SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 03-01-2022

Sagsnr. 04-0100-1302

Status på udfordringer af sygehuskapaciteten 2021/2022

Indeværende notat gør status på den aktuelle situation på sygehusene med henblik på vurde-

ring af scenarier og de allerede etablerede planer for sygehusvæsenets håndtering af øget pres

fra indtag af patienter med COVID-19. Notatet skal ses som et supplement til de nedenfor

nævnte tidligere notater.

Baggrund

Der har henover efterår og vinter været en opblussen af COVID-19 epidemien i forbindelse

med sæsonskiftet og de relativt få restriktioner i samfundslivet, samt introduktionen af den

nye mere smitsomme omikronvariant.

Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat

’Udfordring af sygehuskapacitet i efterår og vinter

2021/2022’

af 5. november 2021 var forventningen at der ville være en stigende smitte og

sygdomsbyrde forårsaget af både COVID-19 og andre luftvejsinfektioner, herunder influenza.

I notatet er styringen af sygehuskapaciteten beskrevet, og der er opstillet fire scenarier for sti-

gende belastning af sygehuskapaciteten, samt mulige afledte konsekvenser for regionernes

øvrige sygehusdrift (se bilag 1). Estimeringen af konksekvenserne for anden aktivitet i scena-

rierne er baseret på erfaringerne af aktivitetsnedgange i forbindelse med første og anden bølge

af COVID-19, samt ferieperioder mv. Der er desuden opstillet en række forhold, der har be-

tydning for, hvad sygehusvæsnet kan klare, og der er derfor en række forbehold knyttet til

scenarierne.

På baggrund af disse scenarier har alle regioner planer for sygehusvæsenets håndtering af et

øget antal patienter med COVID-19 og andre smitsomme sygdomme i vinteren 2021/2022 (se

bilag 2). Regionernes planer er sammenfattet i notatet

’Håndtering af pres på sygehuskapaci-

teten vinter 2021/2022’

af 20. december 2021. Dertil er kapaciteten på intensivområdet og re-

gionernes planer herfor yderligere beskrevet i notatet

’Håndtering af belastning på intensiv

kapacitet vinter 2021/2022’,

fra 20. december 2021.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i sygehuskapaciteten tæt.

Beslutningen om, hvornår sy-

gehusene og regionerne skal eskalere kapaciteten træffes af regionernes koordinations- og bered-

skabsgrupper. Det er aftalt mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen, at der skal ske en umiddel-

bar orientering af styrelsen, såfremt beredskabet øges og/eller der er behov for væsentlige ændrin-

ger i planlagt aktivitet, for at tilvejebringe kapacitet til at håndtere akutte patienter, herunder pati-

enter med COVID-19, influenza, pneumokok-sygdom og andre relevante smitsomme sygdomme.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Planlægningen af sygehuskapaciteten vil blive justeret løbende på baggrund af udviklingen i

smitte og indlæggelsestal, og såfremt udviklingen giver anledning til justeringer og planlæg-

ning af yderligere kapacitet vil det blive iværksat.

Aktuel situation

Sundhedsstyrelsens udgiver ugentligt statusrapporter hvor sygdomsbyrde, sygehuskapacitet

og vaccinationsindsats følges tæt, seneste rapport er udgivet fredag d. 17. december. Desuden

afholdes løbende møder med regionerne i Sundhedsstyrelsens Taskforce for sygehuskapacitet.

Sygdomsbyrde

Som forventet ved efterårets begyndelse har der været en stigende smitte med COVID-19 og

andre smitsomme sygdomme. Influenzaaktiviteten har frem til midt december været lav for

årstiden, men der er indikationer af begyndende stigning, der ligner den tidlige fase af de tidli-

gere influenzasæsoner

Influenza - ugens opgørelse (ssi.dk).

Der har været en øget forekomst af smittede med COVID-19 fra omkring 400 nye tilfælde i

begyndelsen af oktobers til mere end 20.000 tilfælde i slutningen af december. Den stigende

smitte har ikke været ligeligt fordelt mellem aldersgrupper og i begyndelsen af december var

det primært i aldersgrupperne 5-14 årige og 20-29 årige, hvor der var en stigende og betydelig

forekomst, mens der kun var begrænset stigning i smitten blandt personer over 65 år. I de se-

neste uger er forekomsten ikke længere stigende i aldersgruppen 5-14 år, men der er derimod

et stigende antal af smittede over 65 år og forekomsten er i denne aldersgruppe mere end for-

doblet fra uge 51 til uge 52.

I løbet af december er den dominerende virusvariant skiftet fra delta til omikron, som første

gang blev påvist i Danmark 28. november. Der er fortsat manglende viden om omikronvarian-

tens alvorlighed i forhold til deltavarianten. SSI har i risikovurdering af 3. januar 2021 bekre-

vet at, det er dog klart, at den er mere smitsom. SSI beskrive desuden at foreløbige undersø-

gelser fra Danmark og Europa tyder på en nedsat risiko for alvorlig sygdom, herunder risiko

for indlæggelse. Et nyt dansk studie

peger på at den hurtige spredning af omikronvarianten i

høj grad skyldes dens evne til at undvige immunitet opbygget ved vaccination, samtidig som

den er mere smitsom. Studiet finder for hustandsmitte en højere transmission for uvaccinerede

personer og en lavere transmission for revaccinerede personer sammenlignet med primærvac-

cinerede personer. Samtidig finder studiet en signifikant højere transmission afhængig af vac-

cinationsstatus for hustande smittet med omikronvarianten sammenlignet med hustande smit-

tet med deltavarianten.

Efterår og vinter er normalt også sæsoner, hvor andre smitsomme sygdomme, herunder RS-

virus, influenza og sygdom forårsaget af pneumokokker belaster sygehusvæsenet. Antallet af

indlæggelser med influenza og pneumokoksygdom har været lavt med gennemsnitlig 4 dag-

ligt indlagte patienter med influenza og 6 med pneumokoksygdom over den sidste måned. I

sensommeren ramte en epidemi med RS-virus Danmark, som også resulterede i mange ind-

læggelser, som dog igen er normaliseret. RSV-epidemien medførte væsentlig flere tilfælde

end i vanlige epidemier og ramte samtidig i en anden sæson end vanligt. Dertil har der i løbet

af de seneste måneder været en løbende stigning i antallet af patienter indlagt med positiv test

for SARS-CoV-2 jf. tabel 1.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/vaccination-beskytter-mod-smitte-i-husstande-viser-ny-undersogelse

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Tabel 1: Indlagte med positiv test for SARS-CoV-2

1/10/21

Antal indlagte med positiv test for SARS-CoV-2

- heraf på intensiv

1/11/21

248

1/12/21

439

1/1/22

647

Stigningen i antallet af indlagte, herunder særligt andelen der har behov for intensiv behand-

ling, modsvarer således ikke den kraftige stigning i antal smittede.

Den aktuelle meget høje samfundssmitte med COVID-19 gør at antallet af patienter, der er

indlagt med en positiv test for SARS-CoV-2, men hvor COVID-19 ikke er den primære ind-

læggelsesårsag, er stigende. Disse patienter kræver også en ekstra indsats under indlæggelse,

fordi der er behov for at de indlægges i isolation, ligesom det er væsentligt at alle infektions-

hygiejniske forholdsregler overholdes, således at smitten ikke spredes. De vil dog ikke altid

kræve de samme typer ressourcer, som hvis de er indlagt med henblik på behandling for CO-

VID-19.

Der er aktuelt stor fremdrift i revaccinationsindsatsen. Således er 79 % af alle +40 årige nu

revaccinerede, 92 % af alle +65 årige og 92 % af alle +85 årige. Alene de seneste 7 dage (25-

30. december) er 340.877 blevet revaccineret. Samlet er 88% af personer over 12 år primær-

vaccineret og 42 % af de 5-11 årige har nu fået 1. stik. Befolkningens immunitet har dermed i

høj grad ændret sig. Samtidig er der fra medio december indført yderligere smittereducerende

tiltag, som også forventes fremadrettet at påvirke udviklingen i sygdomsbyrden.

Sygehusbelastning og håndteringsplaner

I begyndelsen af november vurderede Sundhedsstyrelsen at situationen og mulighederne i sy-

gehusvæsenet til håndtering af øget indtag af akutte patienter herunder patienter med COVID-

19 var væsentlig anderledes end håndteringen af de tidligere to bølger med mange smittede og

indlagte patienter med COVID-19. Der var langt bedre kenskab til sygdommen COVID-19 og

behandlingsmulighederne end under de første to bølger, ligesom flere var vaccinerede og der

sås færre alvorlige forløb. Samtidig var der større aktivitet i samfundet og Sundhedsstyrelsen

vurderede at der derfor også måtte forventes en vinter med større forekomst af smitsomme

sygdomme, herunder COVID-19, influenza, sygdom forårsaget af pneumokokker og forkølel-

sessygdom. Der var samtidig fortsat patienter, som havde fået udskudt deres undersøgelse el-

ler behandling under de tidligere bølger i epidemien eller under sommerens konflikt på syge-

plejeområdet. Regionerne oplevede desuden alle at have flere vakancer og mindre fleksibilitet

hos særligt plejepersonalet. Dette vurderedes samlet at ville belaste sygehusvæsenet på en an-

den måde med mindre robusthed og omstillingsmuligheder til følge. Som følge af den gene-

relle belastning på sygehusene og den nedsatte kapacitet, var der i alle regioner i det tidlige

efterår allerede en nedsat aktivitet i forhold til planlagte operationer, på flere sygehuse med 10

% sammenlignet med samme periode i 2019.

Denne vurdering er fortsat aktuel. Sygehusene har henover efteråret desuden oplevet et stort

pres på akutafdelinger og høj belægning på især medicinske afdelinger med mange patienter

med andre helbredsproblemer end COVID-19 og influenza. I løbet af november og december

har der været en stigning i antallet af patienter indlagt med COVID-19, hvoraf stigningen har

været størst på de indlagte i almene senge, mens indlæggelserne på intensiv afdelinger har

været mindre markant. Dog bemærkes det at antallet af patienter med COVID-19 på intensiv

belaster kapaciteten, da den kommer oveni den vanlige aktivitet, og at de optager en væsentlig

andel af intensivkapaciteten. Aktuelt oplever sygehusene en lille nedgang i det generelle pres,

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

men har samtidig, som beskrevet ovenfor, haft stigende belastning af patienter med COVID-

19.

Alle regioner har aktiveret deres håndteringsplaner. Det er forskelligt hvilket trin de har akti-

veret, men alle har planer for at kunne skalere yderligere op i trin fra den nuværende belast-

ning.

Der er på nuværende tidspunkt lagt planer for op til omkring 1150 medicinske sengepladser

til patienter med COVID-19. Regionerne

har desuden detaljerede planer for etablering af op til

et samlet antal på 450 intensive sengepladser, hvor bemandingen primært vil være via eksiste-

rende personale på intensiv afdeling, via frivilligt ekstraarbejde, og via plejepersonale fra bl.a.

anæstesi- og opvågningsafsnit. Regionerne har desuden overordnede planer for op til 600 og

800 intensive sengepladser

. Aktuelt er 770 patienter indlagt med positiv test for SARS-CoV-

2, hvoraf 73 er indlagt på intensiv. Det nuværende antal indlagte med COVID-19 på både al-

mene og intensiv afdelingerne kan indenfor de nuværende konkrete planer således fortsat øges

noget.

Region Nordjylland har igennem efteråret især været belastet på intensiv området, både af pa-

tienter med COVID-19, men særligt også af et øget antal patienter med andre sygdomme, og

sygehusene har på grund af overbelægning på intensiv haft behov for hjælp fra andre regio-

ner. Sygehusene i regionen har desuden haft en væsentlig højere belastning på akutafdelin-

gerne end tidligere år. Antallet af patienter med COVID-19 indlagt i almen isolation har været

relativt stabilt igennem hele efteråret. Regionen har grundet den generelle belastning på syge-

husene, herunder særligt på intensiv, vurderet at de befinder sig i et scenarie C.

Region Midtjylland har i perioder over efteråret oplevet stor belastning på akutområdet og i

kortere perioder også været belastet på intensiv området. De har dog også i perioder haft mu-

lighed for at hjælpe de nærliggende regioner på intensiv området. De har ikke i samme grad

som de andre regioner haft et højt antal indlagte med COVID-19 og de har dermed i mindre

grad haft belastning på intensiv eller medicinske afdelinger. Regionen har på baggrund af den

samlede situation vurderet, at de befinder sig i scenarie B.

Region Syddanmark har i efteråret haft et stigende antal patienter indlagt med COVID-19 og

oplevet et øget antal akutte patienter sammenlignet med tidligere år. Sygehusene i regionen

har særligt grundet personalemangel oplevet belastning på intensiv afdelingerne, men også en

generel belastning på medicinske sengeafdelinger. Den intensive belastning har været forvær-

ret af et øget antal indlæggelser af patienter med hjemmerespirator pga. holdsvigt. Med lidt

variation sygehusene i mellem vurderer regionen samlet, at være i et scenarie C.

Sygehuskapaciteten i Region Sjælland har være presset langvarigt over efteråret både generelt

og med en uforholdsmæssigt stor antal patienter indlagt med COVID-19 både på medicinske

og intensive afdelinger. Ligesom Region Syddanmark har de desuden haft flere hjemmerespi-

rator patienter indlagt på intensiv. Regionen har på denne baggrund som den første region al-

lerede i november vurderet, at de befinder sig i scenarie C.

Region Hovedstadens har i perioden generelt oplevet høj aktivitet på intensiv afdelingerne

herunder særligt udfordringer med personalemangel til intensiv sengepladserne. Ligesom i de

tidligere bølger i epidemien, har regionens andel af det samlede antal patienter med COVID-

Kapaciteten på intensivområdet og regionernes planer herfor er indgående beskrevet i notatet

’Håndtering af

belastning på intensiv kapacitet vinter 2021/2022’,

fra 20. december 2021.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

19 længe været høj, særligt for de medicinske indlæggelser. Regionen har på denne baggrund

vurderet, at de befinder sig i scenarie C.

Regionerne har aftaler til at hjælpe hinanden på tværs af landet, herunder særligt på intensiv-

området, og i forhold til tidskritiske operationer, som eksempelvis kræft- og hjerteoperationer,

hvis behovet opstår. Der har ikke med den nuværende belastning de seneste uger været behov

for dette.

De nuværende og den seneste måneds indlæggelsestal grundet COVID-19, herunder andelen

indlagt på intensiv, svarer til B i de opstillede scenarier fra november. Den aktuelle belastning

fra indlæggelser med COVID-19 er, som beskrevet og som det også tidligere har været tilfæl-

det, uensartet fordelt mellem regionerne med langt det største antal indlæggelser i Region Ho-

vedstaden og Region Sjælland, mens intensiv belastningen forholdsmæssigt er størst i Region

Nordjylland. Alle regioner har som beskrevet ovenfor i løbet af november og december med-

delt, at de på størstedelen af deres sygehuse aflyser alt planlagt ikke tidskritisk kirurgi ud fra

en konkret lægefaglig vurdering, hvilket svarer til scenarie C, bortset fra Region Midtjylland

der befinder sig i et scenarie B. Regionerne har dermed vurderet, at behovet for udskydelse af

aktivitet, har været større end i de opstillede scenarier, hvilket skyldes en række af de forhold

der har nedsat sygehusenes robusthed, samt den øgede belastning af patienter med anden syg-

dom end COVID-19, herunder især belastningen på intensiv og akutområdet.

Udskydelse af anden aktivitet sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering. Aktivitetsnedgan-

gen i efteråret og vinteren er mindre end den vanlige nedgang i sommerferieperioder, men den

har til gengæld allerede været langvarig. På grund af den langvarige nedsatte aktivitet, kan der

være flere patienter end tidligere, der konkret vurderes ikke at kunne udskydes og som der-

med vurderes at have behov for behandling. På trods af den belastning sygehusene har oplevet

over efterår og vinter, ser det ud til at regionerne er lykkedes med at få tilrettelagt indsatsen

således at de samlet set har en mindre nedgang i aktivitet end forventet. Sundhedsstyrelsen

følger sygehusaktiviteten bagudrettet via aktivitetsopgørelser fra Landspatientregisteret(LPR),

som offentliggøres i styrelsens ugentlige statusrapport. Der er en vis forsinkelse på disse op-

gørelser, men det vurderes at der midt december var en aktivitetsnedgang på godt 20 % for

planlagte operationer sammenlignet med samme periode i 2019. Den reelle aktivitetsnedgang

er således lidt mindre end den forudgående vurdering fra regionerne. Dette kan skyldes, at det

er lykkedes regionerne at finde alternative personaleressourcer, og at belastningen fra andre

infektionssygdomme og akutte sygdomme var mindre end forventet, og de derfor ikke i lige

så stor stil som ventet har haft behov for at aflyse.

Vurdering og videre proces

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sygehusvæsenet har været under langstrakt pres. Der

ser for øjeblikket let stigende antal indlagte med COVID-19, dog er en del af de indlagte med

positiv test for SARS-CoV-2 indlagt af anden årsag. Sygehusvæsenet har igennem efteråret

og den første del af vinteren generelt oplevet et betydeligt pres af patienter med anden syg-

dom end COVID-19, men dette har i de sidste par uger været aftagende, og sygehusene har

over jul og nytår klaret sig bedre end forventet. Det er samtidig forventningen at der fortsat

kan opstå et betydeligt pres på sygehusene i januar og februar.

Statens Serum Institut har d. 3 januar vurderet, at foreløbige analyser af danske data på omi-

kronvarianten viser, at når man tager højde for alder og opfølgningstid, er der en mindsket ri-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

siko for indlæggelse på sygehus blandt uvaccinerede personer, der får påvist omikron i for-

hold til delta på 50% (95% CI 29-86%), hvilket tyder på en mindsket alvorlighed af omikron i

forhold til delta (ikke-publicerede data). SSI vurderer baseret på internationale studier af vari-

erende størrelse at foreløbige resultater indikerer at der er en reduktion i risiko for indlæggelse

fra 20-70%. Datagrundlaget for omikron er behæftet med en vis usikkerhed og størrelsen af

estimater må tolkes med forsigtighed. Der er fortsat begrænset viden om betydningen af fak-

torer som fx alder i forhold til effekten af vaccination og revaccination mod alvorlig sygdom

ved infektioner med omikron-varianten, hvilket er et forbehold for den samlede vurdering af

alvorligheden på nuværende tidspunkt. Samtidig har vi i Danmark endnu ikke set betydelig

smittespredning til den ældre del af befolkningen.

Statens Serum Institut har den 3. januar 2022 i en faglig risikovurdering vurderet, at smittetal-

lene i slutningen af januar, kan forventes at nå et niveau på omkring 25.000-55.000 dagligt

smittede og mellem 150 og 360 daglige nyindlæggelser i starten af februar. SSI vurderer sam-

tidig at op mod 25 pct. af disse nyindlæggelser ikke forventes at skyldes COVID-19, men at

patienterne indlægges af anden årsag, men med positiv test for SARS-CoV-2. SSI bemærker,

at der fortsat er betydelige usikkerheder vedrørende omikronvarianten, hvorfor de frem-

skrevne smittetal og daglige nyindlæggelser skal betragtes som mulige, men ikke prognoser

for udviklingen i de kommende uger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af patienter indlagt med COVID-19 vil være stigende i

den kommende måned, men størrelsen af stigningen er vanskelig at estimere præcist, da det er

uafklaret, hvor stor smittespredning der vil være til særligt de ældre generationer bl.a. grundet

ændret adfærd i julen og de allerede implementerede smittereducerende tiltag, samt da der er

behov for yderligere viden omkring omikronvariantens sygelighed. Antallet af personer over

65 år, der er testet positiv for SARS-CoV-2, er mere end fordoblet fra uge 51 til 52. Dette har

endnu ikke medført en væsentlig stigning i antallet af indlagte, men da der vanligvis går 10-14

dage fra smitte til sygehusindlæggelse, er det stadig for tidligt at konkludere på, og det er sty-

relsens vurdering at vi i løbet af de kommende uger, vil være blevet klogere på, i hvor høj

grad dette afspejles i indlæggelsestallene. Dertil er der en forventning til et øget pres på syge-

husene fra andre sæsonbetingede sygdomme end COVID-19, herunder i særdeleshed fra in-

fluenza, den kommende måned.

Det er derfor essentielt med et fortsat fokus på vaccinationsindsatsen mod COVID-19, men

også mod influenza, for at forebygge alvorlig sygdom med behov for indlæggelse.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at regionernes eskaleringsplaner, for nuværende imødekommer

behovet for sengekapacitet til patienter med COVID-19, men det er nødvendigt med en tæt

overvågning over de kommende uger, der således også vurderer belastningen grundet andre

smitsomme sygdomme som eksempelvis influenza. Sundhedsstyrelsen vil når der foreligger

yderligere viden, foretage en ny vurdering af den aktuelle og fremtidige håndtering, og ved

behov bede regionerne om justerede håndteringsplaner.

Da intensiv kapaciteten er en særlig kritisk ressource, er der behov for klare og operationelle

beredskabsplaner, og Sundhedsstyrelsen har derfor aktuelt bedt regionerne om yderlige

kon-

kretiserede planer for hvorledes den samlede nationale intensivkapacitet kan øges til 600 pladser.

Dette er således pladser både til patienter med COVID-19 som beskrevet i scenarierne, men også

til andre patienter med behov for intensiv behandling.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Regionerne har et stort fokus på at sikre robusthed af sygehusvæsenet, dels ved aftaler om fri-

villigt ekstraarbejde med de faglige organisationer og tillæg ved arbejde i relation til COVID-

19, dels ved fokus på fastholdelse og rekruttering. Fra årsskiftet vil der desuden være mindre

grad af ekstraordinær ferieafvikling fra sommerens konflikt på sygeplejerskeområdet. Fakto-

rer der vurderes at bidrage til at reducere konsekvenserne af stigende belastning fra COVID-

19 på anden aktivitet.

De beskrevne scenarier vurderes fortsat aktuelle og kan bruges til at beskrive belastningen på

sygehuskapaciteten af patienter med COVID-19, samt mulige konsekvenser for den øvrige sy-

gehusaktivitet, ligesom der stadig er en række forhold, der kan påvirke konsekvenserne i posi-

tiv eller negativ retning. Dog bemærkes det, at en række af de patienter der dagligt opgøres

som indlagte med positiv test for SARS-CoV-2, som beskrevet tidligere i notatet vil være ind-

lagt af anden årsag. Disse vil fortsat kræve ressourcer i forbindelse med isolation mv., men vil

ikke nødvendigvis optage de medicinske sengepladser, da de også kan være indlagt eksempel-

vis på kirurgiske-, psykiatriske- eller fødeafdelinger. Andelen der indlægges af anden årsag

vil ved høje smittetal og med en virusvariant med lavere risiko for alvorlig sygdom og ind-

læggelse, være forholdsvis større, og dermed kan de daglige indlæggelsestal ikke entydigt be-

skrive den aktuelle belastning af indlagte grundet COVID-19. På nuværende tidspunkt er det

regionernes vurdering at op imod 10-25 pct. (i enkelte tilfælde op mod 1/3) af de patienter der

fremgår af opgørelserne som indlagt med positiv test for SARS-CoV-2, ikke er indlagt grun-

det COVID-19, dette gælder dog ikke andelen indlagt på intensiv afdeling. Det forventes at

Statens Serum Institut i denne uge vil udgive en tendens rapport, som kan underbygge dette.

Opgørelser af andelen af patienter med og af COVID-19 kan ikke på nuværende tidspunkt

med eksisterende data, opgøres tidstro. Det er derfor stadig Sundhedsstyrelsens vurdering, at

vi for at sikre kontinuitet i forhold til data anvendt tidligere i epidemien, og for at anvende

tidstro data, fortsat skal basere scenarierne på de data der opgøres dagligt. Sundhedsstyrelsen

vil på baggrund af indberetninger fra regionerne, analyser af LPR datatræk og samkøring mel-

lem Sygehusmedicinregisteret og LPR, arbejde på at sikre en bedre forståelse af indlæggelses-

tallene, så disse i højere grad afspejler graden af belastning fra indlæggelsen herunder om pa-

tienten er indlagt til behandling for COVID-19 eller for andet, men med en positiv test for

SARS-CoV-2 med deraf følgende behov for isolation. Sundhedsstyrelsen vil desuden på bag-

grund af ovennævnte vurdere om mere nuancerede data kan anvendes i scenarierne fremadret-

tet.

Udskydelse af anden aktivitet sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering. Aktivitetsnedgan-

gen i efteråret og vinteren er mindre end den vanlige nedgang i sommerferieperioder, men den

har til gengæld allerede været langvarig. På grund af den langvarige nedsatte aktivitet, kan der

være flere patienter end tidligere, der konkret vurderes ikke at kunne udskydes og som der-

med vurderes at have behov for behandling. Alle regioner har løbende i november og decem-

ber meddelt, at de på størstedelen af deres sygehuse forventer at udskyde alt planlagt, ikke

tidskritisk kirurgi ud fra en konkret lægefaglig vurdering. Nedgangen i den planlagte aktivitet

i bagudrettede LPR datatræk, ses at være lidt mindre end regionerne har forventet, og regio-

nerne er på nuværende tidspunkt i et scenarie B-C. Det ser således ud til, at regionerne til

trods for den belastning sygehusene har oplevet over efterår og vinter, er lykkedes med at få

tilrettelagt indsatsen således at de samlet set har en mindre nedgang i aktivitet end forventet.

Længerevarende udskydelser af aktivitet formodes at medføre at flere operationer mv. vil

blive vurderet til at være tidskritiske, og aktiviteten forventes derfor ved langstrakt pres ikke

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

nødvendigvis at kunne reduceres til et niveau svarende til ferieperioder. Dog vurderer Sund-

hedsstyrelsen, at der fortsat er mulighed for yderligere reduktion i aktivitet.

Ved stort pres på sygehusene grundet patienter med COVID-19 og i særdeleshed ved etable-

ring af op mod 600 og 800 intensive sengepladser, forventes det at have væsentlige

konsekvenser for kvaliteten af plejen, da man i den sammenhæng vil have ændret normering

og anvende en række faggrupper, der ikke er specialister på området. Dertil vil en så betydelig

udvidelse af intensivkapaciteten også have overordentlig store konsekvenser for anden aktivi-

tet, herunder også for tidskritiske operationer som eksempelvis kræftkirurgi, og der vil være

behov for en prioritering mellem tidskritiske procedurer.

Bilag 1: Scenarier

Tabel 1:

Antal patienter med COVID-19 indlagt på hhv. medicinske- og intensive sengeplad-

ser og forventninger til reduktion af planlagt aktivitet.

Scenarie A

Reduktion af planlagt

aktivitet på 10 – 25 pct.

Scenarie B

Reduktion af planlagt

aktivitet på 25 – 50 pct.

Scenarie C

Reduktion af planlagt

aktivitet på 50 – 70 pct.

Dvs. al planlagt aktivitet

undtagen tidskritisk som

fx kræft- og hjertepatien-

ter

Scenarie D

Reduktion af planlagt

aktivitet på 70 – 100 pct.

Dvs. al planlagt aktivitet

inkl. tidskritisk som fx

kræft- og hjertepatienter,

der lægefagligt vurderes

at kunne vente

Medicin-

ske senge-

pladser

800 –

1000

Intensive

sengeplad-

ser

150 – 200

Antal pati-

enter med

COVID-19

Medicin-

ske senge-

pladser

200 – 400

Intensive

sengeplad-

ser

25 – 50

Medicin-

ske senge-

pladser

400 – 600

Intensive

sengeplad-

ser

50 – 100

Medicin-

ske senge-

pladser

600 – 800

Intensive

sengeplad-

ser

100 – 150

For uddybning og forbehold se Sundhedsstyrelsen notat

’Udfordring af sygehuskapacitet i ef-

terår og vinter 2021/2022’

af 5. november 2021.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigt over regionernes planer for sygehusvæsenets håndtering

Kort og overordnet beskrivelse af de aktuelle planer for, hvordan hver region planlægger trin-

vist at kunne håndtere flere COVID-19 patienter i hhv. medicinske og intensive sengepladser.

Region Nordjylland



Regionen har aktuelt planer for op til 99 medicinske og 19 intensive sengepladser til patienter med

COVID-19

Planen består af 12 trin for medicinske sengepladser og intensive sengepladser.

Antallet af trin varierer mellem de enkelte hospitalsenheder i regionen.

Pladserne fordeles på Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland, og størstedelen

af kapaciteten vil være på Aalborg Universitetshospital.

Region Midtjylland



Regionen har aktuelt planer for op til 229 medicinske og 46 intensive sengepladser til patienter med

COVID-19

Planen består af 6 trin for medicinske sengepladser og 4 trin for intensive sengepladser.

Pladserne fordeles mellem regionens akutsygehuse; Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet

Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt (Viborg og Silkeborg) og Hospitalsenhe-

den Vest (Herning og Holstebro)

Region Syddanmark



Regionen har aktuelt planer for op til 134 medicinske og 36 intensive sengepladser til patienter med

COVID-19

Planen består af 4 trin for medicinske sengepladser og 4 trin for intensive sengepladser.

Pladserne fordeles mellem regionens akutsygehuse; Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt,

Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland.

Region Sjælland



Regionen har aktuelt planer for op til 243 medicinske og 65 intensive sengepladser til patienter med

COVID-19

Planen består af 12 trin for medicinske sengepladser og 7 trin for intensive sengepladser.

De medicinske sengepladser fordeles mellem regionens akutsygehuse; Sjællands Universitetshospi-

tal, Næstved-Slagelse-Ringsted sygehuse, Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus. De intensive

sengepladser fordeles primært mellem Sjællands Universitetshospital og Næstved-Slagelse-Ringsted

sygehuse på de laveste trin i trinmodellen, men forholdsmæssigt på alle akutsygehuse på de højere

trin.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren

Region Hovedstaden



Regionen har aktuelt planer for op til 460 medicinske til patienter med COVID-19

og 131 intensive sengepladser samlet set.

Planen består af 5 trin for medicinske sengepladser og 4 trin for intensive sengepladser.

Pladserne fordeles på alle regionens akutsygehuse, inkl. Rigshospitalet. Der vil løbende, og efter be-

hov, blive sørget for en udjævning mellem regionens hospitaler. Ved udjævning er der fokus på pati-

enter, som grundet deres COVID-sygdom er triageret røde (kritisk syge patienter i respiratorisk

svigt). Dette er for at sikre et bedre grundlag for at vurdere belastningen og udligning på tværs. På

Bornholms Hospital vil der blive taget højde for, at der hurtigt kan ske udsving, som øger det fakti-

ske behov.

For uddybning se Sundhedsstyrelsen notat

’Håndtering af pres på sygehuskapaciteten vinter

2021/2022’

af 20. december 2021.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm., om sundhedsvæsenets kapacitet, til sundhedsministeren