SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm., om en prognose for det fremadrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:

04-03-2022

SUU almindelig del – spm. nr. 300 vedr. prognoser for sundhedsperso-

nale

Spørgsmålet lyder:

Vil ministeren sende udvalget en prognose for det frem-

adrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og an-

dre faggrupper?

Sundhedsstyrelsen er ved mail af 28. januar 2022 af Sundhedsministeriet

blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål. Ved

oversendelsen har ministeriet pr. mail præciseret, at der ønskes bidrag, som

kan anvendes til besvarelse af folketingsspørgsmål. Spørgsmålet er stillet på

bagkant af samråd spørgsmål S vedrørende intensivkapaciteten på landets

hospitaler.

På denne baggrund ønskes det i bidraget belyst, hvordan Sundheds-

styrelsen anvender prognoser og fremskrivninger til at sikre at, der er nok sund-

hedspersonale.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Vedr. læger

Lægeprognose 2018-2040 – udbuddet af læger og speciallæger

Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og

Prognose- og Dimensioneringsudvalget prognoser for udbuddet af læger og

speciallæger.

Prognosernes overordnede mål er at virke som et debatskabende element,

som regioner, politikere, sundhedspersoner og andre interessenter kan tage

udgangspunkt i, ved drøftelser af sundhedsvæsenets fremtidige bemanding.

Herudover skal prognosen skabe basis for fastsættelsen af antallet af uddan-

nelsesforløb i speciallægeuddannelsen (jf. afsnit om dimensioneringsplan)

samt for rådgivning angående optaget på medicinstudiet.

Prognosen indeholder ikke efterspørgselsanalyser, men i stedet præsenteres

tekniske fremskrivninger af udbuddet, hvor der eksempelvis tages udgangs-

punkt i at bevare det nuværende forholdsmæssige antal af læger. Dette for at

belyse den fremtidige balance mellem udbud og nuværende antal læger pr.

1.000 indbyggere.

Sagsnr. 06-0101-575

Reference ALJE

T 93590211

[email protected]

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm., om en prognose for det fremadrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper, til sundhedsministeren

Den seneste Lægeprognose er udgivet i 2019 og dækker perioden 2018-

2040. Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen er i proces med at udarbejde en

ny Lægeprognose for perioden 2021-2045, og prognosen forventes offent-

liggjort medio 2022.

Lægeprognosen 2018-2040 præsenterer den forventede udvikling i antallet

af læger i perioden 2018 til 2040 fordelt på det totale antal læger, læger

uden speciale og speciallæger i de enkelte lægelige specialer. Lægeprognose

2018-2040 indeholder seks scenarier for mulig udvikling i antallet af læger

og seks scenarier for udviklingen i antallet af speciallæger. Der er forskel

mellem scenarierne indbyrdes på den forventede udvikling, men inden for

samtlige scenarier forventes en stigning i antallet af både læger og special-

læger i perioden 2018-2040. Det nye lægespeciale i akutmedicin fra 2018 er

behandlet særskilt og indgår ikke i prognosens fremskrivninger, men er ba-

seret på estimater. Scenarierne for læger dækker et hovedscenarie samt sce-

narier, hvor der ændres i antagelser om pensionsalder og kandidatproduktio-

nen. Hovedscenariet for læger er baseret på Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets fremskrivning af kandidatproduktionen. Scenarierne for speciallæ-

ger dækker et hovedscenarie samt scenarier, hvor der ændres i antagelser

om pensionsalder og besatte hoveduddannelsesforløb. Hovedscenariet for

speciallæger er baseret på en beregning af antallet af besatte hoveduddannel-

sesforløb ud fra tidligere års tendenser.

I prognosens hovedscenarie for læger forventes udbuddet af læger eksklusiv

læger på orlov at stige med ca. 56 pct. til 39.447 læger frem til 2040, sva-

rende til en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 2,0 pct.

For speciallæger viser hovedscenariet, at udbuddet af speciallæger forventes

at være stigende i hele perioden fra 16.163 i 2018 til 24.121 i 2040. Samlet

set svarer stigningen til, at der i 2040 forventes ca. 49 pct. flere speciallæ-

ger, end der var i 2018. Den gennemsnitlige årlige stigning er på 1,8 pct.

Lægeprognosen 2018-2040 viser, at inden for alle specialer, bortset fra tho-

raxkirurgi og neurokirurgi, forventes en stigning i antallet af speciallæger

frem mod 2040.

I hovedscenariet forventes, at der i perioden 2018-2040 vil ske en stigning i

antallet af læger og speciallæger i forhold til befolkningens størrelse. Antal-

let af læger forventes at stige fra 4,4 til 6,3 pr. 1.000 indbyggere, mens an-

tallet af speciallæger forventes at stige fra 2,8 til 3,8 pr. 1.000 indbyggere,

jf. figur 1.

Side 2

Figur 1. Udvikling i antal læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere, 2018-2040

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

4,4

3,8

2,8

3,1

4,9

6,3

Kilde: Prognosekørsel, hovedscenariet, Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik

Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2022-2023

Sundhedsstyrelsen fastsætter i dimensioneringsplanen årlige rammer for di-

mensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeud-

dannelsen, i hver enkelt videreuddannelsesregion og for hver enkelt speci-

ale. Det sker efter rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget

under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (jf. § 16 i bekendt-

gørelsen BEK nr. 96 af 02/02/2018 om uddannelse af speciallæger), og Task

Force for dimensionering af speciallæger, som blev nedsat i 2020 med re-

præsentanter fra Sundhedsministeriet, Danske Regioner og regionerne.

Det er afgørende for sundhedsvæsenets funktion, at der findes tilstrækkeligt

med læger, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling af disse - såvel mel-

lem de lægelige specialer som geografisk. Samtidig er det ud fra en overord-

net ressourcemæssig betragtning hensigtsmæssigt, at der ikke uddannes flere

læger (og speciallæger) end der er behov for. Dimensioneringsplanen regu-

lerer antallet af speciallæger gennem fordeling af uddannelsesforløb inden

for de enkelte specialer og videreuddannelsesregioner. Dimensioneringspla-

nen skal derved medvirke til, at der er et tilstrækkeligt antal speciallæger i

hvert enkelt speciale og i hele landet.

Den gældende Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelse er udgivet i

2021 og dækker perioden 2022-2023. Dimensioneringsplan for speciallæge-

uddannelsen 2022-2023 er fastlagt til 1.067,5 og 1.090 hoveduddannelses-

forløb i henholdsvis 2022 og 2023.

Dimensioneringsplanen 2022-2023 er udarbejdet på baggrund af data og

fremskrivninger af antallet af læger i Lægeprognose 2018-2040, herunder

det forventede udbud af læger og speciallæger. Derudover er der taget ud-

Side 3

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Læger i alt

Speciallæger

gangspunkt i den beregnede tilgang til den lægelige videreuddannelse, ud-

vikling i antal beskæftigede speciallæger og aldersfordelingen, foregående

års dimensioneringsplaner; opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb og

besættelsesgrader i de enkelte videreuddannelsesregioner og på landsplan.

Til vurderingen af behovet for læger og speciallæger i fremtiden indgår

skriftlige høringssvar blandt andet fra både de faglige organisationer, vide-

reuddannelsesregioner og regioner. Derudover indgår en vurdering af ud-

dannelseskapaciteten i videreuddannelsessystemet, udviklingen i demografi

og sygdomsmønstre og endelig et tilstrækkeligt fleksibelt system, hvor der

er mulighed for at justere antallet af uddannelsesforløb i dimensioneringspe-

rioden heriblandt videreuddannelsesregionernes mulighed for at flytte ube-

satte forløb til andre specialer.

Vedr. sygeplejersker

Sundhedsstyrelsen udarbejder ikke prognoser for specialsygeplejersker, men

specialuddannelsesrådene har til opgave løbende at vurdere behovet for sy-

geplejersker med specialuddannelsen.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt syv specialuddannelser for sygeplejersker på

baggrund af bekendtgørelser fra hhv. Sundhedsministeriet og Sundhedssty-

relsen, Sundhedsstyrelsens cirkulærer og uddannelsesordningerne. Special-

uddannelserne for sygeplejersker hører under Sundhedsstyrelsen, som har

det formelle ansvar, mens de enkelte specialuddannelsesråd har en række

opgaver og ansvarsområder i relation til specialuddannelserne.

Sundhedsstyrelsen er for specialuddannelsen i intensiv sygepleje bekendt

med følgende opgørelse for specialuddannelsen, som bliver offentliggjort i

en årsrapport marts 2022:

Figur 2. Indberetning for specialuddannelsen i intensiv sygepleje

Region

Syddanmark

Antal sygeplejersker i alt

Antal specialuddannede ansat

Andel specialuddannede

Antal under specialuddannelse

Ubesatte stillinger

Antal sygeplejersker, der forventes at

gå på pension inden for de næste 5 år

659

438

66,5%

Region

Sjælland

237

158

66,7%

Region

Hovedstaden

915

586

64,0%

101

Region

Nordjylland

275

200

72,7%

Kilde: Data modtaget fra Specialuddannelsesrådet pr. 2. marts 2022

* Der er få vakante stillinger, og de forventes besat.

Note: Ingen dataindrapportering fra Region Midtjylland.

Side 4