Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-02-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPNSLA
Sagsnr.: 2201831
Dok. nr.: 2120346
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
293 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 293:
”Kan
ministeren redegøre for, hvor lang tid en henvisning til privatpraktiserende der-
matolog virker for en dermatologisk patient, herunder en patient med atopisk ek-
sem?”
Svar:
En henvisnings begrænsninger afhænger bl.a. af omstændighederne for henvisnin-
gen, patientens behov, samt hvilken type behandling der er tale om. Der er i overens-
komsten med Foreningen for Praktiserende Speciallæger fastsat nogle generelle reg-
ler for henvisning til speciallæger, jf. § 22-23, som suppleres med specialespecifikke
regler, jf. min besvarelse af SUU alm. del spm. 292.
I forhold til atopisk eksem, så følger dette generelt de specialespecifikke regler vedr.
limitering for specialet, jf. § 3-4. Disse regler er på nuværende tidspunkt som følger:
§ 3. Limitering
Stk. 1
Henvisningen omfatter maksimalt 8 konsultationer. Ved behandling med UV-lys
(ydelse 2119) kan gives op til 30 behandlinger i et behandlingsforløb. Behandling med
iontoforese kan fortsætte ud over den generelle limitering på 8 konsultationer uden
fornyet henvisning. Behandlingen kan dog maksimalt udføres 15 gange i et behand-
lingsforløb.
Stk. 2
Patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling for hudkræft kan, uden for-
nyet henvisning fra den alment praktiserende læge, indkaldes til nødvendig kontrol.
Honorering sker som ved fortsat behandling, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3
Diagnostik og behandling af seksuelt overførbare sygdomme, jf. § 1, stk. 3, kan gen-
nemføres uden henvisning fra alment praktiserende læge. Afregning foretages under
hensyntagen til patientens krav om anonymitet.
Stk. 4
Der henvises i øvrigt til overenskomstens generelle del, § 22.
./.