SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm., om en prognose for det fremadrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

2019

Lægeprognose 2018-2040

Udbuddet af læger og speciallæger

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm., om en prognose for det fremadrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper, til sundhedsministeren

Lægeprognose 2018-2040

Side 2/123

Lægeprognose 2018-2040

Udbuddet af læger og speciallæger

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-099-7

ISSN:

1903-8976

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

12.04.2019

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

April, 2019

Lægeprognose 2018-2040

Side 3/123

Indholdsfortegnelse

Oversigt over figurer og tabeller ....................................................................................... 5

1. Introduktion ..................................................................................................................... 8

2. Resumé og konklusion .................................................................................................. 9

2.1. Der bliver uddannet flere læger ..................................................................................... 9

2.2. Antallet af beskæftigede læger og speciallæger er steget ......................................... 10

2.2.1. Der er kommet flere udenlandsk uddannede læger ................................................ 10

2.2.2. Uddannelsessted har betydning for efterfølgende arbejdssted .............................. 11

2.3. Udbuddet af læger og speciallæger øges ................................................................... 11

3. Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked ............................................................ 13

3.1. Tilgangen til medicinstudiet er tredoblet siden 1990 .................................................. 13

3.1.1. Danmark uddanner mange læger sammenlignet med andre OECD-lande ........... 14

3.1.2. Færre udenlandske statsborgere tilgår medicinstudiet ........................................... 15

3.1.3. Flest kvinder bliver læge ........................................................................................... 16

3.1.4. Balance mellem antal læger og befolkningsandel fordelt på region ....................... 16

3.1.5. Optaget på universitet stiger..................................................................................... 17

3.2. Antallet af udstedte autorisationer er steget gennem de sidste år ............................. 18

3.3. Flere speciallæger uddannes ...................................................................................... 19

3.3.1. Kortere tid fra opnået autorisation til speciallægeanerkendelse ............................. 24

3.4. Antallet af beskæftigede læger og speciallæger er steget ......................................... 27

3.4.1. Et svingende antal læger er beskæftiget i medicinalindustrien ............................... 28

3.4.2. Danmark har lidt højere antal læger med patientkontakt end OECD

gennemsnittet ........................................................................................................... 28

3.4.3. Stigende antal udenlandsk uddannede læger ......................................................... 29

3.5. Flest mænd er speciallæger men lige kønsfordeling for alle læger ........................... 31

3.6. Vækst i antallet af beskæftigede læger og speciallæger ........................................... 33

4. Det fremtidige udbud af læger og speciallæger ....................................................... 42

4.1. Stigende andel kvinder ................................................................................................ 44

4.2. Aldersfordelingen ændres over tid .............................................................................. 45

4.3. Antallet af speciallæger forventes at stige .................................................................. 48

4.4. Antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere stiger ........................................... 53

4.5. Sammenligning af ændring af effekterne i den nuværende Lægeprognose

2018-2040 i forhold til den forrige Lægeprognose 2015-2040 .................................. 54

4.6. Balancen mellem udbud og teknisk fremskrivning af antal læger .............................. 56

4.6.1. Faktorer med betydning for balancen mellem udbud og efterspørgsel .................. 59

5. Perspektivering om tendenser i fremtidens sundhedsvæsen ............................... 61

6. Udgangspopulation ...................................................................................................... 67

7. Modelbeskrivelse .......................................................................................................... 69

7.1. Estimater for læger i akutmedicin ................................................................................ 70

Lægeprognose 2018-2040

Side 4/123

7.2. Tilgangen af læger ....................................................................................................... 71

7.3. Vandring mellem grupper ............................................................................................ 72

7.4. Pensions- og dødsintensiteter ..................................................................................... 73

7.5. Orlov og andre årsager til fravær ................................................................................ 73

7.6. Beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet................................................................. 74

7.7. Fordeling af kandidater på speciale ............................................................................ 75

7.7.1. Hovedscenariet ......................................................................................................... 75

7.7.2. Hovedscenariet + to års øget pensionsalder ........................................................... 77

7.7.3. ”Status quo scenarie” – besatte forløb lig med gennemsnit for 2015-2017............ 77

7.7.4. Fuld dimensionering ................................................................................................. 77

7.7.5. Flere forløb end dimensioneringen .......................................................................... 78

7.7.6. Færre forløb end dimensioneringen ......................................................................... 78

7.7.7. Anvendelse af fordelingsfunktion i tildeling af specialer .......................................... 78

7.8. 6-årsfristen –tidsfristen mellem KBU og hoveduddannelsen ..................................... 82

7.9. Fremskrivningsmakroen .............................................................................................. 82

7.10. Diskretionering af data ............................................................................................... 83

8. Bilag ................................................................................................................................ 84

Lægeprognose 2018-2040

Side 5/123

Oversigt over figurer og tabeller

Figur 1. Tilgang til medicinstudiet og antal autoriserede, 1990-2017 ............................... 13

Figur 2. Nyuddannede kandidater pr. 100.000 indbyggere i udvalgte OECD lande

(2016 eller nærmeste år) ....................................................................................... 14

Figur 3. Udvikling i tilgang af udenlandske statsborgere på medicinstudiet, 1990-

2017 ....................................................................................................................... 15

Figur 4. Udviklingen i kønssammensætningen ved studiestart, 1990-2017 ..................... 16

Figur 5. Udvikling i dimensionerede og besatte hoveduddannelsesforløb, 2003-

2017 ..................................................................................................................... 20

Figur 6. Udviklingen i antal besatte hoveduddannelsesforløb fordelt på

videreuddannelsesregion, 2008-2017 ................................................................ 21

Figur 7. Udvikling i andel af besatte hoveduddannelsesforløb i forhold til

dimensionerede forløb, 2005-2017 .................................................................... 22

Figur 8. Uddannelsesvarighed............................................................................................ 25

Figur 9. Udvikling i gennemsnitlig gennemførselstid, 2004-2017...................................... 26

Figur 10. Læger, der leverer ydelser til patienter pr. 1.000 indbyggere (2016 eller

nærmeste år) i udvalgte OECD lande ................................................................ 29

Figur 11. Kønsfordeling blandt læger, 2015 ....................................................................... 31

Figur 12. Aldersfordeling blandt læger fordelt på region og Danmark, 2015 .................... 32

Figur 13. Aldersfordelingen blandt speciallæger fordelt på region og Danmark,

2015 ..................................................................................................................... 32

Figur 14. Speciallæger og læger pr. 1.000 indbyggere i regionerne og Danmark,

2015 ..................................................................................................................... 34

Figur 15. Speciallæger pr. 100.000 indbyggere fordelt på udvalgte brancher, 2015 ....... 37

Figur 16. Speciallæger pr. 100.000 indbyggere fordelt på specialegruppering, 2015...... 40

Figur 17. Udvikling i antal læger inkl. orlov, 2018-2040 (prognosefremskrivninger) ........ 43

Figur 18. Udviklingen i antallet af mandlige og kvindelige læger inkl. orlov i

hovedscenariet, 2018-2040 ................................................................................ 45

Figur 19. Udvikling i aldersfordelingen for alle læger inkl. orlov i hovedscenariet ............ 46

Figur 20. Udvikling i aldersfordelingen for mandlige læger inkl. orlov i

hovedscenariet .................................................................................................... 46

Figur 21. Udvikling i aldersfordelingen for kvindelige læger inkl. orlov i

hovedscenariet .................................................................................................... 47

Figur 22. Udvikling i aldersfordelingen for speciallæger i hovedscenariet ........................ 47

Figur 23. Udvikling i antal speciallæger, 2018-2040 (prognosefremskrivninger) ............. 49

Figur 24. Udvikling i antal læger med og uden speciale i hovedscenariet, 2018-

2040 ..................................................................................................................... 50

Figur 25. Udvikling i antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere, 2018-2040 ....... 53

Figur 26. Udvikling i antal speciallæger pr. 1.000 indbyggere fordelt på

specialegrupperinger, 2018-2040....................................................................... 54

Figur 27. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal læger pr. 1.000 indbyggere

som i 2018 ........................................................................................................... 56

Lægeprognose 2018-2040

Side 6/123

Figur 28. Hovedscenariet og ratio antal speciallæger pr. 1.000 indbyggere som i

2018 ..................................................................................................................... 57

Figur 29. Udvikling i antallet af læger, 2018-2040 (vækstscenarier) ................................. 58

Figur 30. Udviklingen i antallet af speciallæger, 2018-2040 (vækstscenarier) ................. 59

Figur 31. Faktorer med betydning for balancen mellem udbud og efterspørgsel ............. 60

Figur 32. Demografisk udvikling i Danmark for aldersgrupper (%), 2018-2040 ............... 62

Figur 33. Demografiske effekters betydning for sundhedsudgifterne relativt til 2018-

niveau .................................................................................................................. 63

Figur 34. Demografiske effekters betydning for sundhedsudgifterne, absolutte tal

(2018-niveau) ...................................................................................................... 63

Figur 35. Fire scenarier for udviklingen i den norske sundheds- og omsorgssektor ........ 65

Figur 36. Fremskrivningsmakroen ...................................................................................... 82

Tabel 1. Andel autoriserede læger i forhold til befolkningsandel, 2010-2017 ................... 17

Tabel 2. Aktuel dimensionering af tilgang til universiteterne i forhold til

befolkningsandel ................................................................................................. 17

Tabel 3. Dimensionering af tilgange til de fire universiteter fra 2019 ................................ 18

Tabel 4. Antal udstedte autorisationer fordelt på uddannelsesland, 2010-2017 .............. 18

Tabel 5. Antal udstedte speciallægeanerkendelser fordelt på uddannelsesland,

2010-2017 ........................................................................................................... 19

Tabel 6. Andel ubesatte forløb i forhold til dimensionerede forløb fordelt på

specialer .............................................................................................................. 23

Tabel 7. Udvikling i gennemsnitlig kandidatalder (ekskl. almen medicin), 2006-

2017 ..................................................................................................................... 26

Tabel 8. Udvikling i antal beskæftigede læger fordelt på branche, 2009-2015 ................ 27

Tabel 9. Udvikling i antal beskæftigede speciallæger fordelt på branche, 2009-

2015 ..................................................................................................................... 28

Tabel 10. Antal læger i arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesland, 2009-2015 ............. 30

Tabel 11. Antal og andel af udenlandsk uddannede læger fordelt på region, 2009-

2015 ..................................................................................................................... 30

Tabel 12. Antal beskæftigede læger fordelt på region, 2008-2015 ................................... 33

Tabel 13. Antal beskæftigede speciallæger fordelt på region, 2008-2015 ....................... 33

Tabel 14. Udvikling i antal hospitalsansatte læger fordelt på region, 2009-2015 ............. 35

Tabel 15. Udvikling i antal hospitalsansatte speciallæger fordelt på region, 2009-

2015 ..................................................................................................................... 35

Tabel 16. Udvikling i antal alment praktiserende læger (speciallæger), 2009-2015 ........ 36

Tabel 17. Udvikling i antal praktiserende speciallæger, 2009-2015 ................................. 36

Tabel 18. Antal speciallæger fordelt på speciale og region, 2015 (og i 2012) .................. 38

Tabel 19. Speciallæger og læger fordelt på region og uddannelsesinstitution, 2015 ...... 41

Tabel 20. Sammenligning af antal læger inkl. orlov i de forskellige scenarier .................. 44

Tabel 21. Sammenligning af antal speciallæger i de forskellige scenarier ....................... 49

Tabel 22. Udvikling i antal læger og speciallæger i hovedscenariet, 2018-2040* ............ 51

Tabel 23. Sammenligning af forventet tilgang fra universiteterne til den lægelige

videreuddannelse med denne og tidligere Lægeprognose (1) ......................... 55

Tabel 24. Årlig tilgang til speciallægeuddannelsen............................................................ 72

Lægeprognose 2018-2040

Side 7/123

Tabel 25. Eksempel på fordelingen af kandidater på speciale – almen medicin.............. 77

Tabel 26. Specialernes normerede uddannelseslængde samt indplacering i

specialegruppe i prognosen ............................................................................... 79

Lægeprognose 2018-2040

Side 8/123

1. Introduktion

I fremtidens danske sundhedsvæsen er kvaliteten af sundhedsydelserne blandt andet af-

hængig af, at der generelt findes tilstrækkeligt antal læger, at disse bliver fordelt inden for

de 39 lægelige specialer og at den geografiske spredning er hensigtsmæssig, så der er

læger i hele landet. Samtidig er det ud fra en overordnet ressourcemæssig betragtning

afgørende, at der ikke uddannes flere læger end nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen udarbejder med hjælp fra Sundhedsdatastyrelsen og Prognose- og

Dimensioneringsudvalget jævnligt prognoser for udbuddet af læger og speciallæger for

herigennem at følge den forventede udvikling af det lægelige arbejdsmarked.

Prognosernes overordnede mål er at virke som et debatskabende element, som regio-

ner, politikere, sundhedspersoner og andre interessenter kan tage udgangspunkt i, ved

drøftelser af sundhedsvæsenets fremtidige bemanding. Herudover skal prognosen skabe

basis for fastsættelsen af antallet af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen samt

for rådgivning angående optaget på medicinstudiet.

Prognosen indeholder ikke efterspørgselsanalyser, men i stedet præsenteres tekniske

fremskrivninger af udbuddet, hvor der eksempelvis tages udgangspunkt i at bevare det

nuværende forholdsmæssige antal af læger. Dette for at belyse den fremtidige balance

mellem udbud og nuværende antal læger pr. 1.000 indbyggere.

Prognosen belyser den forventede udvikling i udbuddet af læger og speciallæger frem

mod 2040. Herudover omtales den historiske udvikling på det lægelige arbejdsmarked.

Desuden belyses tendenser af betydning for behovet for læger i fremtidens sundhedsvæ-

sen i kapitel fem, hvor der refereres til enkelte rapporter.

Alle prognosekørslerne foretages på baggrund af en modelbeskrivelse af Sundhedsdata-

styrelsen. Udarbejdelsen af prognosen begyndte i 2018 og inkluderer derfor dette år.

Sundhedsdatastyrelsen udarbejder opgørelser fra Bevægelsesregisteret, hvor den sene-

ste tilgængelige opdatering er fra 2015. Opgørelsen er opgjort med status pr. 31. decem-

ber i årene. Prognosens fremskrivninger kommer til at udgøre et væsentligt udgangs-

punkt i fastsættelsen af Dimensioneringsplan 2021-2025.

Arbejdet med prognoserne er forankret i Prognose- og Dimensioneringsudvalget, som er

et permanent udvalg under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. I udvalget

sidder repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, De Regionale Råd for

Lægers Videreuddannelse, Danske Regioner, Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber, Lægeforeningen, Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelindustriforeningen, de

sundhedsvidenskabelige fakulteter, Sundheds- og Ældreministeriet, og Sundhedsstyrel-

sen.

Lægeprognose 2018-2040

Side 9/123

2. Resumé og konklusion

Lægeprognosen præsenterer den forventede udvikling i antallet af læger i perioden 2018

til 2040 fordelt på det totale antal læger, læger uden speciale og speciallæger i de en-

kelte lægelige specialer. Prognosen er en opdatering af Lægeprognose 2015-2040.

I forhold til Lægeprognose 2015-2040 er der sket en begrænset ændring af de overord-

nede forudsætninger. Ændring i nedenstående faktorer vurderes at have betydning for

den forventede udvikling i antallet af læger og speciallæger i prognosens fremskrivninger:



Øget kandidattilgang

Nye pensionstendenser

Nye dødsintensiteter

Ændret Dimensioneringsplan

Ændrede gennemførselstider

Modelændringerne medfører samlet set flere læger og speciallæger end tidligere forven-

tet. Stigningen skyldes særligt ændringen i den forventede kandidattilgang fra universite-

terne.

Prognosens fremskrivninger af udbuddet af læger og speciallæger baseres på en række

forudsætninger, heriblandt den forventede pensionsalder, ind- og udvandring, antal be-

satte hoveduddannelsesforløb, uddannelsestid m.m. Ændres disse forudsætninger, vil

prognosens fremskrivninger blive ændret. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at der er en

række usikkerhedsfaktorer forbundet med så langsigtede fremskrivninger, og det er et

komplekst samspil mellem en lang række sociale, økonomiske og politiske faktorer. Jo

længere frem i tiden man kommer, desto mere usikre bliver resultaterne.

2.1. Der bliver uddannet flere læger

Siden 1990’erne er optaget på medicinstudiet mere end tredoblet. Dimensioneringen af

lægeuddannelsen på de fire universiteter er således aktuelt 1.395 uddannelsespladser

årligt med hhv. 509 studerende på Københavns Universitet, 288 på Syddansk Universi-

tet, 448 på Aarhus Universitet og 150 studerende på Aalborg Universitet. Optaget på ba-

cheloruddannelsen vil frem til 2019 blive øget til 1.661 studerende, mens optaget på kan-

didatuddannelsen vil blive fastholdt på 1.395 studerende. Sammenlignet med en række

udvalgte OECD lande, herunder Sverige og Norge havde Danmark allerede i 2016 en re-

lativt høj kandidatproduktion på 16,8 pr. 100.000 indbyggere mod et samlet OECD gen-

nemsnit på 12,0. Uddannelses- og Forskningsministeriets forventer, at der fra 2025 og

frem vil blive uddannet ca. 1.359 læger årligt, svarende til ca. 23 læger pr. 100.000 ind-

byggere. Allerede fra 2018 forventes der at blive uddannet ca. 20 læger pr. 100.000.

Lægeprognose 2018-2040

Side 10/123

I perioden 2010 til 2013 er der sket et mindre fald på 15 % i det samlede antal af læger,

der opnår autorisation, men siden er udviklingen vendt, så der i perioden 2013-2017 er

sket en markant stigning på 50 %. Andelen af udenlandsk uddannede varierer i perioden

2010-2017 fra at udgøre ca. 18 % til 26 % af det samlede antal af autoriserede. Samlet

set udgør andelen af udenlandsk uddannede i perioden 21 %. Antallet af udenlandsk ud-

dannede udgør således en ikke uvæsentlig del af dem, som opnår autorisation i Dan-

mark. I forhold til udstedelse af speciallægeanerkendelser, er der samlet set i perioden

2010-2017 sket en stigning på 14 % i antallet af udstedte anerkendelser. Ca. 19 % af de

speciallægeanerkendelser, der er blevet udstedt i perioden er udstedt til læger med en

udenlandsk speciallægeuddannelse.

Antallet af dimensionerede hoveduddannelsesforløb er øget fra 689 forløb i 2003 til 900

forløb i 2017 svarende til en stigning på ca. 31 %. Det ses dog samtidig, at antallet af be-

satte stillinger i hele perioden har ligget under det dimensionerede antal forløb. Andel af

besatte hoveduddannelsesforløb i forhold til dimensioneringen har været svingende i pe-

rioden 2005-2017 - indledningsvist indtil 2009 lå andelen på landsplan på 87 %, mens

den efterfølgende var op mod 95 % og fra 2016-2017 igen med et fald til hhv. 89 % og 93

%. Alligevel forventes udbuddet af speciallæger at være stigende i hele perioden fra 2018

til 2040.

2.2. Antallet af beskæftigede læger og speciallæger er steget

I perioden 2009-2015 er antallet af beskæftigede læger steget med 10 % svarende til en

gennemsnitlig årlig vækst på 1,6 %, mens antallet af beskæftigede speciallæger er steget

med 12 % svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,9 %.

Der er i perioden 2008-2015 sket en vækst i antallet af læger og speciallæger i alle fem

regioner. De enkelte regioners andel af beskæftigede speciallæger har i perioden 2008-

2015 ligget relativt stabilt de enkelte år. Tilsvarende har regionernes andel af beskæfti-

gede læger i alt også ligget stabilt de enkelte år. Sammenholdt med befolkningsgrundla-

get i 2015 er der flere læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden

end i de fire andre regioner.

2.2.1. Der er kommet flere udenlandsk uddannede læger

Fra 2009-2015 er der sket en stigning i antallet af udenlandsk uddannede læger i ar-

bejdsstyrken fra 1.796 i 2009 til 2.114 i 2015 svarende til en samlet stigning på ca. 18 %

eller en gennemsnitlig årlig stigning på 3 %. Udenlandsk uddannede udgør dermed ca.

14 % af den samlede vækst på 2.267 læger i arbejdsstyrken i perioden 2009-2015. Den

samlede andel af udenlandsk uddannede læger i arbejdsstyrken er steget fra 8,1 % i

2009 til 8,6 % i 2015.

På landsplan er der altså sket en betydelig vækst i antallet af udenlandsk uddannede læ-

ger. Tendensen ses inden for samtlige regioner, hvor der er sket en stigning i antallet af

beskæftigede læger med en udenlandsk uddannelse.

Lægeprognose 2018-2040

Side 11/123

2.2.2. Uddannelsessted har betydning for efterfølgende arbejdssted

Der er noget, der tyder på, at stedet, hvor lægerne har gennemført deres universitetsud-

dannelse, har en betydning for, hvor de på sigt etablerer sig som speciallæge. Dette gør

sig gældende både for læger under uddannelse og for færdiguddannede speciallæger.

Sammenhængen er tydeligst for læger med uddannelse fra Københavns Universitet, her-

efter for Syddansk Universitet og mindst tydelig for Aarhus Universitet.

En regulering af fordelingen af optaget på universiteterne kan også være et virksomt red-

skab i forhold til at ændre på den regionale fordeling af læger. Der er dog allerede sket

en regulering af optaget på universiteterne. Reguleringen må forventes i de kommende

år at slå igennem på kandidatproduktionen og på sigt i forhold til den regionale fordeling

af læger og speciallæger. Med den nuværende dimensionering af optaget på kandidatud-

dannelsen optager Københavns Universitet færre studerende i forhold til befolknings-

grundlaget i Videreuddannelsesregion Øst. Tilgangen på Syddansk Universitet er i ba-

lance med det nuværende befolkningsgrundlag, mens universiteterne i Videreuddannel-

sesregion Nord samlet set optager et større antal i forhold til befolkningsgrundlaget.

2.3. Udbuddet af læger og speciallæger øges

Prognosen indeholder seks scenarier for udviklingen i antallet af læger og seks scenarier

for udviklingen i antallet af speciallæger. Der er forskel mellem scenarierne indbyrdes på

den forventede udvikling, men inden for samtlige scenarier forventes en stigning i antallet

af både læger og speciallæger i perioden 2018-2040. Det nye lægespeciale i akutmedicin

indgår ikke i prognosens fremskrivninger, men er baseret på estimater.

Scenarierne dækker et hovedscenarie samt scenarier, hvor der ændres i antagelser om

pensionsalder, antallet af lægekandidater og speciallæger. Scenarierne er udfærdiget for

at belyse, at det kan være vanskelligt entydigt at fastslå, hvor mange læger og speciallæ-

ger, der kommer i fremtiden. Ændringer i forudsætningerne kan få stor betydning. Ligele-

des er scenarierne udformet for at give et billede af, hvad udviklingen i antallet af special-

læger forventeligt vil være, hvis der ændres på den nuværende dimensionering af speci-

alerne.

I prognosens hovedscenarie forventes udbuddet af læger eksklusiv læger på orlov at

stige med ca. 56 % til 39.447 læger i 2040, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på

ca. 2,0 %. Der er tale om en øget vækst i antallet af læger i forhold til Lægeprognose

2015-2035, idet der her var prognosticeret et udbud på 36.700 læger eksklusiv orlov i

2040. Øgningen skyldes primært den øgede kandidatproduktion, da Uddannelses- og

Forskningsministeriets fremskrivning af kandidatproduktionen er højere i denne prognose

sammenlignet med prognosen 2015-2040. Dette afspejler blandt andet det øgede optag

på Ålborg Universitet med 50 studerende i henholdsvis 2015 og 2017.

For speciallæger viser hovedscenariet, at udbuddet af speciallæger forventes at være sti-

gende i hele perioden fra 16.163 i 2018 til 24.121 i 2040. Samlet set svarer stigningen til,

Lægeprognose 2018-2040

Side 12/123

at der i 2040 forventes ca. 49 % flere speciallæger, end der var i 2018. Den gennemsnit-

lige årlige stigning er på 1,8 %. I forhold til Lægeprognose 2018-2040 forventes både på

kort og lang sigt flere speciallæger end forventet i den tidligere prognose. Det er en relativ

mindre stigning på 1.945 speciallæger. I Lægeprognosen 2015-2040 viste hovescenariet,

at udbuddet af speciallæger var stigende til 22.176 i 2040.

I hovedscenariet forventes, at der i perioden 2018-2040 vil ske en stigning i antallet af læ-

ger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere. Antallet af læger forventes at stige fra 4,4 til

6,3 pr. 1.000 indbyggere, mens antallet af speciallæger forventes at stige fra 2,8 til 3,8 pr.

1.000 indbyggere. Gennemsnitligt var der i OECD landene i 2016 3,4 læger med patient-

kontakt pr. 1.000 indbyggere. I en vurdering af, om Danmark sammenlignet med andre

lande har mange læger pr. 1.000 indbyggere, er det væsentligt at være opmærksom på,

at der inden for de enkelte lande kan være stor forskel på, hvilken type af opgaver, der

varetages af læger eller uddelegeres til eksempelvis sekretærer, sygeplejersker mv.

Sundhedsvæsenet oplever allerede i dag udfordringer med et stigende antal ældre og

kronisk syge – udfordringer, der vil øges de kommende år. Prognosen viser, at der totalt

set vil komme betydeligt flere læger og speciallæger, end der er i dag, til at håndtere

denne udfordring. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at udfordringerne

med at sikre en tilstrækkelig speciallægedækning i hele landet og inden for alle specialer

er løst. Der opleves aktuelt store regionale forskelle i antallet af speciallæger og rekrutte-

ringen af læger til uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen. Manglen er størst i om-

råder uden for universitetsbyerne og generelt set større i yderområderne. Det er af afgø-

rende betydning, om der kan etableres tiltag, som kan være med til at sikre en omforde-

ling af lægearbejdsstyrken i de fem regioner og indbyrdes i regionerne mellem land og

by. Det er ligeledes af betydning, om de lægelige ressourcer kan udnyttes bedre fx gen-

nem ændret organisation eller ny teknologi. Endelig illustrerer Lægeprognosen, hvordan

politiske beslutninger, fx vedrørende pensionsalder, kan få væsentlig betydning for udvik-

lingen i antallet af læger. Den faktiske udvikling i antallet af læger frem mod 2040 og for-

delingen af dem vil således afhænge af de kommende års beslutninger og prioriteringer –

både faglige og politiske.

Lægeprognose 2018-2040

Side 13/123

3. Udviklingen på det lægelige

arbejdsmarked

Kapitlet belyser udviklingen på det lægelige arbejdsmarked de senere år. Udviklingen be-

lyses, da den indeholder en række centrale variable, som har betydning for de senere

fremskrivninger i prognosen.

3.1. Tilgangen til medicinstudiet er tredoblet siden 1990

Antallet af lægekandidater, der afgår fra de fire universiteter i Danmark har stor betydning

for den fremtidige udvikling i antallet af læger og speciallæger. Tilgangen til lægeuddan-

nelsen er i løbet af de seneste 28 år mere end tredoblet, og er således steget fra 463 i

1990 til 1.484 i 2017 med den kraftigste stigning siden 2006 på 39 % (Figur 1).

Figur 1. Tilgang til medicinstudiet og antal autoriserede, 1990-2017

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Tilgang i alt, både danske

og udenlandske

statsborgere

Antal autoriserede, dansk

uddannede

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

På grund af den øgede tilgang er der også sket en markant vækst i antallet af læger, der

har opnået autorisation på baggrund af en dansk uddannelse. Således blev der i 2017

autoriseret to en halv gange flere dansk uddannede læger, end i 1990. I perioden 2005-

2014 lå antallet af autoriserede pr. år nogenlunde stabilt, men siden 2014 er antallet ste-

get med 56 %.

1990

1995

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 14/123

Der vil være en forskydning på mindst seks år inden en øgning i optaget på medicinstu-

diet afspejles i antallet af autoriserede læger. I afsnit 3.2 ses nærmere på den samlede

udvikling i antallet af autoriserede.

Medianalderen for medicinstuderende ved studiestart er fra 2000 til 2017 faldet fra 21,5 til

21 år. Den gennemsnitlige studietid faldt i perioden 2000-2013 fra 7,8 år til 6,7 år, men er

siden steget til 7,7 år i 2017, dvs. næsten det samme niveau som i 2000. Dette er sket

trods flere initiativer til reduktion af studietiden som fx forkortning af medicinstudiet i 2004

fra 6�½ til 6 års varighed og indførelse af afleveringsfrister for speciale og krav til studieak-

tiviteten, bl.a. fremdriftsreformen i 2013 med ændringer i 2015.

Den gennemsnitlige alder ved opnåelsen af autorisation er faldet fra 29,3 år i 2001 til

28,4 år i 2017, hvilket som udgangspunkt betyder, at lægerne vil stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet i en tilsvarende længere periode end tidligere. Ca. 80 % af de læger, der

har opnået autorisation var i perioden 2005-2017 i aldersgruppen 25-29 år på autorisati-

onstidspunktet, og ca. 97 % har opnået autorisation inden det fyldte 35 år.

3.1.1. Danmark uddanner mange læger sammenlignet med andre OECD-lande

Danmark er blandt de OECD-lande der uddanner flest læger målt pr. indbygger. I 2016

var OECD gennemsnittet 12,0 pr. 100.000 indbyggere mod 16,8 i Danmark (Figur 2).

Figur 2. Nyuddannede kandidater pr. 100.000 indbyggere i udvalgte OECD lande (2016

eller nærmeste år)

Irland

Danmark

Island

Nederlandene

Belgien

Østrig

Storbritannien

OECD gennemsnit

Finland

Tyskland

Norge

Sverige

Frankrig

USA

0,0

5,0

7,6

10,0

15,0

20,0

9,1

12,0

11,7

11,1

10,2

15,8

14,4

14,2

14,1

12,9

24,4

22,1* (16,8)

25,0

30,0

* Tallet 16,8 pr. 100.000 indbyggere er ekskl. udenlandske uddannede kandidater (egen data). I OECD opgørel-

sen er tallet for Danmark 22,1 nyuddannede kandidater fra medicinstudiet pr. 100.000 indbyggere - dette tal er

inkl. udenlandske nyuddannede kandidater.

Kilde: OECD Health Statistics 2018

Lægeprognose 2018-2040

Side 15/123

Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer, at der i 2018 vil være 1.179 nyuddan-

nede læger, hvilket sammenholdt med det forventede befolkningstal betyder, at der i

2018 vil blive uddannet ca. 20 læger pr. 100.000 indbyggere. I 2025 forventes det, at der

uddannes ca. 23 læger pr. 100.000 indbyggere.

3.1.2. Færre udenlandske statsborgere tilgår medicinstudiet

I forhold til hvor mange læger, der senere kan forventes at stå til rådighed for det læge-

lige arbejdsmarked, er det interessant at se nærmere på, hvor stor en andel af tilgangen

på medicinstudiet, der har udenlandsk statsborgerskab, idet en del af de udenlandske

statsborgere forlader Danmark efter endt uddannelse.

Tilgangen af udenlandske statsborgere lå i perioden 2000-2010 på mellem 16-25 % af

den samlede tilgang på medicinstudiet. Billedet er dog de senere år vendt, idet der er

sket et væsentligt fald i andelen af udenlandske statsborgere på medicinstudiet og siden

2013 har udenlandske statsborgere kun udgjort 6-8 % af det samlede optag (Figur 3). Ni-

veauet er dog højere end i 1990, hvor de udenlandske statsborgere udgjorde 2 % af til-

gangen på medicinstudiet. Tilgangen af nordiske statsborgere er blevet mindre gennem

de seneste år, mens tilgangen af øvrige udenlandske statsborgere har været svagt sti-

gende (Figur 3). I 2017 oversteg antallet af ikke-nordiske statsborgere antallet af nordiske

statsborgere for første gang siden 2000 (64 mod 62).

Den lave andel af udenlandske statsborgere på lægeuddannelsen forventes de nærme-

ste år at medføre en øgning både af andelen af lægestuderende, der gennemfører stu-

diet, og af andelen af færdiguddannede læger, der efterfølgende står til rådighed for det

danske arbejdsmarked.

Figur 3. Udvikling i tilgang af udenlandske statsborgere på medicinstudiet, 1990-2017

300

250

200

Tilgang nordiske statsborgere

Tilgang øvrige statsborgere

100

Udenlandske statsborgere i alt

150

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

1990

1995

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 16/123

I perioden 2010-2017 var 19 % af de, der opnåede autorisation på baggrund af en dansk

uddannelse, udenlandske statsborgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at gennemførselsgraden for udenland-

ske statsborgere er lavere end for danske statsborgere. De udenlandske statsborgere

har i højere grad en tendens til efter afsluttet uddannelse at udvandre fra Danmark. Såle-

des er ca. 60 % af de udenlandske statsborgere med en dansk uddannelse og som har

opnået autorisation i perioden 2010-2017 efterfølgende udvandret. Gennemsnitlig i

samme periode udvandrede ca. 30 % af udenlandske statsborgere samme år, som de

opnåede autorisation.

I sagens natur udvandrer danske statsborgere i betydeligt mindre omfang, idet der af en

tilsvarende gruppe kun var ca. 4 %, der udvandrede. Gennemsnitlig i samme periode ud-

vandrede ca. 1 % af danske statsborgere det år, de opnår autorisation.

3.1.3. Flest kvinder bliver læge

Kvinder har i hele perioden udgjort en større andel end mænd på medicinstudiet med en

fordeling på 62 % kvinder og 38 % mænd (Figur 4). Det afspejles også i kønsfordelingen

blandt kandidater, der på baggrund af en dansk uddannelse opnår autorisation.

Figur 4. Udviklingen i kønssammensætningen ved studiestart, 1990-2017

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kvinder

Mænd

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.1.4. Balance mellem antal læger og befolkningsandel fordelt på region

På trods af enkelte udsving overordnet set er der balance mellem antallet af autoriserede

læger det enkelte år og den samlede befolkningsandel i den enkelte videreuddannelses-

region (Tabel 1).

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 17/123

Tabel 1. Andel autoriserede læger i forhold til befolkningsandel, 2010-2017

2010-

2017

47 %

22 %

30 %

2010

Københavns Universitet

Befolkningsandel VUR Ø

Syddansk Universitet

Befolkningsandel VUR S

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

Befolkningsandel VUR N

43 %

45 %

24 %

22 %

33 %

2011

44 %

45 %

26 %

22 %

30 %

33 %

2012

49 %

45 %

19 %

21 %

32 %

33 %

2013

45 %

46 %

20 %

21 %

35 %

33 %

2014

47 %

46 %

21 %

32 %

33 %

2015

55 %

46 %

19 %

21 %

26 %

33 %

2016

49 %

46 %

24 %

21 %

26 %

33 %

2017

44 %

46 %

22 %

21 %

30 %

33 %

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister og Danmarks Statistik

3.1.5. Optaget på universitet stiger

I 2010 blev der oprettet en lægeuddannelse på Aalborg Universitet. De første kandidater

blev færdiguddannet i 2016. Dimensioneringen på de fire universiteter på nuværende

tidspunkt er fastsat således, at Københavns Universitet optager færre studerende i for-

hold til befolkningsgrundlaget i Videreuddannelsesregion Øst (Tabel 2). Normeringen på

Syddansk Universitet er i balance med det nuværende befolkningsgrundlag, mens uni-

versiteterne i Videreuddannelsesregion Nord samlet set optager et større antal i forhold til

befolkningsgrundlaget.

Tabel 2. Aktuel dimensionering af tilgang til universiteterne i forhold til befolkningsandel

Antal

København Universitet

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

I alt

509

288

448

150

1.395

Andel af tilgang

36,5 %

20,6 %

32,1 %

10,8 %

100 %

Befolkningsandel

2.662.331 (46 %)

1.222.370 (21 %)

1.316.368 (23 %)

588.888 (10 %)

5.789.957 (100 %)

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik

Regeringen besluttede den 4. april 2018 at ændre dimensioneringen af bacheloruddan-

nelsen i medicin startende med optaget i sommeren 2019, således, at dimensioneringen

fremover tager højde for det frafald, der sker inden kandidatstudiet. Dimensioneringen af

bacheloruddannelsen øges med 19 %, svarende til det gennemsnitlige frafald over de se-

neste fem år, mens kandidatuddannelsens nuværende dimensionering fastholdes.

Dimensioneringen er på landsplan aktuelt fastsat til 1.395 studerende (i alt på de fire uni-

versiteter; Tabel 2). Optaget på bacheloruddannelsen vil frem til 2019 blive øget til 1.661

studerende, mens optaget på kandidatuddannelsen vil blive fastholdt på 1.395 stude-

rende (Tabel 3). Dimensioneringen vil således i 2019 være øget med i alt ca. 500 bache-

lorstudiepladser i forhold til 2009. Dimensioneringen af lægeuddannelsen er øget med

200 studiepladser i 2009, 50 studiepladser i 2015 og 50 studiepladser i 2017.

Lægeprognose 2018-2040

Side 18/123

Tabel 3. Dimensionering af tilgange til de fire universiteter fra 2019

Antal bachelorer

København Universitet

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

606

343

533

179

1.661

Antal kandidater

509

288

448

150

1.395

3.2. Antallet af udstedte autorisationer er steget gennem de sidste år

I de foregående afsnit har der været fokuseret på udviklingen i antallet af dansk uddan-

nede læger. Ses der i stedet på udviklingen i det totale antal læger, der opnåede autori-

sation i Danmark, var der i perioden 2010-2013 et mindre fald på 15 % i antallet af autori-

serede, men siden er udviklingen vendt, så der herefter er sket en markant stigning på 50

% (Tabel 4).

Tabel 4. Antal udstedte autorisationer fordelt på uddannelsesland, 2010-2017

2010

Danmark

Norden

EU/EØS

Tredjeland

I alt

Andel udenlandske

914

165

1.210

24 %

2011

941

113

1.179

20 %

2012

855

1.039

18 %

2013

834

1.032

19 %

2014

818

110

130

1.101

26 %

2015

972

173

1.254

22 %

2016

1.232

144

1.499

18 %

2017

1.276

117

1.551

18 %

Note: Uddannelsesland er det land, hvor den prægraduate uddannelse – universitetsuddannelsen – er gennem-

ført.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

Samtidig ses dog, at en ikke ubetydelig del af autorisationerne udstedes til læger uddan-

net uden for Danmark. Årligt varierer andelen af udenlandsk uddannede i perioden 2010-

2017 mellem 18 % og 26 % af det samlede antal af autoriserede, med et gennemsnit på

21 %.

Det skal fremhæves, at selvom udenlandsk uddannede læger opnår autorisation i Dan-

mark, er det ikke ensbetydende med, at de efterfølgende flytter til Danmark og opnår ar-

bejde. Af dem, der opnår arbejde i Danmark, er det ikke alle, der virker her permanent.

Lægeprognose 2018-2040

Side 19/123

3.3. Flere speciallæger uddannes

Igennem de senere år er der samlet set sket en stigning på 14 % i antallet af udstedte

speciallægeanerkendelser i perioden 2010-2017 (Tabel 5). Stigningen ligger dog udeluk-

kende blandt læger, der har gennemført speciallægeuddannelsen i Danmark. Ca. 19 %

af de speciallægeanerkendelser, der er blevet udstedt i perioden, er udstedt til læger med

en udenlandsk speciallægeuddannelse.

I perioden fra 2010 til 2017 er gennemsnitsalderen for en dansk uddannet læge med en

dansk speciallægeuddannelse faldet fra 40,8 til 39,8 år, hvilket teoretisk betyder, at spe-

ciallægen kan være til rådighed for arbejdsmarkedet et år mere.

Tabel 5. Antal udstedte speciallægeanerkendelser fordelt på uddannelsesland, 2010-

2017

2010

Danmark

Udlandet

I alt

606

182

788

2011

606

140

746

2012

608

139

747

2013

674

154

828

2014

708

190

898

2015

732

174

906

2016

719

162

881

2017

741

154

895

Note: Uddannelsesland er det land, hvor den postgraduate uddannelse og speciallægeanerkendelse er opnået.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

Sundhedsstyrelsen fastsætter i dimensioneringsplaner, som almindeligvis er femårige,

antallet af uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse. Den nuværende dimensi-

oneringsplan dækker dog en treårig periode 2018-2020 og blev offentliggjort i 2017. Di-

mensioneringen af specialerne har afgørende betydning for, hvor mange speciallæger,

der kan forventes på sigt og det er derfor et område, der følges tæt. Siden offentliggørel-

sen i 2017 er dimensioneringen inden for enkelte specialer løbende blevet ændret og

desuden er specialet akutmedicin blevet etableret. For eksempel er almen medicin øget

ekstraordinært med 30 hoveduddannelsesforløb på landsplan i 2019 og 2020. Dimensio-

neringsplanen er en gradueret plan, der fordeler 913,5 forløb i 2018, 948,5 forløb i 2019

og 955,5 forløb i 2020 på 38 specialer og de tre videreuddannelsesregioner.

Regeringen har i januar 2019 udarbejdet et udspil ”Flere hænder og større arbejds-

glæde”

, hvori er anbefalet et løft i antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin.

For at styrke almen praksis vil regeringen yderligere øge antallet af hoveduddannelses-

stillinger, så der kommer 30 ekstra hoveduddannelsesforløb i 2019 og 70 ekstra i 2020 –

dette udspil indgår ikke i nærværende Lægeprognose.

Antallet af dimensionerede hoveduddannelsesforløb er øget markant fra 689 forløb i

2003 til 900 forløb i 2017 svarende til en stigning på ca. 31 % (Figur 5). Det er værd at

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/flere-haender-og-stoerre-arbejdsglaede/

(januar 2019)

Lægeprognose 2018-2040

Side 20/123

bemærke, at antallet af besatte stillinger i hele perioden har ligget under det dimensione-

rede antal forløb.

I perioden 2003-2017 er der samlet sket en stigning i antallet af besatte hoveduddannel-

sesforløb fra 499 forløb i 2003 til 833 i 2017, svarende til en stigning på 67 %.

Figur 5. Udvikling i dimensionerede og besatte hoveduddannelsesforløb, 2003-2017

1000

900

800

700

Dimensionerede forløb DK

Besatte forløb DK

600

500

400

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregioner og Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner

Der er i alle tre videreuddannelsesregioner i perioden 2008-2017 overordnet sket en

vækst i antallet af besatte hoveduddannelsesforløb (Figur 6).

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 21/123

Figur 6. Udviklingen i antal besatte hoveduddannelsesforløb fordelt på

videreuddannelsesregion, 2008-2017

450

400

350

300

250

200

150

100

Videreuddannelsesregion Øst

Videreuddannelsesregion Nord

Videreuddannelsesregion Syd

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregioner

I videreuddannelsesregion Nord er stigningen på 28 %, i Øst 16 % og i Syd 5 %. Dog har

der i 2015-2016 været et mindre fald i antallet af besatte forløb bl.a. pga. mindre søgning

og færre kandidater efter den kliniske basisuddannelse. Faldet var mest udtalt i Nord. I

2017 steg antallet af besatte forløb igen med 7 % på landsplan fra 2016 til 2017 (Figur 6).

Andelen af besatte hoveduddannelsesforløb i forhold til dimensioneringen har været me-

get svingende gennem perioden (Figur 7). Indledningsvist i 2009 lå andelen på landsplan

på 87 %, mens den efterfølgende var op mod 95 % og fra 2016-2017 igen med et fald til

hhv. 89 % og 93 %.

Videreuddannelsesregion Øst har i hele perioden haft lettere ved at rekruttere læger til

hoveduddannelsesforløb (Figur 7), og har ligget over landsgennemsnittet for andelen af

besatte forløb i forhold til dimensionerede forløb.

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 22/123

Figur 7. Udvikling i andel af besatte hoveduddannelsesforløb i forhold til dimensionerede

forløb, 2005-2017

100%

Videreuddannelsesregion

Nord

Videreuddannelsesregion

Øst

80%

Videreuddannelsesregion

Syd

Danmark i alt

60%

2007

2005

2006

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregioner og Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner

Det er ikke kun på regionalt niveau, at der er forskelle i, hvor stor andel af de dimensione-

rede forløb, der besættes.

Der ses også en forskel på specialeniveau, idet tre specialer havde over 20 % ubesatte

forløb i forhold til dimensionerede forløb (Tabel 6).

2017

Lægeprognose 2018-2040

Side 23/123

Tabel 6. Andel ubesatte forløb i forhold til dimensionerede forløb fordelt på specialer

Gruppering

ubesatte for-

løb ift. dimen-

sionerede

0-5

Thoraxkirurgi* 0%

Intern medicin: lungesygdomme* 0%

Urologi* 0%

Intern medicin: geriatri* 0%

Klinisk mikrobiologi* 0%

Klinisk genetik* 0%

Intern medicin: infektionsmedicin* 0%

Klinisk Onkologi* 0%

Karkirurgi* 0%

Oto-, rhino-, laryngologi* 0%

Intern medicin: hæmatologi* 0%

Intern medicin: kardiologi* 0%

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin* 0%

Intern Medicin: endokrinologi* 0%

Radiologi* 0%

Pædiatri* 0%

Intern medicin: reumatologi* 0%

Ortopædisk kirurgi* 0%

Intern medicin: gastroenterologi* 0%

Neurologi* 0%

Anæstesiologi 0%

Kirurgi 0%

Retsmedicin 0%

Oftalmologi 1%

Patologisk anatomi og cytologi 2%

6-10

Intern medicin: nefrologi 6%

Almen medicin 7%

Gynækologi og obstetrik 8%

Dermato-venerologi 8%

Neurokirurgi 8%

Plastikkirurgi 9%

Psykiatri 9%

Intern medicin: hæmatologi 6%

Intern medicin: gastroenterologi 6%

Intern medicin: infektionsmedicin 7%

Urologi 8%

Neurologi 10%

Samfundsmedicin* 0%

Intern medicin: kardiologi* 0%

Klinisk farmakologi* 0%

Intern medicin: geriatri* 0%

Thoraxkirurgi* 0%

Kirurgi* 0%

Gynækologi og obstetrik* 0%

Intern medicin: nefrologi* 0%

Ortopædisk kirurgi* 0%

Anæstesiologi* 0%

Intern Medicin: endokrinologi 0%

Klinisk mikrobiologi 0%

Neurokirurgi 0%

Oftalmologi 0%

Oto-, rhino-, laryngologi 0%

Plastikkirurgi 0%

Pædiatri 0%

Retsmedicin 0%

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 4%

Klinisk biokemi 5%

Specialer i perioden 2012-2014

Andel ubesatte forløb

ift. dimensionerede

Specialer i perioden 2015-2017

Andel ubesatte forløb

ift. dimensionerede

Lægeprognose 2018-2040

Side 24/123

11-15

Børne- og ungdomspsykiatri 12%

Klinisk biokemi 15%

Dermato-venerologi 11%

Radiologi 11%

Patologisk anatomi og cytologi 14%

16-20

Klinisk farmakologi 20%

Intern medicin: lungesygdomme 17%

Karkirurgi 17%

Almen medicin 18%

Klinisk genetik 19%

Børne- og ungdomspsykiatri 20%

21-25

26 og over

Klinisk immunologi 25%

Samfundsmedicin 36%

Arbejdsmedicin 70%

Psykiatri 25%

Intern medicin: reumatologi 26%

Arbejdsmedicin 30%

Klinisk onkologi 32%

Klinisk immunologi 33%

*angiver, at der har været flere besatte forløb i forhold til dimensioneringsplan. Det kan bl.a. skyldes overførsel

af forløb fra år til år.

Kilde: Videreuddannelsesregioner og Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner

3.3.1. Kortere tid fra opnået autorisation til speciallægeanerkendelse

To af de faktorer, der har størst betydning for udviklingen i antallet af speciallæger er æn-

dringer i uddannelseskapacitet og uddannelsesvarighed. Som det fremgik af forrige af-

snit, så er der gennem de seneste år sket en markant udvikling i antallet af dimensione-

rede og besatte hoveduddannelsesforløb, hvilket har afgørende betydning for den udvik-

ling, som prognosefremskrivningerne i kapitel 4 viser.

Uddannelsesvarighed skal forstås som den samlede periode fra påbegyndt universitets-

uddannelse til opnået speciallægeanerkendelse. Uddannelsesvarigheden kan deles op i

følgende:

Studietid – perioden det tager at gennemføre universitetsuddannelsen

Kandidatalder – tidsperioden fra opnået autorisation til påbegyndt hoveduddan-

nelsesforløb

Uddannelsestid i specialets hoveduddannelsesforløb

Gennemførselstid – Kandidatalder + uddannelsestid i specialet

Opdelingen fremgår af Figur 8.

Lægeprognose 2018-2040

Side 25/123

Figur 8. Uddannelsesvarighed

Påbegynder

lægeuddannelse

Studietid

Nyuddannet

kandidat

Kandidatalder

Påbegynder hovedud-

dannelsesforløb

Gennemførselstid

Uddannelsestid

Færdig

speciallæge

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Det fremgår af afsnit 3.1, at den gennemsnitlige studietid, efter gennem en årrække at

være faldet, er steget med ét år i 2017 (7,7 år) i forhold til i 2013 (6,7 år).

En reduceret uddannelsesvarighed medfører ikke i sig selv flere speciallæger, men vil al-

ligevel være med til at øge arbejdskraften i speciallægepopulationen, da ændringerne vil

betyde, at den enkelte læge dermed kan fungere som speciallæge i længere tid.

Kandidatalderen har været faldende i årene 2006-2013 fra 7,0 i 2006 til 5,7 i 2013 men

herefter stigende til 6,1 i 2017 (Tabel 7). Det ses af tabellen, at den gennemsnitlige kan-

didatalderen allerede var faldende inden indførslen af fireårs-reglen i 2008. Samtidig ses

det, at kandidatalderen har ligget nogenlunde stabilt i perioden 2009-2015, men der mu-

ligvis er en tendens til en stigning i perioden 2015-2017.

I 2014 blev den tidligere fireårs frist ændret til en femårsfrist og i 2017 til en seksårsfrist.

Det betyder, at lægerne som udgangspunkt har to år længere til at finde et hoveduddan-

nelsesforløb efter første ansættelsesdag i KBU. Der er forskellige situationer, hvor tidsfri-

sten forlænges eksempelvis barselsorlov og indlevering af ph.d. mv. Hoveduddannelsen i

et speciale kan dog påbegyndes senere end 6 år efter første ansættelsesdag i KBU i de

forløb, som i den pågældende ansættelsesrunde ikke har kunnet besættes af ansøgere,

som opfylder tidsfristen.

Lægeprognose 2018-2040

Side 26/123

Tabel 7. Udvikling i gennemsnitlig kandidatalder (ekskl. almen medicin), 2006-2017

2006

Gennemsnitlig

kandidatalder

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

7,0

6,8

6,4

5,8

6,0

5,9

5,8

5,7

5,8

5,9

6,1

Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregioner

En af de andre ændringer, der har haft betydning for kandidatalderen, er skiftet fra den

18 måneders turnusuddannelse til 12 måneders klinisk basisuddannelse i 2008. Dette

skift betyder, at lægerne opnår selvstændigt virke i en yngre alder og derfor også tidligere

har mulighed for at komme i gang med en speciallægeuddannelse. Fra 2008, da den kli-

niske basisuddannelse blev indført, og frem til 2014 ses der da også et fald i tidsforbruget

frem til opnåelse af tilladelse til selvstændigt virke. Tidsforbruget til selvstændigt virke var

i 2008 2,3 år mens det i 2017 var reduceret til 1,6 år. Alderen ved opnåelsen af tilladelse

til selvstændigt virke til dansk uddannede læger er faldet fra 31,5 år i 2008 til 30,1 år i

2017.

Gennemførselstid fra en dansk uddannet læge opnår autorisation til vedkommende bliver

speciallæge er i perioden 2004-2017 reduceret fra 11,7 år til 10,6 år, hvilket svarer til en

reduktion på ca. 9 % (Figur 9). Da der samtidigt også er sket en reduktion i den prægra-

duate uddannelsestid, så er uddannelsesvarigheden samlet reduceret gennem de sene-

ste år. Af Bilag 2 er det muligt at se udviklingen i gennemførselstider fordelt på speciale.

Figur 9. Udvikling i gennemsnitlig gennemførselstid, 2004-2017

12,5

11,7 11,7

11,5 11,5

11,5

11,1

10,9 10,9

10,6

10,5

10,6

10,5

10,4

9,5

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

Lægeprognose 2018-2040

Side 27/123

3.4. Antallet af beskæftigede læger og speciallæger er steget

Antallet af nyuddannede læger og speciallæger har afgørende betydning for udviklingen i

lægearbejdsstyrken. I alt var der 24.464 læger i arbejdsstyrken i 2015 (jf. kapitel 6 for en

nærmere afgrænsning af udgangspopulationen). Heraf var 23.290 i beskæftigelse, 1.132

var på orlov og 42 var ledige. I alt 64,5 % af de beskæftigede læger var speciallæger,

mens 35,5 % var læger uden speciale.

I perioden 2009-2015 er antallet af beskæftigede læger steget med 10 % fra 21.215 til

23.290 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,6 % (Tabel 8).

Tabel 8. Udvikling i antal beskæftigede læger fordelt på branche, 2009-2015

2009

Hospitaler

Alment praktiserende læger

Praktiserende speciallæger

Sundhedsvæsen i øvrigt

Institutionsophold og

sociale foranstaltninger

Undervisning og forskning

Offentlig forvaltning

Fremstilling og

handel med medicinalvarer

Øvrige brancher

I alt

13.046

4.402

1.352

139

185

559

436

237

859

21.215

2010

13.475

4.436

1.413

158

147

575

432

231

799

21.666

2011

13.875

4.424

1.404

152

163

616

362

246

815

22.057

2012

14.138

4.475

1.414

171

156

630

368

240

781

22.373

2013

14.366

4.443

1.390

162

171

683

401

271

828

22.715

2014

14.836

4.199

1.350

199

140

685

382

270

802

22.863

2015

15.156

4.263

1.347

196

130

662

438

276

822

23.290

Note: Branche er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i (Antal er beskæftigede læger, som

ikke nødvendigvis svarer til antal årsværk). Hospitaler dækker over både offentlige og private hospitaler. Øvrige

brancher dækker bl.a. over socialsektoren og vikarbureauer.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Det behandlende sundhedsvæsen

beskæftigede i 2015 ca. 90 % af alle lægerne. Ho-

vedparten af lægerne, der indgår i arbejdsstyrken er fordelt på hospitalssektoren med ca.

65 %, alment praktiserende læger med ca. 18 % og ca. 6 % i speciallægepraksis.

Samtidig er der i perioden også sket en stigning i antallet af beskæftigede speciallæger

fra 13.426 i 2009 til 15.019 i 2015 (Tabel 9). En stigning på 12 % svarende til en gennem-

snitlig årlig vækst i beskæftigelsen på 1,9 %.

Forstået som, ansatte på hospitaler, alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt sundhedsvæsen i øvrigt.

Lægeprognose 2018-2040

Side 28/123

Samlet set er der i perioden dermed sket en betydelig vækst i antallet af beskæftigede

læger og speciallæger.

Tabel 9. Udvikling i antal beskæftigede speciallæger fordelt på branche, 2009-2015

2009

Hospitaler

Alment praktiserende læger

Praktiserende speciallæger

Sundhedsvæsen i øvrigt

Institutionsophold og

sociale foranstaltninger

Undervisning og forskning

Offentlig forvaltning

Fremstilling og

handel med medicinalvarer

Øvrige brancher

I alt

6.915

4.032

1.303

108

116

130

230

560

13.426

2010

7.244

4.052

1.356

126

104

115

204

523

13.755

2011

7.368

4.071

1.351

118

123

209

538

13.911

2012

7.588

4.109

1.365

133

101

128

195

531

14.184

2013

7.832

4.086

1.349

128

108

140

216

554

14.453

2014

8.081

4.085

1.314

156

145

221

550

14.689

2015

8.337

4.150

1.315

154

165

235

538

15.019

Note: Branche er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i (Antal er beskæftigede læger, som

ikke nødvendigvis svarer til antal årsværk). Hospitaler dækker over både offentlige og private hospitaler. Øvrige

brancher dækker bl.a. over socialsektoren og vikarbureauer.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

3.4.1. Et svingende antal læger er beskæftiget i medicinalindustrien

Antallet af beskæftigede læger i medicinalindustrien har været svingende i perioden

2009-2015 med et gennemsnit på 253 læger. Samlet set var der i 2015 beskæftiget 276

inden for branchen fremstilling og handel med medicinalvarer. Det svarende til ca. 1 % af

alle beskæftigede læger (Tabel 8). Læger uden speciale i 2015 udgjorde ca. 84 % af de

læger, der er beskæftiget i medicinalindustrien (Tabel 8 og Tabel 9).

3.4.2. Danmark har lidt højere antal læger med patientkontakt end OECD gennem-

snittet

I Danmark er der 3,7 læger med patientkontakt pr. 1.000 indbyggere, hvilket er lidt højere

end OECD gennemsnittet på 3,4 men lavere end Norge og Sverige (Figur 10).

I en vurdering af, hvorvidt vi sammenlignet med andre lande har mange læger pr. 1.000

indbyggere, er det vigtigt at være opmærksom på, at der inden for de enkelte lande ek-

sempelvis kan være stor forskel på, hvilken type af opgaver, der varetages af lægerne

selv eller uddelegeres til andre personalegrupper samt hvordan sundhedsvæsenet i øv-

rigt er organiseret.

Lægeprognose 2018-2040

Side 29/123

Figur 10. Læger, der leverer ydelser til patienter pr. 1.000 indbyggere (2016 eller nærme-

ste år) i udvalgte OECD lande

Østrig

Norge

Sverige

Tyskland

Island

Danmark

Nederlandene

OECD gennemsnit

Finland

Frankrig

Belgien

Irland

Storbritannien

USA

0,0

1,0

2,0

3,9

3,7

3,5

3,4

3,2

3,1

2,9

2,8

2,6

3,0

4,0

5,0

4,3

4,2

4,5

5,1

6,0

Note: Sammenligning på tværs af landene kan være forbundet med en vis usikkerhed, da der kan være forskel i

opgørelsesmetoden

Kilde: OECD Health Statistics 2018

3.4.3. Stigende antal udenlandsk uddannede læger

Der er sket en vækst i antallet af udenlandske uddannede sundhedspersoner i arbejds-

styrken fra 1.796 i 2009 til 2.114 i 2015 (Tabel 10) svarende til en samlet stigning på 18

% eller en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 3 %.

Udenlandsk uddannede udgør dermed ca. 14 % af den samlede vækst på 2.267 læger i

arbejdsstyrken i perioden 2009-2015. Den samlede andel af udenlandsk uddannede læ-

ger i arbejdsstyrken er også steget fra 8,1 % i 2009 til 8,6 % i 2015.

Lægeprognose 2018-2040

Side 30/123

Tabel 10. Antal læger i arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesland, 2009-2015

2009

Danmark

Norden

EU/EØS

Tredjeland

Ukendt

I alt

20.345

118

903

775

22.197

2010

20.791

980

816

22.722

2011

21.164

996

852

23.133

2012

21.468

1.011

848

23.444

2013

21.773

1.024

844

23.767

2014

21.925

1.063

871

23.984

2015

22.319

1.120

899

24.464

Note: Uddannelsesland er det land, hvor den prægraduate uddannelse – universitetsuddannelse – er gennem-

ført.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

3.4.3.1. Regionerne beskæftiger i stigende grad udenlandsk uddannede læger

Væksten i antallet af udenlandsk uddannede læger på landsplan slår også igennem på

regionalt niveau. Der er inden for samtlige regioner sket en stigning i antallet af beskæfti-

gede læger med en udenlandsk uddannelse. Stigningen har været størst i Region Sjæl-

land og Region Syddanmark, hvor der i perioden 2009-2015 er sket en stigning på ca. 28

% i antallet af udenlandsk uddannede læger.

Det ses af Tabel 11, at andelen af udenlandsk uddannede i forhold til den samlede ar-

bejdsstyrke er størst i Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Tabel 11. Antal og andel af udenlandsk uddannede læger fordelt på region, 2009-2015

2009

Region Hovedstaden

Andel af beskæftigede

Region Sjælland

Andel af beskæftigede

Region Syddanmark

Andel af beskæftigede

Region Midtjylland

Andel af beskæftigede

Region Nordjylland

Andel af beskæftigede

549

6,5 %

240

9,2 %

423

10,1%

316

6,8 %

316

17,6%

2010

528

6,2 %

236

8,9 %

463

10,6%

346

7,3 %

342

18,5%

2011

516

6,1 %

238

8,8 %

513

11,4 %

348

7,2 %

337

17,7 %

2012

529

6,1 %

238

8,8 %

517

11,3 %

356

7,2 %

322

16,9 %

2013

549

6,3 %

267

9,7 %

503

11,1 %

353

7,1 %

308

16,2 %

2014

579

6,5 %

280

10,2 %

508

11,1 %

364

7,2 %

321

16,8 %

2015

591

6,5 %

308

11,1 %

542

11,7 %

365

7,1 %

326

16,9 %

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Lægeprognose 2018-2040

Side 31/123

3.5. Flest mænd er speciallæger men lige kønsfordeling for alle læger

I Danmark er der en næsten ligelig fordeling i antallet af kvindelige og mandlige læger,

hvilket dog dækker over, at der i gruppen af speciallæger er flest mænd mens der i grup-

pen af ikke-speciallæger er markant flest kvinder (Figur 11).

I takt med, at den nuværende kønssammensætning på medicinstudiet slår igennem i

kønsfordelingen i den samlede arbejdsstyrke vil vi fremover se, at kvinderne vil udgøre

en stigende andel af lægerne i arbejdsstyrken.

Figur 11. Kønsfordeling blandt læger, 2015

Læger uden speciale

Speciallæger

Kvinder

62%

Mænd

38%

Kvinder

42%

Mænd

58%

Læger i alt

Kvinder

50%

Mænd

50%

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Aldersfordelingen blandt læger og speciallæger har varieret over tid med mindre regio-

nale forskelle (Figur 12 og Figur 13).

Antallet af læger over 55 år er i Region Sjælland 38 %, i Region Midtjylland 30 %, i Re-

gion Nordjylland 36 %, i Region Syddanmark 32 % og i Region Hovedstaden 35 % - for

hele Danmark er 34 % af lægerne over 55 år.

Lægeprognose 2018-2040

Side 32/123

Figur 12. Aldersfordeling blandt læger fordelt på region og Danmark, 2015

18%

16%

14%

12%

10%

≤29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Danmark

Region Hovedstaden Region Sjælland

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

For speciallæger ses der også regionale forskelle i den procentuelle aldersfordeling. Så-

ledes er 56 % af speciallæger i Region Sjælland over 55 år, i Region Syddanmark er det

46 %, i Region Nordjylland 52 %, i Region Midtjylland 47 % og i Region Hovedstaden er

53 % - i Danmark er 51 % af speciallægerne over 55 år (Figur 13).

Figur 13. Aldersfordelingen blandt speciallæger fordelt på region og Danmark, 2015

25%

20%

15%

10%

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Danmark

Region Hovedstaden Region Sjælland

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Lægeprognose 2018-2040

Side 33/123

3.6. Vækst i antallet af beskæftigede læger og speciallæger

De fem regioner har alle i perioden 2008-2015 haft en vækst i antallet af beskæftigede

læger og speciallæger (Tabel 12 og Tabel 13).

Procentvis har den største stigning i antallet af læger været i Region Midtjylland med 14

% mod 10,7 % i Region Hovedstaden. Hvis der ses på speciallægegruppen har der væ-

ret størst vækst i Region Syddanmark med 16,8 % mod 9,8 % i Region Nordjylland.

Tabel 12. Antal beskæftigede læger fordelt på region, 2008-2015

2008

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Ukendt region

I alt

1.714

4.371

4.057

8.129

2.475

20.779

2009

1.751

4.506

4.065

8.270

2.584

21.215

2010

1.821

4.614

4.256

8.314

2.629

21.666

2011

1.874

4.672

4.393

8.413

2.670

22.057

2012

1.857

4.801

4.480

8.529

2.674

22.373

2013

1.876

4.895

4.482

8.737

2.703

22.715

2014

1.887

4.914

4.482

8.848

2.711

22.863

2015

1.910

4.981

4.592

8.999

2.784

23.290

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Tabel 13. Antal beskæftigede speciallæger fordelt på region, 2008-2015

2008

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Ukendt region

I alt

1.188

2.787

2.664

4.919

1.660

13.229

2009

1.226

2.828

2.668

4.993

1.697

13.426

2010

1.243

2.919

2.767

5.103

1.713

13.755

2011

1.254

2.945

2.850

5.124

1.727

13.911

2012

1.268

3.030

2.926

5.213

1.735

14.184

2013

1.272

3.112

2.981

5.306

1.769

14.453

2014

1.288

3.143

3.044

5.403

1.801

14.689

2015

1.305

3.187

3.111

5.541

1.864

15.019

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Der er således i alle regioner sket en betydelig vækst i beskæftigelsen i perioden 2008-

2015. De enkelte regioners andel af beskæftigede speciallæger i alt har ligget relativt sta-

bilt i de enkelte år i perioden. Ca. 37 % af beskæftigede speciallæger har været ansat i

Region Hovedstaden, ca. 21 % i Region Midtjylland, ca. 20-21 % i Region Syddanmark,

ca. 12-13 % i Region Sjælland og ca. 9 % har været ansat i Region Nordjylland. Tilsva-

rende har regionernes andel af beskæftigede læger i alt også ligget stabilt de enkelte år.

Sammenholdt med befolkningsgrundlaget i 2015, hvor 31 % boede i Region Hovedsta-

den, 14 % i Region Sjælland, 21% i Region Syddanmark, 23 % i Region Midtjylland og

Lægeprognose 2018-2040

Side 34/123

10 % i Region Nordjylland, er der flere læger pr. 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden

end i de øvrige regioner (Figur 14).

Figur 14. Speciallæger og læger pr. 1.000 indbyggere i regionerne og Danmark, 2015

6,0

5,0

4,0

3,0

Læger i alt

Speciallæger

2,0

1,0

0,0

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark Hovedstaden

Region

Sjælland

Danmark i alt

Kilde: Bevægelsesregistret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistisk

Af Tabel 14 ses udviklingen i antallet af læger i alt i de fem regioner inden for branchen

hospitalsansatte, og af Tabel 15, Tabel 16 og Tabel 17 ses udviklingen i antallet af speci-

allæger i de fem regioner inden for brancherne hospitalsansatte læger, alment praktise-

rende læger og praktiserende speciallæger.

Den største stigning i hospitalsansatte læger fra 2009 til 2015 har været i Region Syd-

danmark på 21 %, mens stigningen i Region Hovedstaden var på 13 %, i Region Sjæl-

land 15 %, i Region Midtjylland 19 % og i Region Nordjylland var stigningen på 16 %

(Tabel 14).

Lægeprognose 2018-2040

Side 35/123

Tabel 14. Udvikling i antal hospitalsansatte læger fordelt på region, 2009-2015

Vækst

2009

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

5.036

1.616

2.525

2.759

1.110

13.046

2010

5.082

1.668

2.697

2.873

1.155

13.475

2011

5.123

1.725

2.839

2.906

1.282

13.875

2012

5.254

1.713

2.897

3.009

1.265

14.138

2013

5.410

1.723

2.877

3.079

1.277

14.366

2014

5.594

1.795

2.927

3.210

1.310

14.836

2015

2009-2015

5.670

1.863

3.063

3.274

1.286

15.156

13 %

15 %

21 %

19 %

16 %

Note: Branchen hospitalsansatte læger er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Procentvis er den største stigning af antal hospitalsansatte speciallæger sket i Region

Syddanmark med 30 % mod 15 % i Region Nordjylland (Tabel 15).

Tabel 15. Udvikling i antal hospitalsansatte speciallæger fordelt på region, 2009-2015

Vækst

2009

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

2.585

871

1.356

1.435

668

6.915

2010

2.679

891

1.436

1.536

702

7.244

2011

2.679

904

1.529

1.545

711

7.368

2012

2.765

900

1.585

1.602

736

7.588

2013

2.865

922

1.627

1.678

740

7.832

2014

2.961

952

1.683

1.730

755

8.081

2015

2009-2015

3.042

1.019

1.762

1.749

765

8.337

18 %

17 %

30 %

22 %

15 %

21 %

Note: Branchen hospitalsansatte læger er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

For alment praktiserende læger er den største stigning sket i Region Syddanmark med 6

%, mens der i Region Nordjylland er sket et fald i antallet af alment praktiserende læger

med 1 % (Tabel 16).

Lægeprognose 2018-2040

Side 36/123

Tabel 16. Udvikling i antal alment praktiserende læger (speciallæger), 2009-2015

Vækst/Fald

2009

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

1.248

547

892

964

381

4.032

2010

1.254

558

889

971

380

4.052

2011

1.257

552

920

966

376

4.071

2012

1.264

556

925

988

376

4.109

2013

1.247

558

922

987

372

4.086

2014

1.208

557

943

995

382

4.085

2015

2009-2015

1.258

565

942

1.008

377

4.150

-1 %

Note: Branchen alment praktiserende læger er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Inden for gruppen af praktiserende speciallæger har den største vækst været i Region

Hovedstaden med 6 %, mens der i Region Syddanmark og Region Nordjylland har været

et fald i antal praktiserende speciallæger (Tabel 17).

Tabel 17. Udvikling i antal praktiserende speciallæger, 2009-2015

Vækst/Fald

2009

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

579

158

236

232

1.303

2010

610

169

242

235

100

1.356

2011

621

169

234

225

102

1.351

2012

614

177

244

235

1.365

2013

613

171

239

233

1.349

2014

597

159

236

239

1.314

2015

2009-2015

613

165

214

238

1.315

-9 %

-13 %

Note: Branchen praktiserende speciallæger er defineret ud fra den virksomhed lægen er beskæftiget i.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Af Figur 15 ses andelen af speciallæger pr. 100.000 indbyggere fordelt på udvalgte bran-

cher. Der er regionale forskelle på, hvor mange speciallæger pr. 100.000 indbyggere, der

er i de fem regioner inden for de udvalgte brancher.

Således er der væsentligt flere hospitalsansatte speciallæger i Region Hovedstaden end

i de øvrige regioner. For speciallæger i almen medicin er der et mere ensartet billede på

tværs af de fem regioner, mens der for praktiserende speciallæger igen ses en større an-

del i Region Hovedstaden.

Lægeprognose 2018-2040

Side 37/123

Figur 15. Speciallæger pr. 100.000 indbyggere fordelt på udvalgte brancher, 2015

160

140

120

100

Hospitaler

Alment praktiserende

læger

Praktiserende

speciallæger

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Danmark

Kilde: Bevægelsesregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Af Tabel 18 er det muligt at se antallet af speciallæger fordelt på de enkelte specialer in-

den for hver enkelt region i 2015. Der er desuden anført det samlede antal speciallæger i

2012.

Lægeprognose 2018-2040

Side 38/123

Tabel 18. Antal speciallæger fordelt på speciale og region, 2015 (og i 2012)

Region

Nord-

jylland

Region

Midtjyl-

land

Region

Syddan-

mark

2015

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og

ungdomspsykiatri

Dermato-

venerologi

Gynækologi og

obstetrik

Intern medicin

Intern medicin:

endokrinologi

Intern medicin:

gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin:

geriatri

Intern medicin:

hæmatologi

Intern medicin:

infektionsmedicin

Intern medicin:

kardiologi

Intern medicin:

lungesygdomme

Intern medicin:

nefrologi

Intern medicin:

reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk

farmakologi

Klinisk fysiologi

og nuklearmedi-

cin

109

(90)

107

114

164

117

209

102

138

102

439

162

133

243

580

(91)

(119)

(85)

(402)

(145)

(118)

(235)

(82)

(538)

(91)

(35)

214

(194)

239

(217)

429

103

1.122

264

127

1.064

221

1.482

415

240

662

119

4.759

1.122

214

191

584

152

(4.599)

(1.043)

(100)

(190)

(177)

(564)

(184)

Region

Hoved-

staden

Region

Sjælland

I alt

2015*

(I alt

2012**)

Lægeprognose 2018-2040

Side 39/123

Klinisk genetik

Klinisk

immunologi

Klinisk

mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk

kirurgi

Oto-rhino-

laryngologi

Patologisk ana-

tomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedi-

cin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

1.305

160

168

133

3.187

184

168

118

3.111

167

138

284

147

371

184

231

5.541

---

100

123

---

1.864

---

209

---

376

371

808

389

222

123

907

454

601

---

152

201

15.008

(30)

(47)

(93)

(162)

(93)

(339)

(355)

(735)

(369)

(209)

(105)

(894)

(428)

(553)

(15)

(155)

(84)

(184)

(14.149)

* 11 speciallæger med ukendt region i 2015

** Data fra Lægeprognose 2015-2040, version 1,0

---Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Ser man på antallet af speciallæger fordelt på en række specialegrupperinger i relation til

befolkningsgrundlaget i de enkelte regioner, er der i Region Hovedstaden en højere an-

del af speciallæger end i de øvrige regioner. Undtagelsen er almen medicin, hvor der er

relativ flest i Region Syddanmark. Specialegrupperingerne ses i Bilag 3.

Lægeprognose 2018-2040

Side 40/123

Figur 16. Speciallæger pr. 100.000 indbyggere fordelt på specialegruppering, 2015

100

Almen

medicin

Intern

Kirurgiske Psykiatriske Tværgående Øvrige

medicinske specialer

specialer

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

Kilde: Bevægelsesregistret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Såfremt den regionale fordeling af læger og speciallæger skal ændres, kan det være re-

levant at se på, om der er en sammenhæng mellem, hvilket universitet lægerne er blevet

uddannet på sammenholdt med, hvor de efterfølgende har fået arbejdet.

Som det fremgår af Tabel 19, så er der noget, der tyder på, at stedet, hvor lægerne har

gennemført deres universitetsuddannelse, har en betydning for, hvor de på sigt etablerer

sig som speciallæger.

Tendensen er tydeligst for læger, der har gennemført deres kandidatuddannelse på Kø-

benhavns Universitet, hvor 67,3 % efterfølgende arbejder som læger i Region Hovedsta-

den og 19,6 % i Region Sjælland, mens 56,2 % fra Århus Universitet arbejder i Region

Midtjylland, og 62,0 % fra Syddansk Universitet arbejder i Region Syddanmark.

Regulering af fordelingen af optaget på universiteterne kan også være et virksomt red-

skab i forhold til at ændre på den regionale fordeling af læger. Som vist i afsnit 3.1.5 er

der dog allerede sket en regulering i fordelingen af optaget på universiteterne. Regulerin-

gen må forventes de kommende år at slå igennem på kandidatproduktionen og forvente-

ligt også på sigt i forhold til den regionale fordeling af læger og speciallæger.

Lægeprognose 2018-2040

Side 41/123

Tabel 19. Speciallæger og læger fordelt på region og uddannelsesinstitution, 2015

Region

Hovedstaden

Ukendt*

Københavns

30,4 %

65,2 %

12,8 %

8,8 %

36,8 %

31,5 %

67,3 %

14,5 %

9,7 %

38,5 %

Region

Sjælland

14,2 %

20,6 %

6,0 %

2,3 %

12,4 %

14,5 %

19,6 %

6,3 %

2,2 %

11,9 %

Region

Syddanmark

25,0 %

7,5 %

62,5 %

18,6 %

20,7 %

23,9 %

7,2 %

62,0 %

15,6 %

19,7 %

Region

Midtjylland

16,5 %

4,1 %

13,0 %

53,1 %

21,3 %

16,3 %

3,4 %

12,0%

56,2 %

21,6 %

Region

Nordjylland

13,8 %

2,6 %

5,6 %

17,2 %

8, 7%

13,8 %

2,6 %

5,1 %

16,3 %

8,2 %

Speciallæger

Læger i alt

Universitet

Syddansk

Universitet

Aarhus

Universitet

I alt

Ukendt*

Københavns

Universitet

Syddansk

Universitet

Aarhus

Universitet

I alt

*Gruppen ukendt udgør i alt 2.611 af de i alt 24.398 læger i 2015 i arbejdsstyrken. Gruppen dækker over uden-

landsk uddannede læger samt dansk uddannede læger, der i Bevægelsesregistret ikke er registreret med ud-

dannelsesinstitution.

Note: I 2010 blev der oprettet en lægeuddannelse på Aalborg Universitet. De første kandidater blev færdigud-

dannet i 2016, og derfor fremgår Aalborg Universitet ikke af ovenstående tabel.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Lægeprognose 2018-2040

Side 42/123

4. Det fremtidige udbud af læger

og speciallæger

Kapitlet belyser den forventede udvikling i antallet læger og speciallæger i perioden

2018-2040. I de foregående afsnit er beskrevet den faktiske udvikling på det lægelige ar-

bejdsmarked de senere år. I dette afsnit er fokuseret på prognosens fremskrivninger af

den forventede udvikling i antal læger og speciallæger.

Prognosen tager udgangspunkt i, at der i 2018 er 26.394 læger i arbejdsstyrken. Fra-

trækkes læger på orlov bliver lægepopulation på 25.324. I alt er 16.163 (64 %) af læ-

gerne i 2018 er speciallæger, mens de resterende 9.161 (ca. 36 %) er læger uden speci-

ale.

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende seks scenarier for udviklingen i udbud-

det af læger:

1. Hovedscenariet, som er baseret på Uddannelses- og Forskningsministeriets frem-

skrivning af kandidatproduktionen (antal kandidater fra de fire universiteter).

2. Scenarie 1, der viser antallet af læger, hvis pensionsalderen i hovedscenariet øges

med 2 år.

3. Scenarie 2, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidatpro-

duktionen reduceres med 100 pr. år.

4. Scenarie 3, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidatpro-

duktionen reduceres med 200 pr. år.

5. Scenarie 4, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidatpro-

duktionen øges med 100 pr. år.

6. Scenarie 5, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidatpro-

duktionen øges med 200 pr. år.

Fremskrivningerne baseret på de forskellige scenarier ses i Figur 17.

Det nye lægespeciale i akutmedicin indgår ikke i prognosens fremskrivninger, som er ba-

seret på data fra Bevægelsesregistret i 2015, hvor akutmedicin ikke var oprettet, jf. kapi-

tel 7.

Lægeprognose 2018-2040

Side 43/123

Det forventes ud fra prognosefremskrivningerne, at udbuddet af læger eksklusiv orlov i

hovedscenariet vil stige med ca. 56 % til 39.447 læger i 2040, svarende til en gennem-

snitlig årlig stigning på 2,0 %.

Der er tale om en vækst i antallet af læger i forhold til Lægeprognose 2015-2040, idet der

her var prognosticeret et udbud på 36.700 læger eksklusiv orlov i 2040. Væksten skyldes

primært den øgede kandidatproduktion, da Uddannelses- og Forskningsministeriets

fremskrivning af kandidatproduktionen er højere i denne prognose sammenlignet med

prognosen 2015-2040. Dette afspejler blandt andet det øgede optag på Aalborg Universi-

tet med 50 studerende i henholdsvis 2015 og 2017.

Figur 17. Udvikling i antal læger inkl. orlov, 2018-2040 (prognosefremskrivninger)

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Hovedscenariet

Ændret pension

Kandidatproduktion -100

Kandidatproduktion -200

Kandidatproduktion +100

Kandidatproduktion +200

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I alle seks scenarier forventes der en stigning i antallet af læger. En nærmere sammenlig-

ning af de seks scenarier ses af Tabel 20. I forhold til scenarierne 2-5 er det antaget, at

en ændring i optaget først vil kunne få indflydelse på kandidatproduktionen fra 2022.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 44/123

Tabel 20. Sammenligning af antal læger inkl. orlov i de forskellige scenarier

Hoved-

scenariet

2018

2020

2025

2030

2035

2040

Vækst

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

26.394

27.600

30.827

34.096

37.567

41.070

14.676

55,6 %

2,0 %

Ændret

pension

26.744

28.137

31.642

34.931

38.390

41.990

15.246

57,0 %

2,1 %

Kandidat-

produk-

tion -100

26.394

27.600

30.731

33.524

36.520

39.550

13.156

49,8 %

1,9 %

Kandidat-

produk-

tion -200

26.394

27.600

30.638

32.957

35.482

38.046

11.652

44,1 %

1,7 %

Kandidat-

produk-

tion +100

26.394

27.600

30.922

34.665

38.610

42.585

16.191

61,3 %

2,2 %

Kandidat-

produk-

tion +200

26.394

27.600

31.017

35.235

39.653

44.099

17.705

67,1 %

2,4 %

4.1. Stigende andel kvinder

Som det blev vist i afsnit 3.5 så er der blandt læger uden speciale i arbejdsstyrken en

overvægt af kvinder, mens der i gruppen af speciallæger er en overvægt af mænd i 2015.

Kønsfordelingen vil i hovedscenariet ændre sig, således at andelen af kvinder stige fra 50

% i 2015 til 53 % i 2018 og 63 % i 2040.

Lægeprognose 2018-2040

Side 45/123

Figur 18. Udviklingen i antallet af mandlige og kvindelige læger inkl. orlov i

hovedscenariet, 2018-2040

30.000

25.000

20.000

15.000

Kvinde

Mand

10.000

5.000

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

4.2. Aldersfordelingen ændres over tid

Aldersfordelingen blandt læger og speciallæger varierer over tid (Figur 19). Den aktuelle

og fremtidige aldersfordeling afspejler de skift, der historisk set har været i uddannelses-

kapaciteten på universiteterne og i den lægelige videreuddannelse.

Forklaringen på den to-puklede kurve, der ses i 2018 i Figur 19 skal findes i opbremsnin-

gen af optaget på medicinstudiet i 1980’erne og indtil 1990 sammenholdt med stigningen

i optaget på medicinstudiet op gennem 1990’erne samt en øget indvandring. Som det

ses, vil kurven ændre sig over tid på grund af antallet af læger i den yngre generation.

Lægernes pensionsalder vil komme til at spille en rolle for udbuddet af antallet af special-

læger i den ældre generation i en overgangsperiode.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 46/123

Figur 19. Udvikling i aldersfordelingen for alle læger inkl. orlov i hovedscenariet

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

≤29

30-34

35-39 40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

2018

2020

2025

2030

2035

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Aldersprofilen for mænd er endvidere præget af den forholdsvis lavere tilgang af mænd til

lægefaget de seneste år (Figur 20). Det betyder, at en relativt stor andel af de mandlige

læger i 2018 er over 50 år og derfor i en nærmere fremtid kan forventes at gå på pension.

Figur 20. Udvikling i aldersfordelingen for mandlige læger inkl. orlov i hovedscenariet

2.500

2.000

2018

1.500

2020

2025

2030

1.000

2035

2040

500

≤29

30-34

35-39 40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Lægeprognose 2018-2040

Side 47/123

Aldersprofilen for kvinder er mere jævn end for mænd. Den stigende tilgang af kvindelige

læger viser sig i en tilvækst i alle aldersgrupper de kommende år (Figur 21).

Figur 21. Udvikling i aldersfordelingen for kvindelige læger inkl. orlov i hovedscenariet

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

≤29

30-34

35-39 40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

2018

2020

2025

2030

2035

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Aldersprofilen for speciallæger (Figur 22) viser, at der i de kommende år vil ske en væ-

sentlig udvikling i aldersprofilen i takt med, at udvidelsen i antallet af uddannelsesstillinger

slår igennem.

Figur 22. Udvikling i aldersfordelingen for speciallæger i hovedscenariet

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

2018

2020

2025

2030

2035

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Lægeprognose 2018-2040

Side 48/123

4.3. Antallet af speciallæger forventes at stige

Prognosens fremskrivninger indeholder seks scenarier for den forventede udvikling af

speciallæger i de enkelte specialer.

1. Hovedscenariet, er baseret på en beregning af antallet af besatte forløb ud fra tidli-

gere års tendenser (Fordeling af hoveduddannelsesforløb ses af Bilag 4).

2. Scenarie 1, der viser antallet af speciallæger, hvis pensionsalderen i hovedscenariet

øges med 2 år.

3. Scenarie 2, hvor antallet af besatte hoveduddannelsesforløb er lig det gennemsnit-

lige antal besatte forløb i perioden 2015-2017 (Fordeling af hoveduddannelsesforløb

ses af Bilag 5).

4. Scenarie 3, hvor samtlige hoveduddannelsesforløb i dimensioneringsplanen besæt-

tes (Fordeling af hoveduddannelsesforløb ses af Bilag 6).

5. Scenarie 4, hvor antallet af besatte forløb sættes 10 % højere end dimensionerings-

planen, dog minimum ét forløb højere end dimensioneringen (Fordeling af hovedud-

dannelsesforløb ses af Bilag 7).

6. Scenarie 5, hvor antallet af besatte forløb sættes 10 % mindre end dimensionerin-

gen, dog minimum ét forløb mindre end dimensioneringen (Fordeling af hoveduddan-

nelsesforløb ses af Bilag 8).

Fremskrivningerne for de forskellige scenarier ses af Figur 23.

Ved scenarierne er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om tekniske bereg-

ninger, hvor der ikke tages højde for, om det er realistisk at besætte alle forløb. Eller for

hvilken vandring, der vil ske mellem specialerne, hvis alle specialer for eksempel fik øget

dimensioneringen med 10 %.

I forhold til Lægeprognose 2015-2040 forventes der inden for en række specialer en stig-

ning i antallet af speciallæger. I Lægeprognose 2015-2040 var den forventede vækst i

specialet Almen medicin på 37 % og i den nuværende Lægeprognose 2018-2040 er den

forventede vækst på 51 %, i Arbejdsmedicin en vækst fra 71 % til 109 %, i Intern Medicin:

kardiologi fra 35 % til 40 %, Plastikkirurgi fra 49 % til 73 %, Retsmedicin fra 125 % til 163

% og i Samfundsmedicin en vækst fra 32 % til 67 %.

Lægeprognose 2018-2040

Side 49/123

Figur 23. Udvikling i antal speciallæger, 2018-2040 (prognosefremskrivninger)

30.000

25.000

Hovedscenariet

20.000

Ændret pension

Besatte forløb lige med

2015-2017

Alle forløb i dim. Besættes

10.000

Besatte forløb 10% højere

end dim. Plan

Besatte forløb 10% mindre

end dim. Plan

15.000

5.000

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Af Tabel 21 ses udviklingen i antallet af speciallæger i de seks scenarier. Det ses, at

både antallet af besatte hoveduddannelsesforløb og ændret pensionstendens på kort og

langt sigt kan have relativt stor indflydelse på antallet af speciallæger.

Tabel 21. Sammenligning af antal speciallæger i de forskellige scenarier

Hoved-

scenariet

2018

2020

2025

2030

2035

2040

Vækst

2018-2040

Vækst i %

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

16.163

16.796

18.361

20.149

22.141

24.121

7.958

49,2 %

1,8 %

Ændret

pension

16.487

17.294

19.121

20.931

22.928

25.014

8.527

51,7 %

1,9 %

HU-forløb

lig

2015-2017

16.163

16.799

18.045

19.174

20.491

21.805

5.642

34,9 %

1,4 %

Alle HU-

forløb

besættes

16.163

16.797

18.506

20.298

22.291

24.273

8.110

50,2 %

1,9 %

10% øget

dimensio-

nering

16.165

16.798

18.749

21.003

23.461

25.916

9.751

60,3 %

2,2 %

10% reduce-

ret dimensi-

onering

16.163

16.799

18.171

19.505

21.033

22.550

6.387

39,5 %

1,5 %

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 50/123

I det følgende vil resultaterne fra hovedscenariet blive vist. Resultaterne fra de øvrige

scenarier kan ses af Bilag 9, Bilag 10, Bilag 11, Bilag 12 og Bilag 13. Endvidere er det i

Bilag 14 muligt at se en sammenligning af de forskellige scenariers betydning for antallet

af speciallæger i de enkelte specialer.

I bilag 15 ses estimater for fremskrivninger for det nye lægespeciale akutmedicin. Udvik-

lingen af antallet af speciallæger i akutmedicin betyder, at der i 2040 vil være 328 speci-

allæger i akutmedicin for hovedscenariet, og hhv. 341 for scenarie 1, 281 for scenarie 2,

333 for scenarie 3, 385 for scenarie 4 og 279 speciallæger for scenarie 5.

Prognosens hovedscenarie i prognosefremskrivninger viser, at udbuddet af speciallæger

forventes at være stigende i hele perioden fra 16.163 i 2018 til 24.121 i 2040 (Figur 24).

Samlet set svarer stigningen til, at der i 2040 forventes ca. 49 % flere speciallæger, end i

2018, med en årlig stigning på 1,8 %. I forhold til Lægeprognose 2015-2040 forventes

der i fremtiden både på kort og lang sigt flere speciallæger. Udviklingen i antallet af læger

uden speciale vil tilsvarende stige i perioden fra 9.161 i 2018 til 15.326 læger i 2040, sva-

rende til en stigning på 67 % fra 2018 til 2040, og svarende til en gennemsnitlig årlig stig-

ning på 2,4 % (Figur 24). For alle læger vil udviklingen i antallet af læger stige i perioden

fra 25.324 i 2018 til 39.447 læger i 2040, svarende til en stigning på 56 % fra 2018 til

2040, og svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,0 % (Tabel 22).

Figur 24. Udvikling i antal læger med og uden speciale i hovedscenariet, 2018-2040

30.000

25.000

20.000

15.000

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

10.000

5.000

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Af Tabel 22 fremgår, at frem mod 2040 forventes et fald i antallet af speciallæger inden

for thoraxkirurgi og neurokirurgi. Desuden ses et forventeligt fald i det nedlagte speciale

intern medicin. For alle andre specialer forventes en stigning i antallet af speciallæger.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 51/123

Tabel 22. Udvikling i antal læger og speciallæger i hovedscenariet, 2018-2040*

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og

nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi

og cytologi

4.909

1.219

256

203

621

135

269

229

143

160

122

485

201

154

275

629

130

109

280

101

432

395

861

414

246

2020

4.952

1.275

286

209

645

121

293

246

176

174

135

518

226

167

293

103

638

139

116

327

102

462

413

890

425

259

2025

5.282

1.352

106

363

236

684

330

281

240

205

158

577

266

194

331

116

663

112

165

127

408

100

531

451

934

462

293

2030

5.913

1.377

126

442

267

712

366

314

295

232

179

622

310

216

383

127

670

130

186

102

133

503

595

492

943

502

334

2035

6.686

1.434

154

512

296

748

390

343

346

257

200

652

351

235

435

142

692

149

109

202

124

140

586

651

533

983

543

377

2040

7.427

1.510

184

570

317

787

424

372

392

279

217

680

393

254

490

155

716

168

122

220

144

151

655

691

565

1.049

574

416

Vækst

51 %

24 %

109 %

122 %

56 %

27 %

-90 %

57 %

62 %

174 %

74 %

78 %

40 %

95 %

66 %

78 %

57 %

14 %

86 %

145 %

69 %

164 %

70 %

39 %

134 %

-4 %

60 %

43 %

22 %

39 %

69 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 52/123

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

136

942

501

664

154

225

16.163

9.161

25.324

1.070

26.394

143

946

534

683

165

242

16.796

9.654

26.450

1.150

27.600

169

973

597

761

188

267

18.361

11.125

29.486

1.342

30.827

193

1.049

650

837

204

286

20.149

12.471

32.620

1.476

34.096

215

1.166

693

913

229

307

22.141

13.860

36.001

1.565

37.567

235

1.298

729

996

257

326

24.121

15.326

39.447

1.623

41.070

73 %

38 %

45 %

50 %

163 %

67 %

-15 %

45 %

49 %

67 %

56 %

52 %

56 %

* Akutmedicin indgår ikke i prognosens fremskrivninger, jf. modelbeskrivelse 7.1.

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I specialerne arbejdsmedicin, børne- og ungdomspsykiatri, intern medicin: geriatri, klinisk

farmakologi, klinisk genetik, klinisk onkologi og retsmedicin forventes antallet af special-

læger i perioden 2018-2040 at blive mere end fordoblet.

Antallet af læger uden speciale forventes, hvis ikke der ændres yderligere i kapaciteten i

den lægelige videreuddannelse, at stige fra 9.161 i 2018 til 15.326 i 2040. Set i forhold til

den samlede gruppe af læger, vil antallet af læger uden speciale stige fra ca. 36 % i 2018

til ca. 39 % i 2040.

I henhold til modellens forudsætninger jf. kapitel 7, forventes det på sigt, at ca. 1.216 læ-

ger (efter fraregnet udvandring og frafald af 5 % af lægepopulationen, som ikke tilgår

speciallægeuddannelsen) vil være parat til at tilgå speciallægeuddannelsen. Hvis den nu-

værende dimensionering på 913,5 forløb i 2018, samt 948,5 forløb i 2019 og 955,5 forløb

i 2020 fastholdes i de efterfølgende år, vil det på sigt betyde, at der ikke er tilstrækkeligt

med hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse til at samtlige læger, der

kunne ønske at blive speciallæge.

Lægeprognose 2018-2040

Side 53/123

4.4. Antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere stiger

Hvis den forventede udvikling i antal læger og speciallæger sammenholdes med den for-

ventede befolkningsudvikling

, så vil der i perioden 2018-2040 forventes at ske en stig-

ning i antallet af læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere (Figur 25). Antallet af læger

forventes at stige fra 4,4 til 6,3 pr. 1.000 indbyggere, mens antallet af speciallæger for-

ventes at stige fra 2,8 til 3,8 pr. 1.000 indbyggere.

Figur 25. Udvikling i antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere, 2018-2040

7,0

6,0

5,0

4,0

Læger i alt

3,0

2,0

1,0

0,0

Speciallæger

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Inden for de enkelte specialegrupperinger forventes det, at der vil ske en stigning i antal-

let af læger pr. 1.000 indbygger - inden for almen medicin fra 0,85 speciallæger i 2018 til

1,18 speciallæger pr. 1.000 indbyggere i 2040, i de intern medicinske specialer fra 0,38 til

0,56, i de kirurgiske specialer fra 0,62 til 0,73, i de psykiatriske specialer fra 0,21 til 0,30, i

de tværgående specialer fra 0,45 til 0,61 og i de øvrige specialer fra 0,29 til 0,46 special-

læger pr. 1.000 indbyggere i samme periode (Figur 26).

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2018

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 54/123

Figur 26. Udvikling i antal speciallæger pr. 1.000 indbyggere fordelt på

specialegrupperinger, 2018-2040

1,40

1,20

1,00

2018

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

Almen

medicin

Intern

medicinske

specialer

Kirurgiske

specialer

Psykiatriske Tværgående

specialer

Øvrige

specialer

2020

2025

2030

2035

2040

Note: Specialegrupperinger ses i Bilag 3.

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

4.5. Sammenligning af ændring af effekterne i den nuværende Lægeprognose 2018-

2040 i forhold til den forrige Lægeprognose 2015-2040

I forhold til Lægeprognose 2015-2040 er der sket en begrænset ændring af de overord-

nede forudsætninger. Ændring i nedenstående faktorer vurderes at have betydning for

den forventede udvikling i antallet af læger og speciallæger prognosens fremskrivninger:

Øget kandidattilgang

Nye pensionstendenser

Nye dødsintensiteter

Ændret Dimensioneringsplan

Ændrede gennemførselstider

Ændringerne medfører, at der i 2040 forventes ca. 2.750 flere læger, end der ville være

forventet med antagelserne fra Lægeprognose 2015-2040. Således forventes i nærvæ-

rende prognose 39.447 læger eksklusiv orlov i 2040 mod 36.700 læger i Lægeprognose

2015-2040.

Sammenlignes den forventede tilgang fra universiteterne til Lægeprognose 2015-2040

med tilgangen i nærværende prognose ses det, at de ændrede forudsætninger betyder,

Lægeprognose 2018-2040

Side 55/123

at det samlede set i perioden 2018-2040 forventes, at tilgangen af læger er 1.061 større,

end hvis antagelserne fra Lægeprognose 2015-2040 var benyttet (Tabel 23).

Ændringen i tilgangen – både fra danske og udenlandske universiteter – kan skyldes

flere faktorer, blandt andet:



I forhold til tidligere forventes det, at færre udenlandske statsborgere tilgår medi-

cinstudiet i Danmark.

Da danske statsborgere har en højere gennemførselsprocent end udenlandske

medfører dette, at der uddannes flere årligt.

Danske statsborgere udvandrer ikke i nær samme grad som udenlandske stats-

borgere, hvilket betyder, at der er flere læger årligt, som forventes at tilgå det

danske arbejdsmarked.



Dimensioneringen af lægeuddannelsen i Ålborg blev øget med 50 i 2017.

Tilgang af udenlandsk uddannede læger er reduceret fra 75 til 70.

Tabel 23. Sammenligning af forventet tilgang fra universiteterne til den lægelige videreud-

dannelse med denne og tidligere Lægeprognose

(1)

År

Lægeprognose

2018-2040

2018

(2)

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025 og frem

I alt 2018-2040

1.096

1.137

1.151

1.158

1.225

1.270

1.275

1.276

28.733

Lægeprognose

2015-2040

1.090

1.107

1.142

1.191

1.211

1.216

1.218

1.219

27.672

-33

1.061

Forskel

Note:

1. Sammenligningen baserer sig på Uddannelses- og Forskningsministeriets fremskrivning af forventet kandidat-

produktion (Bilag 1) tilpasset de modelmæssige antagelser. Det medfører, at der fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets forventede kandidatproduktion er fratrukket læger der forventes at udrejse samt at der er tillagt

en forventet indvandring. Det er antaget, at 5% af alle herboende danskuddannede læger ikke opnår en special-

lægeuddannelse - disse 5 % er ikke trukket fra i Tabel 23, men er trukket fra i Tabel 24.

2. I Lægeprognose 2018-2040 indgår prognosetal for 2018. Det faktuelle tal for læger der tilgår KBU i 2018 er

1.352 læger. Der er ikke nødvendigvis fuldstændig overensstemmelse mellem tilgangen fra universiteterne og

antallet af læger der påbegynder KBU. Nyuddannede læger kan vente med tilmeldingen til KBU.

En faktor, der også har spillet ind på ændringerne er, at den forventede pensionsalder i

prognosen er steget i forhold til Lægeprognose 2015-2040. I Lægeprognose 2015-2040

var den forventede pensionsalder for en 24-årig mandlig læge 68,8 år og for en kvindelig

læge 66,8 år. I Lægeprognose 2018-2040 er den forventede pensionsalder for en 24-årig

Lægeprognose 2018-2040

Side 56/123

mandlig læge 69,2 år og for en kvindelig læge 68,2 år, jf. kapitel 7 om modelbeskrivelse.

Det forventes dermed i prognosen, at lægerne bliver længere på arbejdsmarkedet end de

gjorde i den forrige prognose.

4.6. Balancen mellem udbud og teknisk fremskrivning af antal læger

Prognosen inkluderer tekniske fremskrivninger af antal læger for at have et sammenlig-

ningsgrundlag med udbuddet af læger.

Der er foretaget en teknisk fremskrivning ud fra, hvor mange læger og speciallæger, der

vil være, hvis der skal være det samme antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyg-

gere, som der var i 2018. Fremskrivningen fremgår af Figur 27 og Figur 28.

Figur 27. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal læger pr. 1.000 indbyggere som i

2018

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Hovedscenariet: læger i

alt

Læger: indbygger ratio

2018

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 57/123

Figur 28. Hovedscenariet og ratio antal speciallæger pr. 1.000 indbyggere som i 2018

30.000

25.000

20.000

15.000

Hovedscenariet:

speciallæger i alt

Speciallæger: indbygger

ratio 2018

10.000

5.000

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Som det ses af de to figurer, vil behovet, hvis vi ønsker at bibeholde den nuværende ratio

af læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere for læger og speciallæger være væsentlig

lavere end det forventede udbud af læger og speciallæger. Det er dog vigtigt i denne

sammenhæng at understrege, at der kan være mange forhold, som gør, at det vil være

hensigtsmæssigt at øge antallet af læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere, hvorfor

man skal være påpasselig med at konkludere, at vi på sigt vil få for mange læger og spe-

ciallæger med den nuværende produktion. Eksempelvis må den fremtidige ændrede de-

mografiske fordeling i befolkningen, med flere ældre formodes at betyde, at der vil være

behov for relativt flere læger og speciallæger.

Endvidere er der foretaget tekniske fremskrivninger, der baserer sig på udvalgte vækstra-

ter i udbuddet, henholdsvis nulvækst, 1 % vækst, 2 % vækst 3 % vækst, 4 % vækst og

væksten svarende til den historiske vækst i perioden 2009-2015.

Figur 29 indeholder de seks vækstscenarier sammenholdt med den forventede udvikling i

antallet af læger, mens Figur 30 indeholder de seks vækstscenarier i forhold til udviklin-

gen i antallet af speciallæger.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 58/123

Af Figur 29 ses, at den forventede udvikling i antallet af læger matcher udviklingen på 2

%, der svarer til den tekniske fremskrivning.

Figur 29. Udvikling i antallet af læger, 2018-2040 (vækstscenarier)

70.000

60.000

50.000

Hovedscenariet: læger i alt

40.000

Nulvækst

1 % vækst

30.000

2 % vækst

3 % vækst

4 % vækst

20.000

Historisk vækst 2009-2015

10.000

Note: Udgangsåret 2018 svarer til udbuddet af læger i hovedscenariet.

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Af Figur 30 ses, at den forventede udvikling i antallet af speciallæger i vid udstrækning

matcher den historiske vækst i antallet af beskæftigede speciallæger i perioden 2009-

2015.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 59/123

Figur 30. Udviklingen i antallet af speciallæger, 2018-2040 (vækstscenarier)

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1 % vækst

2 % vækst

3 % vækst

4 % vækst

Historisk vækst 2009-2015

Hovedscenariet:

speciallæger i alt

Nulvækst

Note: Udgangsåret 2018 svarer til udbuddet af speciallæger i hovedscenariet.

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Det skal understreges, at fastlæggelsen af udviklingen i antallet af læger er forbundet

med stor usikkerhed, og fremskrivningerne er kun pejlemærker, der kan bruges i forhold

til overvejelser om optaget på universiteterne og dimensioneringen af den lægelige vide-

reuddannelse.

4.6.1. Faktorer med betydning for balancen mellem udbud og efterspørgsel

Der findes en lang række faktorer, som kan påvirke behovet for læger og speciallæger i

sundhedsvæsenet (Figur 31).

Ud over de faktorer vist i figuren kan øget efterspørgslen fra life science-branchen (bl.a.

medicinalindustrien), forskningsinstitutioner mv. også påvirke balancen mellem udbud og

efterspørgsel.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Lægeprognose 2018-2040

Side 60/123

Figur 31. Faktorer med betydning for balancen mellem udbud og efterspørgsel

Efterspørgselssiden

Strukturændringer i

sundhedsvæsenet

Udbudssiden

Pensionsalder

Ændringer i lægelig

stabs- og vagtstruk-

tur

Kapacitet i den læ-

gelige videreuddan-

nelse

Effektivisering af ar-

bejdstilrettelæggel-

sen

Reduktion i uddan-

nelsesvarigheden

Behandlingsbehov

Opgaveflytning

Balancen mellem

udbud og efter-

spørgsel

Mobilitet blandt læ-

ger og speciallæger

Demografisk udvik-

ling

Kapacitet på læge-

studiet

Ændring i syg-

domsmønstre

Ind- og udvandring

af læger og special-

læger

Teknologisk udvik-

ling

Sundhedspolitiske

tiltag

Dødelighed blandt

læger og speciallæ-

ger

Lægeprognose 2018-2040

Side 61/123

5. Perspektivering om tendenser i

fremtidens sundhedsvæsen

I Lægeprognosen 2018-2040 indgår beskrivelser af forskellige scenarier for at belyse ind-

flydelsen på udviklingen i antallet af læger, herunder af ændret pensionsalder og ændret

optag på lægeuddannelsen. Hvilket af scenarierne, der er mest retvisende, afhænger

blandt andet af faglige og politiske prioriteringer og den generelle udvikling i samfundet.

Heri indgår bl.a. demografiske, politiske, økonomiske og teknologiske forhold.

Lægeprognose 2018-2040 beskriver udbuddet af læger og speciallæger, og der indgår

ikke behovsanalyser baseret på modellering af forskellige fremtidsscenarier. Dette kapitel

beskriver nogle af de fremtidige forhold, der ventes at få betydning for fremtidens sund-

hedsvæsen, og som dermed kan blive bestemmende for behovet for uddannelse og an-

sættelse af læger. I Figur 31 fremgår en oversigt over faktorer med betydning for balan-

cen mellem udbud og efterspørgsel.

I dette kapitel beskrives tendenser af betydning for behovet for læger i fremtidens sund-

hedsvæsen. Dette er beskrevet i flere danske og internationale rapporter. Det er ikke am-

bitionen at give en fyldestgørende beskrivelse, men blot referere enkelte rapporter til illu-

stration af beskrivelser af fremtidstendenser.

I Figur 32 er angivet den forventede udvikling i fordelingen af aldersgrupper i den danske

befolkning frem mod 2040. Det ses, at særligt andelen af personer over 80 år vil stige (fra

4,4 % til 8,1 %). Samlet vil andelen af personer over 60 år stige fra 25,2 % til 30 %.

Lægeprognose 2018-2040

Side 62/123

Figur 32. Demografisk udvikling i Danmark for aldersgrupper (%), 2018-2040

100,0%

90,0%

20,8%

80,0%

70,0%

60,0%

50,0%

40,0%

25,2%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

2018

2020

0-19 år

Kilde: Danmarks Statistik

20-39 år

2025

40-59 år

2030

60-79 år

2035

80- år

2040

22,6%

22,4%

22,1%

22,2%

22,7%

23,0%

25,3%

25,7%

25,6%

24,5%

23,8%

27,0%

26,6%

24,8%

23,2%

22,9%

23,2%

21,0%

21,6%

21,9%

22,2%

21,9%

4,4%

4,7%

5,7%

7,1%

7,7%

8,1%

Det er ikke entydigt, hvordan ændringerne i befolkningssammensætningen vil påvirke be-

hovet for sundhedsydelser og dermed behovet for læger. Generelt stiger behovet for

sundhedsydelser med alderen. Dermed kan et større antal ældre øge behovet for læger

mere end hvad befolkningstilvæksten i sig selv tilsiger. Desuden vil der komme færre per-

soner i det, der i dag anses for den erhvervsaktive alder, hvilket kan påvirke både sam-

fundsøkonomien og rekrutteringen i sundhedsvæsenet. På den anden side kan fremti-

dige forbedringer i sygdomsforebyggelse og -behandling forbedre sundhedstilstanden

hos de ældre og give mulighed for, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.

Problemstillingen er senest forsøgt belyst i en rapport for Lægeforeningen fra Det Natio-

nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i december 2018

. Det konklude-

res her på baggrund af dansk og internationale litteratur, at:

”Der er ikke entydig evidens for, at befolkningen gennemsnitligt er sundere i dag end tidli-

gere trods det faktum, at befolkningen gennemsnitligt lever længere (…) [D]et er kom-

plekst at vurdere, om befolkningens sundhed ændrer sig over tid – dels fordi befolknin-

gens vaner, ønsker og forventninger ændrer sig over tid, og dels fordi sygdomsbilledet

ændrer sig over tid.”

I rapporten fremskrives de demografiske effekters betydning for sundhedsudgifterne alt

efter, om trækket på sundhedsudgifterne i de ældre aldersgrupper holdes konstant

Anna Kollerup Iversen og Jakob Kjellberg: Flere ældre og nye behandlinger – Hvad kommer det til at koste? –

Udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi, ressourcer og opgaver. VIVE (2018). {Hyperlink:

“https://pure.vive.dk/ws/files/2306314/301206_flere_aeldre_sundhedsvaesenets_oekonomi_pdfa.pdf”}

Lægeprognose 2018-2040

Side 63/123

(”usund aldring”) eller om der forventes et mindre træk på sundhedsudgifterne i de ældre

aldersgrupper (”sund aldring”) (Figur 33 og Figur 34).

Figur 33. Demografiske effekters betydning for sundhedsudgifterne relativt til 2018-ni-

veau

Kilde: VIVE, 2018

Figur 34. Demografiske effekters betydning for sundhedsudgifterne, absolutte tal (2018-

niveau)

Note: udgangspunktet for fremskrivningerne er sundhedsudgifterne i 2011, derfor ses allerede en diskrepans

mellem de to scenarier i 2018.

Kilde: VIVE, 2018

Lægeprognose 2018-2040

Side 64/123

I rapporten fra VIVE belyses desuden hvordan trækket på sundhedsudgifter vil øges

yderligere, hvis der medregnes mervækst som følge af efterspørgsel, der genereres af

andre forhold end demografien og velstandsudviklingen i samfundet. Det anføres dog

også, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de antagelser, der ligger til grund for

fremskrivningerne. I ”sund aldring”-scenariet antages således, at udgifter forbundet med

terminal behandling og pleje udskydes til senere leveår, men der tages ikke højde for ud-

viklingen i den generelle sundhedstilstand i befolkningen.

Øgede sundhedsudgifter er et udtryk for øget behov for sundhedsydelser i fremskrivnin-

gerne. De faktiske sundhedsudgifter vil afhænge af de midler, der politisk prioriteres til

sundhedsvæsenet, selvom man også kan forestille sig, at man ved udgiftsbesparende

tiltag vil kunne levere flere sundhedsydelser til en lavere udgift. Dette kunne fx opnås

gennem flytning af opgaver, der i dag varetages af læger til andre faggrupper og et større

fokus på fx egenomsorg og telemedicin. Sådanne omprioriteringer vil også påvirke beho-

vet for læger.

I en rapport udgivet af Samfunnsøkonomisk Analyse for Helsedirektoratet i Norge i 2018

er beskrevet forskellige scenarier for den mulige udvikling af behovet for sundhedsydel-

ser og sundhedspersonale frem mod 2040. I rapporten er fremskrivninger af bl.a. demo-

grafiske og økonomiske faktorer koblet med to usikkerhedsmomenter, der vurderes af

særlig betydning for udviklingen:

1. I hvor høj grad sundheds- og omsorgssektoren vil gøre brug af arbejdsbespa-

rende og velfærdsfremmende teknologiske løsninger

2. I hvor høj grad den offentlige sektor vil prioritere sundheds- og omsorgssektoren.

Ud fra dette identificeres fire scenarier, der repræsenterer fire forskellige overordnede

muligheder for udviklingen i den politiske rammesætning af sundhedsvæsenet (Figur 35).

Helse-Norge 2040 – hvordan vil framtiden bli? Samfunnsøkonomisk Analyse AS (2018).

https://sta-

tic1.squarespace.com/static/576280dd6b8f5b9b197512ef/t/5bdf1881aa4a999c659fcee5/1541347464185/R1-

2018+Helse-Norge+2040.pdf

Lægeprognose 2018-2040

Side 65/123

Figur 35. Fire scenarier for udviklingen i den norske sundheds- og omsorgssektor

Kilde: Samfunnsøkonomisk Analyse (2018)

I en rapport fra Instituttet for Fremtidsforskning fra 2017

er ligeledes anvendt en scena-

riebaseret tilgang, hvor den mulige udvikling i sundhedsvæsenet frem mod 2030 er be-

skrevet ud fra to usikkerhedsmomenter - graden af innovation i sundhedsvæsenet og

graden af offentlig involvering i sundhedsvæsenet. Konklusion med beskrivelse af fire

scenarier minder om beskrivelsen af de fire scenarier i rapporten fra Helsedirektoratet,

selvom der ikke er fuldstændig kongruens mellem de beskrevne scenarier.

I rapporten fra Fremtidsforsknings Instituttet identificeres fire scenarier, der repræsenterer

fire forskellige overordnede muligheder for udviklingen i den politiske rammesætning af

det danske sundhedsvæsen:

Fremtiden for det danske sundhedssystem (2030). Instituttet for Fremtidsforskning (2017).

https://innovations-

fonden.dk/sites/default/files/2018-07/fremtiden-for-det-danske-sundhedssyste.pdf

Lægeprognose 2018-2040

Side 66/123

1) ”Tryghed i fællesskabet”: nationalt fokus på at skabe et sikkert og trygt dansk, of-

fentligt sundhedssystem

2) ”Sund vækst – nationens stolthed”: national investering i at gøre Danmark til et

teknologisk foregangsland inden for sundhedsområdet, med den offentlige sektor

som omdrejningspunkt

3) ”Det frie sundhedsmarked”: mange muligheder tilbydes, og det bliver mindre vig-

tigt om sundhedstilbud er udenlandske eller danske, offentlige eller private

4) ”Mit netværk – min sundhed”: borgerne vælger selv at imødegå udviklingen, her-

under definere sundhedsbegrebet i egne netværk.

I rapporten fra Helsedirektoratet relateres de fire scenarier til behovet for læger. Behovet

for læger vil være størst i scenariet ”Tryghed fremfor alt”, efterfulgt af ”Konkurrencedygtig

velfærd”, ”Livsstil på eget ansvar” og ”Effektivitetssamfundet”. Det ligger uden for ram-

merne af Lægeprognosen at vurdere om de samme forhold vil gøre sig gældende i en

dansk sammenhæng. Her skal blot konstateres, at de kommende års beslutninger og pri-

oriteringer - både faglige og politiske - vil få betydning for behovet og udviklingen i antallet

af læger frem mod 2040.

Lægeprognose 2018-2040

Side 67/123

6. Udgangspopulation

Det primære datagrundlag for prognosen er Sundhedsdatastyrelsens Bevægelsesregi-

ster, hvor oplysninger om lægernes autorisationsforhold fra Sundhedsdatastyrelsens

Statistiske Autorisationsregister er beriget med bl.a. uddannelses- og arbejdsmarkeds-

oplysninger fra Danmarks Statistik. Prognosen baserer sig på den seneste opdatering

af Bevægelsesregistret 2015. Opgørelsen er opgjort med status pr. 31. december i

årene.

Læger i Bevægelsesregisteret er registreret under lægens senest erhvervede speciale,

dog således, at erhvervet grenspeciale har forrang for grundspecialerne intern medicin

og kirurgi i 1996-uddannelsesordning. Desuden er de tidligere specialer registreret såle-

des: medicinsk allergologi under intern medicin: lungesygdomme, medicinsk hepatologi

under intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, kirurgisk gastroenterologi under ki-

rurgi, klinisk neurofysiologi under neurologi, terapeutisk radiologi under klinisk onkologi

og diagnostisk radiologi under radiologi. Øvrige specialer på tværs af ordninger og navn-

givninger er medtaget under sidste godkendte specialenavn.

Fremgangsmåden betyder, at fremskrivningerne af de enkelte specialer passer til specia-

lestrukturen i 2015. Fremskrivningerne omfatter således de samme specialer som i de

tidligere lægeprognoser. Det nye lægespeciale i akutmedicin, der er oprettet pr. 2. fe-

bruar 2018, fremgår ikke af Bevægelsesregistret i 2015, og vil derfor ikke kunne fremskri-

ves i lighed med de andre specialer, jf. kapitel 7.

Udgangspopulationen omfatter beskæftigede og arbejdsløse læger (arbejdsstyrken) un-

der 75 år, hvilket svarer til Lægeprognose 2015-2040. Grænsen på de 75 år er valgt, da

lægers tilladelse til selvstændigt virke bortfalder, når lægen fylder 75 år. I denne Læge-

prognose ligesom i Lægeprognose 2015-2040 (men ikke tidligere prognoser) indeholder

udgangspopulation ikke-herboende læger, som er tilknyttet det danske arbejdsmarked.

Det skyldes, at der gennem de senere år er sket en stor stigning i denne gruppe, således

at de i 2015 udgør 1.527 (6 %) af en samlet udgangspopulation på 24.464.

Personer, som er registreret i Bevægelsesregisteret, men som står uden for erhverv er

sorteret fra. Det drejer sig om:



Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Aktivering uden for arbejdsstyrken

Orlov fra ledighed

Kontanthjælp og revalidering

Pensionister

Øvrige uden for arbejdsstyrken

Lægeprognose 2018-2040

Side 68/123



Uddannelsessøgende

Der henvises til Danmarks Statistiks Registerdokumentation samt love og regler på Be-

skæftigelsesministeriet hjemmeside for yderligere uddybning af ovenstående beskrivelser

af personer, som står uden erhverv.

Gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken stiger stærkt fra 50-års alderen. Det er forud-

sat, at denne gruppe udgøres af selvpensionerede læger fra 50 år og opefter og er derfor

medtaget i beregningerne af pensionsintensiteterne. For læger under 50 år forudsættes

det, at denne gruppe udgøres af personer, der er på orlov uden offentlig støtte. Disse er

derfor medtaget i beregningerne af orlov.

Udgangspopulation indeholder alle læger, som er registrerede i Bevægelsesregistret.

Uddannelsessøgende er en gruppe defineret vha. Socio-koden fra DST. Det er en gruppe, som normalt indgår i den samlede

gruppe uden for erhverv/arbejdsstyrken iht. ”gængs” inddeling. Personer der falder i denne gruppe har ingen eller næsten ingen

erhvervs- og overførelsesindkomst. Det er således ikke personer under uddannelse eller i uddannelsesstillinger.

Lægeprognose 2018-2040

Side 69/123

7. Modelbeskrivelse

På baggrund af udgangspopulationen er beregnet, hvordan populationen for hvert år æn-

dres ud fra nogle på forhånd fastlagte forudsætninger om udviklingen inden for en række

parametre. Prognosemodellen er baseret på følgende parametre:



Tilgangen af læger

Vandring mellem grupper

Pensions- og dødsintensiteter

Orlov og andre årsager til fravær

Beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet

Fordelingen af kandidater på speciale

De udvalgte parametre er beskrevet nærmere i afsnittene 7.2-7.7, og danner basis for

udarbejdelsen af scenarierne. Først og fremmest er udarbejdet et hovedscenarie, som

udgør prognosens hovedfremskrivning af den forventede udvikling i udbuddet af læger

og speciallæger. Herudover er udarbejdet scenarier, hvor der eksempelvis er ændret i

antagelser om antallet af nyuddannede kandidater. Scenarierne er udarbejdet for at be-

lyse, at ændringer af parametrene kan have væsentlig betydning for det forventede ud-

bud.

For læger er udfærdiget:

1. Hovedscenariet, som er baseret på Uddannelses- og Forskningsministeriets

fremskrivning af kandidatproduktionen.

2. Scenarie 1, der viser antallet af læger, hvis pensionsalderen i hovedscenariet

øges med 2 år.

3. Scenarie 2, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidat-

produktionen reduceres med 100 pr. år.

4. Scenarie 3, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidat-

produktionen reduceres med 200 pr. år.

5. Scenarie 4, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidat-

produktionen øges med 100 pr. år.

6. Scenarie 5, der viser den forventede udvikling i antallet af læger, hvis kandidat-

produktionen øges med 200 pr. år.

For speciallæger er udfærdiget:

1. Hovedscenariet, som er baseret på en beregning af antallet af besatte forløb ud

fra tidligere års tendenser (Bilag 4).

2. Scenarie 1, der viser antallet af speciallæger, hvis pensionsalderen i hovedsce-

nariet øges med 2 år.

Lægeprognose 2018-2040

Side 70/123

3. Scenarie 2, hvor antallet af besatte hoveduddannelsesforløb sættes lig det gen-

nemsnitlige antal besatte forløb i perioden 2015-2017 (Bilag 5).

4. Scenarie 3, hvor samtlige hoveduddannelsesforløb i dimensioneringsplanen be-

sættes (Bilag 6).

5. Scenarie 4, hvor antallet af besatte forløb sættes 10 % højere end dimensione-

ringen, dog minimum ét forløb højere end dimensioneringen (Bilag 7).

6. Scenarie 5, hvor antallet af besatte forløb sættes 10 % mindre end dimensione-

ringen, dog minimum ét forløb mindre end dimensioneringen (Bilag 8).

Ved scenarierne er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om tekniske bereg-

ninger, hvor der ikke tages højde for hvilken vandring, der kan foregå mellem specia-

lerne, hvis alle specialer for eksempel fik øget dimensioneringen med 10 %.

7.1. Estimater for læger i akutmedicin

Det nye lægespeciale i akutmedicin er oprettet pr. 2. februar 2018 og indgår derfor ikke i

Bevægelsesregistret i 2015. Specialet kan således ikke fremskrives i prognosen i lighed

med de øvrige specialer. Det er desuden endnu ikke besluttet, om antallet af hovedud-

dannelsesforløb i akutmedicin skal lægges oven i den samlede dimensionering for alle

specialer.

I Bilag 15 er der udarbejdet estimater for fremskrivningerne for antal speciallæger i akut-

medicin 2018-2040. Specialet akutmedicin er dimensioneret fra 2021 og frem til 2040, og

antal dimensionerede forløb for akutmedicin udgør godt 3 % af det totale antal dimensio-

nerede forløb, jf. bilag 4-8. Akutmedicin er et nyt speciale uden historik i forhold til de an-

tagelser og forudsætninger, der indgår i fremskrivningerne for hvert enkelt speciale i

prognosefremskrivningerne. Fremskrivninger af speciallæger inden for akutmedicin er

derfor foretaget ud fra en antagelse om, at specialet følger udviklingen af speciallæger på

tværs af alle specialer år for år. Helt konkret er væksten beregnet af det samlede antal

speciallæger fra år til år i prognosefremskrivningerne, og herefter er et estimat for antal

speciallæger i akutmedicin for det enkelte år udregnet som godt 3 % af væksten af det

samlede antal speciallæger fra år til år.

Med udgangspunkt i antallet af det faktiske antal læger med speciallægeanerkendelser i

akutmedicin i 2018 i Autorisationsregistret estimeres antallet af kommende speciallæger i

akutmedicin opnået ved overgangsordningsbestemmelser

. Pr. 15. januar 2019 er der

udstedt 48 speciallægeanerkendelser i akutmedicin (Autorisationsregistret pr. 30. novem-

ber 2018), og antal speciallæger fra overgangsordningen i 2019 er estimeret til 20, i 2020

til 10, i 2021 til 10, i 2022 til 5 og i 2023 til 5.

Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etablering

af specialet akutmedicin, nr. 9877 af 03/10/2018

Lægeprognose 2018-2040

Side 71/123

I alt 43 ud af de 48 speciallæger er læger, som kommer fra andre specialer, hvorfor de i

prognosefremskrivningen indgår i antallet af fremskrevne speciallæger. Speciallæger i

akutmedicin kommer særligt fra almen medicin (17) og de intern medicinske specialer

(14), men også fra anæstesiologi (4), thoraxkirurgi (3), ortopædisk kirurgi, kirurgi, klinisk

mikrobiologi og samfundsmedicin.

Af Bilag 15 fremgår fremskrivningen ved udviklingen af speciallæger under forudsætning

af at specialet udvikler sig som de øvrige specialer samlet inklusiv og eksklusiv fremskriv-

ninger i forhold til estimater af antallet af læger i akutmedicin som følge af overgangsord-

ningen.

7.2. Tilgangen af læger

Antallet af læger, der tilgår speciallægeuddannelsen fremgår af Tabel 24. I denne bereg-

ningen af tilgangen af læger indgår visse antagelser og forudsætninger.

Til og med 2017 opererer prognosen med det faktiske antal nyuddannede læger fra de

fire universiteter opgjort som antal autorisationer som læge udstedt af Sundhedsstyrelsen

eller Styrelsen for Patientsikkerhed fordelt på statsborgerskab. Antallet af nyuddannede

kandidater fra 2018 og frem er fastlagt på baggrund af Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets skøn over den forventede kandidatproduktion. Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet har beregnet antallet af dimittender fra kandidatuddannelsen ved anvendelse af

gennemsnittet af fuldførelsesprocenterne for kandidatstuderende for de seneste fire år (jf.

Bilag 1).

Antallet af nyuddannede kandidater er benyttet til at give et skøn over, hvor mange læ-

ger, der forventes at tilgå speciallægeuddannelsen. For at nå frem til et forventet antal for

tilgangen, arbejdes der med en række forudsætninger.



De nye kandidater er tildelt en køns- og aldersprofil, der svarer til de seneste par

års kandidater i Bevægelsesregisteret.

Det er antaget, at 60 % af de udenlandske læger og 4 % af de danske læger ud-

dannet i Danmark efter opnåelsen af autorisation forlader Danmark.

Antagelsen baserer sig på udtræk fra Autorisationsregisteret der viser, at

4,2 % af de danske statsborgere og 59,6 % af de udenlandske statsbor-

gere, som opnåede autorisation i perioden 2010-2017 på baggrund af en

dansk uddannelse pr. 15. august 2018 ikke var bosat i Danmark.



Det er antaget, at ca. 5 % af alle herboende danskuddannede læger ikke opnår

en speciallægeuddannelse. Det drejer sig om læger, der vælger alternativ karri-

erevej end en speciallægeuddannelse, f.eks. forskning, undervisning, arbejde i

medicinalindustrien mv.

Lægeprognose 2018-2040

Side 72/123

Antagelsen baserer sig på udtræk fra Bevægelsesregisteret, der viser, at

i perioden 2001-2015 var ca. 5-6 % af arbejdsstyrken, beskæftiget uden

for sundhedsvæsenet, ikke speciallæger.



Der er regnet med en indvandring af 70 udenlandsk uddannede læger årligt, som

potentielt kan påbegynde et hoveduddannelsesforløb. Disse behandles i progno-

sen på samme måde som nyuddannede kandidater.

Antagelsen baserer sig på indberetninger fra videreuddannelsesregio-

nerne i perioden 2011-2017 om, hvor mange udenlandsk uddannede,

som årligt påbegynder en hoveduddannelse.

Tabel 24. Årlig tilgang til speciallægeuddannelsen

(jf. ovenstående antagelser)

År

Fuld-

førte*

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027-2040

972

1.232

1.276

1.179

1.218

1.226

1.227

1.302

1.352

1.359

1.360

Heraf

777

968

1.091

990

1.035

1.055

1.067

1.133

1.176

1.182

1.183

Heraf

udl.

195

264

185

189

183

172

159

169

176

177

Stadig i

824

1.035

1.121

1.026

1.067

1.081

1.088

1.155

1.200

1.205

1.206

Fratrukket 5

783

983

1.065

975

1.013

1.027

1.034

1.097

1.140

1.145

1.146

Tillagt ind-

vandring

853

1.053

1.135

1.045

1.083

1.097

1.104

1.167

1.210

1.215

1.216

* 2015-2017: Antal autorisationer fra Autorisationsregistret; 2018-2040: Antal fuldførte - fremskrivninger fra Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, jf. afsnit 7.2. og Bilag 1.

Kilde: Sundhedsstyrelsens autorisationsregister og Uddannelses- og Forskningsministeriet

7.3. Vandring mellem grupper

Vandring mellem grupper vedrører læger, der skifter fra gruppen af læger

uden

speciale

til gruppen af læger

med

speciale og læger, som skifter speciale undervejs.

Lægeprognose 2018-2040

Side 73/123

Tidligere erhvervede mange læger sig mere end et speciale. Med de tidligere uddannel-

sesbestemmelser var det muligt at opnå såvel grundspeciale som et eller flere grenspeci-

aler. Der kan også være tale om erhvervelse af to eller flere grundspecialer. Særligt har

mange læger med tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin efterføl-

gende erhvervet sig yderligere et andet speciallæge. Da lægerne i prognosen er registe-

ret under senest erhvervede speciale, ses der i prognosen bort fra vandringer mellem

specialer

7.4. Pensions- og dødsintensiteter

Læger, der pensioneres eller dør, er fratrukket i overensstemmelse med den alders- og

kønsbestemte dødelighed og den alders- og kønsbestemte pensionstilbøjelighed.

Efter at have fraregnet de personer, som fylder 75 år i det givne prognoseår, er fratrukket

det antal personer, der forventes at gå på pension eller dø i løbet af året. Beregningerne

er baseret på en antagelse om, at pensions- og dødsintensiteterne er afhængige af køn

og alder.

De kønsspecifikke pensionsintensiteter er beregnet på baggrund af data fra perioden

2010-2015. En gruppe læger, der i Bevægelsesregisteret er registreret som værende

uden for arbejdsmarkedet, er medregnet under pensionering for læger over 50 år. Grup-

pen kan i øvrigt indeholde læger, der af anden grund er uden for arbejdsmarkedet og

selvforsørgende

. For læger under 50 år er denne gruppe af øvrige uden for arbejdsmar-

kedet medtaget som læger på orlov. Beregningen medfører, at pensionsalderen for en

24-årig mandlig læge forventes at være 69,2 år, mens den for en kvindelig læge forven-

tes at være 68,2 år.

Den aldersspecifikke dødsrate fordelt på etårs-aldersintervaller og køn i alderssegmentet

25-74 år er beregnet på baggrund af et udtræk fra Autorisationsregisteret for perioden

2007 til 2017.

7.5. Orlov og andre årsager til fravær

Et vist antal læger står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet af andre årsager end pen-

sion og udvandring. Disse personer skal der tages højde for i fremskrivningen, idet målet

for fremskrivningen er at angive antallet af læger til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor

er læger på orlov trukket ud af de tal, der præsenteres i tabellerne.

Andelen af læger fraværende fra arbejdsmarkedet er beregnet på baggrund af data fra

Bevægelsesregisteret. Af nedenstående oversigt ses de forskellige fraværstyper:

Grenspeciale har dog forrang for grundspecialerne intern medicin og kirurgi.

Personer i denne gruppe har ikke registreret indkomst eller modtaget sociale ydelser, herunder indkomst fra private pensions-

ordninger og alm. pension.

Lægeprognose 2018-2040

Side 74/123



beskæftigede arbejdsmarkedsorlov

beskæftigede barselsorlov

beskæftigede sygedagpenge

orlov fra ledighed

uddannelsessøgende

øvrige uden for arbejdsstyrken under 50 år

Det er i modellen antaget, at de fremtidige orlovsandele nogenlunde vil svare til de al-

ders- og kønsspecifikke orlovsandele beregnet ud fra perioden 2012-2015, idet fraværs-

årsagerne kun i ringe omfang er konjunkturafhængige. Som følge heraf er fraregnet en

konstant, men køns- og aldersspecifik andel af læger i de enkelte aldersgrupper.

På baggrund af data i Bevægelsesregisteret er det beregnet, at 1,5 % (1,9 %) af de

mandlige og 6,1 % (7,6 %) af de kvindelige læger var fraværende fra arbejdsmarkedet af

andre årsager end pension i 2015. I forhold til den seneste opdatering på baggrund af

Bevægelsesregistret 2012 (anført i parentes) er der sket et fald i fraværsandelen for både

mænd og kvinder, hvilket samlet set medfører et fald i andelen af læger på orlov.

Da orlovsandelene i prognosen er konstante, men køns- og aldersspecifikke, er der ikke

taget højde for, at der kan ske eventuelle ændringer i eksempelvis andelen af læger på

barselsorlov de kommende år. Tilsvarende er der heller ikke taget højde for en eventuel

øget tendens til deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, da en sådan udvikling vil afhænge af

en række eksterne faktorer som arbejdsmarkedsordninger og den generelle beskæftigel-

sessituation.

7.6. Beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet

Der sker normalt en vis vandring mellem sundhedsvæsenet og de øvrige sektorer. Der er

ikke nødvendigvis tale om en permanent afvandring til og fra gruppen af læger, der står til

rådighed for sundhedsvæsenet. Der er i fremskrivningen ikke foretaget fradrag af læger

med beskæftigelse uden for det behandlende sundhedsvæsen. Derfor er det i denne,

som den forrige prognose, antaget at nettovandringen er nul.

Uddannelsessøgende er en gruppe defineret vha. Socio-koden fra DST. Det er en gruppe, som normalt indgår i den samlede

gruppe uden for erhverv/arbejdsstyrken iht. ”gængs” inddeling. Personer der falder i denne gruppe har ingen eller næsten ingen

erhvervs- og overførelsesindkomst. Det er således ikke personer under uddannelse eller i uddannelsesstillinger

Lægeprognose 2018-2040

Side 75/123

7.7. Fordeling af kandidater på speciale

Selve fordelingen af kandidater på speciale er sket overordnet i to tempi: Først er fordelt

kandidaterne på et speciale. Derefter er indsat specialets gennemførselstid.

Når kandidater placeres i et speciale, tildeles de en kønsfordeling for anerkendte special-

læger i specialet i perioden 2007-2017 opgjort på baggrund af Autorisationsregisteret.

7.7.1. Hovedscenariet

Fastlæggelsen af antallet af besatte uddannelsesforløb i prognosens hovedscenarie er

baseret på to metoder:



For perioden 2011-2017 baserer antallet af besatte forløb sig på regionernes ind-

beretning af faktisk besatte forløb.

Dette er nødvendigt, da de læger, der påbegyndte speciallægeuddannelsen i

2011, først kan forventes at færdiggøre deres speciallægeuddannelse i prog-

nosens første fremskrivningsår 2016.

Specialer med en fireårig hoveduddannelse er fordelt fra 2012 og frem.

Specialer med en femårig hoveduddannelse er fordelt fra 2011 og frem.

For perioden 2018 og frem baserer antallet af besatte forløb sig på en teknisk be-

regning baseret på regionernes indberetning af besatte forløb samt det forven-

tede antal af læger, der kan påbegynde en hoveduddannelse.

Det er antaget, at der i 2018 er 868 læger, som vil påbegynde en hovedud-

dannelse, mens der i årene 2019 og 2020 antages, at der vil være henholds-

vis 901 læger og 908 læger, som vil påbegynde en hoveduddannelse. Det

svarer til 95 % af alle hoveduddannelsesforløb i nugældende Dimensione-

ringsplan 2018-2020. Dimensioneringsplanen 2018-2020 er en gradueret

plan, hvor der er anført forskellige dimensioneringer fra år til år.

Det er antaget, at der i 2021 vil blive besat 936 forløb (ekskl. akutmedicin).

Det er antaget, at alle forløb fra 2022 og frem vil blive besat.



Fordelingen af kandidater i perioden 2018 og frem bygger på en række forudsætninger

og beregninger som tager udgangspunkt i antallet af besatte stillinger i 2016 og 2017. På

baggrund af antallet af besatte forløb i 2016 og 2017 er udarbejdet en beregning af

2017x. 2017x er beregninger i forhold til antallet af besatte forløb i 2016 og 2017 sam-

menholdt med Dimensioneringsplan for året 2018. Fremgangsmåden er benyttet for at få

udjævnet eventuelle uhensigtsmæssige spring i 2016 og 2017 i forhold til Dimensione-

ringsplanen.

Beregning af 2017x



Hvis antallet af besatte forløb i 2017 er mindre end Dimensioneringsplan for 2018

laves en beregning af, hvor mange forløb, der skal besættes i 2017x.

Hvis gennemsnittet af antallet af besatte forløb i 2016-2017 er større end eller

ens med dimensioneringen sættes 2017x lig dimensioneringen.

Lægeprognose 2018-2040

Side 76/123

Ellers sættes 2017x lig med gennemsnittet af antallet af besatte forløb i perio-

den 2016-2017.



Hvis antallet af besatte forløb i 2017 er større end eller lig dimensioneringsplan

laves en beregning af, hvor mange forløb, der skal besættes i 2017x.

Hvis antallet af besatte forløb i 2016 er større end eller lig med dimensione-

ringen sættes 2017x lig dimensioneringen.

Hvis antallet af besatte forløb i 2016 er mindre end dimensioneringen laves

en beregning af 2017x.



Hvis gennemsnittet af antallet af besatte forløb i perioden 2016-2017 er

større end eller ens med dimensioneringen sættes 2017x lig dimensione-

ringen.



Ellers sættes 2017x lig med gennemsnittet af antallet af besatte forløb i

perioden 2016-2017.

Formel for beregning af 2017x

A= Antallet af besatte forløb i 2017

B= Antallet af besatte forløb i 2016

C= Antallet af dimensionerede forløb i specialet i Dimensioneringsplan for året 2018

2017x=HVIS(A<C;HVIS(((B+A)/2)>=C;C;((A+B)/2));HVIS(B>=C;C;HVIS(((A+B)/2)>=C;C;

((A+B)/2))))

I en række specialer er besat færre forløb end det mål, som Sundhedsstyrelsen har fast-

lagt i Dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelsen. Antallet af besatte forløb for-

ventes at stige, når antallet af læger, der er klar til hoveduddannelse, øges de kommende

år.

Fordelingen følger nedenstående principper (jf. Bilag 4)

For hvert år er beregnet en vækst i antallet af kandidater i forhold til året før. Dog for 2018

er beregnet væksten i forhold til antal besatte forløb i 2017x.

For de år, hvor tilgangen af nye læger ikke er tilstrækkelig stor til at udfylde alle hovedud-

dannelsesforløb er benyttet læger fra udgangspopulationen, som ikke er blevet special-

læger eller placeret i et uddannelsesforløb til at udfylde de ledige hoveduddannelsesfor-

løb, således, at der som udgangspunkt bliver besat op til 95 % af de dimensionerede stil-

linger.

Væksten i antallet af kandidater i forhold til året før er fordelt ud fra, hvor mange stillinger

der i det enkelte speciale blev besat året før holdt op imod det samlede antal af ubesatte

stillinger samt antallet af ubesatte stillinger for det enkelte speciale. På den måde er der i

fordelingen af væksten taget højde for specialernes størrelse og de rekrutteringsvanske-

ligheder, som specialerne har. Fra 2022 og frem er alle forløb i modellen besat.

Lægeprognose 2018-2040

Side 77/123

Væksten fordeles efter følgende formel:

Antal besatte stillinger i det aktuelle år = Antal besatte stillinger året før + (dimensione-

ringsplan – antal besatte stillinger året før) *(væksten/det samlede antal ubesatte stillin-

ger året før)

Eksempel: Almen medicin

I 2017x blev der besat 211 forløb ud af de dimensionerede 259 i 2018. Det betyder, at 48

forløb ikke blev besat. Differencen mellem det forventede antal kandidater, der påbegyn-

der en speciallægeuddannelse i 2018 (868) og antal besatte forløb i alt i 2017x (792) er

76. Samtidig er antallet af ubesatte forløb i 2017x 122.

I 2018 bliver antallet af besatte forløb dermed beregnet som:

211 + (259-211) *(76/122) = 241.

Tabel 25. Eksempel på fordelingen af kandidater på speciale – almen medicin

2018

Forventet antal kandidater der begynder hoveduddannelsesforløb

Vækst**

Dim. Plan

2016 2017 2017X

speciale

2018

Almen medicin

259

205

217

211

Anæstesi

Arbejdsmedicin

I alt

913,5

777

833

792

868

2018

241

868

2019

901

2019

263

901

7.7.2. Hovedscenariet + to års øget pensionsalder

For at vise, hvilken betydning det vil have for den forventede udvikling i antallet af speci-

allæger, hvis pensionsalderen ændres, er der udfærdiget et scenarie, der baserer sig på

hovedscenariets antagelser om antallet af besatte hoveduddannelsesforløb, men hvor

den forventede pensionsalder øges med to år.

7.7.3. ”Status quo scenarie” – besatte forløb lig med gennemsnit for 2015-2017

For at vise, hvilken indflydelse det har på den forventede udvikling i antallet af speciallæ-

ger, hvis færre forløb end forventet i hovedscenariet besættes, er der udfærdiget et sce-

narie, der viser, hvordan udviklingen vil være, hvis antallet af besatte forløb fra 2018 og

frem svarer til det gennemsnitlige antal besatte forløb i perioden 2015-2017.

Jf. Bilag 5 for fordelingen af hoveduddannelsesforløb.

7.7.4. Fuld dimensionering

For at vise, hvilken indflydelse det har på den forventede udvikling i antallet af speciallæ-

ger, hvis flere forløb end forventet i hovedscenariet besættes, er der udfærdiget et scena-

rie, der viser, hvordan udviklingen vil være, hvis antallet af besatte forløb fra 2018 svarer

til, at alle dimensionerede forløb i Dimensioneringsplanen 2018-2020 besættes. I årene

Lægeprognose 2018-2040

Side 78/123

2021 og frem svarer antallet til dimensioneringen i 2020. Jf. Bilag 6 for fordelingen af ho-

veduddannelsesforløb.

7.7.5. Flere forløb end dimensioneringen

For at vise, hvilken indflydelse det har på den forventede udvikling i antallet af speciallæ-

ger, hvis flere forløb end dimensioneringsplanen foreskriver besættes, er der udfærdiget

et scenarie, hvor der besættes 10 % flere forløb end den aktuelle dimensionering af spe-

cialerne. Dog minimum et forløb mere end dimensioneringen.

Jf. Bilag 7 for fordelingen af hoveduddannelsesforløb.

7.7.6. Færre forløb end dimensioneringen

For at vise, hvilken indflydelse det har på den forventede udvikling i antallet af speciallæ-

ger, hvis færre forløb end dimensioneringsplanen foreskriver besættes, er der udfærdiget

et scenarie, hvor der besættes 10 % færre forløb end den aktuelle dimensionering af

specialerne. Dog minimum et forløb mindre end dimensioneringen.

Jf. Bilag 8 for fordelingen af hoveduddannelsesforløb.

7.7.7. Anvendelse af fordelingsfunktion i tildeling af specialer

Fastsættelsen af antallet af besatte uddannelsesforløb i prognosen bygger på observe-

rede, besatte forløb i perioden 2011-2017 samt en beregning af det forventede antal be-

satte forløb fra 2018 og frem. For specialer med en fireårig hoveduddannelse besættes

forløbene fra 2012 og frem, mens specialer med femårige forløb besættes fra 2011 og

frem.

På baggrund af data for autoriserede læger med færdiggjort speciallægeuddannelse i pe-

rioden 2007 – 2017 er beregnet fordelingen af påbegyndelsestidspunkter for en hovedud-

dannelsesstilling. En hoveduddannelsesstilling kan tidligst være påbegyndt to år, halvan-

den år for almen medicin, efter autorisationsdatoen. Alle hoveduddannelsesforløb påbe-

gyndt senere end 16 år efter autorisationsdatoen, er antaget at være påbegyndt efter 16

år. Kun læger uddannet i Danmark er medtaget i beregningen

Specialerne er i forhold til gennemførselstiden - dvs. den samlede tid fra opnået autorisa-

tion til opnået speciallægeanerkendelse - inddelt i fire grupperinger, således, at datama-

terialet er tilstrækkeligt validt. Af de læger, som har opnået speciallægeanerkendelse i

perioden 2007 til 2017, havde flere læger en gennemførselstid på 16+ år ved opnået spe-

ciallægeanerkendelse. Gennemførselstiden er sat til 16 for disse, før fordelingsfunktionen

blev beregnet. På baggrund af den gennemsnitlige gennemførselstid er specialerne ind-

delt i fire overordnede grupper, hvilket ses af Tabel 26.



Gruppe 1: Gennemførselstid under ti år efter autorisationsåret.

Det er kun til fordelingen af påbegyndelsestidspunktet for en hoveduddannelsesstilling, at der afgrænset til læger uddannet i

Danmark. Det har ikke indflydelse på indarbejdelsen af de 70 læger, der indvandrer.

Lægeprognose 2018-2040

Side 79/123



Gruppe 2: Gennemførselstid mellem ti og tolv år efter autorisationsåret.

Gruppe 3: Gennemførselstid mellem tolv og fjorten år efter autorisationsåret.

Gruppe 4: Gennemførselstid over 14 år efter autorisationsåret.

Det er antaget, at uddannelseslængden for speciallægeuddannelserne er lig den norme-

rede. Informationerne herfor kan ses i Tabel 26.

Tabel 26. Specialernes normerede uddannelseslængde samt indplacering i speciale-

gruppe i prognosen

Speciale

Almen medicin

Akutmedicin*

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi og

hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygsomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Uddannelseslængde i år

4,5

Specialegruppe

Lægeprognose 2018-2040

Side 80/123

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

* Akutmedicin indgår ikke i prognosens beregninger af speciallæger.

Kilde: Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger samt Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

Hver overordnet gruppe er underopdelt på køn, eftersom data påviste signifikante for-

skelle mellem mænd og kvinder i gennemførselstiden af en speciallægeuddannelse.

Fordelingen af kandidater på specialer følger kønsfordelingen observeret i dannelsen af

de fire grupperinger. Denne er justeret, således, at den er tilpasset kønsfordelingen

blandt tilgængelige kandidater.

Herefter er beregnet den gennemsnitlige andel af speciallæger inden for en given

gruppe, som opnåede speciallægeanerkendelse efter hhv. 6 år, 7 år, 8 år osv. Dette er

benyttet til at plotte ind i modellen, at x % af en årgang færdiggør speciallægeuddannel-

sen inden for en af grupperne på 6 år, x % færdiggør speciallægeuddannelsen inden for

en af grupperne på 7 år osv.

7.7.7.1. Fordeling af udgangspopulationen

Udgangspopulationen er opdelt i fire grupper.

1. Læger der er under 60 år, ikke har et speciale, men arbejder på et sygehus eller i

praksissektoren (defineret ud fra branchekoder).

2. Læger der er under 40 år, ikke har et speciale, men arbejder inden for forskning

(defineret ud fra branchekoder).

3. Læger der allerede har et speciale. Disse får uden videre tildelt betegnelsen B1

(Læger med speciale eller tildelt hoveduddannelsesforløb)

4. Resten, som ikke falder i kategori 1-3. Disse får betegnelsen B0 (Læger der ikke

påbegynder hoveduddannelse).

I den del af fremskrivningen, der baserer sig på de eksisterende kandidater, er der i for-

delingen af HU-forløb taget udgangspunkt i grupperne 1 og 2. Det vil sige, at ikke-speci-

allæger over 60 år, ansat på et sygehus eller i praksissektoren i fremskrivningsperioden

ikke kommer i betragtning til et hoveduddannelsesforløb og dermed ikke gøres til special-

læger. Det samme er tilfældet for ikke-speciallæger over 40 år, som er ansat inden for

forskning og uddannelse.

Fordelingen af hoveduddannelsesforløb et givent år trækker kandidater fra 16 år tilbage i

tiden til og med to år før.

Lægeprognose 2018-2040

Side 81/123

Eksempel: Fordelingen af hoveduddannelsesforløb i 2016 tildeler specialer til kandidater

autoriseret i perioden 1997 til 2014.

Fordelingen af hoveduddannelsesforløb forløber sekventielt. Kandidater, der påbegynder

et hoveduddannelsesforløb i 2011, fordeles før hoveduddannelsesforløb i 2012. Dimensi-

oneringsplanen sorterer specialerne ved hjælp af fordelingsfunktionerne, således, at spe-

cialer med en gennemsnitlig høj kandidatalder har en større sandsynlighed for at blive

koblet med en kandidat med høj kandidatalder.

Dernæst udvælges de kandidater, der skal besætte specialerne. Er der flere kandidater

med en kandidatalder på 16+, end fordelingsfunktionerne prædikterer, anvendes alle til-

gængelige kandidater alligevel. De modregnes dog i de efterfølgende år.

Det betyder, at fordelingsfunktionen er tilpasset, således alle læger i udgangspopulatio-

nen autoriseret fra 1997 og frem, der samtidig opfylder kriterierne 1-3 ovenfor, tildeles et

speciale. Samme metode er benyttet for fremtidige kandidater, hvorom det er antaget, at

5 % af herboende læger ikke får en hoveduddannelse, som følge af deres tilknytning til

forskningsverdenen eller det private erhvervsliv.

Andelen, der er tilknyttet forskningssektoren i en alder af 40+ eller den private sektor ud-

gør ca. 4,5 %. Det er for de resterende læger, der alle opfylder punkt 1-3 ovenfor, forde-

lingsfunktionen tilpasses.

Eksempel: Fordelingsfunktionen prædikterer, at der skal udtrækkes 16 kandidater med

opnået autorisation i 2000, men der er 26 autoriserede læger, der alle opfylder udvælgel-

seskriterierne præciseret under punkt 1-3 ovenfor. Alle 26 udtrækkes. Dog udtrækkes 10

færre kandidater med opnået autorisation i 2001.

Udvælgelsesmetoden tilpasser sig også antallet af tilgængelige kandidater, når forde-

lingsfunktionerne prædikterer et højere antal kandidater, end der er tilgængeligt. Alle til-

gængelige kandidater udvælges, mens de kandidater, der ikke kunne findes, udtrækkes

fra det efterfølgende år.

Eksempel: Fordelingsfunktionen prædikterer 50 kandidater/læger med autorisation i

2003, men der er kun 28 tilgængelige kandidater. Prædiktionen for 2004 var oprindeligt

48, men de 22 kandidater, der ikke kunne findes i 2003, forsøges nu fundet i 2004, såle-

des, at der nu skal udtrækkes 70 kandidater.

6.6.7.2 Fordeling af nye kandidater

Ca. 5 % af alle læger opnår ikke en speciallægeuddannelse. Det drejer sig om læger, der

vælger alternativ karrierevej end en speciallægeuddannelse, f.eks. forskning på teoretisk

institut eller arbejde i medicinalindustrien mv. I prognosemodellen er dette simuleret ved,

at 5 % af alle nye kandidatårgange fordeles på B0 i stedet for på lægeligt speciale. B0 er

defineret ved gruppen af læger, der vælger anden karrierevej end speciallægeanerken-

delse (f.eks. forskning, arbejde i medicinalindustri eller andet).

Lægeprognose 2018-2040

Side 82/123

Kandidater autoriseret i 2016 og frem benytter herudover de samme fordelingsfunktioner,

som observerede årgange.

7.8. 6-årsfristen –tidsfristen mellem KBU og hoveduddannelsen

Der er ikke justeret i modellen for tidsfristen mellem første ansættelsesdag i den kliniske

basisuddannelse og hoveduddannelsesforløbet i speciallægeuddannelsen (per 1. maj

2017 ændret fra en 5-årsfrist til en 6-årsfrist). Det skyldes, at kandidater efter autorisati-

onsåret har flere muligheder for at forlænge tidsfristen, heriblandt ph.d.-studium og bar-

selsorlov, ligesom lempelser af tidsfristen har betydet, at ledige forløb kan besættes af

læger, som ikke opfylder tidsfristen.

7.9. Fremskrivningsmakroen

Fremskrivningsmakroen er skitseret i nedenstående figur og tager udgangspunkt i det

faktiske antal læger. Det vil sige udgangspopulationen, der er beregnet fra Bevægelses-

registret. Det faktiske antal læger kan modelmæssigt være placeret i en af de tre mørke-

blå rubrikker. Hvert år tilføjes det nye antal kandidater i en af rubrikkerne ’læger under ud-

dannelse’ (turnuskandidater og KBU-kandidater) til rådighed for arbejdsmarkedet’ eller

’læger uden speciale’ til rådighed for arbejdsmarkedet.

Figur 36. Fremskrivningsmakroen

Lægeprognose 2018-2040

Side 83/123

Læger, der pensioneres eller dør fratrækkes i overensstemmelse med den alders- og

kønsbestemte dødelighed og den alders-, kønsbestemte pensionstilbøjelighed. Med an-

dre ord, så slettes data på læger, der er døde eller pensioneret fra datasættet.

Resten af bevægelserne i modellen drejer sig om, at nogle læger skifter status. Årligt får

et antal læger status som værende på orlov i overensstemmelse med de køns- og al-

dersfordelte orlovsandele. Læger, der opnår speciallægeanerkendelse skifter status fra

”Læger uden speciale” til ”Læger med speciale”.

7.10. Diskretionering af data

Alle data er diskretioneret i henhold til datafortrolighedspolitik fra Danmarks Statistik ved

værdierne 1 eller 2. Dette gælder både enkelte personer og virksomheder. Det gælder

endvidere, at man ikke ud fra summen, må kunne regne sig frem til, hvad der skal stå i

en diskretioneret celle. Derfor er der nogle summer, som ikke anføres.

Lægeprognose 2018-2040

Side 84/123

8. Bilag

Bilag 1:

Uddannelses- og Forskningsministeriets fremskrivning af kandidatproduktio-

nen 2018-2040

Udvikling i gennemsnitlig antal år fra autorisation til 1. speciallægeanerken-

delse 2001-2017

Specialegrupperinger

Fordeling af hoveduddannelsesforløb – hovedscenariet

Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 2 – status quo, besatte for-

løb som i perioden 2015-2017

Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 3 – fuld dimensionering

Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 4 – flere forløb end dimen-

sionering

Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 5 – færre forløb end di-

mensionering

Udvikling i antal læger og speciallæger i scenarie 1 – ændret pension

Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 2 – status quo

Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 3 – fuld dimensionerings-

plan

Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 4 – flere forløb end di-

mensioneringen

Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 5 – færre forløb end di-

mensioneringen

Sammenligning af scenarier for specialefremskrivningerne

Estimater for akutmedicin

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 6:

Bilag 7:

Bilag 8:

Bilag 9:

Bilag 10:

Bilag 11:

Bilag 12:

Bilag 13:

Bilag 14:

Bilag 15:

Lægeprognose 2018-2040

Side 85/123

Bilag 1: Uddannelses- og Forskningsministeriets fremskrivning af kandidatproduktionen 2018-2040

Grundscenarie

Tilgang bachelor

Fuldførte kandidater

aar2018 aar2019 aar2020 aar2021 aar2022 aar2023 aar2024 aar2025 aar2026 aar2027 aar2028 aar2029 aar2030 aar2031 aar2032 aar2033 aar2034 aar2035 aar2036 aar2037 aar2038 aar2039 aar2040

1661

1179

1218

1226

1227

1302

1352

1359

1360

Scenarie +100 i tilgang fra 2019

Tilgang bachelor

Fuldførte kandidater

Scenarie +200 i tilgang fra 2019

Tilgang bachelor

Fuldførte kandidater

aar2018 aar2019 aar2020 aar2021 aar2022 aar2023 aar2024 aar2025 aar2026 aar2027 aar2028 aar2029 aar2030 aar2031 aar2032 aar2033 aar2034 aar2035 aar2036 aar2037 aar2038 aar2039 aar2040

1661

1861

1179

1218

1226

1227

1302

1352

1367

1452

1516

1524

1525

aar2018 aar2019 aar2020 aar2021 aar2022 aar2023 aar2024 aar2025 aar2026 aar2027 aar2028 aar2029 aar2030 aar2031 aar2032 aar2033 aar2034 aar2035 aar2036 aar2037 aar2038 aar2039 aar2040

1661

1761

1179

1218

1226

1227

1302

1352

1363

1406

1438

1442

1443

Scenarie -100 i tilgang fra 2019

Tilgang bachelor

Fuldførte kandidater

aar2018 aar2019 aar2020 aar2021 aar2022 aar2023 aar2024 aar2025 aar2026 aar2027 aar2028 aar2029 aar2030 aar2031 aar2032 aar2033 aar2034 aar2035 aar2036 aar2037 aar2038 aar2039 aar2040

1661

1561

1179

1218

1226

1227

1302

1352

1354

1313

1281

1277

Scenarie -200 i tilgang fra 2019

Tilgang bachelor

Fuldførte kandidater

aar2018 aar2019 aar2020 aar2021 aar2022 aar2023 aar2024 aar2025 aar2026 aar2027 aar2028 aar2029 aar2030 aar2031 aar2032 aar2033 aar2034 aar2035 aar2036 aar2037 aar2038 aar2039 aar2040

1661

1461

1179

1218

1226

1227

1302

1352

1350

1267

1204

1196

1195

1194

Antagelserne:

Det er antaget, at den nye dimensionering på kandidatuddannelsen bliver fyldt op fra 2019 og frem.

Scenariet med øget dimensionering på 100 er antaget, at det er en øgning af dimensioneringen på bacheloruddannelsen med 100. Dimensioneringen på kandidatuddannelsen øges så med 85. Dimensioneringen på kandidatdelen antages først at begynde i 2022.

Tilsvarende antagelser er lavet for de andre scenarier

Lægeprognose 2018-2040

Side 86/123

Bilag 2: Udvikling i gennemsnitlig antal år fra autorisation til 1. speciallægeaner-

kendelse 2001-2017

Speciale

2001

10,7

12,2

11,8

13,5

12,7

2002

9,3

11,4

14,9

13,2

13,4

12,6

Gennemsnitlig antal år fra autorisation til 1. speciallægeanerkendelse

Specialeår

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

9,1 8,5 8,6 7,9 8,4 8,6 8,1 8,8 9,1 9,4 8,9 9,2 9,2 9,6 9,1

11,4 10,6 11,2 9,9 9,9 11 10,5 9,8 9,8 10 10,2 10,1 10 10,5 10,3

15,4 12,5 13 12 20 24 16 23 17,8 14 33 11,7 10,7

7 13,5

13,7 12,4 13,1 12,3 15,7 12,9 12,1 11,8 15 13,8 10,7 11 11,7 9,9 10,6

11,6 12,5 13 14 10,7 10 10,9 12,5 10,3 10,8 11,8 11,6 11,3 11,4 11,9

13 13,1 13,5 12,8 12,3 13,8 13,7 11,6 12,8 12,1 10,5 11,5 11,7 10,8 10,9

14,1 14,8 14,8 17,4 13,7 15 25 20 .

25 .

15,3 13,6 16,6 14,8 14,8 15,3 15,4 13,6 11,7 15,3 14,5 14,2 11,2 16 12,3

16,7 15 14,4 18 12 14 15,4 11,7 13,6 11,3 11,6 12,1 11,3 11 12,7

10,5

11,7

14,5

11,7

14,4

11,8

11,5

9,8

12,5

9,3

12,9

9,6

12,8

9,3

10,8

10,9

11,8

12,6

12,4

9,4

15,8

9,8

10,8

10,9

9,5

11,6

14,5

12,9

11,3

9,3

11,8

10,7

9,5

12,5

11,3

11,6

12,8

10,5

9,6

10,5

10,2

10,5

12,9

15,2

12,2

9,7

10,3

10,6

13,7

10,9

11,3

13,8

12,3

9,8

9,5

10,5

9,5

9,8

12,3

10,3

16,3

8,4

8,6

9,6

9,9

13,7

11,5

9,4

9,7

12,2

9,5

10,1

10,4

12 15,7

10,8 10,8

12,9 14,3

13,1 11,6

10,7 11,1

8,8 12,1

10 12,4

10,7 8,3

10,6 9,7

11 11,5

17 14,6

12,6 11,6

9,6 11

11,5 12

12 .

11,6 11,2

11,7

11,7 10,2

10,1 9,8

9,9 8,9

10,1 10,7

10,1 11,2

14 11,8

13,3 11

12,8 11,4

10,2 10,1

11,7 11

10 12,3

9,3 11,3

11,2 11,2

10,6 10,4

9,3

11,4

11,3

12,4

10,8

11,1

10,3

10,4

10,3

13,8

12,2

12,7

8,8

11,1

8,8

9,1

9,9

10,8

12,3

11,2

9,5

11,8

9,5

10,5

9,2

13,8

12,5

11,1

11,9

10,5

11,5

12,5

11,8

11,2

10,8

12,6

12,3

10,3

10,7

9,3

10,8

10,9

11,6

11,4

12,4

10,1

9,5

9,7

10,6

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi og

hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Gennemsnitlig gennemførselstid

24 16 .

14 19,5 14,3 12,7 17

15 17 14,8 15,5 13,5 13,8 12 15,6 14,8 11,8

13 14 15,7 15 16 20 16,2 15,8 18,3 14

13,9 13,8 14,7 14,4 13,8 14,5 13,9 15 13,8 12,6

13 15 14,5 15,3 14 12,7 15,5 13 11 11,3

13,5 12,5 .

17 14 15,7 15 14,5 12,3 10,8

12 16,3 15,8 14,3 17,5 17 16,5 15,2 17 14,9

12,5 12,5 14,8 12,8 16 13 15 11 14 10,1

13,9 13,9 14,1 13,9 15 15,3 15,6 14,6 14,3 12,4

11 12,7 18 14,7 12,8 14,5 19 11 13 .

10 11,2 11,7 11 11,7 12,3 10 14,5 9,5 .

12 12 14,2 9,5 11,7 .

12,4 12,7 8,7 13,7

10,5 .

12 15 12

19 14

14 15 15 12,7 12 10,7 16 15,5 18

15,6 .

16,2 12,5 13,8 16 13,7 12,7 9,3 13

12,6 13,8 13,1 14,3 14,3 11,5 11,5 16 10,3 11,9

12,5 14 11,7 10 14 10,5 13,3 13 10,2 10,5

14,1 12,9 12,3 12,4 15,1 11,8 12 10 11,1 14,3

9,3 8,9 11,7 11 9,6 8,7 8,3 10,4 10,8 10,3

13,2 13 13,2 13,1 13,1 13,1 12,5 10,9 10,1 10,7

10,8 10,9 11,4 10,2 10,1 11,5 10,7 11,3 10,3 9,9

13 13,4 13,6 10,7 11,8 11,7 11,6 9,1 9,9

14,3 16 13,6 15,2 15 13 13,3 11,3 13,7

15,7 15 13,6 15,2 12,2 17,7 13,5 12,7 14,7 16,1

12,6 13,9 13,9 12,9 12,4 13,1 12,6 14,9 11,8 12,8

13,1 11,7 13,3 11,8 12,1 10,8 12,6 11,8 10,3 10,7

16,8 14,5 15,8 11,5 16,3 20,4 17,7 13,8 17,5 19,5

15 14,5 15 13,2 14,3 13 13,2 11 .

11,5

15 16 16,3 18 15,1 16 11,7 13,2 13,3

12,7 12 12,5 11,7 11,7 11,5 11,5 12 11,1 11

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens autorisationsregister

Lægeprognose 2018-2040

Side 87/123

Bilag 3: Specialegrupperinger

Specialegrupperinger, der er blevet benyttet i en række figurer/tabeller i Lægeprognose.

Almen medicin



Almen medicin

Intern medicinske specialer:



Intern medicin



Intern medicin: geriatri



Intern medicin: hæmatologi



Intern medicin: infektionsmedicin



Intern medicin: kardiologi



Intern medicin: endokrinologi



Intern medicin: lungesygdomme



Intern medicin: nefrologi



Intern medicin: reumatologi

Kirurgiske specialer:



Kirurgi



Karkirurgi



Plastikkirurgi



Thoraxkirurgi



Gynækologi og obstetrik



Neurokirurgi



Ortopædisk kirurgi



Oftalmologi



Oto-rhino-laryngologi



Urologi

Psykiatriske specialer



Psykiatri



Børne- og ungdomspsykiatri

Tværgående specialer:



Klinisk biokemi



Klinisk fysiologi og nuklearmedicin



Klinisk immunologi



Klinisk mikrobiologi



Patologisk anatomi og cytologi



Diagnostisk radiologi



Klinisk farmakologi



Klinisk genetik



Anæstesiologi

Øvrige specialer:



Dermato-venerologi



Neurologi



Klinisk onkologi



Pædiatri



Arbejdsmedicin



Samfundsmedicin



Retsmedicin

Lægeprognose 2018-2040

Side 88/123

Bilag 4: Fordeling af hoveduddannelsesforløb – hovedscenariet

speciale

Almen medicin

Akut medicin

Anæstesi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern Medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto- ,rhino- ,laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

Dim. Plan

2018

259

5,5

913,5

Dim. Plan

2019

294

5,5

948,5

Dim. Plan

2020

300

5,5

955,5

2011

216

803

2012

220

857

2013

233

852

2014

239

875

2015

199

845

2016

205

777

2017 2017X

217

833

211

792

2018

241

868

2019

263

901

2020

267

908

2021

287

967

2022

300

986,5

2023

300

986,5

2024

300

986,5

2025

300

986,5

Lægeprognose 2018-2040

Side 89/123

Bilag 5: Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 2 – status quo, besatte forløb som i perioden 2015-2017

speciale

Almen medicin

Akut medicin

Anæstesi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern Medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto- ,rhino- ,laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

Dim. Plan Dim. Plan Dim. Plan

2018

2019

2020

259

294

300

5,5

913,5

5,5

948,5

5,5

955,5

2011

216

803

2012

220

857

2013

233

852

2014

239

875

2015

199

845

2016

205

777

2017

217

833

2018

207

818

2019

207

818

2020

207

818

2021

207

849

2022

207

849

2023

207

849

2024

207

849

2025

207

849

Lægeprognose 2018-2040

Side 90/123

Bilag 6: Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 3 – fuld dimensionering

speciale

Almen medicin

Akut medicin

Anæstesi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern Medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto- ,rhino- ,laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

Dim. Plan

2018

259

5,5

913,5

Dim. Plan Dim. Plan

2019

2020

294

300

5,5

948,5

5,5

955,5

2011

216

803

2012

220

857

2013

233

852

2014

239

875

2015

199

845

2016

205

777

2017

217

833

2018

259

913,5

2019

294

948,5

2020

300

955,5

2021

300

986,5

2022

300

986,5

2023

300

986,5

2024

300

986,5

2025

300

986,5

Lægeprognose 2018-2040

Side 91/123

Bilag 7: Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 4 – flere forløb end dimensionering

speciale

Almen medicin

Akut medicin

Anæstesi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern Medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto- ,rhino- ,laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

Dim. Plan

2018

259

5,5

913,5

Dim. Plan

2019

294

5,5

948,5

Dim. Plan

2020

300

5,5

955,5

2011

216

803

2012

220

857

2013

233

852

2014

239

875

2015

199

845

2016

205

777

2017

217

833

2018

285

1.005

2019

323

1.043

2020

330

1.051

2021

330

1.085

2022

330

1.085

2023

330

1.085

2024

330

1.085

2025

330

1.085

Lægeprognose 2018-2040

Side 92/123

Bilag 8: Fordeling af hoveduddannelsesforløb – scenarie 5 – færre forløb end dimensionering

speciale

Almen medicin

Akut medicin

Anæstesi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern Medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto- ,rhino- ,laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

I alt

Dim. Plan

2018

259

5,5

913,5

Dim. Plan

2019

294

5,5

948,5

Dim. Plan

2020

300

5,5

955,5

2011

216

803

2012

220

857

2013

233

852

2014

239

875

2015

199

845

2016

205

777

2017

217

833

2018

233

822

2019

265

854

2020

270

860

2021

270

888

2022

270

888

2023

270

888

2024

270

888

2025

270

888

Lægeprognose 2018-2040

Side 93/123

Bilag 9: Udvikling i antal læger og speciallæger i scenarie 1 – ændret pension

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

5.023

1.238

259

208

633

139

274

234

145

163

124

493

204

156

282

101

642

132

111

283

102

438

403

876

422

251

138

969

509

676

2020

5.122

1.308

291

215

665

128

300

254

179

178

138

531

231

170

302

105

657

100

141

119

331

105

471

424

916

437

266

147

986

546

702

2025

5.509

1.415

113

372

243

715

343

291

247

211

163

599

275

201

344

121

695

116

170

133

417

105

547

466

980

476

303

175

1.025

619

792

2030

6.115

1.440

132

454

275

745

384

327

304

240

185

651

323

225

399

131

701

134

192

105

140

516

102

617

508

988

518

343

201

1.094

677

872

2035

6.897

1.490

158

530

307

779

407

355

356

266

208

683

363

243

451

147

723

153

113

208

126

145

605

100

677

552

1.017

563

388

223

1.204

723

945

2040

7.668

1.569

188

590

329

821

443

387

405

291

227

714

407

264

507

161

749

173

126

228

148

157

680

101

720

587

1.087

597

431

246

1.341

761

1.028

Vækst

53 %

27 %

106 %

128 %

59 %

30 %

-89 %

62 %

65 %

179 %

78 %

83 %

45 %

99 %

70 %

80 %

60 %

17 %

87 %

149 %

73 %

168 %

74 %

42 %

140 %

-1 %

64 %

46 %

24 %

41 %

72 %

78 %

38 %

50 %

52 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 94/123

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

158

229

16.487

9.184

25.671

1.073

26.744

171

101

248

17.294

9.688

26.983

1.154

28.137

199

278

19.121

11.173

30.294

1.348

31.642

214

298

20.931

12.517

33.448

1.483

34.931

237

319

22.928

13.889

36.818

1.573

38.390

265

342

25.014

15.344

40.358

1.632

41.990

168 %

68 %

-12 %

49 %

52 %

67 %

57 %

52 %

57 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 95/123

Bilag 10: Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 2 – status quo

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

4.908

1.219

256

203

621

135

269

230

143

161

122

485

201

154

275

629

131

109

280

101

432

395

861

414

246

135

2020

4.953

1.275

286

209

645

121

293

246

176

174

135

519

226

166

293

103

638

139

116

326

102

462

413

890

426

259

142

2025

5.067

1.362

347

233

687

332

287

247

204

155

580

258

194

323

113

669

111

166

127

392

100

523

454

938

462

289

163

2030

5.255

1.401

102

401

259

721

364

330

312

232

172

628

284

216

353

119

686

129

104

187

133

450

573

501

952

502

320

178

2035

5.580

1.469

115

446

283

761

386

367

372

257

188

662

306

234

383

128

717

147

123

203

139

497

613

547

995

541

354

190

2040

5.883

1.559

130

479

300

802

416

405

425

280

200

692

329

254

415

136

749

165

140

221

109

150

529

640

584

1.066

570

384

202

Vækst

20 %

28 %

48 %

87 %

48 %

29 %

-90 %

54 %

77 %

197 %

74 %

65 %

43 %

63 %

65 %

51 %

38 %

19 %

83 %

180 %

69 %

102 %

43 %

38 %

89 %

-5 %

48 %

24 %

38 %

56 %

49 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 96/123

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

943

501

664

154

225

16.163

9.161

25.324

1.070

26.394

946

534

684

166

242

16.799

9.651

26.450

1.150

27.600

934

598

738

196

264

18.045

11.441

29.486

1.342

30.827

942

652

778

221

278

19.174

13.446

32.620

1.476

34.096

992

697

818

255

295

20.491

15.510

36.001

1.565

37.567

1.059

734

869

291

310

21.805

17.642

39.447

1.623

41.070

12 %

46 %

31 %

96 %

89 %

-13 %

38 %

35 %

93 %

56 %

52 %

56 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 97/123

Bilag 11: Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 3

– fuld dimensioneringsplan

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

4.910

1.218

256

203

621

135

269

229

143

160

122

486

201

153

275

629

130

109

280

101

432

396

862

414

245

136

943

501

2020

4.953

1.275

286

210

645

121

293

246

176

174

135

519

226

166

293

103

638

139

116

325

102

462

413

892

425

258

143

946

534

2025

5.371

1.351

107

366

237

684

332

281

241

204

158

577

269

194

337

116

663

112

165

127

414

100

535

451

934

462

296

169

987

597

2030

6.002

1.374

128

443

268

712

368

314

296

233

180

622

314

216

391

127

668

130

187

106

134

509

602

493

942

503

338

193

1.062

652

2035

6.774

1.430

156

514

298

747

392

342

346

260

201

653

354

234

444

142

689

149

111

203

127

141

592

658

534

979

543

380

215

1.179

696

2040

7.508

1.505

186

572

319

786

426

371

393

283

219

681

393

254

501

155

713

169

124

221

147

152

662

701

565

1.045

573

420

236

1.312

734

Vækst

53 %

24 %

111 %

123 %

58 %

27 %

-90 %

58 %

62 %

174 %

77 %

80 %

40 %

95 %

66 %

82 %

57 %

13 %

87 %

150 %

69 %

170 %

72 %

40 %

137 %

-5 %

62 %

43 %

21 %

39 %

71 %

74 %

39 %

46 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 98/123

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

664

154

225

16.163

9.161

25.324

1.070

26.394

683

166

242

16.797

9.653

26.450

1.150

27.600

764

189

267

18.506

10.979

29.486

1.342

30.827

839

204

287

20.298

12.322

32.620

1.476

34.096

914

230

310

22.291

13.711

36.001

1.565

37.567

998

257

331

24.273

15.174

39.447

1.623

41.070

50 %

162 %

67 %

-16 %

47 %

50 %

66 %

56 %

52 %

56 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 99/123

Bilag 12: Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 4

– flere forløb end dimensioneringen

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

Psykiatri

4.910

1.218

256

203

621

135

269

229

143

160

122

485

201

153

275

629

131

109

281

101

432

396

862

413

246

136

943

2020

4.952

1.274

287

209

644

121

293

246

176

174

135

518

225

167

293

103

637

139

116

326

102

462

413

892

425

258

143

947

2025

5.383

1.370

111

374

241

695

338

286

247

208

161

584

274

197

342

119

670

115

169

131

424

100

547

459

951

468

304

172

1.008

2030

6.157

1.418

136

462

276

737

382

329

313

241

188

643

328

223

404

135

689

139

104

195

106

142

533

627

510

977

519

355

201

1.109

2035

7.073

1.497

168

543

310

789

416

367

375

271

215

687

378

246

465

154

722

163

123

216

127

154

632

698

561

1.033

570

408

228

1.250

2040

7.958

1.597

203

611

335

844

458

405

434

299

238

733

429

271

529

173

758

186

142

240

147

171

716

755

602

1.117

609

457

254

1.409

Vækst

62 %

31 %

130 %

138 %

65 %

36 %

-90 %

70 %

77 %

203 %

86 %

95 %

51 %

113 %

76 %

92 %

74 %

21 %

107 %

185 %

84 %

172 %

75 %

56 %

155 %

-5 %

75 %

52 %

30 %

47 %

86 %

87 %

49 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 100/123

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

501

664

154

225

16.165

9.159

25.324

1.070

26.394

534

684

165

242

16.798

9.652

26.450

1.150

27.600

609

780

191

271

18.749

10.737

29.486

1.342

30.827

676

873

212

295

21.003

11.617

32.620

1.476

34.096

734

966

241

322

23.461

12.541

36.001

1.565

37.567

786

1.065

275

348

25.916

13.531

39.447

1.623

41.070

57 %

60 %

162 %

79 %

-14 %

55 %

60 %

48 %

56 %

52 %

56 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 101/123

Bilag 13: Udvikling i antal læger og specialelæger i scenarie 5

– færre forløb end dimensioneringen

2018

Almen medicin

Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Børne- og ungdomspsykiatri

Dermato-venerologi

Gynækologi og obstetrik

Intern medicin

Intern medicin: endokrinologi

Intern medicin: gastroenterologi

og hepatologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: hæmatologi

Intern medicin: infektionsmedicin

Intern medicin: kardiologi

Intern medicin: lungesygdomme

Intern medicin: nefrologi

Intern medicin: reumatologi

Karkirurgi

Kirurgi

Klinisk biokemi

Klinisk farmakologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk genetik

Klinisk immunologi

Klinisk mikrobiologi

Klinisk onkologi

Neurokirurgi

Neurologi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Patologisk anatomi og cytologi

Plastikkirurgi

4.910

1.218

256

203

621

135

270

229

143

160

121

485

202

154

275

629

130

109

281

101

431

395

862

413

246

136

2020

4.954

1.275

286

209

645

121

293

246

176

174

134

519

226

167

293

103

638

139

116

326

102

462

413

892

425

259

143

2025

5.265

1.333

104

359

234

672

327

278

235

201

154

568

264

191

331

113

654

107

162

123

407

100

523

443

919

453

288

167

2030

5.754

1.333

120

428

260

685

353

308

280

224

171

598

300

208

375

118

647

121

178

125

489

574

476

908

484

320

186

2035

6.383

1.364

143

490

284

706

369

332

321

243

188

615

331

222

417

128

654

135

109

190

111

126

559

615

507

926

513

354

203

2040

6.981

1.415

168

538

300

730

392

356

357

261

201

627

361

236

463

137

663

149

122

204

126

133

614

641

530

972

534

384

219

Vækst

42 %

16 %

91 %

110 %

48 %

18 %

-90 %

46 %

55 %

150 %

63 %

66 %

29 %

79 %

53 %

68 %

38 %

65 %

144 %

56 %

132 %

73 %

22 %

119 %

-5 %

49 %

34 %

13 %

29 %

56 %

61 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 102/123

Psykiatri

Pædiatri

Radiologi

Retsmedicin

Samfundsmedicin

Thoraxkirurgi

Urologi

Speciallæger i alt

Læger uden speciale

Læger i alt

Orlov

Læger i alt (inkl. orlov)

943

502

663

154

225

16.163

9.161

25.324

1.070

26.394

947

535

683

165

241

16.799

9.651

26.450

1.150

27.600

969

587

749

184

264

18.171

11.315

29.486

1.342

30.827

1.021

627

805

196

277

19.505

13.114

32.620

1.476

34.096

1.113

657

861

217

293

21.033

14.969

36.001

1.565

37.567

1.222

679

925

241

308

22.550

16.897

39.447

1.623

41.070

30 %

35 %

39 %

166 %

57 %

-15 %

37 %

40 %

84 %

56 %

52 %

56 %

Lægeprognose 2018-2040

Side 103/123

Bilag 14: Sammenligning af scenarier for specialefremskrivningerne

Almen Medicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

4.909

4.952

5.282

5.913

6.686

7.427

2.518

51,3%

1,9%

Scenarie 1

5.023

5.122

5.509

6.115

6.897

7.668

2.645

52,7%

1,9%

Scenarie 2

4.908

4.953

5.067

5.255

5.580

5.883

975

19,9%

0,8%

Scenarie 3

4.910

4.953

5.371

6.002

6.774

7.508

2.598

52,9%

1,9%

Scenarie 4

4.910

4.952

5.383

6.157

7.073

7.958

3.048

62,1%

2,2%

Scenarie 5

4.910

4.954

5.265

5.754

6.383

6.981

2.071

42,2%

1,6%

Anæstesiologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

1.219

1.275

1.352

1.377

1.434

1.510

292

23,9%

1,0%

Scenarie 1

1.238

1.308

1.415

1.440

1.490

1.569

331

26,8%

1,1%

Scenarie 2

1.219

1.275

1.362

1.401

1.469

1.559

340

27,9%

1,1%

Scenarie 3

1.218

1.275

1.351

1.374

1.430

1.505

287

23,6%

1,0%

Scenarie 4

1.218

1.274

1.370

1.418

1.497

1.597

379

31,1%

1,2%

Scenarie 5

1.218

1.275

1.333

1.364

1.415

197

16,2%

0,7%

Lægeprognose 2018-2040

Side 104/123

Arbejdsmedicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

106

126

154

184

109,4%

3,4%

Scenarie 1

113

132

158

188

106,4%

3,3%

Scenarie 2

102

115

130

47,7%

1,8%

Scenarie 3

107

128

156

186

111,4%

3,5%

Scenarie 4

111

136

168

203

115

130,5%

3,9%

Scenarie 5

104

120

143

168

90,6%

3,0%

Børne- og ungdomspsykiatri

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

256

286

363

442

512

570

313

122,3%

3,7%

Scenarie 1

259

291

372

454

530

590

331

127,7%

3,8%

Scenarie 2

256

286

347

401

446

479

222

86,8%

2,9%

Scenarie 3

256

286

366

443

514

572

316

123,3%

3,7%

Scenarie 4

256

287

374

462

543

611

355

138,3%

4,0%

Scenarie 5

256

286

359

428

490

538

282

110,1%

3,4%

Lægeprognose 2018-2040

Side 105/123

Dermato-venerologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

203

209

236

267

296

317

114

56,2%

2,0%

Scenarie 1

208

215

243

275

307

329

122

58,6%

2,1%

Scenarie 2

203

209

233

259

283

300

47,7%

1,8%

Scenarie 3

203

210

237

268

298

319

117

57,6%

2,1%

Scenarie 4

203

209

241

276

310

335

132

65,1%

2,3%

Scenarie 5

203

209

234

260

284

300

47,8%

1,8%

Gynækologi og obstetrik

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

621

645

684

712

748

787

165

26,6%

1,1%

Scenarie 1

633

665

715

745

779

821

188

29,6%

1,2%

Scenarie 2

621

645

687

721

761

802

181

29,2%

1,2%

Scenarie 3

621

645

684

712

747

786

165

26,5%

1,1%

Scenarie 4

621

644

695

737

789

844

223

35,9%

1,4%

Scenarie 5

621

645

672

685

706

730

109

17,6%

0,7%

Lægeprognose 2018-2040

Side 106/123

Intern medicin: endokrinologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

269

293

330

366

390

424

154

57,4%

2,1%

Scenarie 1

274

300

343

384

407

443

169

61,7%

2,2%

Scenarie 2

269

293

332

364

386

416

146

54,4%

2,0%

Scenarie 3

269

293

332

368

392

426

157

58,3%

2,1%

Scenarie 4

269

293

338

382

416

458

189

70,0%

2,4%

Scenarie 5

270

293

327

353

369

392

123

45,6%

1,7%

Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

229

246

281

314

343

372

142

61,9%

2,2%

Scenarie 1

234

254

291

327

355

387

153

65,1%

2,3%

Scenarie 2

230

246

287

330

367

405

176

76,5%

2,6%

Scenarie 3

229

246

281

314

342

371

142

61,7%

2,2%

Scenarie 4

229

246

286

329

367

405

176

76,6%

2,6%

Scenarie 5

229

246

278

308

332

356

127

55,4%

2,0%

Lægeprognose 2018-2040

Side 107/123

Intern medicin: geriatri

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

143

176

240

295

346

392

249

174,0%

4,7%

Scenarie 1

145

179

247

304

356

405

260

179,4%

4,8%

Scenarie 2

143

176

247

312

372

425

282

197,0%

5,1%

Scenarie 3

143

176

241

296

346

393

250

174,2%

4,7%

Scenarie 4

143

176

247

313

375

434

291

203,2%

5,2%

Scenarie 5

143

176

235

280

321

357

214

149,6%

4,2%

Intern medicin: hæmatologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. Vækst

pr. år

160

174

205

232

257

279

118

73,6%

2,5%

Scenarie 1

163

178

211

240

266

291

128

78,2%

2,7%

Scenarie 2

161

174

204

232

257

280

119

74,1%

2,6%

Scenarie 3

160

174

204

233

260

283

123

76,9%

2,6%

Scenarie 4

160

174

208

241

271

299

138

86,2%

2,9%

Scenarie 5

160

174

201

224

243

261

100

62,5%

2,2%

Lægeprognose 2018-2040

Side 108/123

Intern medicin: infektionsmedicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

122

135

158

179

200

217

77,9%

2,7%

Scenarie 1

124

138

163

185

208

227

103

83,3%

2,8%

Scenarie 2

122

135

155

172

188

200

64,6%

2,3%

Scenarie 3

122

135

158

180

201

219

79,7%

2,7%

Scenarie 4

122

135

161

188

215

238

116

95,2%

3,1%

Scenarie 5

121

134

154

171

188

201

66,1%

2,3%

Intern medicin: kardiologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

485

518

577

622

652

680

195

40,2%

1,5%

Scenarie 1

493

531

599

651

683

714

221

44,9%

1,7%

Scenarie 2

485

519

580

628

662

692

207

42,7%

1,6%

Scenarie 3

486

519

577

622

653

681

195

40,2%

1,5%

Scenarie 4

485

518

584

643

687

733

248

51,1%

1,9%

Scenarie 5

485

519

568

598

615

627

142

29,2%

1,2%

Lægeprognose 2018-2040

Side 109/123

Intern medicin: lungesygdomme

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

201

226

266

310

351

393

191

94,9%

3,1%

Scenarie 1

204

231

275

323

363

407

203

99,4%

3,2%

Scenarie 2

201

226

258

284

306

329

127

63,3%

2,3%

Scenarie 3

201

226

269

314

354

393

192

95,5%

3,1%

Scenarie 4

201

225

274

328

378

429

228

113,2%

3,5%

Scenarie 5

202

226

264

300

331

361

159

79,1%

2,7%

Intern medicin: nefrologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

154

167

194

216

235

254

101

65,8%

2,3%

Scenarie 1

156

170

201

225

243

264

109

69,7%

2,4%

Scenarie 2

154

166

194

216

234

254

100

65,4%

2,3%

Scenarie 3

153

166

194

216

234

254

101

65,6%

2,3%

Scenarie 4

153

167

197

223

246

271

117

76,3%

2,6%

Scenarie 5

154

167

191

208

222

236

53,4%

2,0%

Lægeprognose 2018-2040

Side 110/123

Intern medicin: reumatologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

275

293

331

383

435

490

215

78,1%

2,7%

Scenarie 1

282

302

344

399

451

507

226

80,0%

2,7%

Scenarie 2

275

293

323

353

383

415

140

51,0%

1,9%

Scenarie 3

275

293

337

391

444

501

226

82,1%

2,8%

Scenarie 4

275

293

342

404

465

529

254

92,4%

3,0%

Scenarie 5

275

293

331

375

417

463

188

68,2%

2,4%

Karkirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

103

116

127

142

155

56,9%

2,1%

Scenarie 1

101

105

121

131

147

161

59,8%

2,2%

Scenarie 2

103

113

119

128

136

37,9%

1,5%

Scenarie 3

103

116

127

142

155

57,0%

2,1%

Scenarie 4

103

119

135

154

173

74,2%

2,6%

Scenarie 5

103

113

118

128

137

38,3%

1,5%

Lægeprognose 2018-2040

Side 111/123

Kirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

629

638

663

670

692

716

13,8%

0,6%

Scenarie 1

642

657

695

701

723

749

107

16,7%

0,7%

Scenarie 2

629

638

669

686

717

749

120

19,0%

0,8%

Scenarie 3

629

638

663

668

689

713

13,3%

0,6%

Scenarie 4

629

637

670

689

722

758

130

20,6%

0,9%

Scenarie 5

629

638

654

647

654

663

5,4%

0,2%

Klinisk biokemi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

112

130

149

168

85,9%

2,9%

Scenarie 1

100

116

134

153

173

87,0%

2,9%

Scenarie 2

111

129

147

165

82,8%

2,8%

Scenarie 3

112

130

149

169

86,6%

2,9%

Scenarie 4

115

139

163

186

106,6%

3,4%

Scenarie 5

107

121

135

149

65,3%

2,3%

Lægeprognose 2018-2040

Side 112/123

Klinisk farmakologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

109

122

144,8%

4,2%

Scenarie 1

113

126

149,3%

4,2%

Scenarie 2

104

123

140

179,8%

4,8%

Scenarie 3

111

124

149,6%

4,2%

Scenarie 4

104

123

142

184,7%

4,9%

Scenarie 5

109

122

143,9%

4,1%

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

130

139

165

186

202

220

68,6%

2,4%

Scenarie 1

132

141

170

192

208

228

73,2%

2,5%

Scenarie 2

131

139

166

187

203

221

69,4%

2,4%

Scenarie 3

130

139

165

187

203

221

69,2%

2,4%

Scenarie 4

131

139

169

195

216

240

109

83,7%

2,8%

Scenarie 5

130

139

162

178

190

204

56,4%

2,1%

Lægeprognose 2018-2040

Side 113/123

Klinisk genetik

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

102

124

144

164,1%

4,5%

Scenarie 1

105

126

148

168,3%

4,6%

Scenarie 2

109

101,8%

3,2%

Scenarie 3

106

127

147

170,1%

4,6%

Scenarie 4

106

127

147

171,6%

4,6%

Scenarie 5

111

126

131,6%

3,9%

Klinisk immunologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

69,7%

2,4%

Scenarie 1

74,1%

2,6%

Scenarie 2

42,5%

1,6%

Scenarie 3

72,3%

2,5%

Scenarie 4

74,6%

2,6%

Scenarie 5

72,5%

2,5%

Lægeprognose 2018-2040

Side 114/123

Klinisk mikrobiologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

109

116

127

133

140

151

38,6%

1,5%

Scenarie 1

111

119

133

140

145

157

42,3%

1,6%

Scenarie 2

109

116

127

133

139

150

38,2%

1,5%

Scenarie 3

109

116

127

134

141

152

39,8%

1,5%

Scenarie 4

109

116

131

142

154

171

56,3%

2,1%

Scenarie 5

109

116

123

125

126

133

22,2%

0,9%

Klinisk onkologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

280

327

408

503

586

655

375

133,5%

3,9%

Scenarie 1

283

331

417

516

605

680

396

139,9%

4,1%

Scenarie 2

280

326

392

450

497

529

249

88,7%

2,9%

Scenarie 3

280

325

414

509

592

662

382

136,8%

4,0%

Scenarie 4

281

326

424

533

632

716

436

155,3%

4,4%

Scenarie 5

281

326

407

489

559

614

333

118,7%

3,6%

Lægeprognose 2018-2040

Side 115/123

Neurokirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

101

102

100

-4

-4,4%

-0,2%

Scenarie 1

102

105

102

100

101

-2

-1,5%

-0,1%

Scenarie 2

101

102

100

-5

-4,8%

-0,2%

Scenarie 3

101

102

100

-5

-5,1%

-0,2%

Scenarie 4

101

102

100

-5

-4,6%

-0,2%

Scenarie 5

101

102

100

-5

-5,1%

-0,2%

Neurologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

432

462

531

595

651

691

260

60,2%

2,2%

Scenarie 1

438

471

547

617

677

720

282

64,4%

2,3%

Scenarie 2

432

462

523

573

613

640

208

48,1%

1,8%

Scenarie 3

432

462

535

602

658

701

270

62,4%

2,2%

Scenarie 4

432

462

547

627

698

755

323

74,8%

2,6%

Scenarie 5

431

462

523

574

615

641

209

48,5%

1,8%

Lægeprognose 2018-2040

Side 116/123

Oftalmologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

395

413

451

492

533

565

169

42,8%

1,6%

Scenarie 1

403

424

466

508

552

587

184

45,7%

1,7%

Scenarie 2

395

413

454

501

547

584

189

47,8%

1,8%

Scenarie 3

396

413

451

493

534

565

170

42,9%

1,6%

Scenarie 4

396

413

459

510

561

602

207

52,3%

1,9%

Scenarie 5

395

413

443

476

507

530

135

34,2%

1,3%

Ortopædisk kirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

861

890

934

943

983

1.049

189

21,9%

0,9%

Scenarie 1

876

916

980

988

1.017

1.087

211

24,1%

1,0%

Scenarie 2

861

890

938

952

995

1.066

205

23,8%

1,0%

Scenarie 3

862

892

934

942

979

1.045

183

21,2%

0,9%

Scenarie 4

862

892

951

977

1.033

1.117

255

29,6%

1,2%

Scenarie 5

862

892

919

908

926

972

110

12,8%

0,5%

Lægeprognose 2018-2040

Side 117/123

Oto-rhino-laryngologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

414

425

462

502

543

574

160

38,7%

1,5%

Scenarie 1

422

437

476

518

563

597

175

41,4%

1,6%

Scenarie 2

414

426

462

502

541

570

156

37,7%

1,5%

Scenarie 3

414

425

462

503

543

573

159

38,6%

1,5%

Scenarie 4

413

425

468

519

570

609

196

47,4%

1,8%

Scenarie 5

413

425

453

484

513

534

121

29,2%

1,2%

Patologisk anatomi og cytologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

246

259

293

334

377

416

170

69,4%

2,4%

Scenarie 1

251

266

303

343

388

431

180

71,8%

2,5%

Scenarie 2

246

259

289

320

354

384

139

56,4%

2,1%

Scenarie 3

245

258

296

338

380

420

175

71,1%

2,5%

Scenarie 4

246

258

304

355

408

457

212

86,0%

2,9%

Scenarie 5

246

259

288

320

354

384

139

56,4%

2,1%

Lægeprognose 2018-2040

Side 118/123

Plastikkirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

136

143

169

193

215

235

72,9%

2,5%

Scenarie 1

138

147

175

201

223

246

108

77,9%

2,7%

Scenarie 2

135

142

163

178

190

202

49,4%

1,8%

Scenarie 3

136

143

169

193

215

236

100

73,5%

2,5%

Scenarie 4

136

143

172

201

228

254

119

87,3%

2,9%

Scenarie 5

136

143

167

186

203

219

60,7%

2,2%

Psykiatri

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

942

946

973

1.049

1.166

1.298

355

37,7%

1,5%

Scenarie 1

969

986

1.025

1.094

1.204

1.341

373

38,5%

1,5%

Scenarie 2

943

946

934

942

992

1.059

116

12,3%

0,5%

Scenarie 3

943

946

987

1.062

1.179

1.312

370

39,2%

1,5%

Scenarie 4

943

947

1.008

1.109

1.250

1.409

466

49,4%

1,8%

Scenarie 5

943

947

969

1.021

1.113

1.222

279

29,6%

1,2%

Lægeprognose 2018-2040

Side 119/123

Pædiatri

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

501

534

597

650

693

729

227

45,4%

1,7%

Scenarie 1

509

546

619

677

723

761

252

49,5%

1,8%

Scenarie 2

501

534

598

652

697

734

232

46,4%

1,7%

Scenarie 3

501

534

597

652

696

734

233

46,4%

1,7%

Scenarie 4

501

534

609

676

734

786

284

56,7%

2,1%

Scenarie 5

502

535

587

627

657

679

177

35,3%

1,4%

Radiologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

664

683

761

837

913

996

332

50,1%

1,9%

Scenarie 1

676

702

792

872

945

1.028

352

52,0%

1,9%

Scenarie 2

664

684

738

778

818

869

205

30,8%

1,2%

Scenarie 3

664

683

764

839

914

998

335

50,4%

1,9%

Scenarie 4

664

684

780

873

966

1.065

401

60,3%

2,2%

Scenarie 5

663

683

749

805

861

925

262

39,5%

1,5%

Lægeprognose 2018-2040

Side 120/123

Retsmedicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

162,7%

4,5%

Scenarie 1

168,2%

4,6%

Scenarie 2

95,9%

3,1%

Scenarie 3

161,6%

4,5%

Scenarie 4

161,9%

4,5%

Scenarie 5

165,6%

4,5%

Samfundsmedicin

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

154

165

188

204

229

257

103

67,0%

2,4%

Scenarie 1

158

171

199

214

237

265

107

67,9%

2,4%

Scenarie 2

154

166

196

221

255

291

138

89,5%

2,9%

Scenarie 3

154

166

189

204

230

257

104

67,3%

2,4%

Scenarie 4

154

165

191

212

241

275

121

78,8%

2,7%

Scenarie 5

154

165

184

196

217

241

57,1%

2,1%

Lægeprognose 2018-2040

Side 121/123

Thoraxkirurgi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

-14

-14,7%

-0,7%

Scenarie 1

101

-12

-12,4%

-0,6%

Scenarie 2

-13

-13,4%

-0,7%

Scenarie 3

-15

-15,5%

-0,8%

Scenarie 4

-14

-13,9%

-0,7%

Scenarie 5

-15

-14,9%

-0,7%

Urologi

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

225

242

267

286

307

326

102

45,2%

1,7%

Scenarie 1

229

248

278

298

319

342

113

49,4%

1,8%

Scenarie 2

225

242

264

278

295

310

38,1%

1,5%

Scenarie 3

225

242

267

287

310

331

106

47,4%

1,8%

Scenarie 4

225

242

271

295

322

348

123

54,7%

2,0%

Scenarie 5

225

241

264

277

293

308

37,3%

1,5%

Lægeprognose 2018-2040

Side 122/123

Bilag 15: Estimater for akutmedicin

Tabel 1: Estimater for akutmedicin inkl. læger vurderet efter overgangsordning

Hovedscenariet

Antal i 2018*

Antal i 2020

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

*Pr. 15. januar 2019 er der udstedt 48 speciallægeanerkendelser i akutmedicin (Autorisationsregistret).

Note: Estimerede antal speciallæger fra overgangsordningen i 2019: 20, 2020: 10, 2021: 10, 2022: 5 og 2023: 5.

147

204

266

328

280

584 %

9,1%

Scenarie 1

156

212

275

341

293

610 %

9,3 %

Scenarie 2

143

185

233

281

233

485 %

8,4 %

Scenarie 3

152

208

271

333

285

594 %

9,2 %

Scenarie 4

159

230

307

385

337

701 %

9,9 %

Scenarie 5

141

183

231

279

231

481 %

8,3 %

Tabel 1a: Estimater for akutmedicin ekskl. læger fra overgangsordning

Hovedscenariet

Antal i 2018

Antal i 2020

Antal i 2021

Antal i 2025

Antal i 2030

Antal i 2035

Antal i 2040

Vækst i antal,

2021-2040

Gns. vækst

pr. år

Note: Specialet akutmedicin er dimensioneret fra 2021 og frem til 2040, og antal dimensionerede forløb for akut-

medicin udgør godt 3 % af det totale antal dimensionerede forløb, jf. bilag 4-8 (jf. kapitel 7).

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (Sundhedsstyrelsen har foretaget egne beregninger ift. overgangsordningen)

106

168

230

223

19,9 %

Scenarie 1

114

177

243

233

18,7 %

Scenarie 2

135

183

174

17,6 %

Scenarie 3

110

173

235

228

20,1 %

Scenarie 4

132

209

287

279

21,4 %

Scenarie 5

133

181

174

18,5 %

Osteoporose

Side 14/14

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S