Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2524806_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 212
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-01-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2120044
Dok. nr.: 2059815
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
212 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 212:
”Vil
ministeren kommentere konklusionerne i Kraka-rapporten
om ”Potentialet ved
investering
i bedre tilbud til mennesker med gigt”, jf. SUU
alm. del - bilag 50?”
Svar:
Jeg synes, at der er mange spændende betragtninger i rapporten fra Kraka Advisory
om potentialet ved investering i sundhedsindsatser målrettet borgere med gigt, men
noterer også, at Kraka selv påpeger, at der er en del usikkerheder i beregningerne i
analysen.
Vi står over for nogle grundlæggende udfordringer med flere ældre borgere og flere
borgere med kroniske sygdomme i fremtiden. Udfordringer, som der desværre ikke
er nogle lette løsninger på, men som det er et langt sejt træk at ruste vores sund-
hedsvæsen til.
Jeg ser derfor frem til at lancere regeringens kommende samlede sundhedsudspil,
som også kommer til at adressere nogle af disse udfordringer. Regeringen har alle-
rede lanceret udspillet Tættere På II, hvor vi bl.a. foreslår oprettelsen af op til 20 nær-
hospitaler, en styrkelse af de nære, akutte sundhedstilbud samt initiativer, der har til
formål at sikre flere praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Jeg ser frem
til at lancere det samlede sundhedsudspil og drøfte det med Folketingets partier.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen