Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2513725_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-01-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2200103
Dok. nr.: 2072471
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. december 2021 stillet følgende spørgsmål
255 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål 255:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan eksperter, praktikere og brugere er inddra-
get i udviklingen af Sundhedsministeriets model for behandling af personer med en
psykisk lidelse og et samtidigt misbrug.”
Svar:
Idet der henvises til det samtidige orienteringsbrev, hvormed modelnotat af 16. sep-
tember 2021 er oversendt til udvalget såvel som til Social- og Ældreudvalget, kan det
oplyses, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen som medlemmer af den i brevet
nævnte arbejdsgruppe indtil videre har leveret et solidt fagligt bidrag til arbejdet med
det i notatet beskrevne forslag til model, og at også Danske Regioner og KL som re-
præsentanter for driftsherrerne på psykiatri- og misbrugsområdet, er inddraget i ar-
bejdet.
Som det fremgår af orienteringsbrevet, vil også relevante eksperter og aktører, her-
under civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer brugere på psykiatri- og mis-
brugsområdet, blive inddraget i forbindelse med den mere konkrete forberedelse af
modellen, så der kan drages nytte af deres vigtige viden.
Relevante eksperter og aktører bør i øvrigt også inddrages, når der, efter at det fore-
slåede samlede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud har fungeret i to år, i overens-
stemmelse med modelnotatet skal igangsættes en evaluering med henblik på at vur-
dere behovet for at foretage evt. justeringer.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen