Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: NISC
Sagsnr.: 2200064
Dok. nr.: 2089230
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
266 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geersten (V).
Spørgsmål nr. 266:
”Ministeren
bedes redegøre for, om den senest offentliggjorte ESPAD-undersøgelse,
som viser, at unge i Danmark har et højt forbrug af stærk spiritus, giver anledning til,
at ministeren
vil følge WHO’s anbefaling og udbrede differentieringen mellem
lavalkohol-produkter og stærk spiritus yderligere.”
Svar:
Vi skal have gjort op med vores børn og unges overdrevne drukkultur, og vi skal med
en kommende handleplan have igangsat initiativer, der kan skabe denne forandring.
Derfor har jeg også klart meldt ud, at jeg vil invitere til drøftelser om emnet.
Jeg har til brug for mit svar bedt Sundhedsstyrelsen oplyse, hvad ESPAD-undersøgel-
sen fra 2019, der er en europæisk undersøgelse af 15-16 årige skolebørns rusmiddel-
forbrug, viser i forhold til danske unges forbrug af alkohol.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at undersøgelsen viser, at danske unge generelt har et
højt forbrug af alkohol. Bl.a. fremgår det, at danske unge i gennemsnit drak dobbelt
så meget ren alkohol, som gennemsnittet i de øvrige europæiske lande, sidste gang
de drak. I Danmark drak de unge i gennemsnit 8,8 cl. ren alkohol sidste gang de drak.
Det tilsvarende gennemsnit for unge i de øvrige europæiske lande var 4,6 cl. ren alko-
hol. Det skal til baggrund tilføjes, at man i Danmark opgør en genstand til 1,5 cl ren
alkohol.
Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at undersøgelsen viser, at danske unge i gen-
nemsnit drikker mere spiritus end unge i de øvrige lande, men at det også gør sig gæl-
dende for øl, cider og alkoholsodavand. Sundhedsstyrelsen bemærker, at det frem-
går, at de danske unges forbrug særligt adskiller sig ift. alkoholsodavand. Her viser
undersøgelsen, at de danske unges forbrug
–
sidste gang de drak
–
var fem gange hø-
jere end gennemsnittet for unge i de øvrige lande. Til sammenligning var de danske
unges forbrug af hhv. øl og spiritus ca. halvanden gang højere.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at de tendenser der ses i ESPAD-undersøgelsen ift. dan-
ske unges alkoholforbrug kan genfindes i andre undersøgelser. Data fra den Nationale
Sundhedsprofil 2017 viser fx at 16-17 årige forbruger mest alkohol fra øl og spiritus. I
gennemsnit drak 16-17 årige på en gennemsnitlig uge 7,48 genstande. Heraf kom
3,53 genstand fra øl og 3,39 genstand fra spiritus.