Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546238_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2118351
Dok. nr.: 2133930
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 156 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lars Bøje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 156:
”Vil
ministeren gøre rede for de svenske erfaringer med
”friskvårdsbidraget”
herunder andelen af befolkningen i hhv. Sverige og Danmark, der er medlem af et fit-
nesscenter eller lignende?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Enheten för hälsofrämjande
levnadsvanor i Folkehälsomyndigheten i Sverige og Kulturministeriet.
Enheten för hälsofrämjande levnadsvanor i Folkehälsomyndigheten oplyser, at
”Frisk-
vårdbidraget” grundlæggende
handler om, at svenske arbejdsgivere kan give ansatte
et fradragsberettiget ”friskvårdsbidrag”. Bidraget finansieres af arbejdsgiverne, og
målet er at tilskynde ansatte til at deltage i udvalgte typer af
”friskvård”
(f.eks. via et
”gymkort”). Friskvård er en samlet betegnelse for tiltag, som stimulerer en person til
egne aktive sundhedsfremmende indsatser, det vil sige at holde sig sund gennem le-
vevaner. Det kan både være motion samt aktiviteter, som ikke indebærer motion, fx
afstressende behandlinger.
Enheten för hälsofrämjande levnadsvanor i Folkehälsomyndigheten har ikke kend-
skab til, at friskvårdsbidraget er blevet evalueret på nationalt niveau.
Til besvarelsen af, hvor stor en andel af befolkningen i Sverige, der er medlem af et
fitnesscenter oplyser Enheten för hälsofrämjande levnadsvanor i Folkehälsomyn-
digheten, at størstedelen af fitnesscentre i Sverige er private, hvorfor der ikke findes
en overordnet national statistik for medlemskab af fitnesscentre og lignende.
Kulturministeriet har bidraget til besvarelsen af, hvor stor en andel af befolkningen i
Danmark, der er medlem af et fitnesscenter. Kulturministeriet oplyser, at ca. 25 pct.
af alle voksne (16 år+) dyrker fitness i et privat/kommercielt center, jf. undersøgelsen
”Danskernes motions- og sportsvaner 2020” udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.
Følgende kategoriger indgår i definitionen ”fitness”; styrketræning, crossfit, spin-
ning/kondicykel, anden fitness og motionstræning samt yoga/pilates/afspænding.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Elmer Brandborg