Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2515442_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-01-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2119844
Dok. nr.: 2081865
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 225 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 225:
”Kan
ministeren oplyse, hvornår manglende personlig pleje og hygiejne i ældreplejen
som følge af nødberedskaber kan betragtes som sundhedsskadeligt, og hvorvidt det
kan betragtes som brud på sundhedsloven?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at ældreplejen hører under social- og ældreministe-
rens ressort og primært er reguleret af serviceloven.
Min besvarelse omhandler de sundhedsfaglige aspekter af spørgsmålet. Til brug for
besvarelsen har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Når
en kommune justerer kvalitetsstandarder, fx i forbindelse med nødberedskab,
skal kommunen fortsat opretholde den fornødne kvalitet, herunder hygiejne. Kom-
munernes kvalitetsstandarder er forskellige, og det er muligt, at en kommune med en
høj kvalitetsstandard kan sænke niveauet, fx i forbindelse med nødberedskab, og
fortsat opretholde den fornødne kvalitet.
Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at der ved ’hygiejne’ forstås metoder og rutiner til
at opnå og opretholde renhed og sundhed ved at hindre smittespredning med fx bak-
terier og virus og ved at fjerne snavs og uønsket forurening. Hygiejne omhandler flere
områder, som fx håndtering af fødevarer, kontakt mellem mennesker, bad og rengø-
ring. Sundhedsstyrelsen forstår dog ovenstående spørgsmål således, at der med per-
sonlig pleje og hygiejne menes den enkelte borgers kropslige hygiejne i form af fx
bad, tandbørstning og renhed i forbindelse med toiletbesøg eller bleskift.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at manglende personlig pleje og hygiejne kan have
sundhedsskadelige virkninger, hyppigst i form af rød og irriteret hud eller hudinfekti-
oner, urinvejsinfektioner og karies i munden. Påvirkning af huden og urinvejsinfektio-
ner kan fx ses ved manglende bleskift, mens karies ses ved manglende tandbørstning.
Det kan endvidere være psykisk belastende at opleve manglende personlig hygiejne,
som man ikke selv kan klare uden hjælp. De sundhedsskadelige virkninger kan med-
føre behov for flere kontakter til sundhedsvæsenet, og særligt urinvejsinfektioner kan
føre til indlæggelser, såkaldt forebyggelige indlæggelser.
De sundhedsskadelige virkninger ved manglende personlig pleje og hygiejne ses ikke
nødvendigvis med det samme, men risikoen øges over tid. Varigheden og omfanget
af den manglende hygiejne har således betydning for omfanget af sundhedsskadelige
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvornår manglende personlig pleje og hygiejne i ældreplejen som følge af nødberedskaber kan betragtes som sundhedsskadeligt, til sundhedsministeren
virkninger, men det er ikke mulig at definere præcist, hvornår der vil optræde sund-
hedsskadelige virkninger. Det er heller ikke afgørende om årsagen er nødberedskaber
eller andre forhold.
Manglende hygiejne forstået i den tidligere omtalte bredere betydning kan udover
ovenstående have betydelige sundhedsskadelige virkninger i form af øget forekomst
af smitsomme sygdomme, fx luftvejs- og mavetarminfektioner, blandt både borgere
og personale.”
I forhold til mulighederne for tilsyn med sundhedsskadelig forhold som følge af
manglende personlig pleje og hygiejne kan ministeriet supplere bidraget fra Sund-
hedsstyrelsen og oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører sundhedsfagligt tilsyn
med, om der er forhold på behandlingssteder, f.eks. plejehjem, der er eller kan være
til fare for patientsikkerheden.
Hvis de sundhedsmæssige forhold på et behandlingssted kan bringe patientsikkerhe-
den i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til behandlingssteder, hvori
der opstilles sundhedsmæssige krav til den pågældende sundhedsfaglige virksomhed.
Styrelsen kan også give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller del-
vis.
Borgere eller borgeres pårørende har mulighed for at klage over sundhedsfaglig virk-
somhed til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og
derved uvildigt få vurderet, om der er grund til kritik af behandlingen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen
Side 2