Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2506044_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-12-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2118991
Dok. nr.: 2030450
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 177 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 177:
”Det fremgår på side 11 i regeringens udspil ”Tættere på II” præsenteret 27/10-21,
at
regeringen ikke ønsker, at der sker en yderligere samling af sygehusydelser, hvor det
ikke er fagligt begrundet. Vil ministeren oversende en liste over, hvor, ministeren me-
ner, der tidligere er sket en samling af sygehusydelser, som har været fagligt ube-
grundet?”
Svar:
Sundhedsvæsenet har de sidste mange år overordnet set gennemgået en positiv ud-
vikling i form af en øget specialisering med højere kvalitet og effektivitet til følge. Det
har bl.a. været afgørende for, at kræftdødeligheden er faldet markant, og at vi i dag
kan sammenligne os med de lande, som har de bedste resultater. Det er godt.
Men specialisering er ikke hele svaret på et stærkt sundhedsvæsen. Når behandlings-
tilbud samles, får nogle borgere samtidig længere til sygehuset. Det rammer særligt
ældre medicinske patienter og de mennesker med kroniske lidelser, der har hyppig
kontakt til sundhedsvæsenet, og som vi i de kommende år vil se et stigende antal af.
Med udspillet lægger regeringen derfor op til at udvikle og fremtidssikre sundheds-
væsenet gennem en styrkelse af de nære sundhedstilbud. Mere skal løses lokalt, tæt-
tere på eller i borgerens eget hjem. Regeringens forslag om oprettelsen af nærhospi-
taler er således et skridt i retning af at løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.
Nærhospitaler skal dog ikke forhindre, at der kan ske yderligere samling af specialise-
rede funktioner andre steder i sundhedsvæsenet, hvis det er nødvendigt af hensyn til
at opnå eller opretholde tilstrækkelig kvalitet i bestemte tilbud.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer