SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm., om kommentar til artiklen Diabeteslæger får støtte fra kolleger og patienter: Dansk diabetesbehandling bliver markant forringet bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift 8/12-21, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 02-02-2022

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPBBN

Sagsnr.: 2119702

Dok. nr.: 2095312

Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. december 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 222 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 222:

”Ministeren

bedes kommentere artiklen

”Diabeteslæger

får støtte fra kolleger og pa-

tienter: ’Dansk

diabetesbehandling bliver markant forringet

’”

bragt i Sundhedspoli-

tisk Tidsskrift 8/12-21, herunder især forholde sig til spørgsmålet om, at de nye til-

skudsregler skaber større ulighed i behandlingen. https://sundhedspolitisktids-

skrift.dk/nyheder/5631-diabeteslaeger-far-stotte-fra-kolleger-og-patienter-dansk-dia-

betesbehandling-bliver-markant-forringet.html.”

Svar:

Til besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som oplyser føl-

gende:

”Sundhedsdatastyrelsen

udarbejdede i 2016 i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen

en analyse af medicintilskudsområdet med data fra 2015. Analysen viste, at der er

geografiske forskelle på kommunalt og regionalt plan med hensyn til, hvor meget til-

skud patienter i gennemsnit får. Det gælder uanset, om tilskuddet udløses automa-

tisk (generelt tilskud) eller ved enkelttilskud. Der er imidlertid ikke et mønster i de

geografiske forskelle, ej heller i forhold til, om udbetaling af tilskud typisk sker i res-

sourcesvage eller ressourcestærke områder.

Lægemiddelstyrelsen har hverken med udgangspunkt i denne analyse, eller af andre

årsager, grundlag for at antage at eventuelle tilskudsændringer for insulinerne vil

medføre ulighed i behandlingen.

Medicintilskudsnævnet skriver i sin indstilling, at behandling med insulin er grundste-

nen i behandlingen af alle patienter med type 1-diabetes, og at mange patienter med

type 2-diabetes på et tidspunkt i sygdomsforløbet vil få behov for insulinbehandling.

Nævnet skriver videre, at insulinbehandling tager udgangspunkt i forskellige regimer,

som alle har hver sin plads i behandlingen og at nævnet vurderer, at det er vigtigt, at

der er generelt tilskud til lægemidler inden for hvert regime, så lægen i samråd med

patienten kan vælge det regime, de vurderer er bedst for patienten og på den måde

bevares muligheden for en individualiseret behandling overordnet set. Det danske

medicintilskudssystem rummer desuden mulighed for, at der efter ansøgning fra læ-

gen kan bevilges enkelttilskud til lægemidler, der ikke har generelt tilskud. Dette un-

derstøtter også muligheden for individualiseret behandling. Medicintilskudsnævnet

understreger i sin indstilling, at de har tillid til, at lægerne søger enkelttilskud, når det

er relevant. Lægemiddelstyrelsen håndterer årligt i omegnen af 75.000 ansøgninger

om enkelttilskud, og lægerne er derfor bekendt med de digitale systemer til ansøg-

ning om enkelttilskud.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm., om kommentar til artiklen Diabeteslæger får støtte fra kolleger og patienter: Dansk diabetesbehandling bliver markant forringet bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift 8/12-21, til sundhedsministeren

Ansøgning om enkelttilskud sker digitalt via lægesystemerne eller FMK-online og Læ-

gemiddelstyrelsen har til hensigt at udarbejde særlige ansøgningsskemaer, der i høj

grad sikrer, at vi i forbindelsen med ansøgningen modtager alle relevante oplysninger

til brug for vores behandling af lægens ansøgning. Medicintilskudsnævnet har opfor-

dret Lægemiddelstyrelsen til at fastsætte vejledende kriterier for enkelttilskud. Disse

kriterier vil være et udtryk for vores praksis for bevilling af enkelttilskud til de insuli-

ner, hvor der vil være en veldefineret gruppe af patienter, hvor det vil være relevant

at søge om enkelttilskud og lægerne vil have mulighed for at læse i hvilke tilfælde,

Lægemiddelstyrelsen som udgangspunkt vil bevilge enkelttilskud til de enkelte læge-

midler. Derudover vil Lægemiddelstyrelsen gerne gøre opmærksom på, at der i FMK

er udviklet et pop-up vindue med en aftjekning boks, så lægerne, når de ordinerer et

lægemiddel med klausuleret tilskud, skal tage stilling til klausulen og dermed ikke kan

færdiggøre ordinationen før dette er gjort.

Medicintilskudsnævnets indstilling for fremtidig tilskudsstatus for insuliner har været

i offentlig høring ad flere omgange siden december 2019 hvor patientforeninger, virk-

somheder, videnskabelige selskaber og andre interessenter har haft mulighed for at

komme med deres bemærkninger til nævnets forslag, inden nævnet færdiggjorde

sine anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen. Nævnet har blandt andet modtaget hø-

ringssvar fra relevante patientforeninger og det specialebærende videnskabelige sel-

skab, Dansk Endokrinologisk Selskab. Nævnet har inddraget de bemærkninger og

synspunkter, der bliver fremsat i forbindelse med høringerne i sit videre arbejde. Som

eksempel kan nævnes, at nævnet i sit andet forslag til indstilling ændrede i anbefalin-

gerne for udvalgte langtidsvirkende insuliner, hvilket blandt andet udsprang af syns-

punkter fremført i forbindelse med første høring.

Lægemiddelstyrelsen bemærker videre, at det fremgår af artiklen, at Dansk Endokri-

nologisk Selskab generelt ser positivt på anbefalingerne fra Medicintilskudsnævnet.

Det anerkendes også af flere læger, at der er et irrationelt forbrug af nogle insuliner

med en højere behandlingspris til en gruppe af type 2-diabetikerne.”

Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Benjamin Bybjerg Nielsen

Side 2