Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2513736_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Dato: 14-01-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2200103
Dok. nr.: 2074870
./.
Foranlediget af SUU alm. del – spørgsmål 253, som Folketingets Sundhedsudvalg ef-
ter ønske fra Trine Torp (SF) har stillet den 21. december 2021, vedlægges til udvalge-
nes orientering modelnotat af 16. september 2021.
Der er tale om et modelnotat, som en arbejdsgruppe bestående af Sundhedsministe-
riet, Social- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrel-
sen har sendt til Danske Regioner og KL som led i inddragelsen af de to organisationer
i regeringens arbejde med regionalt forankrede modeller for dobbeltdiagnosebe-
handlingen, jf. aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022, der på
dette punkt følger op på tidligere økonomiaftaler.
Der blev taget fat på inddragelsen af Danske Regioner og KL i begyndelsen af 2021,
hvor et første forslag fra den omhandlede arbejdsgruppe blev sendt til de to organi-
sationer med henblik på drøftelse. Siden har arbejdsgruppen udarbejdet nye forslag,
hvori arbejdsgruppen har forsøgt at afspejle synspunkter, som er kommet til udtryk i
forbindelse med drøftelserne med Danske Regioner og KL.
Modelnotatet af 16. september 2021 er det seneste af de omhandlede forslag, og
som det fremgår af notatet, har arbejdsgruppen i bestræbelserne på at finde en mo-
del, som både Danske Regioner og KL kan tilslutte sig, foreslået at se etableringen af
et samlet regionalt dobbeltdiagnosebehandlingstilbud i sammenhæng med en om-
lægning af de særlige pladser i psykiatrien.
Det forhold, at de særlige pladser i psykiatrien nu indgår i drøftelserne med Danske
Regioner og KL skal i øvrigt ses i lyset af VIVEs evaluering, som blev oversendt til
Sundhedsudvalget den 8. juni 2021, og som blev teknisk gennemgået på Sundhedsud-
valgets møde den 28. september 2021, hvor også Social- og Ældreudvalget var invite-
ret. Som nævnt i forbindelse med oversendelsen af evalueringen var det planen først
at drøfte mulige ændringer med hensyn til de særlige pladser i psykiatrien med Dan-
ske Regioner og KL for derefter at drøfte konkrete ændringsforslag med de relevante
ordførere. Dette er fortsat planen, hvorfor jeg vil vende tilbage til ordførerne.
Den i modelnotatet af 16. september 2021 foreslåede model drøftes imidlertid fort-
sat med Danske Regioner og KL med henblik på at finde en god og holdbar løsning,
der kan sikre mennesker med dobbeltdiagnose en mere sammenhængende og hel-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvordan man i den kommende model for behandling af personer med psykisk lidelse og misbrug vil tage højde for, at der er stor forskel for behovet for behandling alt afhængig af, om personen har en svær eller lettere sindslidelse, til sundhedsministeren
hedsorienteret indsats. I forbindelse med den mere konkrete forberedelse af model-
len vil i øvrigt også relevante eksperter og aktører, herunder civilsamfundsorganisati-
oner, som repræsenterer brugere på psykiatri- og misbrugsområdet, blive inddraget,
så der kan drages nytte af deres vigtige viden.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen
Side 2