Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2505916_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-11-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2116939
Dok. nr.: 1998571
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
96 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 96:
”Vil
ministeren kommentere Diabetesforeningens Indspil - 9 anbefalinger til en suc-
cesfuld behandling af mennesker med type 2-diabets, jf. SUU alm. del
bilag 37
Svar:
Jeg har læst indspillet fra Diabetesforeningen med interesse, og der er flere elemen-
ter, som adresserer de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for i de kom-
mende år
uanset om man har fået konstateret diabetes eller ej. Vi står overfor
nogle grundlæggende udfordringer med flere ældre borgere og flere borgere med
kroniske sygdomme i fremtiden. Udfordringer, som der desværre ikke er nogle lette
løsninger på, men som det er et langt sejt træk at ruste vores sundhedsvæsen til.
Jeg ser derfor frem til at lancere regeringens kommende samlede sundhedsudspil,
som også kommer til at adressere nogle af disse udfordringer. Regeringen har alle-
rede lanceret udspillet Tættere På II, hvor vi bl.a. foreslår oprettelsen af op til 20 nær-
hospitaler, en styrkelse af de nære, akutte sundhedstilbud samt initiativer, der har til
formål at sikre flere praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Jeg ser frem
til at lancere det samlede sundhedsudspil og drøfte det med Folketingets partier.
Som Diabetesforeningen også fremhæver i sit indspil, så har regeringen, Danske Regi-
oner og KL indgået en aftale om at styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet
om at etablere sundhedsklynger, der skal skabe bedre og mere sammenhængende
patientforløb. Sundhedsklyngerne skal være fundamentet under de forandringer i
sundhedsvæsenet, som er nødvendige i takt med, at vi bliver ældre, og flere lever
med kroniske sygdomme og multisygdom. Den nye struktur vil også indgå i de kom-
mende forhandlinger med partierne om en samlet sundhedsaftale.
Jeg kan desuden fremhæve et af initiativerne i strategien for life science. En Task
force for indsatser målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed. Task forcen skal
skabe grundlag for målrettet at styrke kvaliteten i forebyggelse, behandling og reha-
bilitering, understøtte sammenhæng på tværs af sektorer og mindske ulighed i kro-
nisk sygdom. Som en del af arbejdet vil der blive set på, hvordan man kan styrke det
nationale datagrundlag for målrettede indsatser ved at understøtte udviklingen af sy-
stematisk indsamling, brug og deling af data i de kommunale indsatser og i forløb på
tværs af kommuner, praksissektor og sygehuse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen