Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2529732_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-02-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2200034
Dok. nr.: 2114726
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 249 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål 249:
”Kan
ministeren oplyse, hvad status er her ved udgangen af 2021 på tilbuddet om
HPV-vaccination til drenge, som nu er en del af det danske børnevaccinationspro-
gram, og i den forbindelse oplyse, hvor stor en procentdel, der har modtaget vacci-
nen (svaret må gerne fordeles på årgange)?”
Svar:
Sundhedsministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, som jeg henholder mig til.
”HPV-vaccination
har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden ja-
nuar 2009. Frem til september 2019 var det alene et tilbud til piger. Siden september
2019 har drenge, der er fyldt 12 år d. 1. juli 2019 eller senere (dvs. drenge født den 1.
juli 2007 eller senere), og som endnu ikke er fyldt 18 år, også fået tilbud om gratis
HPV-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet.
Fra 1. marts 2020 blev desuden indført et midlertidigt catch-up-program for drenge
født i perioden fra 1. januar 2006 til 30. juni 2007. Dette catch-up-program udløb den
31. december 2021.
De årgange af drenge som indtil videre er tilbudt HPV-vaccination gennem børnevac-
cinationsprogrammet er således årgang 2006, 2007, 2008 og 2009 (de første drenge
født i 2010 kan principielt allerede have modtaget den 1. vaccine, men tilslutnings-
data for denne årgang foreligger endnu ikke).
Tilslutningen til 1. vaccination blandt drenge er for årgang 2006 på 75 %, for årgang
2007 på 78 %, for årgang 2008 på 89 % og for årgang 2009 på 64 % (årgang 2009 for-
ventes endnu ikke alle at være vaccineret med 1. vaccine).
Andelen, der har færdiggjort deres HPV-vaccinationsprogram (personer under 15 år
er færdigvaccineret, når de har fået 2. vaccinationer), er for årgang 2006 på 61 %, for
årgang 2007 på 61 %, for årgang 2008 på 75 % og for årgang 2009 på 25 % (kun en
mindre andel af årgang 2009 kan nå at være færdigvaccineret på nuværende tids-
punkt). Tilslutningen til hhv. 1. vaccination og færdiggjort vaccinationsprogram er op-
summeret i nedenstående tabel og er opgjort pr. 8. december 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm., om status på tilbuddet om HPV-vaccination til drenge, som nu er en del af det danske børnevaccinationsprogram, til sundhedsministeren
2529732_0002.png
Tabel 1. Tilslutning til vaccinationsprogrammet mod HPV blandt drenge, fordelt på
hhv. 1. vaccination og færdigvaccineret
Årgang
Modtaget 1. vaccination
Færdiggjort vaccinations-
mod HPV
program mod HPV
2006
75 %
61 %
2007
78 %
61 %
2008
89 %
75 %
2009
64 %*
25 %*
*Kun en mindre andel af færdigvaccinerede for årgang 2009 kan nå at være færdigvaccineret.
Til sammenligning er pigernes andel af færdigvaccinerede for årgang 2006 på 82 %,
for årgang 2007 på 78 %, for årgang 2008 på 79 % og for årgang 2009 på 27%.
For de drenge, som er vaccineret som en del af catch-up-programmet (årgang 2006
og første halvdel af årgang 2007), ligger tilslutningen noget lavere end pigernes til-
slutning, fx 21 procentpoint lavere for årgang 2006. For de drenge, der er vaccineret
som en del af børnevaccinationsprogrammet (anden halvdel af årgang 2007 og år-
gang 2008 og frem), er tilslutningen stort set på samme niveau som for pigerne, fx er
drengenes tilslutning for årgang 2008 kun 4 procentpoint lavere end pigernes.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emil Johannessen
Side 2