Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-02-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2117750
Dok. nr.: 2082367
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 126 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 126:
”Vil
ministeren redegøre nærmere for det eksempel, som spørgeren fremførte under
samråd 9/11-21, hvorefter laserbehandling vedrørende fjernelse af tatoveringer kan
foretages af ikke-faguddannet, mens laserbehandling vedrørende hårfjerning skal
foretages af sygeplejersker? Hvad er reglerne på dette område, og finder ministeren
dem hensigtsmæssige?”
Svar:
I 2019 blev lov om fjernelse af tatovering med laser vedtaget med tilslutning fra samt-
lige af Folketingets partier. Forud for lovens vedtagelse var erhvervet for fjernelse af
tatovering med laser ikke nærmere reguleret, hvilket betød, at de, der foretog fjer-
nelse af tatovering med laser, kunne gøre dette uden at skulle leve op til fastsatte
krav.
Med loven indførte man krav til de virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering
med laser med henblik på at mindske de helbredsmæssige risici for forbrugerne. Virk-
somhederne skal sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling og
skal anvende laser, der opfylder visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne.
Loven gælder ikke, når fjernelse af tatovering sker på medicinsk indikation, dvs.
sundhedsmæssig behandling af en patient.
Formålet med loven var at imødegå skader, som fx forbrænding, sårdannelse, hæ-
velse, blæredannelse. I forbindelse med lovbehandlingen blev det fravalgt at gøre
området lægeforbeholdt på grund af manglende opbakning til en sådan regulering.
Loven afspejler, at man har forsøgt at finde en balance, så forbrugerbeskyttelsen bli-
ver forbedret samtidig med, at branchen ikke blev pålagt uforholdsmæssige byrder.
Loven indeholder en revionsklausul, hvorefter sundhedsministeren fremsætter for-
slag om revision af loven i folketingsåret 2022-23. Det kan i den forbindelse drøftes
med Folketingets partier, om fjernelse af tatovering med laser bør sidestilles med
kosmetisk behandling efter autorisationslovens bestemmelser.
Udførelse af hårfjerning med laser i laserklasser med den højeste udgangseffekt
(klasse 3B eller 4) er omfattet af autorisationslovens bestemmelser om kosmetisk be-
handling og desuden reguleret af en bekendtgørelse om kosmetisk behandling.