Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2521913_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-02-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2119517
Dok. nr.: 2071159
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
204 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 204:
”Kan
ministeren bekræfte, at ingen fysioterapeuter på Bornholm tilbyder behandling
efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi? Hvad er ministerens kommentarer hertil,
og hvilke initiativer giver det ministeren anledning til?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Region Hoved-
staden, som oplyser følgende:
”Af
Region Hovedstadens yderregistrering fremgår der at være 14 fysioterapeuter,
som har ydernummer, og dermed arbejder under overenskomsten på Bornholm. Når
en fysioterapeut tiltræder overenskomsten ved at etablere praksis med ydernummer
omfatter tiltrædelsen både almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Fysiote-
rapeuter med ydernummer er således forpligtet til at tage patienter henvist til såvel
almindelig som til vederlagsfri fysioterapi.
Fysioterapeuterne på Bornholm har samlet ifølge regionens afregningssystem fået et
honorar på 6.732.643 kr. for vederlagsfri behandling i perioden 1. januar til 30. no-
vember 2021. Hertil kan det oplyses, at alle 14 fysioterapeuter med ydernummer på
Bornholm har afregnet vederlagsfri fysioterapi i perioden.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer