Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2542966_0001.png
NOTAT
Bidrag til svar på spørgsmål 273
Sundhedsministeriet har ved mail af 7. januar 2022 anmodet om bidrag til be-
svarelse af spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg vedr. frontpersonale
med senfølger ved COVID-19.
Der spørges til, hvilke initiativer Danske Regioner har foretaget for at undgå, at
personale bliver afskediget grundet sygefravær, fordi de er blevet smittet med
COVID-19 på arbejdspladsen og er plaget af senfølger af sygdommen.
Danske Regioner har løbende drøftet spørgsmålet med de centrale HR-organi-
sationer i regionerne.
Regionerne har stor fokus på at fastholde sygemeldte medarbejdere.
I dialog med den ansatte afdækkes mulige løsninger, som kan understøtte til-
bagevenden til arbejde. Løsninger kan være at tilpasse arbejdsopgaver, ar-
bejdstid eller at ændre arbejdspladsens indretning.
Indsatser kan også aftales i samarbejde med den ansattes faglige organisation.
Det er oplevelsen, at der er et godt lokalt samarbejde med de faglige organisa-
tioner.
Der er - indenfor de rammer, som overenskomster og lovgivning sætter - gjort
mest muligt for at sikre, at medarbejdere, der er langtidssyge pga. senfølger
efter smitte med COVID-19 ikke afskediges.
Der har i forhold til andre forløb været forstærket opmærksomhed på f.eks.
stor tålmodighed i forhold til længden af sygefravær og hyppigere samtaler
med den sygemeldte. Der har været flere forsøg med genoptagelse af arbejdet
med skånehensyn og tilpasninger i form af langsom optrapning af arbejdstid,
mindre belastende opgaver, fremmøde på tidspunkter med mindre travlhed og
fysiske rammer med mindre støj.
Det er Danske Regioners vurdering, regionerne har udvist meget stor fleksibili-
tet i forhold til håndtering af senfølger efter smitte med COVID-19.
1
08-02-2022
EMN-2021-01025
1523241
Malene Vestergaard Søren-
sen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvilke initiativer der er foretaget for at undgå den ulykkelige situation, hvor sundhedspersonale er blevet fyret grundet fravær i forbindelse med senfølger af coronasmitte, til sundhedsministeren
Som et supplement til den ansættelsesretlige vinkel bemærkes, at der den 1.
januar 2021 blev der etableret covid-19-senfølgeklinikker i alle regioner.
Patienter med uventede eller langvarige og komplekse senfølger henvises til
hospitalernes senfølgeklinikker, hvor de tilbydes tværfaglig vurdering og udred-
ning. Patienter med senfølger efter covid-19 kan modtage et eller flere behand-
lingstilbud afhængigt af typen af senfølger, som patienten har. Det kan enten
være behandling direkte på hospitalet eller det kan være i et kommunalt tilbud,
hvis det er her ekspertisen ligger i forhold til eksempelvis genoptræning.
2