Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2546249_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-03-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2118351
Dok. nr.: 2099300
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 154 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lars Bøje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 154:
”Ministeren
bedes redegøre for udviklingen i danskernes fysiske aktivitet under coro-
nakrisen, samt hvilken effekt coronakrisen og den medfølgende nedlukning af moti-
onsfaciliteter, som f.eks. fitnesscentre, har haft for den danske befolknings fysiske in-
aktivitet, samt hvad de samfundsøkonomiske udgifter til fysisk inaktivitet aktuelt kan
anslås til at være?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-
ser følgende:
”Fysisk aktivitet defineres som ”ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen
i skeletmuskulaturen”, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet,
regelmæssig fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet favner således alt bevægelse, og omfatter
mere end at dyrke idræt i en forening eller gå i et fitnesscenter, fx at udføre have- og
husarbejde, gå en tur med hunden eller at anvende gang og cykling som transport.
Selvom der har været nedlukning af foreningsidrætten og fitnesscentrene som konse-
kvens af COVID-19, formodes det, at det har været muligt for danskerne at være fy-
sisk aktive på andre måder. Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke entydigt angive, hvad
nedlukningen har haft af betydning for udviklingen i danskernes fysiske aktivitet.
Dette bekræftes
i notatet ”Status på Danskernes idrætsdeltagelse 2020” fra Idræt-
tens Analyseinstitut, der belyser, at de fysisk aktive har dyrket flere forskellige aktivi-
teter end tidligere under nedlukningen, og at mange blev ledt over i nye aktiviteter
pga. nedlukningen.
Det er dermed for tidligt at afgøre, om idrætsdeltagelsen generelt er i tilbagegang el-
ler om idrætsdeltagelsen vil øges igen efterhånden som COVID-19 normaliseres i det
danske samfund
Det er ikke muligt at angive, hvad COVID-19 og nedlukningen af motionsfaciliteter har
haft af betydning for de samfundsøkonomiske udgifter som en konsekvens af fysisk
inaktivitet.”
Jeg er desuden opmærksom på, at der generelt er en udfordring i forhold til, at børn
og unge ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mi-
nimim 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Sundhedsstyrelsen oply-
ser, at det fremgår af rapporten
”Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm., om redegørelse for udviklingen i danskernes fysiske aktivitet under coronakrisen, til sundhedsministeren
15-årige”, at 74 pct. af 11-15-årige ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om
fysisk aktivitet.
Fysisk aktivitet har en lang række positive effekter på individets fysiologiske sundhed,
men også mental sundhed og trivsel. Det potentiale skal vi indfri. I regeringens udspil
til sundhedsreform indgår initiativer, der skal styrke børn og unges trivsel gennem be-
vægelse og sunde fællesskaber. Regeringens målsætning er, at 25 pct. flere børn og
unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen i 2030.
./.
Vedrørende de generelle samfundsøkonomiske konsekvenser ved fysisk inaktivitet
kan jeg henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 155.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Elmer Brandborg
Side 2