Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2500798_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-12-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2117984
Dok. nr.: 2014267
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 131 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 131:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Center for Kunst og mental sundhed; Ny-
tænkning inden for psykiatrien: Nationalt Center for Kunst og mental sundhed, jf. SUU
alm. del
bilag 25, samt præsentation fremvist af samme under foretræde for udvalget
9/11-21, jf. SUU alm. del
bilag 63?”
Svar:
Det er i min optik positivt, at der udvikles og prioriteres aktiviteter i psykiatrien, der
kan supplere den traditionelle medicinske behandling til mennesker med psykiske li-
delser og som tilmed kan bidrage til at skabe sociale relationer og en mere menings-
fuld tilværelse for den enkelte.
Det forhold, at psykiatriforskere, klinikere, forfattere og billedkunstnere, med afsæt i
international forskning, har valgt at etablere og drive det lokale Center for Kunst og
Mental Sundhed, forankret i Psykiatrisk Center Amager, med tilbud om kunst- og kul-
turaktiviteter til mennesker med psykiske lidelse og mentale sundhedsproblematik-
ker, finder jeg meget prisværdigt. Foreningen for Kunst og Mental Sundhed har i for-
bindelse med sit foretræde for Sundhedsudvalget opfordret til at gøre det muligt at
opskalere centeret til et nationalt center med henblik på samarbejde med regio-
nerne.
Jeg glæder mig derfor over, at ønsket fra foreningen er imødekommet som følge af,
at aftaleparterne bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på so-
cial-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025, er blevet enige om at af-
sætte i alt 8,7 mio. kr. over en treårig periode (2022-2024) til formålet. Det nationale
center skal være et videns- og kompetencecenter, samle akademisk viden og udvikle
interventioner og uddannelseselementer i feltet kunst og mental sundhed. Centeret
forankres i Region Hovedstadens Psykiatri i et samarbejde med Statens museum for
Kunst og Foreningen for Kunst og Mental Sundhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Bork