Sundhedsministeriet, kontor for Sygehuspolitik
Att.: Fuldmægtig Emilie Gjerløff Werther
Bemærkninger til sundhedsministeriet, udvalgsspørgsmål 273
Sundhedsministeriet har ved henvendelse af 11. januar 2022 anmodet KL
om bidrag i anledning af spørgsmål 273 fra Folketingets Sundhedsud-
valg.
KL er blevet bedt om at oplyse, hvilke initiativer KL har foretaget for at
undgå, at personale bliver afskediget grundet sygefravær, fordi de er ble-
vet smittet med COVID-19 på arbejdspladsen og er plaget af senfølger af
sygdommen.
KL kan henvise til sit svar til ministeriet af 16. august 2021 i anledning af
samrådsspørgsmål AB.
KL har vedvarende i sin dialog med kommunerne opfordret kommunerne
til så vidt muligt at arbejde for, at medarbejdere, som er blevet ramt af
senfølger efter COVID-19, kan vende tilbage til arbejdet på en hensigts-
mæssig måde – både med hensyn til arbejdstid og -opgaver. KL har 18.
august 2021 skrevet ud til samtlige kommuner om at være særligt imøde-
kommende ved vurderingen af den enkelte sag.
KL deltog i et møde i Sundhedsministeriet den 17. september 2021 med
deltagelse af ministeren, de berørte faglige organisationer, KL og Danske
Regioner. Temaet for mødet var at drøfte situationen for front personale
med senfølger efter COVID-19, og KL orienterede om sin rådgivning til
kommunerne.
Efterfølgende har KL på tre juridiske konferencer i efteråret 2021 for
kommunale personalejurister påpeget problemstillingen omkring frontper-
sonale, som er ramt af senfølger, og KL har også her rådgivet kommu-
nerne til at udvise imødekommenhed i forbindelse med medarbejdernes
tilbagevenden til arbejdet.
Den enkelte kommune vurderer konkret, om det er muligt at opretholde
driften på trods af fraværet. Det er KL’s opfattelse, at kommunerne gene-
relt er meget opmærksomme på at være tilbageholdende med afskedigel-
ser på baggrund af fravær forbundet med COVID-19, herunder som følge
af senfølger.
Sundhedsministeren opfordrede på mødet i september 2021 parterne til
at søge at finde lokale løsninger på disse sager. KL er bekendt med, at
der i løbet af efteråret og vinteren er indgået lokale aftaler i kommunerne
Dato: 8. februar 2022
Sags ID: SAG-2021-04024
Dok. ID: 3179179
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2