Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2507152_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-12-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2119517
Dok. nr.: 2047602
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
202 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 202:
”Hvorfor
er det ikke muligt at opgøre ventetidsoversigter til vederlagsfri fysioterapi?
Finder ministeren dette tilfredsstillende, og hvilke initiativer vil ministeren tage for, at
der kan opgøres ventetidsoversigter?”
Svar:
Det følger af overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi, der er indgået mellem Re-
gionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter, at klinikker skal oplyse
om ventetid til første behandling på sundhed.dk. Ventetider skal angives som den ak-
tuelle og forventede ventetid til ikke-akut behandling opgjort i uger, og ventetidsop-
lysninger skal opdateres mindst hver anden måned.
Efter overenskomsten bør behandlingen i almindelighed foretages i den rækkefølge,
henvisningen er modtaget af fysioterapeuten i. Hvis en patient, som er henvist til ve-
derlagsfri behandling, finder den oplyste ventetid til behandling for lang, skal fysiote-
rapeuten efter overenskomsten oplyse patienten om, at der er behandlingsmulighe-
der hos andre fysioterapeuter under overenskomsten.
Såfremt patienten udtrykker ønske om i stedet at modtage behandling uden for over-
enskomsten og selv betale fuldt ud for behandlingen, skal patienten erklære sig ind-
forstået med at betale, inden behandlingen iværksættes. Fysioterapeuten skal endvi-
dere kunne dokumentere, at patienten har fået denne information.
Som redegjort for på samrådet, har KL oplyst, at det i dag kun er muligt for klinik-
kerne at angive én samlet ventetid for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.
Det er altså for nuværende ikke muligt at se den enkelte kliniks ventetid til vederlags-
fri fysioterapi særskilt på sundhed.dk.
Jeg henholder mig i den forbindelse til, at KL er i dialog med Danske Regioner og
sundhed.dk om at opdele indberetningen af ventetider på vederlagsfri fysioterapi og
almen fysioterapi.
Jeg kan generelt oplyse, at det er kommuner og fysioterapeuter, der er ansvarlige for,
at patienter med lægehenvisning får den hjælp, de har krav på. Der er efter overens-
komsten mulighed for løbende at gennemføre forskellige tiltag, så der ikke opstår
pludselige behov for opbremsning i aktiviteten ved årets udløb. Fx kan det ifølge KL
være nødvendigt at se på balancen mellem individuel træning og holdtræning.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvorfor det ikke er muligt at opgøre ventetidsoversigter til vederlagsfri fysioterapi, til sundhedsministeren
Derudover skal Danske Fysioterapeuter efter overenskomsten vejlede deres medlem-
mer om, hvordan de kan håndtere situationer, hvor der opstår ventetid.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer
Side 2