Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2543840_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 16‐03‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPSEL 
Sagsnr.: 2201332 
Dok. nr.: 2137937 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 
295 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet 
efter ønske fra Martin Geertsen (V). 
 
Spørgsmål nr. 295:  
”Mange eksperter peger på, at svær overvægt er en meget væsentlig årsag til mange 
kroniske sygdomme. Hvordan tænker ministeren, at bekæmpelse af svær overvægt 
kan indgå i det kommende arbejde med fremtidige indsatser på kronikerområdet?” 
 
Svar: 
Der er først og fremmest behov for en styrket sundhedsfremmende indsats. Det 
handler om at forebygge, at folk bliver svært overvægtige og dermed udsættes for 
øget risiko for en lang række kroniske sygdomme. Og vi skal have særligt fokus på at 
give vores børn og unge en god start på livet, og understøtte at de allerede i barn‐
dommen har sunde og aktive vaner, som de tager med sig ind i voksenlivet. 
 
Derfor vil regeringen med udspillet ’Gør Danmark sundere’ sætte ind med en markant 
og ambitiøs forebyggelsespakke rettet mod børn og unge. I forebyggelsespakken ind‐
går bl.a. et partnerskab for trivsel, bevægelse og sunde fællesskaber under overskrif‐
ten Generation Aktiv, indførelse af aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol samt 
mål om, at alle født i år 2010 eller derefter aldrig skal kunne købe tobaks‐ eller niko‐
tinprodukter i Danmark.   
 
Herudover vil regeringen sammen med Novo Nordisk Fonden etablere et Center for 
Sund Vægt og Trivsel, som skal være et specialiseret videns‐ og kompetencecenter in‐
den for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af usund vægt. En indsats, der 
skal bidrage til at bringe Danmark i front på området. Novo Nordisk Fonden har til 
hensigt at bevilge omtrent 1 mia. kr. over 10 år til Center for Sund Vægt og Trivsel. 
Regeringen vil med en årlig bevilling på 10 mio. kr. medfinansiere arbejdet i centeret.  
 
Det er samtidig vigtigt, at sundhedsvæsenet bedst muligt hjælper mennesker, der er 
overvægtige, og ønsker at forbedre deres sundhed og nedsætte risikoen for sygdom. 
Vi ved, at overvægt hænger sammen med en øget risiko for en række kroniske syg‐
domme så som diabetes, hjerte‐kar‐sygdomme mv. Regeringen vil løfte den nære 
indsats til mennesker med kroniske sygdomme, der skal understøtte flere gode leveår 
med kronisk sygdom. Det skal ske gennem en national kvalitetsplan.   
 
Klare kvalitetskrav og anbefalinger skal styrke kvaliteten og medvirke til større sam‐
menhæng og mere ensartethed i indsatsen for borgere med kroniske lidelser såsom 
KOL, diabetes, hjerte‐kar‐sygdomme og muskel‐skelet‐lidelser. Bedre og mere ensar‐
tede tilbud om træning, kostomlægning og patientuddannelse skal give bedre redska‐
ber til at håndtere egen sygdom. 
 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om, hvilke perspektiver ministeren ser i forhold til at gøre noget inden for svær overvægt, til sundhedsministeren
 
Jeg har til brug for besvarelsen desuden fået følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, 
som jeg kan henholde mig til:  
 
”Sundhedsstyrelsen bemærker, at overvægt og især svær overvægt er forbundet med 
øget risiko for at udvikle en lang række følgesygdomme og ‐tilstande, som fx type 2‐
diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for kræft, søvnapnø og problemer med 
led‐ og bevægeapparatet. Hertil kommer smerter generelt, psykosociale problemer, 
reproduktionsproblemer og forringet livskvalitet. Risikoen for at udvikle følgesyg‐
domme er større, jo højere grad af overvægt (jo højere BMI), men også fedtfordelin‐
gen på kroppen spiller en rolle, samtidig ses, at højt BMI generelt er forbundet med 
højere dødelighed. 
 
WHO angiver overvægt og svær overvægt som den femte største risikofaktor i for‐
hold til for tidlig død. Danske tal viser, at der årligt er 2.025 ekstra dødsfald blandt 
svært overvægte sammenlignet med referencebefolkningen.  
 
Hos børn og unge kan sygdomme og fysiske komplikationer, som fx type 2‐diabetes, 
forhøjet blodtryk, ledsmerter og leverpåvirkninger, opstå allerede i barndommen, 
men især de psykosociale problemer, som mobning og drilleri, lavere selvværd og rin‐
gere livskvalitet, fylder hos børnene selv. 
 
Sundhedsstyrelsen skal endvidere bemærke, at borgere/patienter, der ifm. deres kro‐
niske sygdom også har ernæringsmæssige udfordringer, som fx svær overvægt, i hen‐
hold til Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kro‐
nisk sygdom’ (2016) bør tilbydes en ernæringsindsats, typisk en diætbehandling, i 
kommunalt regi. Konkret foregår det ved, at enten den praktiserende læge eller den 
respektive sygehusafdeling henviser patienten til en afklarende samtale i kommunen, 
hvor behovet for tilbud afklares, og hvor et individuelt forløb sammensættes, der ta‐
ger udgangspunkt i borgerens behov. 
  
Det kan i ernæringsindsatsen for den pågældende kroniske sygdom være nødvendigt 
at tage særlige hensyn. Sådanne hensyn er beskrevet i de lægevidenskabelige selska‐
bers kliniske retningslinjer, i de nationale kliniske retningslinjer, i faglige anbefalinger, 
som fx Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker 
med type‐2 diabetes’ og ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med 
KOL’, i Fagligt Selskab af Kliniske Diætisters rammeplaner for specifikke sygdomsgrup‐
per samt i ’Anbefalinger for den danske institutionskost’. 
 
Derudover indgår evt. relevant farmakologisk og kirurgisk behandling af svær over‐
vægt blandt mennesker med kronisk sygdom.”
 
 
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at regeringen over de kommende år vil arbejde for, at 
danskerne kan leve flere sunde leveår ved at understøtte en bred indsats for folke‐
sundheden.  
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Sofie Elsborg Larsen 
Side 2