SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om laserbehandling vedrørende fjernelse af tatoveringer kan foretages af ikke-faguddannet, mens laserbehandling vedrørende hårfjerning skal foretages af sygeplejersker, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 02-02-2022

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: SUMBGB

Sagsnr.: 2117750

Dok. nr.: 2082367

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. november 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 126 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 126:

”Vil

ministeren redegøre nærmere for det eksempel, som spørgeren fremførte under

samråd 9/11-21, hvorefter laserbehandling vedrørende fjernelse af tatoveringer kan

foretages af ikke-faguddannet, mens laserbehandling vedrørende hårfjerning skal

foretages af sygeplejersker? Hvad er reglerne på dette område, og finder ministeren

dem hensigtsmæssige?”

Svar:

I 2019 blev lov om fjernelse af tatovering med laser vedtaget med tilslutning fra samt-

lige af Folketingets partier. Forud for lovens vedtagelse var erhvervet for fjernelse af

tatovering med laser ikke nærmere reguleret, hvilket betød, at de, der foretog fjer-

nelse af tatovering med laser, kunne gøre dette uden at skulle leve op til fastsatte

krav.

Med loven indførte man krav til de virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering

med laser med henblik på at mindske de helbredsmæssige risici for forbrugerne. Virk-

somhederne skal sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling og

skal anvende laser, der opfylder visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne.

Loven gælder ikke, når fjernelse af tatovering sker på medicinsk indikation, dvs.

sundhedsmæssig behandling af en patient.

Formålet med loven var at imødegå skader, som fx forbrænding, sårdannelse, hæ-

velse, blæredannelse. I forbindelse med lovbehandlingen blev det fravalgt at gøre

området lægeforbeholdt på grund af manglende opbakning til en sådan regulering.

Loven afspejler, at man har forsøgt at finde en balance, så forbrugerbeskyttelsen bli-

ver forbedret samtidig med, at branchen ikke blev pålagt uforholdsmæssige byrder.

Loven indeholder en revionsklausul, hvorefter sundhedsministeren fremsætter for-

slag om revision af loven i folketingsåret 2022-23. Det kan i den forbindelse drøftes

med Folketingets partier, om fjernelse af tatovering med laser bør sidestilles med

kosmetisk behandling efter autorisationslovens bestemmelser.

Udførelse af hårfjerning med laser i laserklasser med den højeste udgangseffekt

(klasse 3B eller 4) er omfattet af autorisationslovens bestemmelser om kosmetisk be-

handling og desuden reguleret af en bekendtgørelse om kosmetisk behandling.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om laserbehandling vedrørende fjernelse af tatoveringer kan foretages af ikke-faguddannet, mens laserbehandling vedrørende hårfjerning skal foretages af sygeplejersker, til sundhedsministeren

Hårfjerning med laser er lægeforbeholdt, dette betyder, at hårfjerning med laser

alene må udføres af en læge registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, typisk en

speciallæge i hudsygdomme eller dennes medhjælp.

Styrelsen for Patientsikkerhed registrerer efter ansøgning de læger, som må udføre

kosmetisk behandling, herunder de personer som må anvendes som deres medhjælp

hertil. Styrelsen registrerer endvidere, hvilke kosmetiske behandlinger, den registre-

rede læge og dennes medhjælp foretager, samt på hvilket behandlingssted den kos-

metiske behandling finder sted.

I forbindelse med fjernelse af hår med laser kan den registrerede læge benytte en

medhjælp, fx en sygeplejerske, en læge eller en tandlæge til at stille indikationen

forud for behandlingen og fx en kosmetolog til at udføre behandlingen. Det er en be-

tingelse, at medhjælpen er registreret som medhjælp hos Styrelsen for Patientsikker-

hed, og at medhjælpen har dokumenterede relevante kvalifikationer til udførelse af

opgaven.

Baggrunden herfor er patientsikkerhedsmæssige hensyn, da risikoen for bivirkninger

er afhængig af blandt andet laserens energi (udgangseffekt) og dermed har potenti-

ale for at påføre vævsskader.

Formålet med reglerne om kosmetisk behandling er endvidere dels er at sikre, at pa-

tienterne ikke påføres skade ved udførelse af behandlingen, dels at sikre at der ikke i

forbindelse med behandling overses sygdom hos patienten eksempelvis hudkræft

med risiko for forringede behandlingsmuligheder.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Birgitte Gram Blenstrup

Side 2