Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546865_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2022
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPCFP
Sagsnr.: 2200957
Dok. nr.: 2164323
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
300 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 300:
Vil ministeren sende udvalget en prognose for det fremadrettede personale behov
på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper.
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til. Bidraget i sin fulde længde er vedlagt min besvarelse.
Vedr. læger.
Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og Prog-
nose- og Dimensioneringsudvalget prognoser for udbuddet af læger og speciallæger.
Prognosen indeholder ikke direkte fremskrivninger af behovet.
I den seneste prognose viser hovedscenariet at udbuddet af læger forventes at stige
med ca. 56 pct. til 39.447 læger frem til 2040. For speciallæger viser hovedscenariet,
at udbuddet af speciallæger forventes at være stigende i hele perioden fra 2018 til
2040, så der i 2040 forventes ca. 49 pct. flere speciallæger, end der var i 2018. Antal-
let af læger forventes at stige fra 4,4 til 6,3 pr. 1.000 indbyggere, mens antallet af
speciallæger forventes at stige fra 2,8 til 3,8 pr. 1.000 indbyggere.
For nærmere uddybning om prognoserne henvises til det vedlagte bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen.
Vedr. sygeplejersker, SOSU-hjælpere og -assistenter
Sundhedsstyrelsen udarbejder ikke prognoser for sygeplejersker eller SOSU-hjælpere
og SOSU-assistenter.
For disse uddannelsesgrupper kan jeg i stedet henvise til de udbudsfremskrivninger,
der er foretaget i regi af
’Veje til flere hænder –
Task force om social- og sundheds-
medarbejdere’.
Rapporten behandler ikke behovet for social- og sundhedsmedarbejdere, men bely-
ser gennem mekaniske fremskrivninger, hvordan arbejdsstyrken kan forventes at ud-
vikle sig. Resultaterne er under forudsætning af, at hidtidige uddannelses- og beskæf-
tigelsesmønstre fortsætter.
Rapporten peger på en stigning i udbuddet af sygeplejersker, hvor en øget dimensio-
nering i de seneste år ventes at indebære betydelige stigninger i antallet af uddan-
nede sygeplejersker, mens der peges på større udfordringer ift. SOSU-medarbejdere,
./.
./.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm., om en prognose for det fremadrettede personalebehov på hospitalerne fsva. læger, sygeplejersker og andre faggrupper, til sundhedsministeren
hvor en forholdsvis stor andel ventes at trække sig tilbage inden for den nærmeste
fremtid.
For så vidt angår udbuddet af specialsygeplejersker angiver Sundhedsstyrelsen i sit
bidrag, at Specialuddannelsesrådene har til opgave løbende at vurdere behovet for
sygeplejersker med specialuddannelsen. Specialuddannelsesrådene er nedsat af regi-
onerne og varetager ansvaret for specialuddannelserne. Af bidraget fremgår videre
for fire regioner tal fra specialuddannelsesrådene vedrørende antallet af intensivsy-
geplejersker under uddannelse, vakante stillinger og antal sygeplejersker, der forven-
tes at gå på pension inden for de næste 5 år.
Sundhedsmyndighederne har ikke egne fremskrivninger for efterspørgslen på sund-
hedspersonale. Det er en kompleks øvelse at tage højde for ændringer i efterspørgs-
len efter sundhedsydelser eller særlige faglige kompetencer, da disse både følger den
generelle demografiske udvikling, udviklingen i befolkningens sundhedstilstand samt
udviklingen af nye teknologier og behandlingstyper.
Derfor foreslår regeringen i vores udspil til en sundhedsreform, at der udvikles en
model for bedre overblik og monitorering af arbejdsmarkedet for sundhedsperso-
nale. Hensigten er at udvikle et monitorerings- og prognoseværktøj, som kan give et
opdateret og detaljeret overblik over aktuelle mangelsituationer på tværs af regioner,
kommuner og faglige specialer, og skal kunne identificere potentielle fremtidige
rekrutteringsudfordringer fx ift. at sikre lægedækning i hele landet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cathrine Falbe Pedersen
Side 2