Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546252_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2118351
Dok. nr.: 2137106
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 159 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 159:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige
effekter et fradrag for motionsudgifter ville have? Herunder hvad det ville betyde,
hvis fradraget gjaldt arbejdsgiverbetalte motionsudgifter, og hvis fradraget i stedet
var personligt betinget.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Skatteministeriet.
Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at indhente oplysninger om, hvilke
samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effekter et motionsfradrag vil have. Skat-
teministeriet har bidraget med en beskrivelse af gældende skatteregler samt et pro-
venuskøn baseret på Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse, som jeg kan hen-
holde mig til.
”Indførsel af øget skattefrihed for motionsudgifter må forventes at medføre et min-
dreprovenu, som vil afhænge af den konkrete udformning af modellen samt af den
konkrete afgrænsning af, hvilke og hvor store udgifter der vil være omfattet af fradra-
get. Skatteministeriet har ikke grundlag for at vurdere de øvrige samfunds- og ad-
færdsmæssige effekter af et eventuelt fradrag for motionsudgifter.
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, herunder motionsudgifter, er som hovedregel
skattepligtige for modtageren. Der er dog undtagelser.
Ifølge
personaleplejefritagelsen
er medarbejdere ikke skattepligtige af arbejdsgiver-
betalte personalegoder, der stilles til rådighed på arbejdspladsen, uden væsentlig
økonomisk værdi og hvor det samtidigt er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til
den enkelte medarbejder. Det gælder fx gratis adgang til motionsrum på arbejdsplad-
sen. Hvis arbejdsgiveren derimod betaler for adgang til motionsfaciliteter uden for ar-
bejdspladsen, er godet ikke omfattet af personaleplejefritagelsen.
Arbejdsgiverbetalte motionsudgifter kan også være omfattet af
bagatelgrænsen for
mindre personalegoder
på 1.200 kr. pr. år (2022-niveau). Hvis markedsværdien af ar-
bejdsgivers betaling af motionsudgifter for den enkelte medarbejder (sammenlagt
med andre mindre personalegoder) ikke overstiger denne bagatelgrænse, er medar-
bejderen ikke skattepligtig af personalegodet. Hvis den samlede værdi af personale-
goderne overstiger beløbsgrænsen på 1.200 kr., bliver medarbejderen beskattet af
værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effekter et fradrag for motionsudgifter ville have, til sundhedsministeren
Det er ikke muligt at opgøre provenuet for specifikke arbejdsgiverbetalte personale-
goder som fx motionsudgifter, hvis værdi overstiger bagatelgrænsen på 1.200 kr. pr.
år, da det er den samlede værdi af de modtagne personalegoder, der skal angives.
Skatteministeriet har heller ikke oplysninger om omfanget af arbejdsgiverbetalte mo-
tionsudgifter, der henhører under personaleplejefritagelsen, eller som ligger under
bagatelgrænsen på 1.200 kr. pr. år. Derfor er det umiddelbart ikke muligt at redegøre
for mindreprovenuet ved en eventuel indførelse af øget skattefrihed for arbejdsgiver-
betalte motionsudgifter.
Det bemærkes herudover, at skattefrihed for arbejdsgiverbetalte personalegoder vil
være i strid med princippet om, at vederlag i kontanter og naturalier beskattes ens.
Mindreprovenuet i forbindelse med et evt. personligt fradrag for motionsudgifter må
ligeledes forventes at afhænge af den konkrete udformning af modellen samt af den
konkrete afgrænsning af, hvilke og hvor store udgifter der vil kunne omfattes af fra-
draget.
Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, kan husholdningernes udgifter til
deltagelse i fritids- og sportstjenester opgøres til ca. 1.865 kr. pr. husstand i 2019
(årets priser). Forbruget er ikke fordelt på det enkelte medlem af husstanden, og det
er således ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af husstandens samlede udgift til
deltagelse i fritids- og sportstjenester, der kan henføres til det enkelte medlem eller
til henholdsvis børn og voksne i husstanden. Med ca. 2,8 mio. hustande i Danmark i
2019, svarer det opgjorte forbrug til en samlet udgift til deltagelse i fritids- og sports-
tjenester på ca. 5,1 mia. kr. i alt i 2019 (årets priser).
Hvis det antages, at et fradrag for motionsudgifter afgrænses svarende til afgræns-
ningen af ”fritids-
og sportstjenester
– deltagelse” i Danmarks Statistiks forbrugsun-
dersøgelse og samtidig omfatter motionsudgifter for hele husstanden, kan værdien af
det samlede fradrag opgøres til 5,7 mia. kr. (2022-niveau) på baggrund af forbruget i
2019. Hvis et eventuelt fradrag gives som et ligningsmæssigt fradrag med en gennem-
snitlig skatteværdi på ca. 25 pct. (gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat), kan det
umiddelbare mindreprovenu, svarende til skatteværdien af fradraget, skønnes til ca.
1,4 mia. kr., og ca. 1,1 mia. kr.
efter tilbageløb.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Elmer Brandborg
Side 2