SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvordan man i den kommende model for behandling af personer med psykisk lidelse og misbrug vil tage højde for, at der er stor forskel for behovet for behandling alt afhængig af, om personen har en svær eller lettere sindslidelse, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMLPE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2110366

Dok. nr.: 1912217

Dato: 16-09-2021

NOTAT

Model for et samlet tilbud for mennesker med brug for behandling af

både en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnosebehandling)

og for omlægning af de særlige pladser i psykiatrien

1. Sammenfatning

Det foreslås, at ansvaret for en del af misbrugsbehandlingen pr. 1. januar 2024 flyttes fra

kommunerne til regionerne, således at der i regionalt regi kan etableres et samlet, dvs. in-

tegreret, dobbeltdiagnosebehandlingstilbud for mennesker, som har både en psykisk li-

delse, der er så alvorlig, at den har givet anledning til et aktuelt behandlingsforløb i be-

handlingspsykiatrien (patienter under indlæggelse og ambulante patienter), og et behand-

lingskrævende alkohol- eller stofmisbrug. Det foreslås endvidere, at de særlige pladser i

psykiatrien fra den 1. juli 2022 omlægges til pladser i den almindelige regionale behand-

lingspsykiatri, men med fokus på den samme udsatte målgruppe, således at der til alle i

målgruppen for de særlige pladser fortsat vil være et længerevarende regionalt tilbud en-

ten i regi af den almindelige regionale behandlingspsykiatri eller – fra 1. januar 2024 – i

regi af det samlede dobbeltdiagnosetilbud.

Med et samlet dobbeltdiagnosebehandlingstilbud menes et tilbud, hvor behandlingen af

den psykiske lidelse og misbrugsbehandlingen er integreret, og hvor man kan koordinere

med eller endog integrere behandlingen af evt. somatiske sygdomme. Tilbuddet vil ikke

være uløseligt forbundet med patientens indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men vil også

være knyttet til andre dele af behandlingspsykiatrien, herunder regionernes lokalt forank-

rede indsatser, hvor ambulant behandling finder sted. Særligt de sidstnævnte dele af be-

handlingspsykiatrien, som kan omfatte bl.a. opsøgende behandling og behandling i patien-

tens eget hjem, må forventes at blive et centralt element i det samlede tilbud.

Alle inden for ovennævnte afgrænsning – dvs. dem med både en psykisk lidelse, der er så

alvorlig, at den har givet anledning til et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykia-

trien, og et behandlingskrævende misbrug – skal som udgangspunkt være omfattet af det

foreslåede samlede, dvs. integrerede, tilbud, men ordningen skal rumme mulighed for, at

misbrugsbehandling i visse tilfælde kan foregå i kommunalt regi, selv om kriteriet om et

aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien er opfyldt.

Med sådanne kriterier vil der være borgere, som reelt har både misbrugsproblemer og en

psykisk lidelse, men som falder uden for den nævnte afgrænsning. Det betyder i praksis, at

de borgere, som enten er i et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien eller i

kommunal misbrugsbehandling, og som herudover har et endnu ikke diagnosticeret mis-

brug eller psykisk lidelse, som udgangspunkt vil falde uden for afgrænsningen, selv om de

formentlig også kunne have gavn af at modtage dobbeltdiagnosebehandling i tilbuddet.

Der kan også være tale om borgere med en psykisk lidelse, som behandles i primærsekto-

ren (praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller praktiserende psykolog), og et

endnu ikke diagnosticeret misbrug. I forbindelse med udredninger som led i behandling i

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvordan man i den kommende model for behandling af personer med psykisk lidelse og misbrug vil tage højde for, at der er stor forskel for behovet for behandling alt afhængig af, om personen har en svær eller lettere sindslidelse, til sundhedsministeren

behandlingspsykiatrien og primærsektoren eller i kommunal misbrugsbehandling vil

mange dog kunne opspores, og derefter vil de afhængig af den psykiske lidelses og mis-

brugets karakter falde inden for afgrænsningen. Når de opspores – det gælder også, når

de opspores i regi af den kommunale socialpsykiatri – vil der skulle ske henvisning til re-

gionen mhp. visitation, og hvis man derefter i regionen finder, at der i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens fælles visitationsretningslinjer er grundlag

herfor, vil der skulle iværksættes behandling i det regionale dobbeltdiagnosebehandlings-

tilbud.

Det kan i forbindelse med det videre arbejde med 10-årsplanen for psykiatrien overvejes

at se nærmere på:

hvordan afdækningen af dobbeltdiagnoser i forbindelse med udredninger som led i

behandling i behandlingspsykiatrien og primærsektoren samt i kommunal misbrugs-

behandling såvel som i den kommunale socialpsykiatri, kan gøres mere ensartet, foku-

seret og systematisk,

hvordan man fx på herberger eller andre sociale tilbud kan opspore de mennesker

med dobbeltdiagnose, som i dag hverken modtager behandling i behandlingspsykia-

trien eller kommunal misbrugsbehandling, og

hvordan det generelle samarbejde mellem sektorerne på psykiatriområdet kan for-

bedres.

Desuden vil Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skulle udarbejde ovennævnte fælles visi-

tationsretningslinjer, revidere relevante vejledninger og evt. udarbejde nyt vejledningsma-

teriale mhp. at understøtte regionernes varetagelse af dobbeltdiagnosebehandlingen og

de relevante aktørers samarbejde og koordination. Forinden vil Sundhedsstyrelsen herud-

over skulle udarbejde en vejledning om behandlingen og visitationen af de patienter, som

falder inden for målgruppen for de særlige pladser i psykiatrien.

2. Oversigt over fordelingen af behandlingsansvaret efter ansvarsflytningen

En person er i behandling i behandlingspsykiatrien og i misbrugsbehandling i kommunalt regi:

Personen skal modtage dobbeltdiagnosebehandling i det samlede tilbud (se dog B).

En person er i behandling i behandlingspsykiatrien og i misbrugsbehandling i kommunalt regi, og der er

enighed mellem region, kommune og patient om, at det bedste for patienten er fortsat misbrugsbehand-

ling i kommunalt regi:

Personen skal fortsat modtage behandling i behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling i kommunalt

regi.

En person, som hverken modtager behandling i behandlingspsykiatrien eller misbrugsbehandling i kom-

munalt regi, er i behandling for somatisk lidelse i primærsektoren eller på sygehus, og under behandlin-

gen afdækkes både et behandlingskrævende misbrug og en psykisk lidelse:

Personen skal af den praktiserende læge, den praktiserende speciallæge eller sygehuset henvises til regio-

nen mhp. visitation.

Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne grundlag for dobbeltdiagnosebehand-

ling i det samlede tilbud: Personen skal modtage denne behandling.

Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne ikke grundlag for dobbeltdiagnosebe-

handling i det samlede tilbud, men grundlag for misbrugsbehandling: Personen skal henvises til

kommunen mhp. misbrugsbehandling (b vil kunne kombineres med d).

Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne ikke grundlag for dobbeltdiagnosebe-

handling i det samlede tilbud, men grundlag for behandling i behandlingspsykiatrien: Personen

skal tilbydes denne behandling.

Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne ikke grundlag for dobbeltdiagnosebe-

handling i det samlede tilbud, men grundlag for behandling for psykisk lidelse/problemstilling i

primærsektoren: Personen skal henvises til praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller

praktiserende psykolog (d vil kunne kombineres med b).

Side 2

En person er i behandling i behandlingspsykiatrien, og under behandlingen afdækkes et behandlingskræ-

vende misbrug:

Personen skal modtage dobbeltdiagnosebehandling i det samlede tilbud, med mindre der er enighed mel-

lem region, kommune og patient om, at det bedste for patienten er misbrugsbehandling i kommunalt regi,

jf. B.

En person er i behandling for psykisk lidelse/problemstilling i primærsektoren (praktiserende læge, prak-

tiserende speciallæge eller praktiserende psykolog) og i misbrugsbehandling i kommunalt regi:

Personen skal fortsat modtage behandling for psykisk lidelse/problemstilling i primærsektoren og misbrugs-

behandling i kommunalt regi (se dog I).

En person modtager indsatser i den kommunale socialpsykiatri og er i misbrugsbehandling i kommunalt

regi:

Personen skal fortsat modtage indsatser i den kommunale socialpsykiatri og modtage misbrugsbehandling i

kommunalt regi (se dog I).

En person er i behandling for psykisk lidelse/problemstilling i primærsektoren, og under behandlingen af-

dækkes et behandlingskrævende misbrug:

Personen skal fortsat modtage behandling for psykisk lidelse/problemstilling i primærsektoren og desuden

tilbydes misbrugsbehandling i kommunalt regi (se dog I).

En person modtager indsatser i den kommunale socialpsykiatri, og under forløbet afdækkes et behand-

lingskrævende misbrug:

Personen skal fortsat modtage indsatser i den kommunale socialpsykiatri og desuden tilbydes misbrugsbe-

handling i kommunalt regi (se dog I).

En person er i kommunal misbrugsbehandling og enten i behandling for psykisk lidelse/problemstilling i

primærsektoren eller modtager indsatser i den kommunale socialpsykiatri, og i et af tilbuddene vurderes

det, at der er grundlag for dobbeltdiagnosebehandling i det samlede tilbud:

Personen skal fra kommunal side

eller af den praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller praktise-

rende psykolog henvises til regionen mhp. visitation.

Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne grundlag for dobbeltdiagnosebehand-

ling i det samlede tilbud: Personen skal modtage denne behandling.

b. Regionen finder på baggrund af visitationsretningslinjerne ikke grundlag for dobbeltdiagnosebe-

handling i det samlede tilbud: Personen skal fortsat modtage kommunal misbrugsbehandling og

behandling i primærsektoren/indsatser i den kommunale socialpsykiatri.

En person er i kommunal misbrugsbehandling, og under behandlingen afdækkes en mulig psykisk lidelse:

Personen skal fra kommunal side

henvises til regionen mhp. visitation.

Regionen finder grundlag for behandling i behandlingspsykiatrien: Personen skal modtage dob-

beltdiagnosebehandling i det samlede tilbud, med mindre der er enighed mellem region, kom-

mune og patient om, at det bedste for patienten er fortsat misbrugsbehandling i kommunalt

regi.

b. Regionen finder grundlag for behandling af psykisk lidelse/problemstilling i primærsektoren:

Personen skal modtage behandling i primærsektoren og fortsat modtage misbrugsbehandling i

kommunalt regi.

Regionen finder ikke grundlag for behandling af psykisk lidelse/problemstilling i hverken be-

handlingspsykiatrien eller primærsektoren: Personen skal fortsat modtage misbrugsbehandling i

kommunalt regi.

En person modtager indsatser i den kommunale socialpsykiatri, og dér vurderes det, at personen opfyl-

der visitationskriterierne, herunder farlighedskriteriet, som i dag fremgår af psykiatrilovens regler om de

særlige pladser i psykiatrien, og som pr. 1. juli 2022 vil fremgå af Sundhedsstyrelsens vejledning om be-

handling og visitation af patienter, der i dag falder inden for målgruppen for de særlige pladser:

Personen skal fra kommunal side

henvises til regionen mhp. visitation.

Regionen finder på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning grundlag for et længerevarende

regionalt tilbud, som tager sigte på at stabilisere personens helbred og forbedre personens evne

til at mestre hverdagen: Personen skal modtage et sådant tilbud enten inden for rammerne af

den almindelige regionale behandlingspsykiatri eller – fra 1/1 2024 – inden for rammerne af det

samlede dobbeltdiagnosetilbud.

Udgangspunktet er, at det er læger, som henviser, men der kan indgås en regional/kommunal aftale om, at også kommunale

myndigheder må henvise, idet man så forudsætter, at disse myndigheder kan udforme en henvisning, som indeholder de

oplysninger, der er nødvendige for, at den visiterende læge i regionen kan vurdere undersøgelses- og behandlingsbehovet.

Side 3

Regionen finder på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning ikke grundlag for et længereva-

rende regionalt tilbud, som tager sigte på at stabilisere helbredet og forbedre evnen til at me-

stre hverdagen: Personen skal fortsat modtage indsatser i den kommunale socialpsykiatri.

Som oversigten viser, vil der gælde et

no wrong door-princip

i den forstand, at det ikke vil

være afgørende for, om en borger får tilbudt dobbeltdiagnosebehandling i det regionale

dobbeltdiagnosetilbud, at borgeren har rettet henvendelse et bestemt sted, idet man

både fra kommunal side

og i primærsektoren vil kunne henvise til regionen mhp. visita-

tion.

3. Baggrund

Af aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2021 fremgår det bl.a., at Dan-

ske Regioner og KL, som ét af de første skridt i regeringens arbejde med en 10-årsplan for

psykiatrien, inddrages i det arbejde, som skal undersøge modeller for en ændret ansvars-

fordeling for den gruppe af borgere, som lider af psykisk sygdom og samtidigt misbrug

(borgere med dobbeltdiagnose).

Dette skal ses på baggrund af aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for

2020, hvoraf det bl.a. fremgår:



at mennesker, der har brug for behandling af både psykiske lidelser og misbrug, alt for

ofte oplever, at hjælpen er usammenhængende og utilstrækkelig,

at parterne derfor er enige om, at der er behov for at ændre den nuværende ansvars-

fordeling mellem regioner og kommuner for denne gruppe mennesker mhp. at sikre

en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats,

at en ændret ansvarsfordeling skal ses i sammenhæng med udviklingen af det øvrige

psykiatriske område,

at regeringen som led i udarbejdelsen af en 10-årsplan for psykiatrien vil undersøge

modeller for en ændret ansvarsfordeling som en af de første prioriteter, og

at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i dette arbejde.



En ændret ansvarsfordeling forudsætter en flytning af ansvar. Mhp. fastlæggelsen af an-

svarsflytningens nærmere detaljer udarbejdede en arbejdsgruppe med deltagelse af Sund-

hedsministeriet (formand), Social- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Sundhedsstyrel-

sen samt Socialstyrelsen et forslag til model for et samlet, dvs. integreret, tilbud for men-

nesker med brug for behandling af både en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagno-

sebehandling). Forslaget tjente som afsæt for inddragelsen af Danske Regioner og KL forud

for forhandlingerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2022, hvor det blev af-

talt, at Danske Regioner og KL fortsat inddrages i arbejdet med regionalt forankrede mo-

deller for behandlingen af en nærmere afgrænset gruppe af borgere, som lider af psykisk

sygdom og samtidigt misbrug (borgere med dobbeltdiagnose).

Efter indgåelsen af økonomiaftalerne for 2022 har arbejdsgruppen i lyset af dels den hidti-

dige inddragelse af Danske Regioner og KL, dels VIVEs evaluering af de særlige pladser i

psykiatrien udarbejdet et samlet modelforslag, som er nærmere beskrevet i dette notat.

Når arbejdsgruppen foreslår en model for et nyt samlet tilbud fremfor blot at foreslå en

styrket koordination mellem det eksisterende kommunale misbrugsbehandlingssystem og

den eksisterende regionale behandlingspsykiatri, skyldes det – ud over det forhold, at re-

geringen, Danske Regioner og KL som ovenfor nævnt er enige om, at der er behov for at

ændre den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner – at mange års

bestræbelser på at styrke koordinationen ikke har kunnet sikre mennesker med en dob-

beltdiagnose en tilstrækkelig sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Der synes

på den baggrund at være behov for mere end blot endnu et forsøg på at styrke

Side 4

koordinationen mellem to forskellige organisatoriske enheder, der er ansvarlige for hver

sin del af den behandling, som mennesker med en dobbeltdiagnose har behov for. Risi-

koen for, at disse mennesker fortsat alt for ofte skal opleve, at hjælpen er usammenhæn-

gende og utilstrækkelig, må forventes at blive væsentlig mindre, hvis ansvaret for at levere

en integreret dobbeltdiagnosebehandling samles hos én forvaltningsmæssig og politisk or-

ganisatorisk enhed.

VIVE har i juni 2021 fremlagt en evaluering af de særlige pladser i psykiatrien. Evaluerin-

gen konkluderer bl.a., at rammevilkårene, især finansieringsmodellen, medfører en dårlig

udnyttelse af de særlige pladser og de anvendte ressourcer. Fx har kommunerne siden

2018 anvendt 164,7 mio. kr. på at finansiere tomme pladser.

Der er således behov for at ændre rammevilkårene for de særlige pladser i psykiatrien, og

det vurderes hensigtsmæssigt, at målgruppen for pladserne fremover skal kunne modtage

et tilsvarende behandlingstilbud i regionerne uden særlig kommunal medfinansiering og

visitation. Det skyldes for det første, at evalueringen peger på, at de særlige pladser i psy-

kiatrien fagligt set har fungeret bedst i de regioner, hvor de særlige pladser har lignet den

regionale behandlingspsykiatri mere end den kommunale socialpsykiatri. For det andet an-

tages det, at langt de fleste patienter på de særlige pladser har en dobbeltdiagnose, hvor-

for de vil falde inden for målgruppen for det samlede dobbeltdiagnosetilbud i regionen.

For det tredje forventes der en bedre ressourceudnyttelse, hvis ansvaret for behandlings-

tilbuddet alene ligger hos regionen.

4. Arbejdsgruppens forslag

4.1. Forankring af og indholdet i et samlet tilbud for behandling af psykiske lidelser og mis-

brug (dobbeltdiagnosebehandling)

Det er ikke realistisk, at kommunerne skulle kunne opbygge den kapacitet og tiltrække de

kompetencer på psykiatriområdet, som er nødvendige for at varetage den komplekse be-

handling, som regionerne i dag er ansvarlige for i behandlingspsykiatrien. På den baggrund

og i lyset af, at et samlet, dvs. integreret, dobbeltdiagnosebehandlingstilbud skal være for

mennesker, som ud over et behandlingskrævende misbrug har en psykisk lidelse, der er så

alvorlig, at den har givet anledning til et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, må

tilbuddet nødvendigvis forankres i regionerne, der som ansvarlige for det regionale sund-

hedsvæsen også har bedre forudsætninger for koordinere med eller endog integrere be-

handlingen af de somatiske sygdomme, som personer med dobbeltdiagnose ofte lider af,

og som ubehandlet kan vanskeliggøre behandlingen af misbruget og den psykiske lidelse.

Mht. indholdet skal det samlede tilbud levere en samtidig, integreret og helhedsorienteret

behandling af misbruget og den psykiske lidelse, idet der i forbindelse med behandlingen

dels skal tages hensyn til den enkelte patients ønsker, behov og samlede funktionsevne

samt evt. sociale udfordringer, dels skal koordineres med behandlingen af evt. somatiske

sygdomme. Den samtidige, integrerede og helhedsorienterede behandling vil forudsætte

et intensivt samarbejde om og koordinering af behandlingen af den enkelte patient og

give mulighed for, at den daglige behandlingsindsats kan tilrettelægges i et tæt samar-

bejde med patienten og løbende tilpasses patientens helt aktuelle situation og behov, idet

både misbrugsfaglige, psykiatrifaglige og andre sundhedsfaglige kompetencer er tilstede

omkring patienten. Det nye tilbud kan således sikre:



at der er de tilstrækkelige misbrugsfaglige, psykiatrifaglige og andre sundhedsfaglige

kompetencer omkring patienterne, og at kompetencerne indgår i et samspil med hin-

anden og med løbende inddragelse af patienten,

at patienternes udfordringer kan håndteres hurtigt, og når de opstår, fx ved tilbage-

fald og kriser, hvorfor der skal sikres et solidt og tværfagligt samarbejde,

Side 5



som skaber rammerne for, at de fagprofessionelle løbende kan sparre med hinanden,

herunder drøfte og tilpasse behandlingen af den enkelte patient,

at der vil være bedre muligheder for løbende videndeling og erfaringsudveksling på

tværs af fagligheder og dermed for en styrkelse af de fælles faglige kompetencer i til-

buddet,

at der vil være bedre muligheder for, at den enkelte patient kan have en eller få faste

kontaktpersoner med en fælles faglig tilgang til patientsamarbejdet, således at der

sikres dels et godt og tværfagligt samarbejde om behandlingsforløbet, dels den nød-

vendige behandlingstilknytning, og

at der vil være bedre muligheder for at have fokus på den enkelte patients samlede

udfordringer og på, hvilken indflydelse kombinationen af misbruget og den psykiske li-

delse samt evt. somatiske sygdomme har på udfordringerne, funktionsevnen og den

generelle formåen.

Det forhold, at dobbeltdiagnosebehandlingen samles i et tværfagligt og specialiseret til-

bud, hvor behandlingen af den psykiske lidelse og misbrugsbehandlingen er integreret, og

hvor man kan koordinere med eller endog integrere behandlingen af evt. somatiske syg-

domme, må således i sig selv forventes at øge behandlingskvaliteten.

Med samlingen af dobbeltdiagnosebehandlingen i et tværfagligt og specialiseret tilbud og

med VIVEs evaluering af de særlige pladser i psykiatrien, jf. afsnit 2, taler meget også for,

at de særlige pladser i psykiatrien omlægges med fortsat fokus på den målgruppe, som de

særlige pladser er tiltænkt. Det foreslås, at de særlige pladser i psykiatrien fra den 1. juli

2022 omlægges til pladser i den almindelige regionale behandlingspsykiatri, således at de

personer, der opfylder visitationskriterierne, herunder farlighedskriteriet, i psykiatriloven,

skal modtage et længerevarende regionalt tilbud, som tager sigte på at stabilisere perso-

nens helbred og forbedre personens evne til at mestre hverdagen, enten inden for ram-

merne af den almindelige regionale behandlingspsykiatri eller – fra 1. januar 2024 – inden

for rammerne af det samlede dobbeltdiagnosetilbud.

I forbindelse med omlægningen bortfalder de særlige regler om visitation, finansiering

osv., som er knyttet til de særlige pladser i psykiatrien, og regionerne vil derefter selv

kunne fastsætte kapacitet samt have ansvar for visitation. Visitationen til det længereva-

rende regionale tilbud af de personer, der i dag falder inden for målgruppen for de særlige

pladser, skal ikke adskille sig fra anden visitation til den regionale psykiatri bortset fra, at

Sundhedsstyrelsen vil skulle udarbejde en vejledning gældende fra 1. juli 2022 om be-

handling og visitation af patienter, der i dag falder inden for denne målgruppe. De fagligt

begrundede visitationsretningslinjer i vejledningen vil være rettet til det regionale perso-

nale, som skal tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for visitation. Med beskrivelse af vi-

sitationskriterierne, herunder farlighedskriteriet, vil retningslinjerne udgøre en ramme for

den konkrete individuelle lægefaglige vurdering, som visitationen i sidste ende vil bero på.

Mht. tilrettelæggelsen af dobbeltdiagnoseindsatsen frem mod etableringen af det sam-

lede tilbud pr. 1. januar 2024 henvises til afsnit 4.6.

Selv om regionerne allerede i dag er ansvarlige for misbrugsbehandling af patienter, mens

de er indlagt på sygehus, herunder på psykiatrisk afdeling, og mens de har ophold på de

særlige pladser i psykiatrien, vil misbrugsbehandling i praksis være en opgave, som regio-

nerne har forholdsvis begrænset erfaring med, hvorfor der vil være behov for at sikre, at

man i det regionale tilbud har kendskab til de relevante vejledninger og lignende, herun-

der Socialstyrelsens nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling samt Sund-

hedsstyrelsens vejledning om substitutionsbehandling og nationale kliniske retningslinje

om behandling af alkoholmisbrug, således at disse vejledninger mv. af hensyn

Side 6

til behandlingskvaliteten finder anvendelse i forbindelse med den misbrugsbehandling,

der skal finde sted som led i dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud. I øvrigt vil

der formentlig være behov for en revision af vejledningerne mv., således at de kommer til

at afspejle det forhold, at misbrugsbehandling ikke længere som udgangspunkt kun finder

sted i kommunalt regi, men også i det regionale tilbud. Hertil kommer, at Sundhedsstyrel-

sen som ovenfor nævnt vil skulle udarbejde en vejledning gældende fra 1. juli 2022 om be-

handlingen og visitationen af de patienter, som falder inden for målgruppen for de særlige

pladser i psykiatrien, således at patienterne efter omlægningen af de særlige pladser til

pladser i den almindelige regionale behandlingspsykiatri sikres et helhedsorienteret og re-

habiliterende tilbud, som tilgodeser disse patienters særlige behov.

Bl.a. fordi der vil være tale om en ny type tilbud kan det overvejes, at man i forbindelse

med det videre arbejde med 10-årsplanen ser nærmere på, hvordan man i øvrigt kan imø-

dekomme et evt. behov for gennem vejledningsmateriale eller lignende at understøtte re-

gionernes varetagelse af dobbeltdiagnosebehandlingen, således at behandlingskvaliteten

sikres.

4.2. Afgrænsning af målgruppe for det samlede tilbud og skøn over gruppens størrelse

Etableringen af det samlede, dvs. integrerede, tilbud forudsætter en flytning af ansvar for

en del af alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen fra kommunerne til regionerne. Menne-

sker, som modtager behandling for en psykisk lidelse eller problemstilling i primærsekto-

ren (praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller praktiserende psykolog), skal

fortsat modtage evt. misbrugsbehandling i kommunalt regi. En sammenhængende og hel-

hedsorienteret indsats er også vigtig for denne gruppe, men en sådan indsats vil kunne op-

nås gennem et godt samarbejde mellem kommunen, praksissektoren og civilsamfundet –

et samarbejde, der efter behov kan understøttes af faglig rådgivning fra det regionale dob-

beltdiagnosebehandlingstilbud. Der er allerede gode eksempler på samarbejder på tværs

af sektorer, fx samarbejdet mellem Region Hovedstadens Ambulatorie for Psykoterapeu-

tisk Udvikling (APU) og en række kommuners misbrugscentre om en koordineret indsats

for dem, som har en ikke-psykotisk psykisk lidelse og et misbrug.

Der er på nuværende tidspunkt kun grundlag for at flytte ansvaret for misbrugsbehandlin-

gen for dem med en psykisk lidelse, som er så alvorlig, at den har givet anledning til et ak-

tuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien (patienter under indlæggelse og ambu-

lante patienter). Med ”aktuelt” menes i denne sammenhæng, at der efter visitation fra re-

gionen er indledt et behandlingsforløb, og at forløbet ikke er afsluttet. Der vil oftest være

tale om behandling for psykiatriske diagnoser som fx skizofreni samt bipolare og para-

noide lidelser. Men også andre psykiske lidelser vil i samspil med den samtidige rusmiddel-

lidelse vise sig så kompleks, at det vil kunne kræve en mere intensiveret dobbeltrettet be-

handling. Det skal imidlertid ikke være afgørende, hvilken diagnose der er tale om, men

derimod at diagnosen eller diagnoserne tilsammen har givet anledning til et behandlings-

forløb i behandlingspsykiatrien.

En sådan ordning, hvorefter alle i et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien

med et misbrug skal tilbydes misbrugsbehandling i det regionale tilbud, vil sikre entydig-

hed mht. behandlingsansvaret. Fordi ordningen vil bero på et objektivt kriterium (forelig-

ger der et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien eller ej), vil den desuden

være operationel til gavn for regionen og kommunen, men vigtigst af alle også for den en-

kelte patient.

Til trods for de åbenbare fordele forbundet med et objektivt kriterium indebærer en und-

tagelsesfri anvendelse af kriteriet en risiko for visitation til det regionale tilbud i situatio-

ner, hvor patienten ville have mere gavn af at modtage misbrugsbehandling i

Side 7

kommunalt regi. Fx kunne der være konkrete situationer, hvor en patient i et aktuelt am-

bulant forløb i behandlingspsykiatrien er i kommunal misbrugsbehandling, som er velfun-

gerende og velkoordineret med den ambulante psykiatriske behandling, og hvor det der-

for ikke ville være til gavn for patienten at blive visiteret til dobbeltdiagnosebehandling i

det regionale tilbud. Ordningen skal derfor rumme mulighed for, at man ved enighed mel-

lem region, kommune og patient om, at det er det bedste for patienten, kan lade mis-

brugsbehandlingen foregå i kommunalt regi, selv om kriteriet om et aktuelt behandlings-

forløb i behandlingspsykiatrien er opfyldt. Det objektive kriterium skal således ikke stå i

vejen for, at de, der profiterer af misbrugsbehandling i kommunalt regi, fortsat kan mod-

tage behandlingen i dette regi.

Ordningen indebærer også en risiko for, at nogle

ikke

visiteres til det regionale tilbud, selv

om de formentlig også kunne have gavn af at modtage dobbeltdiagnosebehandling i dette

tilbud. Mht. grupper, som falder uden for afgrænsningen, henvises til afsnit 4.4., herunder

beskrivelsen i afsnit 4.4.1. af muligheden for via henvisning til og vurdering af regionen at

blive visiteret til dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud.

Antallet af mennesker i målgruppen, som efter ovenstående afgrænsning skal modtage

dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud (dvs. mennesker, som både er i et aktu-

elt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien og i misbrugsbehandling), skønnes at være

9.500

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at ansvaret for misbrugsbehandlingen af alle i

målgruppen skal flyttes fra kommunerne til regionerne. Regionerne har således allerede i

dag ansvaret for misbrugsbehandlingen af patienter, mens de er indlagt på sygehus, her-

under på psykiatrisk afdeling. Det betyder, at ansvaret alene skal flyttes, for så vidt angår

de perioder, hvor patienterne er i ambulant psykiatrisk behandling.

Fordeling af ansvar for misbrugsbehandling:

Før ansvarsflytning

Efter ansvarsflytning

Region

Kommune

Region

Kommune

Det forhold, at det samlede tilbud vil få ansvaret for dobbeltdiagnosebehandling af skøns-

mæssigt 9.500

mennesker, betyder, at misbrugsbehandlingen i regionerne vil få en vis vo-

Skønnet, som bygger på 2018-tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Side 8

lumen, som kan bidrage til sikring af kvaliteten, og da kommunerne efter ansvarsflytnin-

gen vil have ansvaret for misbrugsbehandling af skønsmæssigt 24.600

mennesker, vil den

kommunale behandling fortsat have en relativt stor volumen, som kan sikre fastholdelse

af kvaliteten. Mht. kommunernes muligheder for at fastholde kvaliteten på trods af en

mindre volumen skal det i øvrigt tages i betragtning, at den gruppe, som kommunerne ef-

ter ansvarsflytningen vil have ansvaret for misbrugsbehandlingen af, vil være mere homo-

gen end den gruppe, som kommunerne i dag har behandlingsansvaret for.

4.3. Varighed

Mhp. at begrænse antallet af ”svingdørspatienter” skal dobbeltdiagnosebehandlingen i

det regionale tilbud for den enkelte som udgangspunkt fortsætte 12 måneder efter, at

man i det regionale tilbud enten har vurderet, at den psykiske lidelse er færdigbehandlet i

den forstand, at lidelsen er velbehandlet og forløbet tilstrækkeligt stabilt, således at den

ikke længere kræver behandling i behandlingspsykiatrien, eller har vurderet, at misbruget

er færdigbehandlet i den forstand, at det ikke længere er behandlingskrævende. Ved at

fortsætte behandlingen i det regionale tilbud 12 måneder efter, at det oprindelige grund-

lag for visitationen til tilbuddet er bortfaldet, undgås det, at patienter, som oplever hyp-

pige forværringer af den psykiske lidelse eller hyppige tilbagefald eller forværringer mht.

deres misbrug, til stadighed skal skifte mellem at modtage dobbeltdiagnosebehandling i

det regionale tilbud og misbrugsbehandling i kommunen.

I de tilfælde, hvor der er gået 12 måneder, fra den psykiske lidelse blev vurderet at være

færdigbehandlet, og et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien derfor under normale

omstændigheder kan afsluttes, skal misbrugsbehandlingen i det regionale tilbud dog fort-

sætte, indtil behandlingens videreførelse i kommunalt regi påbegyndes. Det er i den for-

bindelse vigtigt, at misbrugsbehandlingens videreførelse i kommunalt regi tilrettelægges i

samarbejde mellem det regionale tilbud, den relevante kommune og patienten, således at

misbrugsbehandlingen bliver sammenhængende, og således at man i forbindelse med be-

handlingens videreførelse kan være opmærksom på særlige forhold, som skyldes den psy-

kiske lidelse, der gav anledning til dobbeltdiagnosebehandling i regionalt regi.

4.4. Grupper uden for afgrænsningen af målgruppen for det samlede tilbud

Følgende grupper, som formentlig også kunne have gavn af at modtage dobbeltdiagnose-

behandling i det regionale tilbud, vil som udgangspunkt falde uden for afgrænsningen:

De, som er i et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, og som har et

(endnu) ikke diagnosticeret behandlingskrævende alkohol- eller stofmisbrug.

De, som er i kommunal misbrugsbehandling, og som har en (endnu) ikke diagnostice-

ret psykisk lidelse, der er så alvorlig, at den ville give anledning til et behandlingsfor-

løb i behandlingspsykiatrien, hvis den blev konstateret.

De, som har et (endnu) ikke diagnosticeret behandlingskrævende alkohol- eller stof-

misbrug og en (endnu) ikke diagnosticeret psykisk lidelse, der er så alvorlig, at den

ville give anledning til et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, hvis den blev di-

agnosticeret, men som hverken er i kommunal misbrugsbehandling eller i et behand-

lingsforløb i behandlingspsykiatrien.

Skønnet, som bygger på 2018-tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Side 9

Grupper inden for og uden for afgrænsningen af målgruppen for det samlede tilbud:

I aktuelt forløb i

behandlingspsyk. som

indlagt patient (inden for

afgrænsning og allerede i

dag regionalt ansvar))

I aktuelt forløb i

behandlingspsyk. som

ambulant patient eller

patient i distriktspsyk.

(inden for afgrænsning)

Gruppe 1 og 2 (uden

for afgrænsning)

Gruppe 3 (uden for

afgrænsning)

4.4.1. Gruppe 1 og 2

Mht. gruppe 1 vil et evt. behandlingskrævende alkohol- eller stofmisbrug kunne afdækkes

under den udredning, der finder sted i forbindelse med behandling i behandlingspsykia-

trien, under behandlingen af psykisk lidelse i primærsektoren eller i forbindelse med ind-

satser i den kommunale socialpsykiatri.

Mht. gruppe 2 vil en psykisk lidelse kunne afdækkes ved den lægelige udredning, som fin-

der sted i forbindelse med indskrivning i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslo-

vens § 142, stk. 3, ved en lægesamtale efter sundhedslovens § 142, stk. 1, eller ved en an-

den lægelig kontakt i forbindelse med misbrugsbehandling. Hvis man under de lægelige

udredninger mv. i forbindelse med kommunal misbrugsbehandling finder grundlag herfor,

bør man fra kommunal side

henvise til regionen mhp. visitation, og hvis man derefter i re-

gionen finder grundlag for at iværksætte et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, så

vil også misbrugsbehandlingen skulle finde sted i regionalt regi; nemlig som led i dobbelt-

diagnosebehandling i det regionale tilbud. Mhp. at understøtte regionernes visitations-

praksis vil Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i fællesskab udarbejde et sæt faglige ret-

ningslinjer for visitationen til det regionale tilbud.

4.4.2. Gruppe 3

Vanskeligere forholder det sig mht. gruppe 3, som hverken er i et behandlingsforløb i

behandlingspsykiatrien eller i kommunal misbrugsbehandling, men som evt. vil kunne

have gavn af at modtage dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud.

Når det er vanskeligere at løse det problem, at gruppe 3 som udgangspunkt falder uden

for afgrænsningen af målgruppen for det regionale tilbud, skyldes det, at

dobbeltdiagnosen ikke som for gruppe 1 og 2 vil kunne afdækkes i forbindelse med

udredninger mv. som led i enten behandling i behandlingspsykiatrien eller i kommunal

misbrugsbehandling.

Side 10

4.4.3. Samarbejde, afdækning og opsporing

I forbindelse med det videre arbejde med 10-årsplanen for psykiatrien vil man se på et for-

bedret samarbejde mellem sektorerne på psykiatriområdet generelt, og man kan i den for-

bindelse se nærmere på rammerne for og redskaberne til samarbejde og koordination, jf.

afsnit 4.6. Mhp. at de, der i dag befinder sig i gruppe 1, 2 og 3, kan få gavn af det regionale

tilbud, kan det overvejes, at man i forbindelse med 10-årsplanen ser nærmere på, dels

hvordan afdækningen af dobbeltdiagnoser i forbindelse med udredninger mv. som led i

behandling i behandlingspsykiatrien og primærsektoren såvel som i kommunal misbrugs-

behandling, kan gøres mere ensartet, fokuseret og systematisk, dels hvordan man kan op-

spore de mennesker med dobbeltdiagnose, som i dag hverken modtager behandling i be-

handlingspsykiatrien eller kommunal misbrugsbehandling, via eksempelvis socialpsykia-

trien, herberger og andre sociale tilbud eller det socialt udsatte børne- og ungeområde.

4.5. Sikring af det samlede tilbuds tilgængelighed for bl.a. brugere af væresteder og andre

sociale tilbud i nærmiljøet

Geografisk afstand til det regionale dobbeltdiagnosebehandlingstilbud må ikke være en

barriere eller begrænse tilgængeligheden for målgruppen, herunder for den del af mål-

gruppen, som i dag har gavn af en hverdag i et nærmiljø med bl.a. væresteder og andre

sociale tilbud. Den enkeltes fastholdelse af en evt. kontakt til sådanne tilbud vil også være

nyttig, når der ikke længere er grundlag for dobbeltdiagnosebehandling.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at forankringen af et samlet, dvs.

integreret, tilbud i regionalt regi ikke er ensbetydende med, at tilbuddet kun skal være

knyttet til en eller flere af den enkelte regions psykiatriske afdelinger. Det vil være en for-

udsætning for regionernes overtagelse af ansvaret for dobbeltdiagnosebehandlingen, at

tilbuddet ikke vil være uløseligt forbundet med patientens indlæggelse på psykiatrisk afde-

ling, men også vil være knyttet til andre dele af behandlingspsykiatrien, herunder regio-

nernes lokalt forankrede indsatser, hvor ambulant behandling finder sted. Særligt de sidst-

nævnte dele af behandlingspsykiatrien, som kan omfatte bl.a. opsøgende behandling og

behandling i patientens eget hjem, må forventes at blive et centralt element i det samlede

tilbud. Det skyldes, at disse dele af behandlingspsykiatriens lokale forankring vil være vel-

egnet til at understøtte dels samarbejdet og koordinationen med kommunen om anden

hjælp som fx socialfaglig støtte, beskæftigelsesrettet indsats og rehabiliterende tilbud,

som patienten ofte vil have behov for i tillæg til dobbeltdiagnosebehandlingen, jf. afsnit

4.6., dels patientens muligheder for at fastholde tilknytningen til nærmiljøet samt for at

bevare sociale kompetencer og evnen til at få dagligdagen til at fungere.

Med et samlet tilbud menes således ikke, at der i hver region skal være ét geografisk sam-

let tilbud, men at der i regionen flere steder tilbydes en samlet, dvs. integreret, behand-

ling af både den psykiske lidelse og misbruget, idet det enkelte sted forudsættes at have

en volumen, som sikrer en tilstrækkelig tværfaglig og specialiseret indsats.

Patienter, som modtager dobbeltdiagnosebehandling i regionalt regi, vil således som ud-

gangspunkt fortsat kunne bruge væresteder og andre sociale tilbud i nærmiljøet, med

mindre patientens samlede situation er så alvorlig, at dobbeltdiagnosebehandlingen skal

finde sted under sygehusindlæggelse, eller at dobbeltdiagnosebehandlingen finder sted på

et døgnbehandlingssted, herunder et privat behandlingssted, som regionen har indgået af-

tale med, jf. afsnit 4.8.

4.6. Tilrettelæggelse af dobbeltdiagnoseindsatsen frem mod etableringen af det samlede

tilbud samt samarbejde og koordination derefter

Det forekommer oplagt, at de nye sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger, som

forventes etableret pr. 1. juli 2022, bl.a. får til opgave at tilrettelægge indsat-

Side 11

sen på dobbeltdiagnoseområdet frem mod den 1. januar 2024, således at indsatsen bliver

sammenhængende og koordineret på tværs af regioner og kommuner, og således at det

sikres, at den tilbageværende kommunale misbrugsbehandling bliver bæredygtig. Det vil

således være nærliggende, at sundhedssamarbejdsudvalgene, når de for regionen skal ud-

arbejde en sundhedsaftale samt fastlægge fælles rammer og retning for udviklingen af

samarbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger, skal have fokus på bl.a. dobbeltdiag-

noseindsatsen, herunder på, hvordan det regionalt forankrede dobbeltdiagnosetilbuds

geografiske tilgængelighed sikres, jf. afsnit 4.5., og hvordan kommunerne sikres fornøden

kompetencemæssig bistand fra regionerne til at varetage behandlingen af de personer

med dobbeltdiagnose, som kommunerne fortsat vil have ansvaret for. Det vil desuden

være nærliggende, at også den enkelte sundhedsklynge skal have fokus på bl.a. dobbeltdi-

agnoseindsatsen, når den skal løse udfordringer og styrke sammenhængen for personer

med forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Fx vil man kunne igang-

sætte samarbejdsprojekter om og aftale lokale modeller for bedre forløb for personer

med dobbeltdiagnose med fokus på kvalitet, nærhed og sammenhæng, herunder fx pro-

jekter og aftaler om koordination mellem det regionalt forankrede dobbeltdiagnosebe-

handlingstilbud og de relevante kommunale tilbud, således at den helt centrale kobling til

den sociale indsats sikres.

Da mennesker tilhørende målgruppen for det regionale tilbud ofte vil have behov for an-

den hjælp ud over dobbeltdiagnosebehandlingen, fx socialfaglig støtte, beskæftigelsesret-

tet indsats og rehabiliterende tilbud i kommunalt regi, jf. afsnit 4.5., forudsætter en sam-

menhængende og helhedsorienteret indsats – også efter etableringen af det regionalt for-

ankrede samlede dobbeltdiagnosetilbud – samarbejde og koordination med patienten

som helt central aktør, således at den helt centrale kobling til den sociale indsats sikres.

Samarbejde og koordination mellem region og kommune er ikke alene vigtig under en pa-

tients dobbeltdiagnosebehandling. En tæt dialog under inddragelse af patienten er også

vigtig i forbindelse med overgangen fra misbrugsbehandling i kommunalt regi til dobbelt-

diagnosebehandling i regionalt regi og i forbindelse med overgangen fra dobbeltdiagnose-

behandling i regionalt regi til misbrugsbehandling i kommunalt regi.

Regionerne og kommunerne skal ikke alene samarbejde og koordinere med hinanden,

men også med praksissektoren og civilsamfundet, herunder bl.a. væresteder og andre so-

ciale tilbud, som målgruppen bruger. Det forekommer oplagt, at de nye sundhedssamar-

bejdsudvalg og sundhedsklynger også skal spille en væsentlig rolle mht. at skabe gode

rammer for en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem regioner, kommuner

og praktiserende læger m.fl., jf. nedenfor om sundhedsaftalerne.

Som led i samarbejdet og koordinationen om dem, der ikke længere modtager dobbeltdi-

agnosebehandling, skal det regionale dobbeltdiagnosebehandlingstilbud efter behov un-

derstøtte kommunerne, praksissektoren og civilsamfundet med faglig rådgivning mhp.

forebyggelse af forværring af tilstanden og tilbagefald, hvortil kommer, at regionerne gen-

nem deres deltagelse i sundhedssamarbejdsudvalgene og sundhedsklyngerne skal bidrage

til sikring af, at den kommunale misbrugsbehandling forbliver bæredygtig.

Det vil være nærliggende, at rammerne for samarbejdet og koordinationen fastlægges i

regionernes og kommunernes sundhedsaftaler, og at koordinerende indsatsplaner anven-

des som arbejdsredskab i de konkrete forløb. Det kan overvejes, at man i forbindelse med

det videre arbejde med 10-årsplanen ser nærmere på, hvordan et evt. behov for yderli-

gere rammer og redskaber kan imødekommes.

Side 12

4.7. Patientrettigheder

Selv om det samlede, dvs. integrerede, dobbeltdiagnosebehandlingstilbud forudsættes

ikke kun at være knyttet til en eller flere af den enkelte regions psykiatriske afdelinger,

men også til andre dele af behandlingspsykiatrien, herunder regionernes lokalt forankrede

indsatser, hvor ambulant behandling finder sted, jf. afsnit 4.5., vil dobbeltdiagnosebe-

handling i det regionale tilbud være at betragte som en sygehusydelse i sundhedslovens

forstand. Det betyder bl.a., at patienter, som henvises til det regionale tilbud, vil være om-

fattet af sundhedslovens regler om frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg samt om

hurtig udredning såvel som de i medfør af loven fastsatte regler herom.

På grund af de særlige behov – ud over behovet for tværfaglig og specialiseret dobbeltdi-

agnosebehandling – som patienterne vil have mht. fx socialfaglig støtte, beskæftigelsesret-

tet indsats og rehabiliterende tilbud, som under dobbeltdiagnosebehandlingen forudsæt-

ter samarbejde og koordination mellem det regionale tilbud og patientens kommune, vil

der i forbindelse med forberedelsen af den foreslåede model skulle ses nærmere på, hvor-

vidt der vil være grundlag for i medfør af sundhedsloven at fastsætte regler om at undtage

dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud fra reglerne om frit sygehusvalg og udvi-

det frit sygehusvalg, således som der i dag er fastsat regler om at undtage visse andre ud-

rednings- og behandlingsformer fra disse regler.

Den ret, som patienter, der er henvist til et sygehus, har efter sundhedsloven til at blive

udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt, vil også skulle gælde i forbindelse med

henvisning til dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud, idet der dog for den del af

dobbeltdiagnosebehandlingen, som udgøres af misbrugsbehandling, vil gælde en iværk-

sættelsesfrist på 14 dage, jf. nedenfor. Som følge af en evt. beslutning om at undtage dob-

beltdiagnosebehandlingen i det regionale tilbud fra reglerne om frit valg, jf. ovenfor, kan

der blive behov for at tilpasse reglerne om hurtig udredning til netop dette tilbud. Det evt.

behov for tilpasning vil der skulle ses nærmere på i forbindelse med forberedelsen af den

foreslåede model.

Efter både sundhedsloven og serviceloven er der knyttet en række rettigheder til mis-

brugsbehandling. Således har personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling,

ret til en lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen. Denne

rettighed fremgår af sundhedsloven, men gælder i forbindelse med stofmisbrugsbehand-

ling efter både serviceloven og sundhedsloven. En tilsvarende rettighed til en lægesamtale

inden iværksættelse af behandlingen er ikke knyttet til behandling for alkoholmisbrug ef-

ter sundhedsloven. Endvidere har personer, som ønsker at komme i misbrugsbehandling,

ret til, at behandlingen iværksættes senest 14 dage efter, at personen har henvendt sig til

kommunen. Denne rettighed gælder i forbindelse med stofmisbrugsbehandling efter både

serviceloven og sundhedsloven såvel som i forbindelse med behandling for alkoholmis-

brug efter sundhedsloven.

Rettigheder, som svarer til de ovenfor beskrevne, vil også skulle gælde i forbindelse med

den misbrugsbehandling, der skal finde sted som led i dobbeltdiagnosebehandling i det re-

gionale tilbud. Retten til at få iværksat behandlingen inden for 14 dage vil omfatte den del

af dobbeltdiagnosebehandlingen, som udgøres af misbrugsbehandling, mens retten til at

blive udredt inden for 30 dage vil gælde for dobbeltdiagnosebehandlingen i øvrigt.

Personer, som er visiteret til misbrugsbehandling, har ret til frit at vælge at blive behand-

let i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, hvor-

til de er visiteret. Denne rettighed gælder i forbindelse med stofmisbrugsbehandling efter

både serviceloven og sundhedsloven såvel som i forbindelse med behandling for alkohol-

misbrug efter sundhedsloven. Mht. ambulant behandling for alkoholmisbrug

Side 13

gælder desuden en ret til frit valg af behandlingssted uden forudgående visitation fra af

kommunen.

Som mht. reglerne om frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, jf. ovenfor, vil der på

grund af de særlige behov – ud over behovet for tværfaglig og specialiseret dobbeltdiag-

nosebehandling – som patienterne vil have mht. fx socialfaglig støtte, beskæftigelsesrettet

indsats og rehabiliterende tilbud, som under dobbeltdiagnosebehandlingen forudsætter

samarbejde og koordination mellem det regionale tilbud og patientens kommune, i forbin-

delse med forberedelsen af den foreslåede model skulle ses nærmere på, hvorvidt der vil

være grundlag for at undtage misbrugsbehandling som led i dobbeltdiagnosebehandling i

det regionale tilbud fra reglerne om frit valg. Det skal i den sammenhæng bl.a. analyseres,

hvilke evt. konsekvenser det vil have, hvis retten til frit valg uden forudgående visitation i

forbindelse med ambulant behandling for alkoholmisbrug ikke skal gælde, når der er tale

om behandling som led i dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud.

Personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale

problemer, har ret til anonym ambulant stofmisbrugsbehandling efter serviceloven, og en

tilsvarende rettighed gælder i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter sund-

hedsloven, hvorimod dette ikke er tilfældet i forbindelse med stofmisbrugsbehandling ef-

ter sundhedsloven. Når der ikke gælder en rettighed til anonym stofmisbrugsbehandling

efter sundhedsloven, skyldes det, at denne behandlingsform omfatter ordination af re-

ceptpligtig medicin, hvilket udelukker anonymitet.

Bl.a. det forhold, at dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud formentlig ofte vil

omfatte ordination af receptpligtig medicin, taler for, at der ikke skal gælde en ret til ano-

nym dobbeltdiagnosebehandling i dette tilbud, hvilket vil være i overensstemmelse med,

hvad der i øvrigt gælder for andre sygehusydelser. Hertil kommer, at målgruppen for ano-

nym stofmisbrugsbehandling ikke har andre sociale problemer og derfor må antages at

kunne profitere af behandling i kommunalt regi ved siden af psykiatrisk behandling. Dette

vil der dog skulle ses nærmere på i forbindelse med forberedelsen af den foreslåede mo-

del.

4.8. Private behandlingstilbud

Der findes flere private behandlingssteder, herunder selvejende institutioner, som tilbyder

dobbeltdiagnosebehandling, og som kommunerne visiterer til. Langt de fleste – om ikke

alle – personer, som i dag modtager dobbeltdiagnosebehandling på disse behandlingsste-

der, må antages at have en psykisk lidelse, der

ikke

er så alvorlig, at den har givet anled-

ning til et aktuelt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, da det at være indlagt eller

ambulant patient umiddelbart forekommer vanskeligt foreneligt med at modtage dobbelt-

diagnosebehandling andetsteds. Langt de fleste – om ikke alle – personer, som modtager

dobbeltdiagnosebehandling på de private behandlingssteder, må derfor antages at ville

falde uden for målgruppen for det regionale dobbeltdiagnosetilbud.

Personer som dem, der i dag modtager dobbeltdiagnosebehandling på de private behand-

lingssteder, vil det altså også efter etableringen af det regionale tilbud være et kommunalt

ansvar at tilbyde misbrugsbehandling, og kommunerne vil fortsat kunne visitere dem til de

private behandlingssteder, som tilbyder dobbeltdiagnosebehandling. Eksistensgrundlaget

for disse behandlingssteder skulle således ikke blive berørt af, at der etableres et samlet

dobbeltdiagnosebehandlingstilbud i regionalt regi.

I det omfang et privat behandlingssted dels har de kompetencer, der er nødvendige for at

tilbyde en tværfaglig og specialiseret dobbeltdiagnosebehandling af personer, som har en

psykisk lidelse, der er så alvorlig, at den har givet anledning til et aktuelt be-

Side 14

handlingsforløb i behandlingspsykiatrien, dels er stand til at indgå i samarbejde og koordi-

nation med region og kommune om den enkelte patient, vil regionerne i overensstem-

melse med sundhedslovens regler herom kunne indgå overenskomst med eller på anden

måde benytte det private behandlingssted i løsningen af det samlede, dvs. integrerede, til-

buds opgaver, jf. beskrivelsen i afsnit 4.1. af tilbuddets indhold.

4.9. Tidsplan for etablering af det samlede tilbud og for evaluering af tilbuddet

Forberedelsen af den foreslåede model for et samlet, dvs. integreret, tilbud og den for

etableringen af tilbuddet forudsatte flytning af ansvar for en del af alkohol- og stofmis-

brugsbehandlingen fra kommunerne til regionerne vil være forbundet med et omfattende

planlægningsarbejde på statsligt, regionalt og kommunalt plan.

På statsligt plan vil der i første omgang bl.a. skulle forberedes, fremsættes og vedtages

forslag til lov om ændring af psykiatriloven, hvormed det retlige grundlag for omlægning

af de særlige pladser i psykiatrien til pladser i den almindelige regionale behandlingspsyki-

atri skal tilvejebringes, således at omlægningen kan gennemføres pr. 1. juli 2022. Hertil

kommer, at Sundhedsstyrelsen vil skulle udarbejde en vejledning dels om behandlingen af

de patienter, som falder inden for målgruppen for de særlige pladser i psykiatrien, dvs. pa-

tienter, der opfylder de visitationskriterier, herunder farlighedskriteriet, som i dag fremgår

af psykiatriloven, dels om visitationen af disse patienter, således at de også efter omlæg-

ningen af de særlige pladser pr. 1. juli 2022 er sikret et længerevarende regionalt tilbud,

som tager sigte på at stabilisere helbredet og forbedre evnen til at mestre hverdagen.

Dernæst vil der skulle forberedes, fremsættes og vedtages forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og serviceloven, hvormed det retlige grundlag for ansvarsflytningen skal

tilvejebringes, således at etableringen af det regionalt forankrede samlede dobbeltdiagno-

setilbud kan være etableret pr. 1. januar 2024. Hertil kommer, at de centrale myndigheder

sammen skal udarbejde visitationsretningslinjer, revidere relevante vejledninger mv. og

evt. udarbejde nyt vejledningsmateriale eller lignende mhp. at understøtte regionernes

varetagelse af dobbeltdiagnosebehandlingen og de relevante aktørers samarbejde og ko-

ordination. Som led i det omhandlede arbejde skal der bl.a. ses på sammenhængen mel-

lem det samlede dobbeltdiagnosetilbud og heroinordinationsordningen.

På regionalt og kommunalt plan vil man i regi af sundhedssamarbejdsudvalgene og sund-

hedsklyngerne skulle tilrettelægge indsatsen på dobbeltdiagnoseområdet, således at den

bliver sammenhængende og koordineret, og således at den tilbageværende kommunale

misbrugsbehandling bliver bæredygtig. I den forbindelse vil regionerne bl.a. skulle tage

stilling til, hvorvidt der vil være grundlag for at indgå overenskomst med eller på anden

måde benytte private behandlingssteder i løsningen af det samlede dobbeltdiagnosetil-

buds opgaver, og kommunerne vil bl.a. skulle tage stilling til, hvorvidt der vil være behov

for at ændre evt. aftaler med andre kommuner, regioner og private leverandører om tilve-

jebringelse af tilbud om misbrugsbehandling.

Det omfattende planlægningsarbejde og behovet for en relativt lang implementeringsperi-

ode, som sikrer sundhedssamarbejdsudvalgene og sundhedsklyngerne god tid til at tilret-

telægge indsatsen, er baggrunden for, at det samlede tilbud først kan forventes etableret

og klar til at modtage patienter 1/1 2024,

Når det samlede tilbud har fungeret i to år, vil det være relevant at se nærmere på erfarin-

gerne mhp. at vurdere behovet for at foretage evt. justeringer og efterreguleringer. I 2026

vil der derfor blive igangsat en evaluering, hvor der navnlig vil blive set på målgruppeaf-

grænsningen, herunder mhp. at adressere, om der er personer uden for afgrænsningen,

som kunne have gavn af at modtage dobbeltdiagnosebehandling i det regio-

Side 15

nale tilbud, dvs. gruppe 1, 2 og 3, jf. afsnit 4.4. I forbindelse med evalueringen vil der også

blive set på, hvorvidt det er lykkedes at integrere det, der i dag tilbydes på de særlige plad-

ser i psykiatrien, i det samlede tilbud, jf. afsnit 4.1., og hvorvidt fortsættelse af dobbeltdi-

agnosebehandlingen i det regionale tilbud 12 måneder efter færdigbehandling af den psy-

kiske lidelse eller misbruget er passende mhp. at begrænse antallet af ”svingdørspatien-

ter”, jf. afsnit 4.3.

Side 16