Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2528264_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2120112
Dok. nr.: 2104711
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 246 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 246:
”Ved
ministeren, hvordan det går med implementeringen af røgfri skoletid, og om
skoleledelserne bakker op om tiltagene, eller om der fortsat er en andel, som ikke har
implementeret det nye regelsæt?”
Svar:
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier blev i december 2019 enige om
en national handleplan med en bred vifte af initiativer rettet mod at stoppe og fore-
bygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Ét af disse initiativer er røgfri
skoletid.
Røgfri skoletid trådte i kraft d. 1. januar 2021 for skoler, kostskoler og efterskoler, der
har optaget børn og unge under 18 år. På ungdomsuddannelser trådte røgfri skoletid
i kraft d. 31. juli 2021. Det bemærkes, at indfasningen af røgfri skoletid således fortsat
er i en tidlig fase og har foregået i en periode, hvor institutionerne også har skullet
forholde sig til corona.
Statens Institut for Folkesundhed monitorerer
i ”§RØG –
En undersøgelse af tobak,
adfærd og regler” udviklingen i unges forbrug af tobaks-
og nikotinholdige produkter
over tid samt evaluerer effekten af de nye lovgivningsmæssige tiltag på tobaks- og ni-
kotinområdet.
I den kommende §RØG rapport, der forventes offentliggjort ultimo februar, er der
mål på de unges egne oplevelser af, hvordan det går med røgfri skoletid. Der er bl.a.
tal for, hvor stor en andel, der angiver, at de ryger i skoletiden, opdelt på forskellige
typer af skoler/ungdomsuddannelser samt tal for hvor ofte de ser andre elever, og
lærere, ryge cigaretter og/eller bruge røgfri nikotinprodukter i skoletiden. Endvidere
belyses de unges holdninger til, at der skal være røgfri skoletid. Da data er indsamlet
blandt unge, kan de ikke sige noget direkte om ledelsens opbakning, men nærmere
om de unges oplevelser og holdninger.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at tage et opsamlende møde med relevante
parter på området, hvor der vil være mulighed for at drøfte de erfaringer, man har
gjort sig med røgfri skoletid samt de eventuelle udfordringer, der har været i forbin-
delse med implementeringen.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm., om status for implementeringen af røgfri skoletid, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
Side 2