Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2513735_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-01-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2119951
Dok. nr.: 2072423
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. december 2021 stillet følgende spørgsmål
241 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål 241:
”Vil ministeren redegøre for, om arbejdet med regionalt forankrede modeller for
behandlingen borgere med dobbeltdiagnose vedrører mennesker i ambulant mis-
brugsbehandling og dagbehandling eller kun mennesker med behov for døgnbehand-
ling?”
Svar:
Mennesker med dobbeltdiagnose oplever desværre alt for ofte, at hjælpen er usam-
menhængende og utilstrækkelig. Dette er baggrunden for, at regeringen i overens-
stemmelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022, der
på dette punkt følger op på tidligere økonomiaftaler, under inddragelse af Danske Re-
gioner og KL arbejder med regionalt forankrede modeller for dobbeltdiagnosebe-
handlingen. Der er tale om et komplekst arbejde, hvor mange forskellige forhold skal
belyses. Afgrænsningen af målgruppen for et samlet regionalt dobbeltdiagnosebe-
handlingstilbud er et af disse forhold, hvilket fremgår af det modelnotat af 16. sep-
tember 2021, som med orienteringsbrev af d.d. er oversendt til udvalget såvel som til
Social- og Ældreudvalget.
Som det fremgår af det omhandlede orienteringsbrev, indeholder modelnotatet det
seneste forslag, som en arbejdsgruppe bestående af Sundhedsministeriet, Social- og
Ældreministeriet, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har sendt
til Danske Regioner og KL som led i inddragelsen af de to organisationer i regeringens
arbejde med regionalt forankrede modeller for dobbeltdiagnosebehandlingen.
Som det ligeledes fremgår af orienteringsbrevet, drøftes forslaget fortsat med Danske
Regioner og KL med henblik på at finde en god og holdbar løsning, der kan sikre men-
nesker med dobbeltdiagnose en mere sammenhængende og helhedsorienteret ind-
sats. Relevante eksperter og aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, som re-
præsenterer brugere på psykiatri- og misbrugsområdet, vil også blive inddraget i for-
bindelse med den mere konkrete forberedelse af modellen, så der kan drages nytte
af deres vigtige viden.
I forbindelse med de fortsatte drøftelser og i den videre forberedelse i øvrigt vil der
fortsat blive set på afgrænsningen af målgruppen og andre vigtige spørgsmål.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen