SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm., om redegørelse for den potentielle samfundsøkonomiske besparelse ved, at 5 procent af den danske befolkning går fra at være fysisk inaktiv til at være fysisk aktive, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 21-03-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCEB

Sagsnr.: 2118351

Dok. nr.: 2099708

Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 155 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Lars Bøje Mathiesen (NB).

Spørgsmål nr. 155:

”Vil

ministeren gøre rede for den potentielle samfundsøkonomiske besparelse ved, at

5 procent af den danske befolkning går fra at være fysisk inaktiv til at være fysisk ak-

tive?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-

ser følgende:

”I 2016 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark –

risikofak-

torer”. I denne

rapport er der beregninger af de generelle samfundsøkonomiske om-

kostninger af fysisk inaktivitet og en generel betragtning i forhold til besparelse for

samfundet.

Det skal bemærkes, at der ved udregninger af de sundhedsøkonomiske udgifter til fx

pleje og omsorg som en konsekvens af fysisk inaktivitet er truffet en række metode-

mæssige valg, som har indflydelse på resultatet

. For eksempel indgår selvrapporte-

rede data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 i beregningerne, hvilket kan give en

vis usikkerhed i resultaterne

. Så uanset, hvordan beregningerne gennemføres, er det

vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om estimater, hvortil der altid er knyttet

usikkerhed.

Spørgsmålet er stillet på en måde,

så det med udgangspunkt i data fra ”Sygdomsbyr-

den i Danmark

– risikofaktorer”, kan besvares via to forskellige udregninger/senarier.

Senarie 1

Spørgsmålet besvares ved at betragte på besparelsen som, at 5 pct. ud af gruppen af

fysisk inaktive bliver fysisk aktive. Dette svarer til, at 1/20 del af de inaktive, og der ta-

ges dermed udgangspunkt i den inaktive del af befolkningen, og en reducering af

denne andel med 5 pct. med udgangspunkt i eksisterende tal for de generelle sam-

fundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet fra ”Sygdomsbyrden i Danmark –

risikofaktorer”:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden-i-Dan-

mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61

(side 70-72)

mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61

(side 74)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm., om redegørelse for den potentielle samfundsøkonomiske besparelse ved, at 5 procent af den danske befolkning går fra at være fysisk inaktiv til at være fysisk aktive, til sundhedsministeren

I 2013 var der ekstra omkostninger på 5,3 mia. kr. til behandling og pleje som en kon-

sekvens af fysisk inaktivitet i samfundet

. Dertil kommer ekstra omkostninger på 12,2

mia. kr. ved tabt produktion, hvoraf omkostninger til førtidspensioner udgør langt

størstedelen. På den baggrund kan de totale omkostninger vedr. fysisk inaktivitet

estimeres til 17,5 mia. kr.

Besparelsen ved at 5 pct. af de fysisk inaktive bliver fysisk aktive er dermed som ud-

gangspunkt (17,5*5)/100 = 875 mio. kr. i 2013 priser. I et samfundsøkonomisk per-

spektiv medfører tidlig død en besparelse i det fremtidige forbrug (sparede offentlige

omkostninger til behandling og pleje i sundhedssektoren og øvrigt offentligt forbrug),

som bør tages med i den samlede udregning af besparelsen ved at 5 pct. bliver fysisk

aktive.

Af samme publikation fremgår det, at det sparede fremtidige forbrug, som følge af

tidlig død blandt fysisk inaktive personer, udgør 10,8 mia. kr. Det giver dermed en re-

duktion i den samlede besparelse for de 5 pct. fysisk inaktive der bliver fysisk aktive

på (10,8*5)/100 = 540 mio. kr.

Når reduceringen i fremtidigt forbrug for de fysisk inaktive, der dør, indregnes, giver

det en potentiel økonomisk besparelse på; (875-540) = 335 mio. kr. i 2013 priser, når

5 pct. går fra at være fysisk inaktive til at være fysisk aktive. Eller i intervallet 335-875

mio. kr.

Senarie 2

Her læses spørgsmålet som en reducering af de inaktive der udgør 13 pct. med 5 pro-

centpoint. Det vil dermed svare til en reduktion i fysisk inaktive på (5*100/13) = 38

pct., og der vil dermed være en besparelse i udgifterne på 38 pct. af de generelle

samfundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet. Besparelsen bliver dermed,

ved den brug af samme beregningsmetode som for senarie 1, et større beløb.

Hvis de totale omkostninger for alle fysisk inaktive igen estimeres til 17,5 mia. svarer

en reducering på 38 pct. (5 procentpoint) til en besparelse på (38*17,5)/100 = 6,65

mia. kr. i 2013 priser. Det fremtidige forbrug som følge af tidlig død blandt fysisk inak-

tive personer er beregnet til 10,8 mia. kr. i alt, og dermed (10,8*38)/100) = 4,1 mia.

kr. for en reducering på 5 procentpoint blandt de fysisk inaktive. Såfremt besparelsen

i fremtidigt forbrug indregnes, giver det en potentiel økonomisk estimeret besparelse

på (6,65 - 4,1) = 2,55 mia. kr. i 2013 priser. Eller i intervallet 2,55 til 6,65 mia. kr.

Afhængig af, hvordan spørgsmålet læses og den beregningsmetode, der bliver brugt,

opnås i dette tilfælde to resultater med meget stor spredning på besparelsen. Det er

en spredning på 335 mio. kr. til 6,65 mia. kr.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at udregningerne bør ses på med forsigtighed.

At 38 pct. vil gå fra at være fysisk inaktive til at være fysisk aktive, og dermed en til-

svarende besparelse i de fremtidige udgifter til behandling og pleje vurderes at være

en ualmindelig stor ændring. Det vurdereres derfor, at en eventuel besparelse vil

ligge i den lavere ende af intervallet.”

Beregningerne i publikationen er baseret på, at der I 2013 var 13 % klassificeret som fysisk inaktive.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden-i-Dan-

Side 2

mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61

(side 189-192)

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens økonomiske skøn.

Afslutningsvist kan jeg orientere om, at en opdateret version af rapporten

”Sygdoms-

byrden i Danmark

– risikofaktorer”

forventes offentliggjort i efteråret 2022.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Cecilie Elmer Brandborg

Side 3