Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546250_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
M [email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 21‐03‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPCEB 
Sagsnr.: 2118351 
Dok. nr.: 2099708 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål 
nr. 155 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stil‐
let efter ønske fra Lars Bøje Mathiesen (NB). 
 
Spørgsmål nr. 155:  
”Vil ministeren gøre rede for den potentielle samfundsøkonomiske besparelse ved, at 
5 procent af den danske befolkning går fra at være fysisk inaktiv til at være fysisk ak‐
tive?” 
 
Svar: 
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply‐
ser følgende:  
 
”I 2016 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – risikofak‐
torer”. I denne rapport er der beregninger af de generelle samfundsøkonomiske om‐
kostninger af fysisk inaktivitet og en generel betragtning i forhold til besparelse for 
samfundet. 
 
Det skal bemærkes, at der ved udregninger af de sundhedsøkonomiske udgifter til fx 
pleje og omsorg som en konsekvens af fysisk inaktivitet er truffet en række metode‐
mæssige valg, som har indflydelse på resultatet
1
. For eksempel indgår selvrapporte‐
rede data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 i beregningerne, hvilket kan give en 
vis usikkerhed i resultaterne
2
. Så uanset, hvordan beregningerne gennemføres, er det 
vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om estimater, hvortil der altid er knyttet 
usikkerhed.   
 
Spørgsmålet er stillet på en måde, så det med udgangspunkt i data fra ”Sygdomsbyr‐
den i Danmark – risikofaktorer”, kan besvares via to forskellige udregninger/senarier. 
 
Senarie 1 
Spørgsmålet besvares ved at betragte på besparelsen som, at 5 pct. ud af gruppen af 
fysisk inaktive bliver fysisk aktive. Dette svarer til, at 1/20 del af de inaktive, og der ta‐
ges dermed udgangspunkt i den inaktive del af befolkningen, og en reducering af 
denne andel med 5 pct. med udgangspunkt i eksisterende tal for de generelle sam‐
fundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet fra ”Sygdomsbyrden i Danmark – 
risikofaktorer”: 
 
                                                                 
1
 
https://www.sst.dk/‐/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden‐i‐Dan‐
mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61 (side 70‐72)
 
2
 
https://www.sst.dk/‐/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden‐i‐Dan‐
mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61 (side 74)
 
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm., om redegørelse for udviklingen i danskernes fysiske aktivitet under coronakrisen, til sundhedsministeren
2546250_0002.png
 
I 2013 var der ekstra omkostninger på 5,3 mia. kr. til behandling og pleje som en kon‐
sekvens af fysisk inaktivitet i samfundet
3
. Dertil kommer ekstra omkostninger på 12,2 
mia. kr. ved tabt produktion, hvoraf omkostninger til førtidspensioner udgør langt 
størstedelen. På den baggrund kan de totale omkostninger vedr. fysisk inaktivitet 
estimeres til 17,5 mia. kr.
4
  
 
Besparelsen ved at 5 pct. af de fysisk inaktive bliver fysisk aktive er dermed som ud‐
gangspunkt (17,5*5)/100 = 875 mio. kr. i 2013 priser. I et samfundsøkonomisk per‐
spektiv medfører tidlig død en besparelse i det fremtidige forbrug (sparede offentlige 
omkostninger til behandling og pleje i sundhedssektoren og øvrigt offentligt forbrug), 
som bør tages med i den samlede udregning af besparelsen ved at 5 pct. bliver fysisk 
aktive.  
 
Af samme publikation fremgår det, at det sparede fremtidige forbrug, som følge af 
tidlig død blandt fysisk inaktive personer, udgør 10,8 mia. kr. Det giver dermed en re‐
duktion i den samlede besparelse for de 5 pct. fysisk inaktive der bliver fysisk aktive 
på (10,8*5)/100 = 540 mio. kr.  
 
Når reduceringen i fremtidigt forbrug for de fysisk inaktive, der dør, indregnes, giver 
det en potentiel økonomisk besparelse på; (875‐540) = 335 mio. kr. i 2013 priser, når 
5 pct. går fra at være fysisk inaktive til at være fysisk aktive. Eller i intervallet 335‐875 
mio. kr. 
 
Senarie 2 
Her læses spørgsmålet som en reducering af de inaktive der udgør 13 pct. med 5 pro‐
centpoint. Det vil dermed svare til en reduktion i fysisk inaktive på (5*100/13) = 38 
pct., og der vil dermed være en besparelse i udgifterne på 38 pct. af de generelle 
samfundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet. Besparelsen bliver dermed, 
ved den brug af samme beregningsmetode som for senarie 1, et større beløb. 
 
Hvis de totale omkostninger for alle fysisk inaktive igen estimeres til 17,5 mia. svarer 
en reducering på 38 pct. (5 procentpoint) til en besparelse på (38*17,5)/100 = 6,65 
mia. kr. i 2013 priser. Det fremtidige forbrug som følge af tidlig død blandt fysisk inak‐
tive personer er beregnet til 10,8 mia. kr. i alt, og dermed (10,8*38)/100) =  4,1 mia. 
kr. for en reducering på 5 procentpoint blandt de fysisk inaktive. Såfremt besparelsen 
i fremtidigt forbrug indregnes, giver det en potentiel økonomisk estimeret besparelse 
på (6,65 ‐ 4,1) = 2,55 mia. kr. i 2013 priser. Eller i intervallet 2,55 til 6,65 mia. kr. 
 
Afhængig af, hvordan spørgsmålet læses og den beregningsmetode, der bliver brugt, 
opnås i dette tilfælde to resultater med meget stor spredning på besparelsen. Det er 
en spredning på 335 mio. kr. til 6,65 mia. kr.  
 
Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at udregningerne bør ses på med forsigtighed. 
At 38 pct. vil gå fra at være fysisk inaktive til at være fysisk aktive, og dermed en til‐
svarende besparelse i de fremtidige udgifter til behandling og pleje vurderes at være 
en ualmindelig stor ændring. Det vurdereres derfor, at en eventuel besparelse vil 
ligge i den lavere ende af intervallet.” 
 
                                                                 
3
 
Beregningerne i publikationen er baseret på, at der I 2013 var 13 % klassificeret som fysisk inaktive.
 
4
 
https://www.sst.dk/‐/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden‐i‐Dan‐
mark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61
 
(side 189‐192)
 
Side 2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm., om redegørelse for udviklingen i danskernes fysiske aktivitet under coronakrisen, til sundhedsministeren
 
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens økonomiske skøn.  
 
Afslutningsvist kan jeg orientere om, at en opdateret version af rapporten ”Sygdoms‐
byrden i Danmark – risikofaktorer” forventes offentliggjort i efteråret 2022.  
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Cecilie Elmer Brandborg 
 
Side 3