SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til materiale fra Maj Siercke, phd., klinisk sygeplejespecialist om rehabiliteringsforløb til patienter med åreforkalkning, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 02-02-2022

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPFFL

Sagsnr.: 2118987

Dok. nr.: 2033170

Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

185 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 185:

”Vil

ministeren kommentere henvendelse fra Maj Siercke, phd., klinisk sygeplejespe-

cialist, jf. SUU alm. del

–

bilag 77, og præsentation fra samme fremvist under fore-

træde for udvalget 25/11-21, jf. SUU alm. del

–

bilag 85, om rehabiliteringsforløb til

patienter med åreforkalkning? Vil ministeren tage initiativ til, som foreslået af Maj

Siercke, at indskrive patienter med åreforkalkning i benene i sundhedslovens § 140

og i servicelovens § 86? Kan ministeren oplyse, hvor mange kommuner som har reha-

biliteringstilbud til patienter med åreforkalkning i benene, og vil ministeren arbejde

for, at der er ensartede rehabiliteringstilbud i alle kommuner?”

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålets første del indhentet

nedenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kort beskriver målgrupperne for de

relevante paragraffer i lovgivningen, set i lyset af de problemstillinger, der rejses i bi-

lag 77 og 85. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene har forholdt sig til sundheds-

loven, og at der i forhold til genoptræning efter serviceloven henvises til Social- og

Ældreministeriet. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Sundhedslovens

§ 140

Ifølge sundhedslovens § 140 tilbyder kommunerne vederlagsfri genoptræning til per-

soner, der efter udskrivning fra sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for

genoptræning jf. § 84 om genoptræningsplaner. Målgruppen omfatter således perso-

ner med et lægefagligt behov for genoptræning (omfatter basalt og avanceret og spe-

cialiseret niveau). Målgruppen er dermed defineret ud fra behov og ikke ud fra en

specifik diagnose. Det er således den lægefaglige vurdering af genoptræningsbehovet

hos patienten, som definerer retten til vederlagsfri genoptræning eller rehabilitering

jf. sundhedsloven §140.

Det er derfor ikke korrekt, at det af bilagene fremgår, at specifikke patientgrupper er

indskrevet i sundhedslovens § 140 med ret til at modtage rehabilitering i modsætning

til andre patientgrupper. Kommunernes myndighedsansvar indebærer at tilbyde ve-

derlagsfri genoptræning på grundlag af den lægefaglige vurdering af genoptrænings-

behovet, som er indeholdt i genoptræningsplanen.

Formål og definitioner af genoptræning og rehabilitering er beskrevet nærmere i

’Vej-

ledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner’.”

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om kommentar til materiale fra Maj Siercke, phd., klinisk sygeplejespecialist om rehabiliteringsforløb til patienter med åreforkalkning, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har, udover at beskrive målgruppen for sundhedslovens § 140,

også beskrevet målgruppen for § 119, da der med afsæt heri er udarbejdet en række

anbefalinger med relevans for borgere med kronisk sygdom.

”Sundhedslovens

§119

Kommunerne har ifølge sundhedslovens § 119 ansvaret for at skabe rammer for en

sund levevis, dvs. etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Der har siden kommunalreformen været en styrket indsats for mennesker med kro-

nisk sygdom, der har omfattet forebyggelse, behandling, træning og rehabilitering. En

del af indsatserne har taget udgangspunkt i målgruppespecifikke forløbsprogrammer

(fx KOL, type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdom (iskæmisk hjertesygdom)). Sundheds-

styrelsen har i den forbindelse

udarbejdet ’Anbefalinger for forebyggelsestilbud

til

borgere med kronisk

sygdom’, der

vedrører konkrete forebyggelsestilbud inden for

sygdomsmestring, rygning, fysisk træning, ernæring og alkohol. Anbefalingerne er ud-

arbejdet i forbindelse med udviklingen af forløbsplaner for mennesker med udvalgte

kroniske sygdomme, men kan anvendes til en bredere målgruppe af borgere med

kronisk sygdom og i visse tilfælde også borgere uden kronisk sygdom.

Målgruppen

for disse anbefalinger er ”borgere

med kronisk sygdom, som ud fra en

sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og helbredsforhold kan have gavn af et fo-

rebyggelsestilbud”.

Anbefalingerne er ikke sygdomsspecifikke, men rettet mod bor-

gere med kronisk sygdom generelt. Der kan dog være særlige sygdomsspecifikke for-

hold, der gør sig gældende. Dette fremhæves i så fald i de enkelte afsnit, hvor der

henvises til relevante retningslinjer mv. Det er vigtigt at bemærke, at henvisning fra

sygehus eller praktiserende læge til kommune sker til en afklarende samtale og ikke

til prædefinerede programmer. Først i den afklarende samtale fastlægges indholdet i

tilbuddene nærmere ud fra borgerens behov og motivation.

Sundhedsstyrelsens vurdering

I begge paragraffer tages der udgangspunkt i sundhedsfagligt begrundede behov for

genoptræning/ fysisk træning. På den baggrund er der intet til hindring for, at disse

tilbud kan benyttes til patienter/ borgere med claudicatio intermittens, der oplever

tab af funktionsevne. Patienter/ borgere med claudicatio intermittens er dermed en

del af målgruppen for genoptræning/vedligeholdelsestræning og fysisk træning.”

Sundhedsministeriet har videre indhentet bidrag fra KL til brug for besvarelsen af

spørgsmålet om, hvor mange kommuner der har rehabiliteringstilbud til patienter

med åreforkalkning i benene. KL har oplyst følgende:

”Alle

landets kommuner yder genoptræning af borgere med claudicatio intermittens

såfremt de modtager en genoptræningsplan fra sygehuset jf. Sundhedsloven § 140.

Genoptræningen til denne målgruppe vil have fokus på gangtræning, som forestås af

en terapeut enten individuelt eller på hold og vil derfor altid foregå hvad man kunne

kalde superviseret.

Derudover yder kommunen træning og genoptræning af denne målgruppe efter ser-

viceloven. Træningen foregår typisk på kommunens genoptræningscentre som i flere

kommuner er organiseret i kommunens sundhedshuse, men det afhænger af den

kommunale organisering.

Side 2

KL har ikke data på hvor mange patienter, der har modtaget genoptræning for claudi-

catio intermittens, idet diagnosen ikke fremgår af genoptræningsplanen og ydelser

efter serviceloven tager afsæt i funktionsniveau.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Frederikke Fleischer

Side 3