Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2505904_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsudvalget
Dato: 20-12-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKIMU
Sagsnr.: 2119299
Dok. nr.: 2038902
Sundhedsudvalget har den 30. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 176
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 176:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen ønsker at løse udfordringerne om-
kring fastholdelse og rekruttering af sundhedspersonale? Vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse om, hvordan regeringen stiller sig i forhold til Venstres forslag om sna-
rest at få lavet en national plan for, hvordan vi tackler personalemanglen.”
Svar:
Sundhedspersonalet er sundhedsvæsenets vigtigste ressource. Det er helt afgørende,
at der er tilstrækkeligt med personale
og at der er de bedst mulige rammer for, at
personalets tid kan anvendes til kerneopgaven, som er behandling, pleje og omsorg.
At sikre dette er en opgave, som både kalder på konkrete løsninger her og nu, men
som også kalder på nye løsninger, som kan understøtte tilstrækkeligt med personale-
mæssig kapacitet på længere sigt.
Det danske sundhedsvæsen er aktuelt præget af et kapacitetsmæssigt pres, som skyl-
des en række sammenfaldende faktorer, herunder COVID-19 og vintersæsonen med
flere indlæggelser grundet andre helbredsproblemer samt personalemangel.
Det er en situation, som regeringen har stort fokus på, og som prioriteres højt fra
Sundhedsministeriets side. Sundhedsstyrelsen er i løbende dialog med regionerne om
situationen. Alle regionerne har lagt planer for håndtering af yderligere patienter og
arbejder med en række forskellige løsninger i forhold til at afhjælpe personalemang-
len, herunder bl.a. gennem aflastning fra andre faggrupper.
Regeringen indgik den 5. december 2021 som en del af finanslovaftalen for 2022 en
delaftale med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om en ”coronavinterpakke” på 1. mia. kr., der skal styrke syge-
husvæsenets robusthed over vinteren.
Der er tale om en ekstraordinær prioritering til særlige midlertidige indsatser i vinter-
månederne, der kan bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten,
fastholde sundhedspersonale og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinært svær
vintersæson til gavn for patienter og personalet. Regionerne aftaler udmøntningen
med de relevante organisationer i lokale aftaler.
Yderligere har aftaleparterne afsat 11,3 mio. kr. i 2022 og 11,8 mio. kr. i 2023 til at
nedbringe sagspuklen fra sundhedspersonale fra tredjelande.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvordan regeringen ønsker at løse udfordringerne omkring fastholdelse og rekruttering af sundhedspersonale, til sundhedsministeren
Der er som nævnt samtidig behov for at arbejde videre med at fremtidssikre sund-
hedsvæsenet på længere sigt, så sundhedsvæsenet er robust til de kommende årtier
med flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme. Det gælder ikke mindst
initiativer med fokus på at understøtte tilstrækkelig personalemæssig kapacitet på
længere sigt, herunder gennem digitalisering i sundhedsvæsenet. En fremtidssikring
af det danske sundhedsvæsen vil således også være et centralt tema i regeringens
kommende udspil til en sundhedsaftale. Det samlede udspil til en sundhedsaftale
kommer på den anden side af nytår. Herefter vil regeringen indkalde Folketingets
partier til forhandlinger herom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kirsten Munk
Side 2