SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Selskab for Akutmedicin om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne fremvist under foretræde for udvalget 25/11-21, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 10-02-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSAW

Sagsnr.: 2116846

Dok. nr.: 2102298

Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

181 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 181:

”Vil

ministeren kommentere præsentationen fra Dansk Selskab for Akutmedicin om

patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne fremvist under foretræde for udval-

get 25/11-21, jf. SUU alm. del

–

bilag 83, herunder bemærkninger om behovet for

600 akutmedicinere, som vi med nuværende dimensionering først er i mål med om

20 år?”

Svar:

Indledningsvist vil jeg understrege, at det er helt afgørende, at patienter kan føle sig

trygge i mødet med sundhedsvæsenet. COVID-19 har udfordret vores ellers grund-

læggende stærke sundhedsvæsen, og jeg har den største respekt for den indsats, som

vores sundhedspersonale yder, både i akutmodtagelserne og i de øvrige dele af vores

sundhedsvæsen.

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen om

bl.a. bemandingen af akutmodtagelserne og dimensioneringen af speciallægeuddan-

nelsen i akutmedicin. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Anbefalinger

for organisering af den akutte sundhedsindsats

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet anbefalinger for organisering af den akutte

sundhedsindsats

, der blandt andet indeholder anbefalinger til bemanding på akutsy-

gehuse og akutmodtagelser. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af, at udvik-

lingen i sundhedsvæsenet medførte et behov for at opdatere de tidligere anbefalin-

ger på akutområdet og genbesøge området på ny i sin helhed på tværs af sundheds-

væsenet for fortsat at understøtte høj faglig kvalitet og sammenhæng i patienternes

forløb, herunder både i forhold til psykisk og somatisk sygdom.

Anbefalingerne opstiller således forudsætninger, krav og anbefalinger, der bidrager til

at sikre, at alle patienter med behov for en akut sundhedsindsats oplever en høj og

ensartet kvalitet uanset geografi, at der opleves sammenhæng i sundhedstilbuddene

på tværs af faglighed og sektorgrænser, samt at alle patienter ved behov oplever at få

rette tilbud til rette tid på rette sted af rette kompetence. Dertil sætter anbefalin-

gerne ramme og retning og danner grundlag for den faglige videreudvikling de kom-

mende år.

Rapport ” Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats

- Planlægningsgrund-

lag for de kommende 10 år”, jf. link

Sundhedsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Selskab for Akutmedicin om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne fremvist under foretræde for udvalget 25/11-21, til sundhedsministeren

Akutmodtagelsens sammensætning/bemanding af lægelige specialer og faggrupper

Sundhedsstyrelsen har i anbefalingerne for organisering af den akutte sundhedsind-

sats

beskrevet anbefalinger til, hvilke lægefaglige kompetencer, der skal være til-

stede for, at der i akutmodtagelserne og på akutsygehuse sikres de rette kompeten-

cer til at vurdere, stabilisere og opstarte initial udredning og behandling af den akutte

patient på et højt fagligt niveau. Dette omfatter både umiddelbar assistancekrav samt

assistancekrav i forhold til tilkald og adgang til telefonisk rådgivning.

Speciallæger i akutmedicin vil i takt med, at der løbende uddannes flere speciallæger

inde for specialet udgøre en vigtig rolle i akutmodtagelserne og på akutsygehuset

med særlige kompetencer og erfaring til at vurdere, stabilisere og opstarte initial ud-

redning og behandling af den akutte patient. Det er dog ikke tanken, at det alene skal

være speciallæger i akutmedicin, der skal bemande akutmodtagelserne og akutsyge-

huset. Det er fortsat væsentligt med tilstedeværelse af speciallæger fra øvrige specia-

ler, herunder både speciallæger i intern medicin, psykiatri og kirurgi for at sikre pati-

enterne den rette specialiserede behandling, og speciallæger i akutmedicin udgør så-

ledes en væsentlig kompetence tillige med andre speciallæger med relevant kompe-

tence og erfaring.

Det er således Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der i

akutmodtagelse

på et somatisk

akutsygehus på alle tider af døgnet skal være mulighed for assistance umiddelbart af

speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og op-

start af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået el-

ler forværret somatisk sygdom. Dette kan både opfyldes af en speciallæge i akutme-

dicin og af andre speciallæger med relevant erfaring og kompetencer. For så vidt an-

går psykiatriske

akutmodtagelser

skal der sikres assistance umiddelbart fra relevante

lægelige kompetencer til at sikre vurdering, stabilisering og opstart af initial udred-

ning og behandling af patienter med psykisk sygdom, som kræver akut intervention,

samt akut opstået eller forværret psykisk sygdom. Derudover skal der være mulighed

for at få assistance inden for kort tid af speciallæge i psykiatri eller børne- og ung-

domspsykiatri.

I anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats beskrives ligeledes an-

befalinger til, hvilke lægefaglige kompetencer, der skal være tilstede på det samlede

akutsygehus

for at sikre høj faglig kvalitet, da akutmodtagelsen og bemandingen her

ikke kan ses isoleres fra resten af akutsygehuset.

På et

akutsygehus

der varetager somatiske funktioner, skal der være mulighed for

umiddelbar assistance af speciallæger i anæstesiologi, i ét af de ni specialer inden for

intern medicin, kirurgi, samt i pædiatri og gynækologi-obstetrik, hvis disse to specia-

ler varetages på matriklen. Ved modtagelse af børn bør der være mulighed for assi-

stance fra plejepersonale uddannet til at varetage børns behov. Dertil bør der inden

for kort tid, være mulighed for assistance fra en speciallæge i intern medicin: kardio-

logi samt en speciallæge i ortopædisk kirurgi. Da en væsentlig del af patienter, der

indlægges akut er ældre personer, bør der ligeledes tilstræbes adgang til tværfaglig

geriatrisk ekspertise i dagtid alle ugens dage.

På et

akutsygehus,

der varetager funktioner i psykiatri, skal der være mulighed for at

få assistance fra speciallæge i psykiatri inden for kort tid eller i børne- og ungdoms-

psykiatri såfremt der på matriklen modtages børn og unge med akutte psykiatriske

problemstillinger.

Side 2

På sygehuse, der varetager både somatik og psykiatri og har fælles akutmodtagelse

skal krav for både somatisk og psykiatrisk akutsygehus opfyldes.

Etablering af speciallægeuddannelsen i akutmedicin samt dimensionering heraf

En blandt flere afgørende faktorer for at sikre varetagelsen af sundhedsvæsenets

funktioner er, at der findes den nødvendige lægelige arbejdskraft, herunder at der er

en hensigtsmæssig fordeling af speciallæger blandt de 39 lægelige specialer. Ud fra

en overordnet ressourcemæssig betragtning er det dog samtidig afgørende, at antal-

let af læger, som bliver uddannet og videreuddannet til speciallæger svarer til det an-

tal læger og speciallæger, som efterspørges i og uden for sundhedsvæsenet.

Dimensioneringsplanen for den lægelige videreuddannelse medvirker til at regulere

antallet af speciallæger gennem fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte

specialer og mellem de tre videreuddannelsesregioner. Dimensioneringsplanen er de

centrale sundhedsmyndigheders redskab, som bidrager til at regulere og sikre, at der

findes den nødvendige lægelige arbejdskraft i hele landet.

Der er to processer i Sundhedsstyrelsen, som danner grundlag for planlægningen af

den lægelige videreuddannelse på centralt niveau i Danmark henholdsvis Lægeprog-

nose og Dimensioneringsplan.

Dimensioneringen af introduktions- og hoveduddannelsesforløb inden for de tre vide-

reuddannelsesregioner og de enkelte specialer samt lægeprognoser udarbejdes af

Sundhedsstyrelsen på baggrund af rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsud-

valget

–

et permanent udvalg under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse,

og Task Force for dimensionering af speciallæger.

Etablering af speciallægeuddannelsen i akutmedicin

Specialet akutmedicin blev oprettet i 2018 efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og

godkendelse af Sundhedsministeren. Speciallæger i akutmedicin skal være speciali-

ster i den akutte og afklarende fase af et sygehuskrævende sygdomsforløb

–

men de

skal samarbejde tæt med sygehusets øvrige speciallæger og med sundhedsvæsenet

uden for sygehusene.

I Sundhedsstyrelsens indstilling

i 2017 til Sundhedsministeriet fremgik flere hensyn

for oprettelse af specialet i akutmedicin, herunder at etablere en specifik speciallæge,

der kan indgå i organiseringen af akutafdelingen, bedre rekruttering af yngre læger til

akutafdelingerne, forhøjelse af prestige/legitimitet for læger ansat i akutafdelingerne,

bedre mulighed for at styrke forskning og udvikling inden for akutområdet, fokus på

modtagelsen af den akutte patient og hermed akutafdelingens kerneydelse, og øget

fokus på kvaliteten af triage/flow og optimale sektorovergange. Derudover var der en

forventning om, at organiseringen af akutafdelinger med speciallæger i akutmedicin

ville betyde færre forskellige lægekontakter, mindre ventetid for nogle patientkate-

gorier og at flere patienter kan sygdomsmæssigt afklares i akutafdelingen, og således

reducere antallet af indlæggelser. Der var desuden gode erfaringer med akutspecialet

i andre lande.

Sundhedsstyrelsens indstilling til sundhedsministeriet vedr. etablering af et nyt speciale i

akutmedicin 9.6.2

Side 3

Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens indstilling

om et nyt speciale i akutme-

dicin til

ministeren samt Sundhedsstyrelsens rapport: ”Vurdering af et speciale i akut-

medicin i Danmark”

Dimensionering af specialet akutmedicin 2018-2021

I forbindelse med oprettelse af specialet akutmedicin

blev i rapporten ”Vurdering

et speciale i akutmedicin

i Danmark”

anført et tentativt forslag til indførelse af speci-

alet akutmedicin.

I Dimensioneringsplanen for 2018-2020 og 2021

var rammen 29-42 hoveduddannel-

sesforløb/år på landsplan, og introduktionsforløb kunne opslås med en ratio på 1,5-

3,0 i 2018-2020 (dvs. 43,5-126 introduktionsforløb årligt i hele landet) og 1,5-4,0 i

2021 (dvs. 43,5-168 introduktionsforløb årligt i hele landet) ift. antallet af hovedud-

dannelsesforløb.

Besatte hoveduddannelsesforløb og introduktionsforløb

På regionalt niveau er dimensioneringsrammen ikke fuldt udnyttet. Det fremgår såle-

des i den årlige opgørelse over opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb for

2020, at der på landsplan er besat 21

af 52 opslåede hoveduddannelsesforløb i spe-

cialet akutmedicin, og i den årlige opgørelse over besatte introduktionsforløb for

2020 er der på landsplan besat 82

introduktionsforløb.

Det kan desuden oplyses, at Sundhedsstyrelsen har modtaget indberetninger fra de

tre videreuddannelsesregioner for opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb for

2021 samt besatte introduktionsforløb for 2021, og data forventes offentliggjort

marts/april 2022. Det fremgår af indberetningerne, at der på landsplan er besat 24

hoveduddannelsesforløb og 123 introduktionsforløb i specialet akutmedicin.

Gældende Dimensioneringsplan for 2022-2023

Specialet akutmedicin er dimensioneret med 35 hoveduddannelsesforløb om året i

den gældende Dimensioneringsplan for 2022-2023

. For at tilgodese at mange læger

får mulighed for at stifte bekendtskab med specialet akutmedicin og derved hjælpe til

rekruttering i specialet, er ratioen for introduktionsforløb øget til 2,0-4,0 (dvs. 70-140

introduktionsforløb årligt i hele landet).

Mulighed for konvertering af ubesatte forløb i videreuddannelsesregionerne

Dimensioneringsplanen medvirker til at fastlægge antallet af uddannelsesforløb i et

speciale, men derudover er der givet mulighed for i planen siden 2021, at der på vide-

reuddannelsesregionsniveau kan konverteres ubesatte hoveduddannelsesforløb til

andre specialer, såkaldte fleksforløb. Dette betyder, at der er mulighed for decentralt

at etablere flere hoveduddannelsesforløb i fx akutmedicin.

Lægeprognose 2018-2040

–

prognose for akutmedicin

Det nye lægespeciale i akutmedicin fra 2018 er behandlet særskilt i Lægeprognosen

2018-2040

og indgår derfor ikke i prognosens fremskrivninger, men er baseret på

Rapport

”Vurdering af et speciale i akutmedicin i Danmark”,

jf. link

TITEL (sst.dk)

Dimensioneringsplan 2021 (sst.dk)

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2020 (sst.dk)

Besatte introduktionsforløb i 2020 (sst.dk)

Dimensioneringsplan 2022-2023 (sst.dk)

Lægeprognose 2018-2040 (sst.dk)

Side 4

estimater. Specialet akutmedicin vil indgå med opdaterede fremskrivninger i den

kommende lægeprognose tilsvarende de øvrige specialer.

I tabel 1 ses estimaterne for fremskrivningerne for antal speciallæger i akutmedicin

udarbejdet i Lægeprognosen 2018-2040 inkl. antallet af speciallæger i akutmedicin

opnået på baggrund af en overgangsordning etableret ved oprettelsen af specialet.

Kilde: Lægeprognose 2018-2040, side 122

Udviklingen af antallet af speciallæger i akutmedicin blev estimeret til, at der i 2040

forventes at være 328 speciallæger i akutmedicin i hovedscenariet

, og henholdsvis

341 i scenarie 1

, 281 i scenarie 2

, 333 i scenarie 3

, 385 i scenarie 4

og 279 spe-

ciallæger i scenarie 5

Sundhedsstyrelsen kan desuden oplyse, at der er 53 akutmedicinske speciallæger i

beskæftigelse i 2018 og 83 i 2019 (kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrel-

sen), samt er der udstedt henholdsvis 59 speciallægeanerkendelser i 2018, 31 i 2019,

19 i 2020 og 10 speciallægeanerkendelser i 2021 (kilde: Sundhedsdatastyrelsens au-

torisationsregister).

Ensartet kvalitet døgnet rundt

Sundhedsstyrelsen finder - ligesom Dansk Selskab for Akutmedicin - at det er væsent-

ligt, at alle patienter med akut behov for vurdering, stabilisering, udredning og be-

handling sikres høje faglig kvalitet uanset, hvornår det akutte behandlingsbehov op-

står.

Hovedscenariet, som er baseret på en beregning af antallet af besatte forløb ud fra tidligere

års tendenser.

Scenarie 1, der viser antallet af speciallæger, hvis pensionsalderen i hovedscenariet øges

med 2 år.

Scenarie 2, hvor antallet af besatte hoveduddannelsesforløb sættes lige det gennemsnitlige

antal besatte forløb i perioden 2015-2017.

Scenarie 3, hvor samtlige hoveduddannelsesforløb i dimensioneringsplanen besættes.

Scenarie 4, hvor antallet af besatte forløb sætte 10 pct. højere end dimensioneringen, dog

min. ét forløb højere end dimensioneringen.

Scenarie 5, hvor antallet af besatte forløb sættes 10 pct. mindre end dimensionering, dog

min. ét forløb mindre end dimensioneringen.

Side 5

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats be-

skrives derfor netop også, at akutsygehusene døgnet rundt skal kunne modtage og

håndtere patienter med alle typer af skade, herunder traumer som kan håndteres på

hovedfunktionsniveau, samt akut opstået eller forværret sygdom svarende til rele-

vant specialiseringsgrad. Dette bør sikres både ved rette faglige kompetencer og be-

manding som beskrevet ovenfor, men også ved at sikre patientflow og systematisk

visitation. Optimalt flow og kapacitetsudnyttelse kan understøttes ved, at der lokalt

er ledelsesmæssigt fokus på, at sikre relevante aftaler om vagtberedskab og adgang

til tilkald, disponering af sengekapacitet, udskrivning mv.

Specialiserede akutsygeplejersker

I 2020 blev der nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen vedr. etableringen

af en specialuddannelse i akutsygepleje. Grundet coronapandemien blev arbejdet

dog udsat, og først genoptaget i sommeren 2021. På nuværende tidspunkt udarbej-

des rapporten, der præsenterer oplæg til en ny specialuddannelse i akutsygepleje.

Kommende specialsygeplejersker i akutsygepleje forventes at få en kernerolle i akut-

modtagelsen sammen med speciallægerne i akutmedicin og det øvrige personale.

Specialuddannelsen har den primære målgruppe af sygeplejersker ansat i somatiske

akutmodtagelser/-afdelinger og vil særligt få en central rolle mht. koordinering og

samarbejde mellem regionale og kommunale akuttilbud. Ydermere vil akutsygeplejer-

sken besidde organisatoriske kompetencer og være i stand til at overskue mange

komplekse forløb og opgaver inden for stort set alle medicinske og kirurgiske specia-

ler samt på tværs af sektorer. En af akutsygeplejerskens centrale opgaver vil være at

medvirke til, at patienten tilses på rette tid af rette personer.

Den endelige afrapportering forventes at ske i løbet af foråret 2022. Efter afsluttet ar-

bejde i arbejdsgruppen og orientering i Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers

Special- og Videreuddannelse oversendes rapporten til Sundhedsministeriet.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Siw Anna Wernberg

Side 6