SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 9/11-21 om, hvorfor manglen på sygeplejersker og afvikling af udskudte operationer ikke indgik i regeringens lovindgreb i sygeplejerskernes strejke, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPMAS

Koordineret med:

Sagsnr.: 2114119

Dok. nr.: 1991056

Dato: 28‐10‐2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd i SUU, 9. november 2021 kl 15-16]

Samråd A (tidligere DF) om sygeplejerskekonflikten

På samrådet den 26. august om sygeplejerskekonflikten

drøftede vi mange af de samme problemstillinger, der bliver

spurgt ind til i samrådet her i dag.

I forhold til den del af spørgsmålet, der handler om udskudte

operationer, kan jeg oplyse følgende:

Der er ikke en opgørelse eller et tal for udskudte operationer.

Det er ikke tilfældet, som udvalget også er blevet oplyst om

tidligere i forbindelse med besvarelsen af udvalgsspørgsmål

1579. Som oplyst i 1579, er der ikke nationale tal for antal

udskudte behandlinger, da det ikke indberettes til

Landspatientregisteret.

Under strejken har regionerne lavet en fælles model for

registrering af udsatte behandlinger, og regionerne har

ugentligt offentliggjort tallene og indsendt disse til

Sundhedsministeriet.

Tallene viser, at der til og med uge 34 – slutningen af august

– samme uge som lovindgrebet – var udskudt 79.745

ambulante kontakter. Et ophold på under 12 timer på

sygehuset betegnes som en ambulant kontakt.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 9/11-21 om, hvorfor manglen på sygeplejersker og afvikling af udskudte operationer ikke indgik i regeringens lovindgreb i sygeplejerskernes strejke, til sundhedsministeren

Antallet af udskudte kirurgiske indgreb var 13.336 for

samme periode. Det vil sige et kirurgisk indgreb – en

operation – som der er booket tid til, og som derefter er

blevet udskudt.

Der kan være et overlap mellem de to tal i de situationer,

hvor det kirurgiske indgreb skulle være foretaget ambulant.

Og tallene dækker altså kun de planlagte ambulante

kontakter og kirurgiske indgreb, hvor en allerede planlagt tid

er blevet udsat.

Det vil sige, at i regionernes opgørelse for udskudte

operationer på sygehusene indgår kun de operationer, der er

booket en tid til, som derefter er blevet udskudt. Tallene

omfatter ikke de patienter, som er henvist til operationer,

men som ikke er blevet indkaldt under konflikten pga.

manglende personalekapacitet. Disse patienter vil derfor ikke

indgå i opgørelsen over udskudte operationer. Det samme

gør sig gældende for udskudte ambulante kontakter.

Desuden kan Region Syddanmark ikke opgøre udskudte

kirurgiske indgreb adskilt fra det samlede antal udskudte

kontakter. Det betyder, at der ikke er medtaget tal for Region

Syddanmark i regionernes opgørelse af udskudte

behandlinger.

Der er nogle usikkerheder. Og på grund af de usikkerheder,

så foretog Sundhedsstyrelsen i notat af 25. august 2021 et

skøn for puklens faktiske størrelse, hvor Sundhedsstyrelsen

angav, at med udgangen af uge 34 ville ca. 35.500

operationer have været udskudt.

Side 2

Det er et skøn. Dette har Sundhedsstyrelsen også redegjort

for i notatet. Ligesom styrelsen også har redegjort for,

hvorfor oplysninger fra regionerne ikke var fyldestgørende.

Vi har en stor opgave alle sammen med at sørge for, at

sundhedsvæsenet kommer godt videre.

For det er jo ingen hemmelighed, at sundhedsvæsenet på

mange måder er udfordret.

Efter ca. halvandet år med en global pandemi, en

sygeplejerskestrejke, og et sundhedsvæsen, som gennem

mange år har fået flere patienter og opgaver, uden at midler

er fulgt med. Og med de fremtidige udfordringer med flere

ældre og flere med kroniske sygdomme, så har vi en stor

opgave foran os med at få sundhedsvæsenet trygt videre og

rustet til at varetage fremtidens udfordringer.

Det er et langt sejt træk at styrke vores sundhedsvæsen til de

kommende udfordringer, vi står over for. Der findes ikke en

snuptagsløsning. Men vi skal styrke sundhedsvæsenet til de

kommende udfordringer.

Det er jo også en del af baggrunden for det sundhedsudspil,

som regeringen allerede har præsenteret dele af, men hvor

jeg glæder mig til at præsentere resten for jer i de kommende

måneder. Og jeg glæder mig til at drøfte det med jer.

Og i det arbejde er det helt essentielt, at vi har tilstrækkeligt

med kvalificerede medarbejdere til at varetage de mange

opgaver – både sygeplejersker og andet sundhedsfagligt

personale.

Side 3

Der er i de seneste år - i takt med den demografiske

udvikling - kommet flere patienter til i sundhedsvæsenet, og

det er fuldstændig uholdbart, hvis økonomien ikke følger

med til bl.a. at øge antallet af sygeplejersker og andet

sundhedsfagligt personale.

Derfor er det denne her regerings politik, at pengene skal

følge med.

Derfor afsatte regeringen sammen med de øvrige

finanslovspartier i finanslovsaftalen for 2020 0,9 mia. kr. til

sundhedsområdet i 2020 og 1,2 mia. kr. i 2021 til bl.a. 1.000

flere sygeplejersker.

Og med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi

gives der samtidig et virkelig velfortjent løft til velfærden på

1,4 mia. kr. i kommunerne og 1,2 mia. kr. i regionerne i

2022.

Samlet er der i regeringens første tre aftaler med

kommunerne og regionerne i økonomiaftalerne løftet med

8,6 mia. kr.

For det regionale område betyder det alene, at disse tre

aftaler samlet set har løftet mere end de seneste seks

økonomiaftaler forud for, at regeringen tiltrådte.

Der er en ny økonomisk politik.

Det giver mulighed for at dække den demografiske

udvikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle

kernevelfærden til gavn for borgerne.

Side 4

Og regeringen fortsætter med at sætte velfærden i første

række.

Regeringen har som bekendt fremsat et lovforslag til en

velfærdslov, som indfører en forpligtelse til hvert år at

tilrettelægge udgiftspolitikken, så den skønnede offentlige

forbrugsvækst som minimum modsvarer det demografiske

træk. Det betyder, at pengene også i fremtiden vil følge med,

når der kommer flere børn og ældre.

År 2021 har regeringen allerede tilkendegivet er et

ekstraordinært år på mange måder, og det er allerede aftalt,

at regeringen vil kompensere for merudgifter forbundet med

afvikling af puklen i 2021. Det vil både omfatte udgifter

relateret til covid-indsats og pukkelafvikling – altså

patienter, som venter på behandling – efter

sygeplejerskekonflikten.

Jeg har en klar tiltro til, at regionerne gør, hvad de kan for at

afvikle ventetidspuklen, men det er et kæmpe stort arbejde.

For det er fuldstændig afgørende for at sikre patienterne

ordentlige indsatser inden for forebyggelse og behandling, at

vi har nok hænder til at varetage opgaverne. Og der skal

selvfølgelig følge penge med.

Og de penge skal bruges til at aflønne endnu flere af vores

mange dygtige medarbejdere, som hver dag og nat møder op

på deres arbejde og yder en stor og vigtig indsats.

Jeg anerkender derfor til fulde problemerne, men jeg er trods

alt også glad for, at vi ser flere medarbejdere i

sundhedsvæsenet – og det skal de mange nye midler til

området også bidrage til i fremtiden.

Side 5

Arbejdsstyrken af social- og sundhedsmedarbejdere er fx

øget med 43.541 personer over en lang periode fra 2000-

2019. Og hvis vi ser specifikt på sygeplejerskerne, så er der

heldigvis også kommet flere af dem i både regioner og

kommuner.

For regionerne er det en stigning på 1.009 fra 4. kvartal

2019. Der er dermed nu ansat 36.385 fuldtidsbeskæftigede

sygeplejersker på offentlige sygehuse i regionerne og 13.235

fuldtidsbeskæftige sygeplejersker på tværs af kommunerne

pr. 2. kvartal 2021.

Det er blandt andet muligt, fordi der helt generelt uddannes

flere sygeplejersker end før i takt med, at dimensioneringen

af sygeplejerskeuddannelsen er blevet øget. Det betyder fx,

at man forventer, at antallet af beskæftigede sygeplejersker

vil stige med ca. 3.700 personer fra 2019 frem mod 2025.

Men det er ikke nok at få flere ind i sygeplejerskefaget. Vi

skal også sørge for, at flere af dem, der allerede er i faget,

bliver der.

Her har kommuner og regioner også en rigtig stor opgave

som arbejdsgivere. Vi kan fra Christiansborg hjælpe til med

de overordnede rammer, men det er også ude lokalt, der skal

arbejdes på at fastholde personalet – og det er noget, der

bliver prioriteret højt.

Side 6

KL har fx her i efteråret lanceret deres udspil ”Flere hænder

til ældre- og sundhedsområdet 2.0”, hvor de kommer med en

lang række anbefalinger til blandt andet kommunerne om,

hvordan de kan fastholde og rekruttere social- og

sundhedspersonale.

I forhold til fastholdelse er der selvfølgelig mange faktorer

der spiller ind, men det efter min overbevisning helt centralt,

at sygeplejerskerne – og i øvrigt også det øvrige

sundhedspersonale – oplever, at der er nok hænder til at

varetage de mange opgaver, der skal løses.

Her har vi hjulpet på vej med de mange midler til området,

som jeg tidligere nævnte, så der er råd til at ansætte mere

personale både i regioner og kommuner. Men vi er ikke i mål

endnu.

Vi kan også hjælpe ved at sikre, at der er gode og spændende

udviklingsmuligheder.

Og når jeg ser fremtidens sundhedsvæsen foran mig, så ser

jeg mange meningsfulde opgaver og spændende

udviklingsmuligheder, der giver sygeplejerskerne og det

andet sundhedspersonale mulighed for at blive fagligt

udfordret og være med til at sikre, at vi fortsat har et godt og

solidt sundhedsvæsen.

Tak for ordet.

Side 7