Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2518542_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-40830
HPA
24. januar 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 99 fra Eva Flyvholm (EL) og
ikke-medlem af udvalget (MFU) Peder Hvelplund (EL) stillet
den 12. januar til udenrigsministen.
Spørgsmål
Ministeren bedes, evt. med inddragelse af sundhedsministeren, besvare følgende
spørgsmål:
Er ministeren enig med USA’s præsident, Joe Biden, som i forbindelse med
spredningen af omikron udstedte en erklæring med opfordring til, at flere lande
bakker op om waiveren i regi af WTO: ”I call on the nations
gathering next week
for the World Trade Organization ministerial meeting to meet the U.S. challenge
to waive intellectual property protections for COVID vaccines, so these vaccines
can be manufactured globally. I endorsed this position in April; this news today
reiterates the importance of moving on this quickly”?
(https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-
releases/2021/11/26/statement-by-president-joe-biden-on-the-omicron-
covid-19-variant/)
Svar
Jeg deler fuldt og helt ambitionen om, at vi skal øge adgangen til sikre og
effektive COVID-19-vacciner for alle. Regeringen er klar til at se på alle forslag,
der kan bidrage hertil.
Den amerikanske regering har i overordnede vendinger udtrykt støtte til en
’TRIPS waiver’, men en betydeligt mere begrænset udgave end Indien
og
Sydafrikas meget vidtgående forslag. Derudover har man ikke fra amerikansk
side fremsat konkrete forslag eller i øvrigt engageret sig i konkrete drøftelser i
WTO
om en ’TRIPS waiver’,
som kan danne grundlag for et resultat.
Når vi
ligesom de øvrige EU-lande
ikke støtter Indiens og Sydafrikas meget
vidtgående forslag, er det, fordi det ikke ville kunne løse udfordringen med at
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om regeringens langsigtede internationale strategi for udrulning af vacciner, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
sikre lige adgang til vacciner. Der er meget, der tyder på, at problemet ligger et
andet sted. Selv med et patent i hånden kræver vaccineproduktion højt
specialiseret kvalitetskontrol, knowhow, produktionsudstyr og råmaterialer.
Hertil kommer vaccineskepsis, svage sundhedssystemer og mangelfuld
infrastruktur ift. udrulning, der fortsat udgør væsentlige udfordringer, ikke
mindst i mange udviklingslande.
Samtidig viser udviklingen, at den globale vaccineproduktion er stødt stigende.
Over 11 milliarder vaccinedoser var produceret ved udgangen af 2021, og tallene
står til at stige markant i 2022. Det skyldes bl.a. indgåelsen af frivillige
licensaftaler, herunder, pr. 1. november 2021 335 tilladelser til produktion af
COVID-19-vacciner. 228 af disse tilladelser inkluderer teknologioverførsel.
Regeringen støtter EU’s
forslag om en hurtigere og mere enkel brug af
tvangslicenser gennem en
’waiver’ af en række proceskrav i TRIPS-aftalen
for
udstedelse af disse licenser. Det er et simpelt og potentielt meget effektivt tiltag,
der samtidig undgår at underminere hele patentsystemet. Dertil arbejder EU
også aktivt på at fremme andre handelspolitiske tiltag, der vil kunne gøre en reel
forskel, herunder begrænsning af eksportrestriktioner, hurtig toldbehandling ved
grænserne og national godkendelse af importerede vacciner.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod