SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/1-22 om forsvarlig bemanding af sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPASFA

Koordineret med:

Sagsnr.: 2117134

Dok. nr.: 2074170

Dato: 05‐01‐2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd O, tirsdag den 11. januar 2022, kl. 14.00]

Samråd O vedr. dokumentaren ”opråb fra sygehuset”

Samråd O:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan

ministeren vil sikre et sundhedsvæsen med en fagligt

forsvarlig bemanding af sygeplejersker og andre

sundhedsprofessionelle med henblik på at sikre god kvalitet

og undgå situationer, hvor travlhed og underbemanding er

årsag til sygdomsforværring, utilsigtede hændelser og

dødsfald. Samrådsspørgsmålet stilles bl.a. i lyset af TV2’s

dokumentar ”Opråb fra sygehuset” den 21. oktober 2021 om

travlhed på hospitalerne. (Stillet af Kirsten Normann

Andersen, SF)

Tak til Kirsten Normann Andersen for at indkalde til

samrådet. Sjældent har en titel på en dokumentar været mere

korrekt end ”Opråb fra sygehuset”. Det er det vi ser: opråb

fra en presset medarbejdergruppe. Jeg vil gerne klart sige, at

de situationer, som vises i dokumentaren, ikke er situationer

og eksempler, som jeg forbinder med et sundhedsvæsen af

høj kvalitet og med tryghed for patienterne.

Der er ingen tvivl om, at vores sundhedsvæsen er presset lige

nu. En række forskellige faktorer udfordrer tilsammen

robustheden i vores ellers grundlæggende stærke

sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 11/1-22 om forsvarlig bemanding af sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

De situationer, som dokumentaren viser, er ikke opstået fra

den ene dag til den anden. Det giver stof til eftertanke og

kalder på handling på forskellige måder. Dels er det et

billede af et sundhedsvæsen, som på mange måder har

skullet omstille sig i rekordfart. Men det er også et billede på

et sundhedsvæsen, som med al tydelighed kalder på en

række strukturelle ændringer for at fremtidssikre det til

kommende generationer og årene foran os.

Vi har kendt prognoserne længe – demografiske ændringer i

befolkningen, flere kronisk syge patienter og færre hænder

til at behandle og passe os. Men vi har igennem det seneste

års tid fået et kig ind i, hvad mangel på hænder kan betyde.

Det er vigtig læring, når det handler om, hvordan vi skal

fremtidssikre sundhedsvæsenet. Det vil jeg komme ind på

lige om lidt.

***

Jeg vil starte

med at sige et par ord om vores sundhedsvæsen

her og nu. Vi står som nævnt lige nu i en ekstraordinær svær

situation. Der er ingen tvivl om, at 2020, 2021 og

forventeligt også 2022 har været og bliver svære år i det

danske sundhedsvæsen.

En pandemi kan mærkes.

Side 2

Man har haft rigtig mange nye arbejdsopgaver, som ikke har

været prøvet før, og medarbejderne har udvist en meget stor

fleksibilitet. Vi er alle sammen dybt taknemmelige for deres

arbejde. Imponerende resultater i det danske sundhedsvæsen

hver evig eneste dag.

Det kan ikke undgås, at en historisk krise som

coronapandemien sætter sig spor. Det ser vi også

konsekvenserne af nu.

Særligt hos personalet, som har lagt – og fortsat lægger - en

rigtig stor indsats, mens danskerne har haft allermest brug

for dem.

Mange patienter har oplevet og oplever fortsat at få udskudt

behandlinger, som ikke er akutte eller livstruende, men som

er vigtige for den enkelte. Det er klart, at mange vil mærke,

at det har en konsekvens for livskvaliteten, at de fortsat må

vente. Det er jeg rigtig ærgerlig over. Det er vigtigt, at vi så

hurtigt som det er muligt, når coronaen slipper sit tag,

kommer i gang med at afvikle de udskudte behandlinger.

Det har konsekvenser, når sundhedsvæsenet og hele

samfundet oplever så markante rystelser, som vi har gjort og

gør med covid-19. Det er ikke kun i sundhedsvæsenet men i

hele vores samfund.

***

Side 3

Men dét, som jeg synes er mest relevant og interessant at

tage fat på, er, hvad vi kan tage med os fra de seneste år, når

det handler om at forbedre og fremtidssikre

sundhedsvæsenet. Vi har med pandemien fået et blik ind i de

udfordringer, som vi ved, at vores sundhedsvæsen vil møde i

fremtiden.

Vi begynder at se konsekvenserne af den demografiske

udvikling. Konkret betyder det, at vi bliver flere, som har

behov for behandling og pleje og færre til at tage sig af os.

Og udfordringen bliver kun større.

Vi kan kun håndtere de udfordringer, hvis vi gør tingene på

nye måder.

En af de ting, som er blevet særlig tydelig, er den

personalemæssige situation. Vores sundhedspersonale er den

mest kritiske ressource for at levere behandling af høj

kvalitet til alle de patienter, som har behov for det.

Sundhedssektoren er ikke det eneste område, som mangler

hænder. Både andre steder i den offentlige sektor og i den

private sektor, er der udfordringer med at rekruttere

tilstrækkelige medarbejdere.

Og løsningen er ikke at blive ved med at gøre det samme. Vi

kommer ganske enkelt ikke til at kunne ansætte eller

uddanne os ud af de demografiske udfordringer.

Jeg vil gerne pege på tre centrale områder, som jeg mener, vi

skal tage fat på for at fremtidssikre og forbedre

sundhedsvæsenet:

Side 4

Som det første skal vi være meget bedre til at

forebygge

store sygdomme, som mange af os rammes af, og som

mange familier har inde på livet. Forebyggelse er helt

afgørende for at flere danskere kan få mulighed for at leve

flere gode leveår. Og også for at færre får behov for

sygehusvæsnet.

Forebyggelse starter hos vores børn og unge. Derfor er jeg

også glad for at vi sammen med en flertal i Folketinget har

taget et vigtigt skridt med en national handleplan mod børn

og unges rygning. Næste vigtige skridt er en national

alkoholhandleplan - også med fokus på vores børn og unge.

Og så skal vi sætte ind over for børn og unges mistrivsel.

For det andet skal sundhedsvæsenet være

tættere på,

når vi

har brug for det. Bliver vi syge, skal sundhedsvæsenet være

der til at gribe os. Dér, hvor vi er. Meget mere kan og skal

løses i eller nær vores hjem. Formålet er flersidet: Dels

handler det om, at patienterne ikke skal fragtes til sygehuse i

den anden ende af regionen, hvis de ikke har behov for

specialiseret behandling. Dels betyder det også, at

sygehusene kan bruge kapaciteten på de patienter, som har

behov for indlæggelse og den specialiserede behandling.

Den seneste tid har i dén grad vist, at kapaciteten på

sygehusene er udfordret.

Side 5

Og som det tredje har vi en bunden opgave i forhold til at

sikre, at vi har

hænder nok

i vores sundhedsvæsen. Vi kan

uddanne nok så mange medarbejdere – men hvis

sundhedspersonalet søger væk fra faget eller mister

motivationen, er det en spildt indsats.

Min oplevelse er, at meget af den frustration, som vi ser

blandt medarbejderne, skyldes, at de ikke oplever at have de

rette rammer til at kunne løse deres kerneopgave. Der er en

oplevelse af, at tiden bruges forkert og på opgaver, som ikke

er til gavn for patienterne. Tilliden til medarbejdernes

kernefaglighed skal stå i forgrunden. Vi skal se på, hvad der

skal til for, at medarbejderne motiveres og har lyst til at blive

i faget i mange år. For vi har brug for alle – og vi skal

understøtte, at kompetencerne bruges bedst muligt.

Det var tre nedslagspunkter, som jeg og regeringen anser for

afgørende for at fremtidssikre sundhedsvæsenet.

***

Jeg synes heller ikke, at vi kan komme udenom, at en

forsvarlig økonomi er afgørende for et godt sundhedsvæsen.

Vi har i regeringen fra vores tiltræden været meget bevidst

om, at de økonomiske rammer for driften af

sundhedsvæsenet skal følge med udviklingen i antallet af

patienter.

Side 6

Med finansloven for 2020 afsatte vi fx penge til 1.000 flere

sygeplejersker. Tal fra sommerferien [2. kvartal] viste, at vi

her nåede op på 1.000 ekstra sygeplejersker siden det år

regeringen tiltrådte.

Tallene for 3. kvartal offentliggøres den 12. januar. De

omfatter månederne med sygeplejekonflikten, som vi derfor

må forvente vil påvirke tallene, da strejkende sygeplejersker

ikke tæller med i den periode.

Jeg nævner ikke dette for at påstå, at det har løst alle

udfordringer. Men et forsvarligt økonomisk fundament er

afgørende.

***

Jeg vil runde af med at sige, at jeg ser meget frem til at

præsentere regeringens udspil til en sundhedsaftale. Jeg har

nævnt et par af de områder, som jeg mener skal styrkes i

fremtiden og som vi b.la. vil fokusere aftalen omkring. Det

er regeringens ambition at indkalde til forhandlinger om en

sundhedsaftale så snart, det er muligt.

Det er ingen hemmelighed, at jeg meget gerne havde set, at

vi havde kunne præsentere udspillet tidligere, men vi har

også måtte sande, at det har været nødvendigt at bruge

ressourcerne og kapaciteten på at komme bedst muligt

igennem den tredje bølge, som vi står midt i.

Dét har min og regeringens fulde fokus nu og her.

Side 7

Tak for ordet.

Side 8