Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2529743_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2201282
Dok. nr.: 2107427
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
307 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 307:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange af de unge i målgruppen for gratis psykolog-
hjælp der ikke kan få en tid hos en psykolog i 2022 på grund af loftet over, hvor
mange unge en psykolog må have i behandling på et år?”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at de sårbare unge, der har behov for psykologbehandling, får
adgang hertil. Man er ikke bundet til at benytte en bestemt psykolog i den vederlags-
fri psykologordning, så hvis der af den ene eller anden årsag er meget lang ventetid
eller lukket for tilgang hos den psykolog, man i første omgang har henvendt sig til, har
man mulighed for at rette henvendelse til en anden psykolog. På sundhed.dk kan
man, ved søgning på psykologer, se oplysninger om ventetider for den enkelte psyko-
log i sin bopælsregion
eller kommune. Derved kan man målrette sin søgning i for-
hold til finde psykologer i sit nærområde med kortest ventetid.
For at kunne give svar på, hvor mange unge i målgruppen for gratis psykologhjælp,
der ikke kan få en tid hos en psykolog i år, vil det forudsætte, at der udarbejdes opgø-
relser over, hvor mange, der hører til denne målgruppe, og hvor mange heraf, der har
ønsket behandling i den vederlagsfri ordning, men ikke får det. Mit ministerium er
imidlertid ikke bekendt med, at der udarbejdes sådanne opgørelser, hvorfor der ikke
kan redegøres for det efterspurgte.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Bork