SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm., om kommentar til præsentation om journalføring m.v. fra Patientforeningen fremvist under foreningens foretræde for udvalget 7/12-21, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 21-03-2022

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPLMML

Sagsnr.: 2119607

Dok. nr.: 2112783

Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. december 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 228 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 228:

”Vil

ministeren kommentere præsentation om journalføring m.v. fra Patientforenin-

gen fremvist under foreningens foretræde for udvalget 7/12-21, jf. SUU, alm. del

–

bi-

lag 107, herunder foreningens 4 konkrete forslag, som fremgår sidst i præsentatio-

nen?”

Svar:

Jeg skal indledningsvist oplyse, at patientjournalerne er vigtigt element i forhold til

patientsikkerheden og til oplysningen af hver enkel behandling, herunder af erstat-

nings- og klagesager. Det er derfor også vigtigt, at journalerne indeholde korrekte op-

lysninger om hver enkel konsultation og behandling.

Patientforeningen har ifølge foreningens præsentation overordnet fire forslag i for-

hold til patientjournaler.

For det første foreslår foreningen, at der indføres et kvitteringssystem for alle konsul-

tationer og behandlinger til at modvirke snyd, fejl og sjusk.

Jeg kan hertil oplyse, at regeringen allerede aktuelt i samarbejde med Danske Regio-

ner og PLO er i gang med at undersøge muligheden for at udvikle en digital ydelses-

kvittering i appen MinLæge, så borgere efter en konsultation i almen praksis kan se,

hvilke ydelser lægen har afregnet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog oplyst, at det er styrelsens indtryk, at der ikke i

forhold til patientsikkerheden er et væsentligt behov for at indføre generelle krav om

kvitteringssystemer for at sikre sig imod, at der laves fejlagtige eller urigtige journal-

notater, fordi sådanne registreringer typisk ikke fremgår af selve patientjournalen.

Danske Regioner har oplyst, at der allerede i dag eksisterer systemer til at håndtere

f.eks. regionernes afregning med praksissektoren på baggrund af de behandlinger og

konsultationer, der foretages. Danske Regioner oplyser dog, at der fra september

2022 lanceres ny systemunderstøttelse til administration af praksisområdet, kaldet

LUNA, der skal skabe ensartet administration af praksisområdet og bedre mulighed

for kontrol, bl.a. ved et mere finmasket valideringssystem, som kontrollerer ydelser,

ydere og antallet heraf inden udbetaling.

KL har overordnet gjort opmærksom på, at omsorgsjournalen er en måde at doku-

mentere faglig behandling og sikre overlevering mellem relevant personale, og at KL

ikke er bekendt med, at der i kommunerne er snyd med journaler, som de eksempler

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm., om kommentar til præsentation om journalføring m.v. fra Patientforeningen fremvist under foreningens foretræde for udvalget 7/12-21, til sundhedsministeren

Patientforeningen har fremhævet i sit oplæg. Det er desuden

KL’s vurdering, at indfø-

relsen af et kvitteringssystem vil afstedkomme en anseelig ekstra opgave for kommu-

nalt sundhedsfagligt personale.

Foreningen foreslår for det andet, at det sikres, at åbenbare fejlagtige journalindførs-

ler hurtigt fjernes, så de kun bliver tilgængelige ved patientens accept.

Her til kan det oplyses, at borgere allerede i dag har ret til at få rettet forkerte oplys-

ninger eller få tilføjet oplysninger, der er relevante for et behandlingsforløb, til pati-

entjournalen. Den dataansvarlige skal rette oplysningerne uden unødig forsinkelse og

senest efter en måned. Rettelser til patientjournaler vil dog altid blive rettet på en

måde, så de oprindelige oplysninger fortsat kan læses.

Danske Regioner har desuden påpeget, at patientjournaler er et kritisk redskab i det

daglige arbejde i sundhedsvæsenet, og at en evt. tilbageholdelse eller forsinkelse i

adgangen til oplysninger kan have konsekvenser for behandlingen.

Jeg kan desuden henvise til de igangværende overvejelser og arbejde med at se på

muligheden for at rette fejlagtige oplysninger i patientjournaler, som jeg forventer at

kunne præsentere udvalget for i maj.

For det tredje foreslår foreningen, at der gennemføres en informationskampagne om

vigtigheden af journalernes udarbejdelse.

Jeg kan hertil oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed som led i og i forlængelse af

revisionen af journalføringsreglerne, som trådte i kraft den 1. juli 2021, iværksatte en

række tiltag i forhold til opmærksomheden på journalføringen. Det gælder bl.a. infor-

mation om de nye regler til alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark via e-boks,

afholdelse af webinarer og spørgetimer, afholdelse af flere arrangementer om regel-

ændringerne og god journalføring i samarbejde med større organisationer, herunder

Lægeforeningen, KL, Dansk Sygeplejeråd og FOA. Der er desuden udarbejdet under-

visningsmateriale, som er tilgængeligt på hjemmesiden, og som lokale ledelser frit

kan anvende til at undervise deres medarbejdere.

Endelig og for det fjerde foreslår foreningen, at der gennemføres et samlet journalsy-

stem, og at sundhedsplatformen afskaffes i Østdanmark.

Jeg kan oplyse, at det i dag både som borger og sundhedsperson er muligt at se en

samlet oversigt over journalnotater fra sygehuse på sundhed.dk, uanset om man er

bosiddende i Vestdanmark eller Østdanmark. Det er ikke regeringens overbevisning,

at etableringen af ét nationalt elektronisk patientjournalsystem er løsningen på fejl i

journalnotater eller manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet generelt. Et fælles-

regionalt patientjournalsystem vil desuden indebære en række konkrete udfordrin-

ger, herunder forringede muligheder for tilpasning til de enkelte regioner og sygehu-

ses arbejdsgange, og risiko for manglende konkurrence og leverandørafhængighed,

som kan medføre højere priser.

Regeringen arbejder for at skabe en større sammenhæng i behandlingen på tværs af

kommuner, praksissektor og sygehuse. Det er vigtigt for sammenhængen i vores

sundhedsvæsen, at vores it-løsninger taler sammen, og at data om patienterne deles

på tværs. Derfor skal der også løbende arbejdes med udvikling af en fælles infrastruk-

tur i vores sundhedsvæsen, der går på tværs af systemerne. Sundhedsministeriet har

Side 2

i samarbejde med Danske Regioner og KL iværksat en række initiativer i dette hen-

seende, bl.a. udviklingen af Samlet Patientoverblik.

Hvis et nationalt system eventuelt skal indføres, påpeger Danske Regioner, at der ud-

vikles et sådan system, som herefter skal implementeres i alle fem regioner, da de

vestdanske regioners patientjournalsystem hverken teknisk eller udbudsretligt, an-

vendes til ét fælles nationalt patientjournalsystem.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Lisa Maria Margrethe Larsen

Side 3