Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2542990_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-03-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2200141
Dok. nr.: 2136919
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 261 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 261:
”Hvad
vil ministeren gøre for i forhold til, at der ved liggende sygetransport i dag er
store regionale forskelle på, hvornår man skal have gennemført et 20-dages kursus i
AMU-regi?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Liggende sygetransport udføres enten af regionen selv eller en leverandør, som regi-
onen har indgået en kontrakt med om opgaven. Alle regioner har fokus på, at det
personale, som kører liggende sygetransport, har de fornødne kompetencer til at ud-
føre deres opgaver, uanset om de måtte være ansatte hos regionen selv eller en un-
derleverandør. Alle regioner stiller i den forbindelse krav om, at personalet enten skal
have gennemført et kursus af minimum 20 dage
svarende til det omtalte 20-dages
kursus i AMU-regi
eller skal have været ansat i ambulancetjenesten, hvor kravene til
kompetenceniveauet er væsentlig højere.
Der har hidtil været forskellig praksis mellem regionerne i forhold til, om personalet
skulle have gennemført kurset, inden de måtte indgå i driften, eller de skulle have
gennemført det senest seks måneder efter påbegyndelse af tjeneste. Fra og med 1.
april 2022 vil der være samme krav i alle fem regioner om, at personalet skal have
gennemført kurset, inden medarbejderne må indgå i driften.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger. Det er positivt, at der på
tværs af regioner vil være ensrettede krav til kursusgennemførsel forud for, at med-
arbejdere, der bemander liggende sygetransport, kan indgå i driften fra 1. april 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg