udfordringer ved den nuværende ordning. Derfor
igangsættes den lovede analyse af psykologordningen på samråd den 12. oktober
2021, snart, efter aftale med de to parter. Analysen vil se nærmere på barriererne for