SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om, hvilke initiativer regionerne har taget for at frigive sygeplejerskerne tid til varetage plejeopgaver og opgaver inden for deres kernefaglighed, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 22-03-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPALBR

Sagsnr.: 2201187

Dok. nr.: 2167292

Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

291 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 291:

”Vil

ministeren indhente bidrag fra de 5 regioner om, hvilke initiativer regionerne har

taget for at frigive sygeplejerskerne tid til varetage plejeopgaver og opgaver inden for

deres kernefaglighed? Bidragene skal også belyse, i hvilket omfang opgaver som sen-

geredning og rengøring af senge varetages af sygeplejersker hhv. serviceassistenter

og social- og sundhedsassistenter.”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har mit ministerium indhentet bidrag fra Dan-

ske Regioner, som oplyser følgende:

”

Hermed fremsendes bidrag til besvarelse af spørgsmål stillet i regi af Sundhedsud-

valget (SUU alm. del spm. 291). Bidragene er indhentet fra de enkelte regioner. Det

er generelt, at der i regionerne er igangsat initiativer, der skal frigive sygeplejersker-

nes tid til at varetage plejeopgaver og opgaver inden for deres faglighed. Der er for-

skellige tilgange, hvilket der er redegjort for nedenfor.

Region Hovedstaden

Hvilke initiativer regionerne har taget for at frigive

sygeplejerskerne tid til at varetage plejeopgaver og

opgaver inden for deres kernefaglighed?

Alle Region Hovedstadens hospitaler har taget initia-

tiver til at give sygeplejerskerne mere tid til kerneop-

gaverne. Initiativerne sker typisk ved af indførelse af

nye stillingstyper og i form af opgaveglidning.

Næsten alle hospitaler har ansat runnere, der under-

støtter det sundhedsfaglige personale

–

også syge-

plejersker

–

i at fokusere på kerneopgaven. Runnere

kan fx stå for opfyldning, oprydning på patientstuer,

servere mad for patienter, hente/aflevere/bringe

prøver. Runnere kan være ufaglærte fx studerende

mm.

En del hospitaler har også givet portørerne opgaver,

der kan aflaste sygeplejersker og andre personale-

grupper, for eksempel ved patientpleje i et vist om-

fang.

I hvilket omfang opgaver som sengeredning og ren-

gøring af senge varetages af sygeplejersker hhv.

serviceassistenter og social- og sundhedsassisten-

ter?

Sengeredning og sengerengøring varetages af rengø-

rings/servicepersonale og til dels af sosuassistenter.

Kun undtagelsesvist har sygeplejersker opgaven med

sengeredning og rengøring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om, hvilke initiativer regionerne har taget for at frigive sygeplejerskerne tid til varetage plejeopgaver og opgaver inden for deres kernefaglighed, til sundhedsministeren

Farmaceuter og farmakonomer inddrages i højere

grad i medicinopgaver på afdelingerne og aflaster

derved sygeplejerskerne.

Der er også eksempler på, at HK´ere aflaster sygeple-

jerskerne for nogle af deres administrative opgaver.

Der er ligeledes eksempler på, at der anvendes sund-

hedsfaglige studerende fx sygeplejersker

–

til at afla-

ste det sundhedsfaglige personale

De fleste hospitaler er i øvrigt i gang/skal snart i gang

med (nye) projekter, der skal se på hvorledes de en-

kelte personalegruppers kompetencer kan udnyttes

bedst muligt. Og derved frigive tid til kerneopga-

verne.

Endelig bør det nævnes, at hospitalsdirektionerne

har besluttet, at alle regionens hospitaler i løbet af

2022 skal arbejde med at frigøre tid hos sygeplejer-

skerne med afprøvning af hvorvidt andre faggrupper

kan deltage i opgaveløsningen.

Region Syddanmark

Hvilke initiativer regionerne har taget for at frigive

sygeplejerskerne tid til at varetage plejeopgaver og

opgaver inden for deres kernefaglighed?

De syddanske sygehuse har igennem længere tid ar-

bejdet med mulighederne for opgaveflytning mellem

faggrupper, blandt andet med henblik på at frigøre

tid til den direkte patientpleje. Der er generelt fokus

på, at opgaver varetages af medarbejdere med de

rette kompetencer og med en baggrund, hvor opga-

verne opleves som relevante og meningsfulde. For at

understøtte de rette kompetencer til rette opgaver,

er der også fokus på systematisk kompetenceudvik-

ling både af SSA’er og af det administrative perso-

nale, der skal varetage nye opgaver.

Der er nuancer i de initiativer de 5 syddanske syge-

huse arbejder med. Nedenstående er baseret på op-

lysninger indhentet fra alle 5 sygehuse.

Eksempler på opgaveflytning fra sygeplejerskerne til

andre faggrupper er:

farmaceuter/farmakonomer der varetager

medicinhåndtering

kliniske diætister der varetager patientens

ernæring

patientassistenter/gangvagter der går til

hånde på afdelingerne

fysioterapeuter der varetager mobilisering

og genoptræning i forbindelse med plejeop-

gaver

ergoterapeuter der hjælper med udskriv-

ning og kontakt til kommunen

sekretærer der indsamler kvalitetsdata og

bestiller laboratorieprøver

brug af måltidsværter, der serverer mad og

kan assistere med spisningen

I hvilket omfang opgaver som sengeredning og ren-

gøring af senge varetages af sygeplejersker hhv.

serviceassistenter og social- og sundhedsassisten-

ter?

Langt de fleste steder foretages op-/afredning af

senge samt rengøring og sengevask, af rengørings el-

ler logistikpersonale (serviceassistenter). Der arbej-

des henimod, at opgaven helt fjernes fra plejeperso-

nalet. Nogle steder er der etableret deciderede sen-

gevaskere og/eller ”runnere”, som varetager senge-

vask og opredning. Andre steder er der ansat flere

logistikmedarbejdere, så sygeplejerskerne fx ikke

skal bruge tid på at tømme stuerne og gøre dem klar

til næste patient. Serviceassistenter kan også hjælpe

til med mindre grundlæggende sundheds- og syge-

plejeopgaver.

Side 2

kortlægning af arbejdsgangene omkring pa-

tienternes måltider for at finde en løsning,

hvor opgaverne fordeles til flere forskellige

personalegrupper

ansættelse af social- og sundhedshjælpere

og husassistenter, som kan tage over på op-

gaver, som f.eks. håndtering af mad og

drikke, lettere rengøringsopgaver, m.m.

etablering af et kørselskontor på Sygehus

Lillebælt, sådan at der kan frigives tid hos

plejepersonalet ved at flytte opgaven til ad-

ministrativt personale

hjælp til tekniske/administrative opgaver

–

for at gøre hverdagen på sengeafsnit nem-

mere og give tid til kerneopgaven arbejder

Bygningsdrift og

–Service

(OUH) på at gøre

det nemmere at få håndværkerhjælp

lokal IT-support (OUH)

–

Klinisk IT skal gå

”IT-stue-gang” på sengeafsnit for at aflaste

afdelingssygeplejerskerne

mulighed for tilkøb af ydelser hos Logistik &

Service (Sydvestjysk Sygehus) fx opryd-

ning/rengøring i personalekøkken, rengø-

ring af teknisk udstyr, varebestilling og

–

håndtering, OP-tekniker som assistance til

kirurg, udskiftning/rengøring af anæstesiud-

styr mellem operationer m.v.

Fokus på at udviklings-/forsknings-/koordinations-ar-

bejde ikke varetages af sygeplejersker, der ikke også

har arbejdstid i det patientnære kliniske arbejde.

Den Syddanske Forbedringsmodel er et væsentligt

værktøj for at justere og effektivisere arbejdsgange,

og på den måde frigive tid til både sygeplejerskerne

og andre faggrupper. Et eksempel på dette er imple-

mentering af dokumentation på stuen (Sygehus Søn-

derjylland). Et andet eksempel er fra OUH, hvor

OUH’s forbedringsteam har lavet observationer på

fem medicinske afdelinger. På baggrund af observa-

tionerne er der på hver afdeling igangsat 2-6 indsat-

ser. Et eksempel på en sådan indsats er blodprøve-

bestilling, hvor en ny arbejdsgang involverer færre

hænder og giver højere patientsikkerhed. Der er

yderligere en række afdelinger, der har taget imod

tilbuddet om, at få forbedringskonsulenter ud til i

korte koncentrerede forløb at lave observationer

sammen med afdelingens eget personale og udvikle

løsninger til hurtig implementering.

Region Sjælland

Der arbejdes målrettet med at sikre den nødvendige kompetencekapacitet i Region Sjælland. Det sker bl.a.

ved at forløse de sygeplejefaglige kompetencer. I indsatsen ”Øget brug af faggrupper” i somatikken

og Psyki-

atrien i Region Sjælland arbejdes der med konkrete eksempler på, hvordan man lokalt i klinikken kan frigive

tid til bl.a. den sygeplejefaglige kerneopgave, ved at nye faggrupper får nye opgaver eller mere indirekte ved

at flere faggrupper finder nye veje sammen.

Side 3

I perioden 2019- 2021 er der lokalt på regionens sygehuse og i Psykiatrien igangsat 31 nye indsatser med et

særligt fokus på at forløse de sygeplejefaglige kompetencer. Indsatserne ligger indenfor kategorierne:

•

Fra sygeplejerske til sundhedsfaglige faggrupper

F.eks. særligt introduktionsprogram koblet med kompetencevurdering kan føre til, at social- og

sundhedsassistent f.eks. får egne patienter, går med på stuegang m.m.

F.eks. særlig introduktionsprogram koblet med kompetencevurdering kan føre til at social- og sund-

hedshjælper f.eks. kan varetager opgaver

–

herunder selvstændige patientopgaver

•

Fra sygeplejerske til administrativt personale

F.eks. lægesekretærer informerer patienter om undersøgelse og korrekt forberedelse

•

Fra sygeplejerske til andre faggrupper

F.eks. anvendelse af serviceassistenter som fast vagt.

Det er indsatser der ligger ud over de 78 strategiske indsatser, på tværs af faggrupper, der blev igangsat i

2018 i Region Sjælland. I alt er der i perioden 2019-2021 igangsat 105 nye indsatser på tværs af alle faggrup-

per i Region Sjælland.

Region Nordjylland

Hvilke initiativer regionerne har taget for at

frigive sygeplejerskerne tid til at varetage ple-

jeopgaver og opgaver inden for deres kerne-

faglighed?

Aalborg Uni-

På Aalborg Universitetshospital igangsatte man

versitetsho-

i efteråret 2021 en såkaldt 12-punktsplan, der

spital

havde til formål at afhjælpe akutte driftsudfor-

dringer indenfor belægning, rekruttering og

samarbejde.

En af indsatserne i planen er at inddrage flere

faggrupper i opgaveløsningen særligt i sengeaf-

snittene, for at sygeplejerskerne kan koncen-

trere sig om de for specialets sygeplejefaglige

kerneopgaver. Vi har fokus på, hvordan det kli-

niske team kan udvides med specialkompeten-

cer fx fysioterapeuter og diætister, og hvordan

servicefunktionerne som farmakonomer, portø-

rer og rengøringsteknikere kan varetage opga-

ver, som kan dels kan give bedre vilkår for op-

gaveløsningen hos vores plejepersonale, men

samtidig kan være med til at forbedre vores pa-

tientforløb.

Indsatsen har bestået af:

•

Én indgang til flere faggrupper i spil.

Alt materiale om emnet er samlet på

én hjemmeside på Personalenet (vores

intranet i RN).

•

Idekatalog med cases, der beskriver

”do’s and donts”, udbyttet for patien-

terne og medarbejderne samt ledel-

sesopgaven.

•

10 fælles spilleregler for at inddrage

flere faggrupper på hospitalet

• Dialog om kernefaglighed og ”fælles-

mængder” på MED-møder,

personale-

møder mv.

•

En værktøjskasse med modeller for

samarbejde, kontaktoplysninger osv.

I hvilket omfang opgaver som sengered-

ning og rengøring af senge varetages af

sygeplejersker hhv. serviceassistenter og

social og sundhedsassistenter?

Som led i indsatsen for flere faggrupper i

spil indføres der serviceteams i alle senge-

afsnit på hovedmatriklerne i Aalborg.

Et serviceteam består af fast tilknyttede

portører og rengøringspersonale, som lø-

ser en række definerede opgaver. Der er

tale om en ny organisering af arbejdet,

som også er driftskonceptet, når hospita-

let flytter ind i det nye hospitalsbyggeri.

Men serviceteamet overtager også opga-

ver fra plejepersonalet, fx skifte linnedpo-

ser, kontrol af ilt og sug, opfyldning, hente

medicin og blod mv.

Specifikt i forhold til rengøring af

senge/sengeredning mellem patienter va-

retages opgaven af medarbejdere fra Logi-

stikafdelingen eller Service & Rengøring

(afhængig af matrikel) som vanligt, mens

redning af seng under patienters indlæg-

gelse varetages af sengeafsnittenes perso-

nale.

For at aflaste plejepersonalet er det iværk-

sat, at rengøringsteknikere overtager flere

opgaver ved ophævelse af isolation, her-

under rengøring af seng samt afredning

(til en start på de medicinske og akutte

områder). Yderligere er sengeredning i lø-

bet af patienters indlæggelse en mulig

fremtidig opgave for serviceteamet, men

overtagelse af opgaven er ikke afprøvet

endnu.

Side 4

Psykiatrien

Centralt afsatte midler på hospitalet til

at booste området (4 mio.kr. i 2022).

• Tæt

opfølgning på såvel kvalitetsmål

som omfanget af nye samarbejder på

tværs i ledelses- og MED-system.

Der er stort fokus på, at sygeplejersker vareta-

ger de opgaver, der ligger indenfor deres kerne-

områder/faglighed og det skal bestemt ses i ly-

set af de udfordringer, der er flere steder i for-

hold til vakante sygeplejestillinger. Så der er et

skarpt fokus på dette. Sygeplejersker kan der-

imod varetage opgaver, som er uddelegeret af

læger.

•

Regionshos-

pital Nord-

jylland

På Regionshospital Nordjylland arbejdes der

målrettet med at sikre de rette kompetencer og

ressourcer til fremtidens sundhedsydelser. Hos-

pitalet arbejder indenfor vores såkaldte ”Firklø-

verplan”, hvor overskrifterne

er Kompetencer,

vilkår, organisering og ledelse.

Arbejdet omkring kompetencer kredser om, at

de lokale faglige miljøer identificerer kerneop-

gaver, der giver værdi for deres patienter. I

dette strukturerede arbejde identificeres bla.

arbejdsgange og procedurer, som kan omlæg-

ges (måske undværes) og dermed frigøre mere

tid til plejeopgaven. I dette arbejde indgår løs-

ninger, hvor andre faggrupper i højere grad ind-

går i opgavens team omkring patientforløbene

og dermed sikrer, at sygeplejersker får mere tid

til at fokusere på de områder, hvor de gør en

særlig forskel for patienterne: den personcen-

trerede planlægning af et pleje- og indlæggel-

sesforløb, koordination af aktiviteter omkring

patienten og i samarbejde med patienten samt

kommunikation og observationer ifm. udførelse

af plejeopgaver.

Afsnittene er dermed allerede i gang med at in-

tegrere især fysioterapeuter, socialrådgivere,

sekretærer og farmaceuter i opgavens team.

Under vilkår og organisering arbejdes der med:

senioraftaler, fuldtidspolitik, arbejdstilrettelæg-

gelse og derudover skal nævnes digitale løsnin-

ger (især i samarbejdet med primærsektor),

som også bidrager til at skabe mere fokuseret

tid for den enkelte sygeplejerske. Afslutnings-

vist kan under organisering nævnes samdrift

principper og tværgående hospitalsfunktioner,

hvor filosofien (udover at skabe gode patient-

forløb) er, at bruge plejeressourcer så målrettet

som muligt og ift. det tværgående, at lade spe-

cialviden komme alle patienter til gode og der-

med bidrage til mere målrettede planer for

Som udgangspunkt er det ikke sygeplejer-

sker, der varetager disse opgaver, men det

kan ikke udelukkes, at der i en vagt kan

være behov for hjælp til enkeltstående

opgaver, fx opredning af en seng.

I vores ene klinik (Klinik Psykiatri Nord) har

der været en drøftelse i forhold til, hvor

mange plejeressourcer (Det gælder både

sygeplejersker og SSA), der bruges til at

rette mad an og oprydning efter måltider.

I arbejdet med at identificere kerneopga-

ver indgår desuden overvejelser ift. ser-

viceopgaver

–

som rengøring, sengered-

ning m.m. En lang række afdelinger (Inten-

siv, akut, gynækologi og fødsler m.fl.) har

allerede iværksat serviceydelser indenfor

en udvidet ramme (aftentimer), som sik-

rer at disse opgaver varetages af rengø-

ringspersonale. Desværre er hospitalet

også udfordret på rekruttering til service-

fagene

–

så vi er i gang med i næste fase

at overveje, hvorvidt vi også her skal

tænke andre løsninger

Side 5

pleje og rehabilitering. Som eksempel på tvær-

gående funktioner kan nævnes bidrag omkring

den ældre og multisygepatient ved hospitalets

geriteam og indsatsen omkring misbrugere.

I arbejdet med at identificere kerneopgaver

indgår desuden overvejelser ift. serviceopgaver

–

som rengøring, sengeredning m.m. En lang

række afdelinger (Intensiv, akut, gynækologi og

fødsler m.fl) har allerede iværksat serviceydel-

ser indenfor en udvidet ramme (aftentimer),

som sikrer at disse opgaver varetages af rengø-

ringspersonale. Desværre er hospitalet

også udfordret på rekruttering til servicefagene

–

så vi er i gang med i næste fase at overveje,

hvorvidt vi også her skal tænke andre løsninger.

Region Midtjylland

Hvilke initiativer regionerne har taget for at

frigive sygeplejerskerne tid til at varetage ple-

jeopgaver og opgaver inden for deres kerne-

faglighed?

Århus Uni-

Aarhus Universitetshospital arbejder løbende

versitetsho-

med de rekrutterings- og fastholdelsesudfor-

spital

dringer, som opleves på hospitalet, særligt i for-

hold til sygeplejersker. Der er på den baggrund

udarbejdet et Initiativkatalog

–

som forhåbent-

ligt kan være en hjælp til afdelingerne med at

finde løsninger. Målet med Initiativkataloget er

bl.a. sikre rekruttering og fastholdelse af perso-

nale på kort og langt sigt, og initiativer der kan

bidrage til et godt arbejdsmiljø for alle medar-

bejdere på AUH. Herunder også at bringe flere

faggrupper i spil.

Det fremgår bl.a. af kataloget, at afdelingerne

skal gøre sig overvejelser omkring brug af de

rette kompetencer til de rette opgaver i afde-

lingen, og hvilke opmærksomhedspunkter der

er ved opgaveflytninger fra sygeplejersker til

andre faggrupper.

Bl.a. er Forsyning & Service allerede gået i gang

mange steder med at hjælpe plejen med opga-

ver, både som fast og akut hjælp.

HEMidt (Vi-

HE Midt har arbejdet med flere forskellige om-

borg)

råder og igangsat flere forskellige initiativer.

Der bliver arbejdet med, at flere forskellige fag-

grupper skal i spil i de patientnære opgaver.

Dette med sigte på at afsøge muligheden for, at

andre faggrupper kan bidrage til at frigive syge-

plejerskeressourcer.

Der bliver arbejdet med at ansætte flere ser-

viceassistenter og ufaglært arbejdskraft til at

hjælpe med praktisk gøremål fx oprydning i

skylderum, vask af udstyr, fastvagt mm.

I hvilket omfang opgaver som sengered-

ning og rengøring af senge varetages af

sygeplejersker hhv. serviceassistenter og

social- og sundhedsassistenter?

Opgaven med sengeredning i forbindelse

med den daglige behandling og pleje af

patienterne varetages normalt af sygeple-

jersker eller social- og sundhedsassisten-

ter.

I dag har serviceassistenterne fra Forsy-

ning & Service i ca. halvdelen af tilfældene

overtaget denne opgave, og der forventes

at stige, og også Midt-vask har områder,

hvor de varetager hele opgaven med at

tømme, rengøre og rede op.

I de tilfælde hvor der er tale om en isolati-

onsstue, er det serviceassistenter fra For-

syning & Service, der varetager hele opga-

ven med tømning og rengøring af seng og

efterfølgende rengøring og desinfektion af

sengestuen.

Det er særligt serviceassistenter, der har

ansvaret og opgaven med sengevask, sen-

geredning mm. mellem hver patient.

Hvis der fx skal skiftes et lagen mm. under

selve indlæggelsen, kan det

også være en sygeplejerske der varetager

denne opgave. Det kan herunder bemær-

kes, at der anvendes vaskbare dyner

(uden dynebetræk). Opgaven med senge-

redning er derfor langt lettere end tidli-

gere, hvor også dynebetrækket skulle skif-

tes.

Side 6

RHG (Gød-

strup):

Fra RHR

(Randers)

Fysio- og ergoterapeuter har fået flere opgaver

på sengeafsnit. Der er gennemført flere prøve-

handlinger med terapeuter på sengeafsnit, or-

ganiseret enten under en terapeutfaglig leder

eller direkte under afdelingssygeplejersken.

Prøvehandlingerne har vist et stort potentiale,

herunder kvalitetsløft i forhold til mobilisering

og udskrivelse af patienter

Der bliver i øget grad anvendt farmakonomer til

medicindispensering.

Yngre læger har fungeret som behandlersyge-

plejerske eller siddet fastvagt.

I Regionshospitalet Gødstrup er der for at afla-

ste sygeplejerskerne, så de i videst muligt om-

fang kan koncentrere sig om deres kerneopga-

ver bl.a. gjort følgende tiltag:

• Der er tilknyttet flere ressourcer fra service-

funktionen i Driftsafdelingen. Disse bruges til at

udlevere mad til patienterne, til at rede senge

og til at gøre flere ting rent efter brug.

• Det er forsøgt at tilkøbe klinisk farmaci, men

dette er ikke én mulighed før efter flytningen.

Når det bliver en mulighed vil de skulle blande

iv antibiotika,

administrere medicin af anden slags og ordne

medicinrummet.

• Der er arbejdet med at opgaveflytte funktio-

nen som vagtplanlægger fra klinikområdet til

Staben

–

HR-funktionen.

• I Randers har vi ligesom mange andre steder

gennem en længere periode set på brugen for-

skellige faglige kompetencer til at løse opga-

verne omkring patienterne. Det betyder, at der

nu er tilknyttet terapeuter og farmakonomer til

sengeafsnittene. At vi har ansat patientassi-

stenter (typisk uddannet som serviceassistenter

eller SOSA) til at varetage opgaver, der ikke

kræver en sygeplejerskeuddannelse.

Vores sengeredning hører hjemme i ser-

viceafdelingen, og opgaven varetages af

serviceassistenter

”

Jeg kan henholde mig til Danske Regioners biddrag.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen siden sin tiltræden har haft en ambition om

at løfte kapaciteten i sundhedsvæsenet. Der er bl.a. afsat 600 mio. kr. årligt til at sikre

1.000 flere sygeplejersker. I december 2021 blev der desuden afsat 1 mia. kr. til den

såkaldte coronavinterpakke, for at understøtte aktiviteten i sundhedsvæsenet, fast-

holde personalet, og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinært svær vintersæ-

son.

Samtidig er der behov for langsigtede løsninger, som skal robustgøre sundhedsvæse-

net. Derfor har regeringen, som led i udspil til sundhedsreform, foreslået at nedsætte

en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet.

Side 7

Kommissionen skal se på løsninger, som sikrer personale nok og tid til patienterne i

hele sundhedsvæsenet. Løsningerne skal ligeledes sikre mere fleksibilitet og tværfag-

lighed i opgaveløsningen, bedre fastholdelse i udfordrende opgaver som akutarbejde,

vagtarbejde mv., fastholdelse i fuldtidsarbejde og i længere arbejdsliv samt nedbrin-

gelse af bureaukrati.

Jeg ser frem til forhandlingerne om en ny sundhedsreform.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Alberte Rodskjer

Side 8