Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2537619_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-03-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSCS
Sagsnr.: 2200339
Dok. nr.: 2141950
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 263 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 263:
”Hvad
er status på sagsbehandlingstiden for, at en udenlandsk læge kan opnå dansk
autorisation opgjort i antal dage pr. 1/12-21?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet alene vedrører autorisation af udenlandske læ-
ger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen pr. 1. december 2021 behand-
lede ansøgninger fra læger uddannet uden for EU/EØS modtaget i februar 2019. Med
andre ord var liggetiden for ansøgninger pr. 1. december 2021 ca. 33 måneder.
Styrelsen har undersøgt ansøgningsdatoen i de første 5 sager, som styrelsen behand-
lede i december 2021. I disse fem sager, som styrelsen behandlede i perioden 1. til 6.
december 2021, modtog styrelsen de fysiske ansøgninger i perioden mellem 15. og
21. februar 2019. Sagsbehandlingstiden i disse ansøgninger er derfor konkret mellem
1.014 og 1.025 dage (ca. 33�½ måneder).
Det er efter min opfattelse ikke tilfredsstillende. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer en
hurtigere og mere smidig sagsbehandling og ansøgningsproces. Derfor glæder jeg mig
over, at der på Finansloven er afsat 11,3 mio. kr. i 2022 og 11,8 mio. kr. i 2023 med
henblik på at reducere sagspuklen på tredjelandsområdet. Styrelsen forventer at op-
gøre fremdrift én gang i kvartalet og første gang for 2. kvartal 2022.
./.
Derudover har jeg bedt Sundhedsministeriet om at nedsætte en arbejdsgruppe, som
skal se på, hvordan vi fremadrettet bedst indretter autorisationsprocessen. Jeg henvi-
ser i den forbindelse til mit tidligere svar på spørgsmål 238 (Alm. del) af 13. januar
2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Charlotte de Fine Skibsted