Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-11-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2117241
Dok. nr.: 1987888
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
110 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren oplyse om udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien fra 1.
januar 2020 til nu opgjort på regioner og samlet?”
Svar:
Sundhedsministeriet følger årligt sammen med Danske Regioner op på, hvordan ud-
møntningen af finanslovsmidlerne fra Aftale om Finansloven for 2020 på 600 mio. kr.
årligt til psykiatrien er afspejlet i regionernes prioritering og kapaciteten i psykiatrien.
Til opfølgning på udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien bør der, for at
give et fyldestgørende billede af udviklingen, indgå oplysninger om regionernes kon-
krete planer for kapacitetsopbygning og samtidig afdækkes, om der er en igangvæ-
rende opnormering af hhv. sundhedsfagligt personale i psykiatrien og normerede
sengepladser. Dette skyldes, at en del af finanslovsmidlerne udmøntes til anlægsinve-
steringer, og det derfor tager tid, inden investeringerne slår igennem som sengeplad-
ser, der kan indgå i afdelingernes normeringer.
I beskrivelsen af udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, som der anmodes
om i spørgsmålet, tages derfor udgangspunkt i følgende tre indikatorer for kapacitet i
psykiatrien:
1) Implementeringsplaner for etablering og udvidelse af antallet af psykiatriske
sengepladser
2) Antal patientrettet personale ansat i psykiatrien
3) Antal normerede sengepladser i psykiatrien
Indikatoren for antal patientrettet personale inddrages for at indfange den kapaci-
tetsopbygning, som ikke afhænger af gennemførsel af anlægsinvesteringer.
1) Implementeringsplaner for etablering og udvidelse af antallet af psykiatriske sen-
gepladser, herunder retspsykiatriske pladser
Danske Regioner har som led i den årlige opfølgning på finanslovsmidlerne for 2020
indsamlet indberetninger fra regionerne om deres planer for etablering og udvidelse
af sengepladser i psykiatrien, se vedhæftede opfølgning af 1. juli 2020.
Det fremgår heraf, at samtlige regioner har planer om at anvende finanslovsmidlerne
til at udvide antallet af sengepladser i psykiatrien og særligt i retspsykiatrien. Samti-
dig planlægger to af regionerne også at anvende midlerne til at forbedre kvaliteten af
./.