Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-01-2022
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPFEWO
Sagsnr.: 2118579
Dok. nr.: 2078846
Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 163 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 163:
”Ifølge
SSI er sundhedsvæsenets kapacitet blevet mindsket af flere faktorer, herunder
sygeplejerskernes strejke, manglende lokal vilje til at indgår aftaler om ekstra arbejde
og mangel på arbejdskraft og en del ledige stillinger. Denne mangel må delvist tilskri-
ves uattraktive arbejds- og lønforhold. Vil ministeren give en procentvis vurdering af,
hvor stor en del af sundhedsvæsenets kapacitet til at håndtere covid-19 i efterår og
vinter 2021, der mangler på grund af strejken og de afledte effekter. Hvis muligt
gerne en yderligere beregning af, hvad en accept af sygeplejerskernes krav til OK-for-
handlinger havde givet af estimeret øget kapacitet.”
Svar:
Det antages, at spørgsmålet er stillet på baggrund af Sundhedsstyrelsens notat af 5.
november 2021
”Udfordring
af sygehuskapaciteten i efterår og vinter 2021/2022”, jf.
bilag 1. Af notatet fremgår det, at kapaciteten for planlagte operationer er reduceret
med omkring 20 pct. i alle regioner, som følge af den aktuelle generelle belastning på
sygehusene.
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oply-
ser følgende:
”Det
er ikke muligt at give en procentmæssig vurdering eller beregning af, hvordan
strejken har påvirket kapaciteten i sundhedsvæsenet. Der har været en del ferieafvik-
ling uden for den normale ferieperiode, som har påvirket kapaciteten på ikke kritiske
eller -akutte områder. Men der er ikke lavet beregninger heraf.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner.
./.
Jeg kan desuden orientere om, at Sundhedsstyrelsen har udgivet et nyt statusnotat
den 6. januar 2022, jf. bilag 2, hvori det beskrives, at der fra årsskiftet vil være en
mindre grad af ekstraordinær ferieafvikling fra sommerens konflikt på sygeplejerske-
området.
Med venlig hilsen
./.
Magnus Heunicke
/
Felix Wontorra