SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 13/1-22 om manglende ledige intensive pladser på de danske hospitaler, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPASFA/DEPTLAN

Koordineret med: SØA

Sagsnr.: 2200285

Dok. nr.: 2079391

Dato: 09-01-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd S, torsdag den 13. januar 2022 kl. 15.00]

Samråd S vedr. antal af intensivpladser

Samråd S:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan vi kan

ende i den situation, at der kun er 10 ledige intensive pladser

på landets hospitaler, som det fremgår af artikel på jyllands-

posten.dk 9/12-21: ”10 sengepladser på intensiv var ledige

mandag på landsplan”, og at der er sket et fald i

intensivpladserne på 23,7 procent på 10 måneder. Og

ministeren bedes redegøre for, hvilke hasteindgreb som

regeringen vil igangsætte for at sikre flere intensivpladser

(Stillet af Per Larsen, K).

Tak til Per Larsen for det her samråd. Det er vigtigt for alle,

og det gælder COVID-patienter eller andre.

I det her land skal man ikke være i tvivl om, at vi har

intensivkapacitet nok, uanset hvad man får brug for, eller

hvilken sygdom man får. Hvis der er behov for en

intensivplads, så skal man have den.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 13/1-22 om manglende ledige intensive pladser på de danske hospitaler, til sundhedsministeren

Hvis man følger intensivpladserne, så kan man se, at vores

sygehuse løbende justerer intensivkapaciteten op og ned. Det

vil sige, at det ikke er et mål at have mange ledige

intensivpladser. Men når man læser artiklen i avisen, kan

man godt tro, at der kun er 10 intensivpladser, og hvis der fx

kommer 11 intensive patienter mere, så har vi et problem.

Men det er ikke sådan, at der står en masse tomme

intensivpladser og ledigt personale og venter. Det ville være

uhensigtsmæssigt brug af vores sundhedsvæsens ressourcer.

Det, der er vigtigt, er, at man har planer for, og at man i

praksis kan skalere antallet af intensivpladser op og ned

afhængig af behovet for at rykke kapaciteten rundt.

***

Samrådsspørgsmålet henviser til en artikel fra

Jyllandsposten, hvor der bruges data fra Regionernes

Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Fra det data

fremgår det, at kapaciteten på hospitalernes

intensivafdelinger i perioden fra 1. februar 2021 til 6.

december 2021 er faldet fra 406 til 310 senge – et fald

svarende til 23,7 pct. Der peges også på, at der den 6.

december 2021 kun var 10 ledige intensive sengepladser i

hele landet.

Så for at besvare samrådsspørgsmålet er det nødvendigt at gå

ind i selve de data og perioden, der henvises til.

Side 2

Her vil jeg nævne, at RKKP anvender en anden

opgørelsesmetode end den, som SST anvender i forhold til

kapaciteten på det intensive område. Det er derfor vigtigt at

være opmærksom på, at de ikke kan sammenholdes 1:1 med

SST’s planer for intensivkapacitet.

I forhold til den periode, der henvises til, så var starten af

februar 2021 præget af anden corona-bølge. Der var stadig et

højt niveau af COVID-19 relaterede intensive indlæggelser,

og derfor var der også planlagt med, og man opererede med,

en relativ høj intensiv kapacitet.

I månederne herefter falder indlæggelsestallene, og det

samme gør intensivpladserne. Tal fra RKKP viser, at der var

406 intensive sengepladser den 1. februar 2021, mens der var

340 intensive sengepladser den 12 april 2021. Dermed var

antallet af intensive sengepladser allerede reduceret med 66

pladser i midten af april sammenlignet med starten af

februar. Faktisk sker størstedelen af ændringerne i

intensivkapaciteten i hele 2021 i disse måneder.

Hvis man ser på intensivkapaciteten lige nu og her i

begyndelsen af januar 2022, så er den på samme niveau, som

i marts 2021. Og der er også nogenlunde sammenlignelige

indlæggelsestal. Tal fra RKKP viser, at der den 3. januar

2022 var 331 intensive sengepladser sammenlignet med hhv.

341 intensive sengepladser 15. marts 2021.

Det skyldes, at planlægningen af sygehuskapaciteten justeres

løbende, og antallet af intensive sengepladser er og skal være

fleksible. Derfor bør det også handle om, hvordan vi sikrer,

at robustheden og fleksibiliteten er tilstede.

Side 3

I starten af december 2021, før omikron-varianten havde fået

rigtig fat i samfundet, havde vi langt færre corona-relaterede

indlæggelser blandt andet som følge af den store

vaccinationsindsats.

Det er derfor langt hen ad vejen forventeligt, at der over den

periode, som spørger henviser til, ses et fald af intensive

pladser – fra januar og februar, hvor der var meget tryk på og

igennem året frem mod den nye bølge. I forbindelse med den

tredje bølge skal der så igen skrues op for antallet af

intensive pladser, og her er spørgsmålet, om det kan gøres

hurtigt og robust nok.

Det er også vigtigt at have med, at vi har haft en

sygeplejerskekonflikt, og vi har et sundhedsvæsen, der står i

endnu en vinter med store udfordringer, og som har skulle

knokle for at barbere ventelister af på grund af de to

foregående bølger. Der har virkelig været drøn på.

De mennesker der arbejder i vores sundhedsvæsen har også

behov for helt basale ting, som ferie med deres familier,

hvilket også skal afvikles.

Det er derfor helt tydeligt, at sundhedsvæsenet i Danmark er

mere presset i år – ligesom i mange andre steder i Europa.

Medarbejderne er slidte, og det kan selvfølgelige mærkes.

***

Side 4

Sundhedsmyndighederne og regionerne har gennem hele

epidemien arbejdet systematisk med at tilpasse kapaciteten

til behovet – og løbende planlagt intensivkapaciteten, så der

både var et tilstrækkeligt og tilgængeligt antal intensive

sengepladser. Ligeledes er der løbende lagt beredskabsplaner

for, hvordan kapaciteten hurtigt kan opskaleres, når der er

behov for det.

Konkret har sundhedsmyndighederne sammen med

regionerne før jul leveret planer for opskalering til 450

intensivpladser, og regionerne er i starten af januar 2022

blevet bedt om konkrete planer for opskalering til 600

intensivpladser. Ved behov skal der kunne opskaleres til 800

pladser. Det er slet ikke der, hvor vi er, men det er planerne

kan anvendes, hvis behovet opstår.

Skaleringsplanerne er et vigtigt styringsværktøj, der trinvis

beskriver, hvilken bemanding, organisation og kompetencer,

der er nødvendig at aktivere, hvis indlæggelsestallene tilsiger

det.

***

Der er ingen tvivl om, at sygehusene er pressede.

Coronapandemien har presset vores sygehuse.

Side 5

I samrådsspørgsmålet blev der også spurgt til, om der er

noget, som kan gøres her og nu? Her kan jeg nævne, at vi

forbindelse med finansloven lavede Coronavinterpakken,

som alle fem regioner sammen med

medarbejderorganisationerne har udmøntet. Jeg har fået

meldinger fra alle fem regioner om, at de har taget positivt

imod pakken – som også skal hjælpe med at robustgøre

sundhedsvæsenet i forbindelse med omikron-vinteren.

Vi har et kæmpe håb om, at den sæson vi er på vej ud af, er

sæsonen væk fra den coronasituation, som vi i lang tid har

været i.

Hvis jeg skal gøre en kort status her til sidst, så har vi i

Danmark ikke haft mangel på intensivpladser. Det er der

nogle lande, der har haft, men der har vi ikke været. Vi har

haft et sygehusvæsen, der har kunne skalere op og skalere

ned, når det har været nødvendigt. Men jeg tror, at man som

borger, patient og pårørende godt kan blive nervøs, når man

læser Jyllandspostens artikel, hvor det fremgår, at der kun er

10 ledige intensive pladser – for hvis der kommer 11 ekstra

intensive indlæggelser, hvor står man så? Her er det vigtigt

at fremhæve, at intensivkapaciteten netop kan skrues op.

Jeg mener, at et af de vigtige temaer, som kun er blevet

vigtigere i forhold til en kommende sundhedsreform er

robustgørelse af vores sundhedsvæsen, herunder også

intensiv organisering og kapacitet.

Tak.

Side 6